Af Linda T. Pedersen.
Efter min første aften i BeboerBrugsen grublede jeg meget over hvad der ville ske, hvis min familie fandt ud af at jeg er transvestit. Jeg tror, de ville være forstående, men at det vil være svært for dem at vide det uden at kunne tale med mig om det. De eneste løsninger jeg kunne finde var enten at gemme mig i skabet eller fortælle dem det.
Som det fremgår af artiklen er jeg skilt, og jeg vil gerne understrege at skilsmissen intet har at gøre med min transvestisme.
Mandag den 6. februar 2012
Jeg ringede og fortalte min ekskone, at jeg er transvestit. Vi talte om min bekymring, hvis mine døtre skulle finde ud af det på en dårlig måde. Vi blev enige om, at det bedste var, at jeg fortalte det til dem.
Da min ældste datter og hendes kæreste boede i England, måtte jeg vente til de flyttede til Danmark. Hun skulle egentlig allerede have været i Danmark, men hun har købt en kat i England, og den er ikke let at få til Danmark. Min ekskone havde forgæves forsøgt at hjælpe min datter, men havde ikke haft held. Vi aftalte, at jeg skulle prøve at undersøge mulighederne, da jeg er bedre til engelsk.
Jeg undersøgte flere forskellige flyselskabers betingelser for transport af katte fra England. Lavprisselskaberne tillader ikke dyr i deres fly. Hos SAS skulle den sendes i forvejen som fragt. Efter en række opkald til SAS i England viste det sig imidlertid, at det ikke kunne lade sig gøre. Det næste selskab, jeg undersøgte, var Lufthansa, og de skrev, at dyr kan medbringes til alle EU-lande undtagen Danmark og Østrig. Da transportkassen ikke var for stor, kunne de medbringe den i kabinen. Dagen efter fik de bestilt flybilletter til Hamburg og togbilletter videre til København.
Som tiden gik voksede min frygt for, hvordan mine døtre vil reagere. De er meget tolerante, men tolerance kan godt blive sat på en prøve, når det er så ens egen familie.
Tirsdag den 21. februar 2012
Jeg hentede min datter og hendes kæreste på Hovedbanegården og fulgte dem hjem til min ekskone. De var trætte og havde meget at bære på, så de var glade for at jeg hjalp dem.
Vi havde aftalt, at jeg skulle besøge min ekskone klokken seks, sÃ¥ vi kunne fortælle det sammen. Jeg ankom med en god portion nerver. Mine døtre viste godt, at jeg ville fortælle noget vigtigt, og at det ikke havde noget med mit helbred at gøre. Ellers havde de mÃ¥ske tænkt, at jeg var alvorlig syg. Kæresten blev bortført af min stedsøn. Min yngste datter spurgte, om hun var adopteret, om jeg var hendes far, om jeg skulle flytte til udlandet og til sidst: Hvad er der sÃ¥? Med en klump i halsen svarede jeg: “Jeg er transvestit”.
De var meget positive og stillede et hav af spørgsmål, som jeg svarede på. De ville også gerne vide, hvordan jeg så ud, så jeg viste dem fire billeder. Det var slet ikke meningen, at de skulle se dem. Jeg havde kun taget dem med, så min stedsøn kunne se dem. De blev vildt begejstrede. Deres storebror fik at vide, at de ikke længere behøvede gå tur med hunden.
Da han kom tilbage, viste mine døtre billederne til ham. Han spurgte, hvem det var, og de svarede: “Det er min far”. Som forventet var han positiv. Han var den eneste, jeg var sikker pÃ¥. Lige som mine døtre kunne han ikke forstÃ¥, hvordan jeg havde kunnet holde det skjult; mest hvordan jeg har kunnet gemme tøjet, uden at de havde fundet det.
Vi spiste middag sammen, så min ekskone har nok forventet, at det ville gå godt. Vi snakkede om tøj og makeup. Det var en fantastisk aften.
Torsdag den 23. februar 2012
Jeg spiste frokost med mine forældre. Da vi havde talt sammen et par timer, fortalte jeg dem, at jeg var transvestit. De reagerede, som jeg havde ventet, ikke fordømmende, men de skal have tid til at tænke over det. Det er min fornemmelse, at de har vænnet sig til tanken nu.
Mandag den 27. februar 2012
Min ældste datter og hendes kæreste besøgte mig. Vi talte om tøjstil, og hun hjalp mig med at finde tøj, der passer til min blomstrede nederdel. Senere på dagen mødtes vi igen og gik over til guldsmeden. Det var hos den samme guldsmed, begge mine døtre fik deres første hul i ørene. Nu var det min tur, og jeg var glad for, at hun var med. Hun syntes ikke de første markeringer sad rigtigt. Jeg var selv i tvivl. Prikkerne blev rettet, og boltpistolen blev affyret to gange. Der er lidt poetisk retfærdighed over, at hun var med.