/Mitte.
Oplægget til kurset var:
1. Hvordan gebærder “rigtige” kvinder sig?
2. Hvilke signaler sender de til hinanden?
3. Hvad betyder signalerne?
4. Hvordan rejser man sig og sætter sig på en stol uden at virke klodset?
5. Hvordan lægger man ansigtet i “rette” folder?
6. Hvor gør man af armene?
7. Hvordan går man naturligt med de høje stiletter uden at virke krukket?
Mitte havde fået hjælp af Karina, der er kgl. baletdanser og instruktør.
Herunder beskriver Mitte, jeg selv og Liselotte, hvorledes vi oplevede kurset.
Liselotte har senere skiftet navn til Qvickie.
/Mitte.
Igennem et halvt år havde jeg planlagt mit kursus, haft kontakt til over hundrede mulige deltagere, og lørdag den 24. februar 2001 var jeg på vej til skolen, hvor kurset skulle gennemføres for de to (ja det er rigtig skrevet 2), som havde vist interesse og havde meldt sig.
Jeg må indrømme, at jeg havde lidt ondt i maven af spænding og forventning.
Karina (instruktøren og koreografen) var lige så spændt, som jeg.
Kurset blev afholdt på en skole, hvor vi rådede over et kæmpe rum med spejle på hele den ene endevæg, så hvad vi end gjorde, kunne vi se det og rette det, der skulle rettes, efter instruktørens smilende, rolige og muntre vejledning.
Da kurset startede kom Tina og Liselotte ud af omklædningsrummet – to smukke og glade “kvinder”. Sikken en positiv overraskelse.
Karina var kommet dertil pÃ¥ sin scooter og for at kunne mÃ¥le sig med de smukke “kvinder”, som hun sagde, satte hun sit lange hÃ¥r pænt op, og tog ogsÃ¥ sine høje hæle pÃ¥.
Derefter gennemgik vi nogle cases, hvor der både skulle gåes og løbes, hvor man skulle rejse sig og sætte sig både fra en stol og fra gulvet (som her illuderede en skovbund). Tina og Liselotte fik deres sag for og sved på panden, så vi måtte lige åbne et par vinduer. Der blev tid til ryge og kaffepause (ikke så meget) og pludselig var tiden gået.
En journalist fra bladet VIRUS kom og fik en plads på gulvet og en god snak og nogle billeder, som kommer i bladet i maj måned.
Jeg skal iøvrigt lige bemærke, at Karina, da vi var færdige, lagde mærke til, at en mand havde sneget sig ind i lokalerne. Da jeg let henkastet sagde, at det skam var Tina, tabte hun både ansigt og mælet. Så stor var forvandlingen, at selv hun blev snydt.
Jeg siger hjertelig tak til jer to “tøser”, som viste, at I troede pÃ¥ mig og havde mod og lyst til at deltage.
Kærligst Museluna/Mitte.
/Mitte.
“God aften. Er fra flere sider blevet gjort opmærksom pÃ¥ din profil”.
Det var Jackie(tv) og Liselotte(tv), der uafhængig af hinanden havde gjort mig opmærksom pÃ¥, at der pÃ¥ Scor fandtes en profil, der hed “Transkursus”, og at de var i chat med en kvinde, der ville lave et kursus for transvestitter.
Det blev en lang chat, som først sluttede over midnat – mere præcist mandag den 11. december kl. 0046.
Det var starten på mit bekendtskab med Museluna, som egentlig hedder Mitte.
Chatten resulterede i, at jeg her på min hjemmeside oprettede en omtale af hendes transvestitkursus med mulighed for at kontakte hende via E-mail.
Frem til lørdag den 24. februar 2001, hvor kurset blev afholdt, blev siden besøgt 1.300 gange. Ganske pænt på 11 uger.
I løbet af denne tid havde Mitte kontakt med rigtig mange transvestitter, der viste interesse for hendes kursus. Selv har jeg ogsÃ¥ “talt” med mange transvestitter, og alle gav udtryk for, at det var en god ide med sÃ¥dan et kursus.
Selv syntes jeg også, at kurset var en god ide, og jeg fortalte hurtigt Mitte, at hun godt kunne regne med min deltagelse.
Derfor blev jeg også noget overrasket over, at kun Liselotte og jeg havde meldt os til kurset.
Liselotte og jeg havde aftalt, at vi ville komme sammen, så jeg kørte rundt om hendes bopæl og samlede hende op. Ja det vil sige, på det tidspunkt var hun jo ikke Liselotte, og jeg var ikke Tina. Men pyt med det.
Der var mulighed for at komme op til en time før kurset start kl. 1030, så vi havde rimelig tid til omklædning og til at få lagt lidt make-up.
Vel ankommet til skolen mødte vi Mitte ved indgangen og fik forevist lokalerne, hvor kurset skulle afvikles.
Mitte er en dejlig kvinde. Nem at være sammen med og let at tale og sludre med. Såvel Liselotte som jeg følte os straks på bølgelængde med hende.
Ikke så snart var Liselotte og jeg færdige med at klæde om og lægge en let make-up, før Karina ankom.
Hun sÃ¥ lidt betænkelig ud. Jeg kan forestille mig, at hun nok har tænkt: “Hvad er det, jeg har indladt mig pÃ¥?”.
Så gik vi i gang. Liselotte og jeg sad pænt på hver sin stol med front mod spejlvæggen.
Foran os var Mitte og Karina og så spejlbilledet af os selv.
Det varede ikke længe, inden der var en dejlig og afslappet stemning godt krydret med Liselottes sprælske påfund.
Mitte forklarede og demonstrerede sammen med Karina hvordan talen og kropssproget supplerer hinanden. Viste, hvordan det med hænder og arme – ja med hele kroppen – var muligt at understrege, hvad hun sagde.
