Nadja Nielsen. Min tur til København som Nadja. 14. august 2004.

Af Nadja Nielsen den 14. august 2004.
Fredag
Denne tur til København er vel nok den ultimative prøve, på hvordan det er at gå på gaden som pige om dagen. Jeg har i et par år været med til nogle hyggelige møder i det jyske, hvor jeg har mødt mange der har det som jeg selv. Det giver jo i sig selv en god tryghed som man afgjort ikke har på gaden om dagen. Blandt disse var en sød dame der siden er blevet min bedste veninde. Hver gang vi skulle til møde lånte jeg tøj af hende, og hun hjalp med at lægge min make-up. Men jeg føler ikke at der skal så stort et mod til, for at gå ud om aftenen som om dagen.

Efter at have fundet Boutique Isabel via Tinas side, og erfaret at Isabel har en tøjbutik med tilhørende dressingservice. Isabel havde annonceret om et lille tøjparty fredag aften, så havde jeg jo noget at tage af sted efter. Jeg lavede så en aftale med Carina Lautsen, som jeg kender fra icq chatten og fra en tur året før. Hun var mere end glad for at escortere mig rundt på en hyggelig gåtur. Og så havde jeg jo også samtidigt et sted at overnatte.

Og hvilken tur. Den startede med at der var bombe alarm på Fredericia station. Dette gav 20 min. forsinkelse. Så fik vi endelig lov til at køre til Børkop station, her holdt vi så i 10 min. Men så kom vi da endelig til Fredericia. Men herefter gik det også stærkt for der var kun stop i Odense, Høje Tåstrup og Københavns Hovedbanegård, hvor jeg ankom efter 2 timer 50 min. næsten lige så hurtig som et lyn.

Fra banegården gik jeg så den ca. 1 km. mellem et par heftige regnbyger til Isabels butik, hvor jeg kunne skifte tøj ude på det lille lager hvor der kun lige var plads nok. Jeg havde taget undertøjet (bh, trusser, strømper) på hjemmefra. Over det tog jeg nu en sort bluse, en kort grøn nederdel og et par sorte pumps. Isabel hjalp mig så med at lægge make-up, da hendes kosmetolog skulle bestilles før hun overhovedet kommer, det viste jeg jo ikke. Lyset var det også ret småt med og spejlet var for stort til at holde i hånden, men det kunne da have været værre.

Herfra gik vi så ud i byen. Jeg fandt ud af, at Carina vist må være i familie med en væddeløbshest for hun går meget hurtigt. Det er ikke noget problem hvis man har flade sko på, men på 5 cm. høje hæle er det ret hårdt at følge med. Da vi begge ikke havde fået middagsmad gik vi op i en af de mange mindre gågader, og ind på en lille burgerbar hvor vi satte os i et hjørne. Her kunne jeg så betragte folks reaktion, når de så mig men de regerede slet ikke.

Efter at have spist gik vi en tur ned til Renate Buccone. Hun har en også en lille hyggelig forretning. Det varede lidt før hun genkendte mig. Jeg plejer ellers at besøge hende hver gang jeg er i byen. Som med så meget andet var den eftermiddag bare gået som et lyn og jeg svedte så det dryppede fordi at jeg havde min lange frakke på, dårlig ide.

Vi havde aftalt med Isabel at vi kunne komme ud til hendes private bolig hvor hun så holdt det tøjparty, der jo var målet for min tur. Vi ankom lidt efter kl.18 og blev modtaget med åbne arme af både Isabel og Charlotte Nielsen som i øvrigt begge to ser hamrende godt ud. Vidste jeg det ikke kunne jeg da godt blive lidt lun på Charlotte, for det er altså ikke til at se at hun ikke er en født kvinde. Charlotte er lige begyndt at stå i butikken til dagligt og da hun er transseksuel har hun lettere ved at ekspedere de mange trans-kunder, der kommer i butikken.

Vi satte os og slappede lidt af efter busturen, hvor der ikke var nogen der sagde noget. Vi fik en sodavand, sludrede lidt og kikkede i et modeblad. Kort efter begyndte vi så at se på de 5 store stativer med tøj, og så vælge sæt ud, gå ud i det store prøve rum (ca. 10 gange normal størrelse), tage tøjet på og så ud og få Isabels vurdering af, om tøjet nu også klædte og passede.

Carina var mere genert i det, men hun kunne dog ikke stå for et nålestribet set med kort nederdel og jakke.

Overnævnte sæt fandt jeg efter at have prøvet mange forskellige ting og jeg kunne også konstatere at str. XL langtfra er ens mellem de forskellige tøj mærker.

