Oversat af Karen-Lis Andersen 4. august 2003.
Artiklen bringes med tilladelse af 28. april 2003 fra Gianna E. Israel.
Gianna E. Israel, psykoterapeut, San Francisco, USA, har siden 1988 beskæftiget sig med de psykologiske forhold hos transvestitter og transseksuelle og deres familier over hele USA. Hun har haft forbindelse med mere end 2.300 transpersoner af begge køn, er medlem af Harry Benjamin International Gender Dysphoria Associationder og har skrevet flere bøger og et stort antal artikler.
* * *
Af alle de meningsløse prøvelser, en forælder kan blive udsat for, er ingen sÃ¥ katastrofal som det at blive afskÃ¥ret fra at udøve omsorg for hans eller hendes barn. Transforældre – hvilket inkluder transseksuelle og transvestitter – samt andre involveret i kampen om forældremyndighed bliver jævnligt konfronteret med udsigten til, at en tidligere ægtefælle eller domstol i væsentligt omfang griber ind i eller hindrer vedkommendes muligheder for at udøve forældreomsorg.
I årerne løb har jeg bemærket, at der findes meget lidt tilgængelig information for transforældre, der står foran en sag om forældremyndighed og samkvem, og hvor kønsidentiteten er blevet et hovedspørgsmål i sagen. En af årsagerne til dette tomrum er, at emnet er uhyre complext. Selv om du ikke har børn, så tag dig tid til at læse denne artikel langsomt og omhyggeligt. Mange af de principper, der gennemgås her, svarer til de, der anvendes i forbindelse med en fuldt gennemarbejdet præsentation af transforhold for domstole, arbejdsgivere og andre bureaukratier. Dette gælder i særdeleshed, hvis du alvorligt ønsker at få en rimelig behandling uanset din kønsidentitet
eller dit behov for transvestisme.
Der er flere forskellige faktorer, der træder Ã¥benlyst frem, nÃ¥r transgender spørgsmÃ¥l optræder i forbindelse med sager om forældremyndighed. For eksempel er den mest ødelæggende pÃ¥stand en tidligere ægtefælle, domstol eller psykiater kan stille en transperson overfor, at erklære vedkommende psykisk ustabil og uegnet til at udøve forældremyndighed, med kønsidentiteten som begrundelse. Desuden er det nødvendigt at erkende, at nÃ¥r sagen drejer sig om børn, træffer domstolene afgørelse om forældremyndighed af hensyn til børnene – ikke de voksne. Endelig har vore dages domstole, advokater og psykiatere, der udtaler sig til brug for domstolene, alt for ofte meget ringe viden om og erfaring med transforhold. NÃ¥r disse forhold lægges sammen, burde det være indlysende, at enhver transforælder, der stÃ¥r over for en sag om forældremyndighed, mÃ¥ være forberedt pÃ¥ en vanskelig proces. Før jeg forsætter med artiklen, vil jeg stærkt anbefale, at enkeltpersoner søger advokatrÃ¥d og -repræsentation i juridiske anliggender.
I forbindelse med pådømmelse af spørgsmål om forældremyndig er det domstolenes ansvar ikke at sætte barnet i en situation, hvor det udsættes for mulig skade. Eksempler herpå omfatter situationer, hvor en forælder har udvist pligtforsømmelse eller vist sig ude af stand til at drage omsorg for sit barn. En blandt mange grunde til, at en forælders evne til at drage omsorg for sit barn kan blive afbrudt, kan være en psykisk lidelse med ubehandlede symptomer. Under sagsforløbet kan en eller begge forældre blive anmodet om at underkaste sig psykologiske prøver eller psykiatrisk vurdering af en psykolog eller psykiater. En transforælder skal lige så lidt som sin ikke-transkønnede modpart lade sig afskære fra denne proces, hvis retten skal kunne opnå en sikker vurdering af en forælders evner. Hvis imidlertid en domstol eller en domstolsudpeget psykiater ikke er bekendt med, at et betydeligt antal transpersoner er gode forældre både som enlige forældre og i parforhold, så kan dette give alvorlige problemer. Det foregående gælder i særdeleshed, hvis forelæggelsen af kønsidentitetsfaktoren ikke styres professionelt under retssagen om forældremyndighed, så vel som under psykologiske eller psykiatriske undersøgelser foretaget på rettens foranledning.
