Hej alle søde venner!
Jeg mÃ¥ nok sige, at jeg skulle dreje mit hoved 137 grader rundt efter, at jeg pÃ¥ generalforsamlingen den 13. februar 2009 blev valgt til formand for Transvestitforeningen i Danmark – TiD. Nu er jeg pludselig “pÃ¥” hele tiden, og det er jo noget, der forpligter. Jeg vidste det jo godt, men det er jo tit sÃ¥dan, at ting kommer bag pÃ¥ én trods det, at man viste, det vil komme.
Jeg vil gerne præsentere mig selv for dem, der ikke har mødt mig endnu. Jeg er 45 Ã¥r gammel og bor alene ude pÃ¥ landet i et lille hus med strÃ¥tag uden for Glumsø. For 6 Ã¥r siden splittede min kone og jeg op og flyttede hver til sit. Hun flyttede til Sønderjylland sammen med vores datter, som nu er 15. Én af Ã¥rsagerne til dette var transvestismen – desværre. Det blev sÃ¥ startskuddet pÃ¥ min løbebane som pige.
Jeg er også svensk statsborger. Jeg har et svensk pas. Så er det sagt. Intet ondt i det. Svenskere er jo også mennesker, har jeg hørt.
Men, der kan altså snige sig nogle stavefejl og ordlyd ind, som ikke hører hjemme i det danske sprog. Og det danske sprog har jeg egentlig aldrig lært 100 %. Jeg har faktisk også tabt det svenske sprog efter 20 år i Danmark, så jeg kan kun skrive og tale svensk og dansk til 80 %. I må leve med det, og kan I ikke forstå, hvad jeg skriver, så vær sød at give mig besked.
I skrivende stund prøver jeg at samle trådene til vores bestyrelse, sådan at vi kan finde vores ben, uden Katja Tordrup.
Katja er der selvfølgelig, men hun skal jo trappe ned pÃ¥ sit “misbrug” af sig selv.
Jeg har taget formandsposten, fordi jeg har et meget svagt hjerte for transvestismen. Jeg havde ikke nogen rigtige venner, inden jeg sprang ud, men jeg skal love for, at jeg fik nogle, da jeg var sprunget ud. SÃ¥gar min nabo og hans familie er jeg blevet rigtig god ven med – det var jeg ikke før. De tog det ganske stille og roligt og ret op og ned, da jeg fortalte dem, hvordan det stod til med mig. Siden har vi fÃ¥et mange gode stunder sammen over en øl.
Nu bor jeg lidt ude på landet, så jeg skal forbi naboen hver gang, jeg skal ud som Pernille, så det var ret uundgåeligt, at de troede at et fremmed kvindfolk havde stjålet Pers bil. Eller det der var værre.
Efter at jeg første gang tog mod til mig og skrev til Katja i oktober 2005, at jeg godt kunne tænke mig at deltag i et af TiD‘s møder, er det bare gÃ¥et støt fremad.
Efter den oplevelse fandt jeg ud af, at man faktisk ikke behøver tænke over, hvad folk tænker. De må jo tænke, hvad de vil. Selvfølgelig kigger folk, de kan jo se, at det er et mandfolk, der går der. Og det skal de have lov til. Og de må selvfølgelig endelig også spørge.
Det er faktisk en dejlig fornemmelse, når der er én, der henvender sig til én. De spørger som regel nysgerrigt til fænomenet, og som regel kommer der en sød bemærkning om det tøj, man har på, eller om det er ens eget hår, man har på hovedet.
De, der ikke har prøvet det endnu, skulle tage og prøve det.
Hvis man ikke tør gÃ¥ ud alene, kunne det mÃ¥ske være en god idé at finde en veninde i foreningen, der “vil tage dig i hÃ¥nden” og gÃ¥ en tur.
En god start vil i så fald være at komme til et af vores møder, hvor man jo højst sandsynligt kan finde nogen, der har lyst til en lille pigetur.
Jeg regner ikke med at revolutionere foreningen, for den ser jo ud til at have det godt. Vi skal bare sørge for, at vi har nogle gode møder, og at vi promoverer transvestismen på en god måde. Jeg glæder mig til at se dig til vores møder, og du skal være hjerteligt velkommen. Du kommer selvfølgelig, som du har lyst at komme.
Vi ses
Mange Qnuz
Pernille Feline
Formand for TiD, Transvestitforeningen i Danmark.