Fra starten var Isabel og Charlotte en smule skuffet over, at der ikke kom flere deltagere til tøjpartyet end Carina og mig. Som aftenen skred frem og de kunne se, vi fik købt flere rare ting, kom smilet dog hurtigt frem. Inden vi ankom, havde vi bestilt rabatnumre i den ny rabatordning, som findes i forretningsguiden på Tinas hjemmeside og som Carina har udviklet til brug for os alle. Det fungerede ganske godt, og vi fik begge 20 % for vores køb. Jo flere der anvender ordningen, jo flere butikker kan vi få med på ideen. Ikke alene for at opnå rabat, men også for at få en god og seriøs betjening. Navnlig muligheden for at tage til tøjparty, hvor der er god tid til at prøve tøj sætter vi stor pris på.

Med disse køb kunne vi slutte denne skønne aften af og begive os hjemad, så vi tog bussen. Jeg selv hørte ikke noget, men Carina sagde senere at der var nogen der havde visket sammen om noget. Vel hjemme havde sulten atter meldt sig og vi gik ned i den lokale pizzabiks og tog hver en pizza med hjem. Jeg tog en 1½ l cola med som nærmest fordampede, men den gjorde godt. Herefter endte vi ved pc’en og kom først i seng kl. 5:00 hvor det var blevet lyst igen.

Lørdag.
Det blev mere end middag inden vi vågnede. Jeg var denne dag klædt som mig selv (dreng) og mærkeligt nok har jeg betydeligt sværere ved at huske hvad vi præcis lavede og i hvilken rækkefølge. Jeg er åbenbart meget mere nærværende som pige og jeg tror min hjerne hele tiden ubevidst kredser omkring disse ting og forhindrer mig i at huske de mange ting, man gerne skal have styr på, hvis man var i gang med en lang uddannelse.

Jeg pakkede min megastore taske som Charlotte havde været ved at forslæbe sig på dagen før, da hun lovede at tage den med fra forretningen og ud til tøjparty. Så vi tog ind på hovedbanegården og proppede den i en bagageboks, så vi var af med den da jeg først skulle med toget kl. 00:30 lørdag nat.

Så gik vi ned til Isabel, men undervejs så vi lidt på den store flotte parade som bøsser, lesbiske, transvestitter og transseksuelle havde gang i. Godt ser det ud. Se selv her.

Endelig nåede vi ned til Boutique Isabel ca. 15 min. før lukketid. Der var lukket, ikke spor pænt af dem. Vi troede da man holdt åben i den annoncerede tid men det var åbenbart ikke tilfældet her.

Men skidt jeg kunne da købe de sko senere og til 40 % under prisen hæ hæ. Så vi gik ind på en kinesisk restaurant hvor vi fik en supergod middag (and og ris). Og masser af underholdning på pladsen udenfor.

Da vi et par timer senere godt varme af den megen sol der var på den terrasse hvor vi sad, gik vi ned til kanalerne og derfra tilbage til Rådhuspladsen, hvor der var godt gang i den gode underholdning. Vi nød de sidste 2 timer af det. Den sidste time var med gruppen ”Abba revival” som fyrede det ene Abba hit af efter det andet, så hele pladsen svingede med.
Gruppen trykker den af så pladsen bare koger og der danses flere steder

Da det var slut gik vi videre til en irsk pub hvor vi nød en guiness. Det er ca. 10 år siden jeg sidst fik et glas af denne skønne drik. Så var det ved at være tid til at komme ned på banegården, hvor vi ankom i god tid. Ventetiden brugte vi til at drikke indtil flere krus cola og se på alle dem der gik forbi.

Da jeg sad i toget kom jeg en kort overgang til at savne Carina. Nok fordi vi jo havde haft det så skønt sammen men det gik snart over. Overfor sad en familie som var fuld af sjov for da konen, der var iført en kort nederdel, frøs om benene spurgte hun, om hun måtte låne mandens bukser ” Hvad skal jeg så gå i” sagde han? ”Du kan da låne min nederdel” sagde hun. Det kom dog ikke så langt, han fandt en tynd jakke, hun så fik om benene (kunne ellers godt dyrke synet af den ellers så flotte fyr i en kort nederdel).

Så alt i alt en super god tur, der virkelig tåler at blive gentaget og nu er jeg ikke spor bange for at gå på gaden om dagen som pige for jeg nyder det, og jeg er ikke det mindste i tvivl om at Carina endnu en gang vil være med på hvad som helst.