Gennem de sidste ti Ã¥r af min praksis med speciale i kønsrelaterede mentale sundhedsforhold har jeg arbejdet med over 1.600 klienter, hvoraf størsteparten er voksne, der fungerer som forældre for mindreÃ¥rige børn. Som følge heraf har jeg observeret, at transpersoner er i stand til at fungere som gode forældre pÃ¥ lige fod med deres ikke-transkønnede modparter. Ved anvendelse af den kliniske database, der blev indsamlet i forbindelse med udgivelsen af bogen “Trangender Care” (Temple University Press/1997), konkluderede min medforfatter, Donald Tarver M.D. og jeg, at “tusinder af transpersoner lever en veltilpasset tilværelse som produktive og lovlydige medlemmer af samfundet.” Min kollega, Mildred Brown, Ph.D., nÃ¥ede i forbindelse med sin bog “True Selves”, (Jossey Bass Publishers/1996) frem til lignende konklusioner. Hun beskriver ogsÃ¥ den alvorlige overlast som børn udsættes for, nÃ¥r barn-forælder forholdet afbrydes.
“Der er ingen logisk begrundelse for, at nogen, der lever i det modsatte køns rolle, skal adskilles fra sit afkom. Et kønsskifte nedsætter ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de forælderens kærlighed til barnet, lige sÃ¥ lidt som det pÃ¥virker evnen til at være en god forælder.
Omkring et dusin af mine transseksuelle patienter har været eneindehavere af forældremyndigheden over deres børn, og deres børn er vokset op som glade, veltilpassede og seksuelt tillidsfulde voksne uden køns-konflikter.
Faktisk viste en undersøgelse foretaget af Dr. Richard Green i 1978, at børn, der voksede op i transseksuelle hjem, udviklede en konfliktløs kønsidentitet, heteroseksuel orientering og ikke adskilte sig fra børn opvokset i mere traditionelle hjem”.
True Selves – side 188.
Transvestitter risikerer pÃ¥ samme mÃ¥de som transseksuelle at blive udsat for slagsmÃ¥l om forældremyndigheden. Dette sker selv om barnet ikke ved, at hans eller hendes forælder (undertiden) klæder sig som det modsatte køn. Dette rejser et interessant spørgsmÃ¥l, som domstolene ofte stiller. Hvor gamle skal børn være for intellektuelt at fatte betydningen af de faktuelle omstændigheder, der omgiver kønsidentitet? I forbindelse med min research til en tidligere artikel med titlen “Indflydelsen pÃ¥ børn af at have en transvestit
eller transseksuel forælder”, blev dette spørgsmÃ¥l besvaret, da jeg interviewede Barbara Anderson Ph.D. – en San Francisco familieterapeut og klinisk sexolog med over 30 Ã¥rs erfaring. I den sammenhæng fastslog hun, at børn ved fireÃ¥rsalderen er i stand til at differentiere køn. ForstÃ¥else af kønsidentitet er vigtigt, hvis barnet skal forstÃ¥, hvad det betyder at have en forælder, der er transseksuel eller transvestit. Ifølge
Dr. Anderson er det “at anerkende og bearbejde opfattelser og fordomme en vigtig del af at lære at fungere sammen med andre”. Hendes iagttagelser giver grund til at tro pÃ¥ mine egne iagttagelse af, at et barn med en forælder, der er transvestit eller transseksuel, ofte er bedre rustet til at hÃ¥ndtere vigtige sociale forhold.
Der er andre forælder-barn dynamikker, der nødvendigvis må behandles under forløbet af sager om forældremyndighed eller dertil knyttede undersøgelser. F. eks. accepterer et barn generelt en forælders adfærd så vel som identitet uden mange spørgsmål i løbet af barndommen. Det foregående giver imidlertid ikke en forælder frie hænder til at se bort fra barnets behov på noget tidspunkt, herunder i forbindelse med separation eller skilsmisse. Forældre bør minde deres børn om, at de er elsket. Voksne må også optræde ansvarligt og vise hvordan mennesker, der engang elskede hinanden, håndterer en separation. Gensidig ansvarlighed er kritisk i enhver separation eller skilsmisse.
En nøglefaktor, der typisk er åbenlys i forbindelse med mange separationer og skilsmisser er, at de to voksne ikke længere opfylder inandens behov. I nogle tilfælde kan en persons frembrydende kønsidentitet ændre karakteren af parrets forhold. Imidlertid er der mere hyppigt tale om et sammenfald af flere omstændigheder, som forårsagede separationen eller skilsmissen. Uanset hvad der forårsagede separationen eller skilsmissen mellem to voksne, er de begge stadig ansvarlige for at opdrage deres børn på en ordentlig måde, der ikke undergraver nogen af forældrenes pligter. Det bemærkes, at de fleste børn af en transforælder tilpasser sig lige så godt til forældremyndighed og samværsarrangement, som børn uden en transforælder.
Mange domstole og domstolsudpegede psykologer og psykiatere erkender nu i stigende grad, at en transfjendtlig ægtefælle vil misbruge kønsidentitets– eller transaspektet. Dette gælder i særdeleshed, nÃ¥r ikke-transægtefællen og dennes advokat er løbet tør for gyldige argumenter for pligtforsømmelse eller inkompetence. Desuden har det vist sig, at nÃ¥r velvalgte fremstillinger af kønsidentitets spørgsmÃ¥let fremlægges for retten eller anvendes til oplysning for domstolsudpegede psykologer eller psykiatere, sÃ¥ erkender disse nu, at transseksuel identitet eller behov for transvestisme
hos en forælder ikke har nogen negativ indflydelse på hans eller hendes evne til at påtage sig forældrerollen. For at fremkalde en præcis såvel som positiv synsvinkel på spørgsmålet om kønsidentitet, så må transforælderen først sørge for, at hans eller hendes egen advokat ved, hvad det handler om. Han eller hun må derefter give advokaten råderum til at rådgive og til at fremstille sagen. Advokater har typisk gode fremstillings- og kommunikationsevner. Deres uddannelse gør dem også meget fortrolige med, hvilken, hvordan og hvornår information skal fremlægges for retten eller den af retten udpegede psykolog eller psykiatere.
Det foregående er faktisk særdeles gode fremskridt for enhver transforælder. Det stiller imidlertid krav om svar på et særdeles vigtigt spørgsmål. Præcist hvilken information bør en transperson give hans eller hendes advokat? Er det realistisk at spørge advokaten, hvad denne synes er nyttigt, når der skal fremlægges transinformation. De fleste advokater er imidlertid som regel ikke bekendt med kønsspørgsmålet overhovedet, og transforældrene er dermed henvist til selv at vurdere hvilke oplysninger, der vil være mest værdifulde i den konkrete sag. Kortfattethed og relevans er efter min erfaring de mest
vigtige faktorer ved udvælgelse af hvilket materiale, der er relevant for retssager og sagkyndige udtalelser om forældremyndighed. Ingen advokat, dommer eller sagkyndig psykoterapist ønsker at blive druknet i information. At fremlægge for megen relevant information kan få en forælder til at virke manipulerende. Derfor må fremlagt materiale være omhyggeligt udvalgt, kort og letforståeligt. Det bedste materiale angår direkte de foreliggende juridiske spørgsmål. Stiller transkønnetheden sig hindrende i vejen for en forælders evne til økonomisk at forsørge eller på anden måde drage omsorg for sit barn? Desuden, er den pågældende forælder psykisk stabil?
Meget kan opnås ved at samarbejde med en advokat med hensyn til spørgsmålet om psykisk stabilitet. Hvis en transforælder går til psykoterapi eller konsulterer en psykiater, så kan denne efter al sandsynlighed udstede en vurdering eller erklæring, der kan fremlægges vedrørende hans eller hendes mentale situation. Det foregående er almindeligt brugt af advokater i forbindelse med deres fremtræden for retten på vegne af klienten. Hvis der er et eller flere spørgsmål vedrørende sundhed, der ikke er tilfredsstillende besvaret, så er det almindeligt for domstolene at udpege en retsudpeget psykolog eller psykiater til at undersøge den ene eller begge parter. Sandsynligvis er de vigtigste ting at vide om psykologer eller psykiatere udpeget af retten, at disse personer ikke er interesseret i at tage nogen af parternes parti. Deres eneste pligt er sagligt at vurdere en forælders egnethed til at tage vare på barnets tarv og fremsætte en anbefaling overfor retten på grundlag af denne vurdering. Den psykolog eller psykiater, som retten har udpeget, kan være høflig, hvilket imidlertid som regel også er, hvor grænsen for deres venlighed går. En part bør anmode sin advokat om hjælp, hvis der optræder stridspørgsmål eller usikkerhed med hensyn til en psykolog eller psykiater udpeget af retten. Endelig bør man være opmærksom på, at psykologer eller psykiatere udpeget af retten sædvanligvis ikke vil være i besiddelse af nyere viden vedrørende kønsspørgsmål.
Det tidspunkt, hvor en forælders psykiske stabilitet er genstand for vurdering, er ofte et passende tidspunkt for en advokat til at fremlægge korte og relevante oplysninger for retten vedrørende transspørgsmål. Samme information bør efter al sandsynlighed fremlægges for den af retten udpegede psykolog eller psykiater på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om kønsidentitet eller transvestisme/transseksualisme bringes op under vurderingsforløbet. Eksempler på materiale, der kan levere information om kønsidentitet
omfatter fotokopier af bogafsnit, professionelle artikler, og brochurer. (En advokat eller kønsekspert kan indstrege eller indramme de afsnit, der omhandler det foreliggende spørgsmål). Transpersonen må også være indstillet på at besvare spørgsmål om sin kønsidentitet, og jeg anbefaler meget, at han eller hun drøfter præsentation af sig selv med en erfaren rådgiver i kønsspørgsmål før dette sker. Det foregående er i særdeleshed vigtigt for enhver, der ikke har adskillige års erfaring i at betro sig til både professionelle og fremmede.
Et af de vægtigste dokumenter en transforælder kan fremlægge til støtte for fremstillingen af kønsspørgsmÃ¥let er en “Kønsspecialiseret Mental Helbreds Erklæring”. Af hensyn til kortheden vil jeg kalde den for en “Kønsekspert Erklæring”. En attest er et dokument udfærdiget af en ekspert pÃ¥ sit omrÃ¥de, som sÃ¥ er godkendt af nogen med erfaring i at udfærdige juridiske dokumenter. Som kønsekspert med juridisk erfaring har jeg udfærdiget mange af disse dokumenter i forbindelse med sager. Det er min erfaring, at domstolene værdsætter erklæringerne, fordi de giver en relevant gennemgang af den foreliggende situation og er skrevet i et format og et sprog, der gør dem let tilgængelige for retten.
Erklæringen attesterer typisk kønsekspertens egen baggrund, giver et overblik over relevante oplysninger og indeholder henvisninger til akademisk litteratur til støtte for ekspertens iagttagelser. Som det tidligere er nævnt i denne artikel, er fremstilling af spørgsmål omkring kønsidentitet ikke hverdagskost for ret mange advokater. Nogle advokater vil af sig selv søge at fremlægge en fremstilling af kønsidentitet eller transvestisme/transseksualisme direkte sammen med sagens forelæggelse for retten, mens andre bør spørges, hvorvidt et sådant dokument er relevant i den foreliggende sag. Det er min erfaring, at i de fleste sager
er en Kønsekspert Erklæring nyttig, hvis der hersker stor usikkerhed angående spørgsmål om kønsidentitet og transvestisme/transseksualisme.
Undertiden vil både advokater og kønseksperter være usikre på, hvorvidt almindelig information eller bedømmelses information, eller begge skal medtages i kønsekspertens erklæring. Mit råd til advokater er, at en erklæring bør indeholde flere henvisninger til støtte for vurderinger, efterhånden som kønsspørgsmålet voksende betydning bliver åbenlys. Imidlertid er det normalt i de fleste sager, at en generel erklæring vedrørende kønsanliggender er tilstrækkelig, når en erklæring anvendes som baggrund og information alene. Kønseksperter uden juridisk erfaring anbefales at søge bistand hos en advokat, hvis de ikke selv forstår, hvornår og hvordan man formidler information gennem en erklæring.
Jeg har i årenes løb i min egenskab af kønsekspert forestået udfærdigelsen af forskellige erklæringer til retsligt brug. Det er min erfaring, at en grundigt udarbejdet og udformet erklæring i rimeligt omfang vil besvare de spørgsmål, som retten måtte have vedrørende en transgender persons egnethed til at besidde forældremyndigheden. Med mindre retten er usædvanligt forudindtaget, anerkender de fleste dommere, at en forælders kønsidentitet og transvestisme/transseksualisme på linie med en række andre menneskelige betingelser ikke påvirker barnets tarv, når forældrene udøver en samordnet indsats for at varetage barnets tarv. Retsudpegede psykologer og psykiatere kan også synes at mene, at kønsidentitet
og transvestisme/transseksualisme er en hindring for barnets velfærd, men det er imidlertid deres opgave at give retten deres anbefaling vedrørende potentielle problemer. Uanset baggrund vil forældre måske synes, at psykologers og psykiateres anbefalinger til retten er upersonlige eller endog unødigt stærke i ordvalget, men de tjener det alvorlige formål at beskytte børn.
For at mande sig op til at fremlægge kønsekspert information for retten og retsudpegede psykologer og advokater, vil en forælder måske ønske at have en vurdering af sig selv, der specielt evaluerer kønsaspektet. Det gælder især, hvis der er en risiko for, at den tidligere ægtefælle eller dennes rådgiver vil puste kønsspørgsmålet op. En særlig bedømmelse af kønsaspektet kombineret med en almindelig psykologisk bedømmelse kan forhindre fortsat udnyttelse af transpersonen. Hvorvidt og hvornår fremlæggelse af en sådan bedømmelse skal ske, må omhyggeligt besluttes i enighed mellem transforælderen og dennes advokat. I nogle tilfælde, i særdeleshed hvis en transperson aldrig er blevet undersøgt af en kønsspecialist, kan en særlig undersøgelse af kønsaspektet give transpersonen detaljerede iagttagelser og anbefalinger med hensyn til hans eller hendes kønssituation.
Skønt det forekommer yderst sjældent – og det er ogsÃ¥ dyrt – kan man indkalde en kønsekspert til at udtale sig under et retsmøde. Herved kan den pÃ¥gældende ekspert udtale sig om kønsspørgsmÃ¥l i almindelighed, eller fremlægge information om sin vurdering af transforælderen. Enhver førelse af en kønsekspert mÃ¥ nødvendigvis ske i overensstemmelse med en advokats rÃ¥d. I almindelighed er mit rÃ¥d til advokater, at førelse af en sagkyndig ekspert kan undgÃ¥s ved omhyggeligt at fremlægge en ekspert erklæring og andet relevant materiale pÃ¥ et tidligt tidspunkt i sagsforløbet angÃ¥ende forældremyndighed, hvor en oppustning af kønsspørgsmÃ¥let forekommer sandsynlig.
Det mest frustrerende, forvirrende og frygtfyldte aspekt ved at være en forælder indblandet i en sag om forældremyndighed er at kommunikere med advokater, domstole, og psykologer og psykiatere udpeget af retten. Jeg har oplevet mange klienter, der er kommet på mit kontor dybt foruroliget, fordi de ikke følte, at deres situation blev forstået, eller at telefonopringninger ikke blev besvaret tilstrækkeligt hurtigt af rådgivere. Andre fastslog, at de ikke rigtigt forstod sagen om forældremyndigheds forløb og mekanisme. Folk føler sig også krænket, når deres kvalifikationer som forældre drages i tvivl. Endelig kan de finansielle omkostninger til advokater og retsudpegede undersøgelser øge alarm niveauet efterhånden som sagen skrider frem mod en afgørelse af forældremyndighedsspørgsmålet. Sådanne følelser er almindelige, når en person kommer i kontakt med det retslige system. Jeg nerkender dette, da jeg har erfaring i både civile sager, straffesager og familieretssager. Som terapeut med regelmæssig forbindelse til den juridiske profession er der en mængde indsigt, jeg har samlet, som en transforældre måske kan have glæde af.
Det er yderst vigtigt at forstå, at den juridiske proces tager sin tid. Til tider virker det, som det varer evigt, alt imens en person prøver at få styr på sit liv. Det anbefales kraftigt at bruge en kalender, så aftaler med psykologer og jurister kan styres så effektivt som muligt. At bruge en kalender giver også folk bedre mulighed for at udnytte fritiden og derved forhindre, at man brænder ud følelsesmæssigt og fysisk. At tage velorganiserede notater under samtaler med andre parter eller rådgivere involveret i sagen anbefales kraftigt. Det vil skabe forbindelse til ting, der blev sagt, men som nemt glemmes i den forvirring en juridisk sag skaber. At lave en liste over spørgsmål, der kan stilles de relevante parter, er også vigtigt, da det kan forhindre væsentlige spørgsmål i at forblive ubesvarede. Endelig, hvis man forsøger at samle materiale til en fremlæggelse for retten, er det uanset materialets karakter på sin plads at huske, at den der fremlægger det bedst organiserede og mest
relevante materiale sædvanligvis slipper bedst fra sagen.