Et af eksemplerne viste to kvinder, der mødte hinanden og hilste pÃ¥ hinanden. Her viste Mitte og Karina tydeligt, hvordan de med deres kropssprog kunne understrege glæden ved at se den anden, men sÃ¥ sandelig ogsÃ¥ pÃ¥ trods af søde ord formÃ¥ede at udtrykke “dumme kælling, hvorfor skulle jeg ogsÃ¥ lige løbe pÃ¥ dig”.
Så tog Karina føringen.
Madrasser ud på gulvet og ned at ligge. Tipetansk musik ud af højttalerne.
Musikken var ikke ligefrem en fryd for mine øren.
Men med Karinas instruktioner om at slappe af, løfte og dreje arme og hænder i takt til musikken, kunne jeg godt fornemme, at det passede godt sammen. Meget afslappende.
Det fik det dog ikke lov til at blive ved med at være.
Karina demonstrerede og fik os til at bruge andre muskler i kroppen. Muskler i mave, lÃ¥r, lægge, nakke og skulder – ja jeg kunne nævne flere endu. Ikke hÃ¥rde øvelser, men øvelser med det formÃ¥l at smiddiggøre og blødgøre vore bevægelser.
De næste øvelser gik på at bevæge hofterne.
Frem og tilbage gik fint. Syntes faktisk, at det gik endog særdeles fint.
Sværere blev det, da hofterne skulle bevæges fra side til side og i cirkler. Men næsten umuligt blev det, da hun ville have os til at bevæge hofterne i et ottetalsmønster. Og alt sammen uden at bevæge fødder og overkrop. Det var svært, men ingen tvivl om, at de øvelser vil kunne lære os at give et yderst femminint vrik med numsen.
At Karina er balletdanser sås tydeligt under disse øvelser. Hun havde ganske enkelt fuld kontrol over sin krops bevægelser. Imponerende, hvordan hun kunne bevæge sin spinkle, slanke og veltrænede krop.
Efter en kort pause fortsatte vi med mere praktiske øvelser i at gå, småløbe, sætte sig og rejse sig. øvelser i at gå sludrende med en veninde, se sig naturligt omkring, standse for at se på forretningsvinduer og meget mere.
Hele tiden kunne vi se os selv i spejlvæggen.
Mitte og Karina kommenterede flittigt og lod os gentage øvelserne. I spejlet kunne jeg også se, at det, som de påpegede var rigtigt, og at gentagelserne hjalp på min måde at gå og bevæge mig på.
Efter disse grundlæggende øvelser blev disse kombineret i smÃ¥ dagligdags situationer. Situationer, som vi alle kender fra hverdagen – uanset om man er mand eller kvinde.
Det var øvelser som:
“Bussen holder ved stoppestedet. Skynd dig, at den ikke kører fra dig. Undervejs Ã¥bner du din taske og finder penge/buskort frem”.
“GÃ¥ hen til busstoppestedet. Undervejs Ã¥bner du din taske og fisker din læbestift og spejl frem og kommer frisk læbestift pÃ¥. Husk at Ã¥bne og skrue læbestiften frem med een hÃ¥nd”.
“Du gÃ¥r hen ad fortovet, stopper ved et vindue og kigger lidt pÃ¥ udstillingen, inden du fortsætter”.
Derefter fulgte en lidt mere afslappende øvelse, hvor måtterne på gulvet igen kom i brug.
Vi skulle på skovtur.
Øvelsen gik ud på at sætte sig på et tæppe eller på gulvet. At sætte sig og rejse sig og sidde femminint. Det gav også mulighed for at få en kop kaffe.
Under denne øvelse kom en journalist. Det var aftalt pÃ¥ forhÃ¥nd, og sÃ¥vel Liselotte som jeg havde accepteret at tale med journalisten, samt at der mÃ¥tte tages billeder. For mit vedkommende dog ikke, sÃ¥ ansigtet blev vist. Journalistens artikel vil blive bragt i tidsskriftet “Virus”. Det bliver spændende at læse artiklen og se billederne.
Men så var tiden også så fremskreden, at det var tid at slutte.
Efter omklædningen mødte jeg Karina i gangen ved toilettet og omklædningsrummet. Hun virkede noget overrasket.
Afslutningsvis samledes vi alle fire og spiste et let pastaanretning. Herunder gik snakken livligt om kurset og transvestisme. Karina fortalte også, at hun var blevet noget overrasket over at møde en mand i gangen. Hun havde ikke genkendt mig.
Det er jeg selvfølgelig glad for at opleve og få fortalt.
Alt i alt et kursus, som både var en dejlig oplevelse og lærerigt.
Tak til Karina og Mitte.
Mitte fortalte, at hun har planer om at gentage kurset, og at hun har planer om flere aktiviteter for transvestitter.
Næste kursus og andre aktiviteter vil jeg omtale her på min hjemmeside i takt med, at de finder sted.
Den 1. marts 2001. Tina Thranesen.
En lille notits om transvestitkurset!
Jeg var simpelthen øm alle vegne; og nu i dag den 27./2. -2001 kan jeg så læne mig tilbage og sidde og tænke efter:
“Hvad gav det kursus mig?”
Jeg kom uden en anelse om, hvad det kursus ville give mig, men med en ide om hvad jeg gerne ville lære, for der er da mange ting, jeg gerne vil kunne klare ligeså godt, som en kvinde gør.
Jeg vil lige fortælle lidt om mit syn pÃ¥ kvinder; det gør det nok lidt lettere at forstÃ¥, hvad de to kvinder – Mitte og Karina – stod op imod!
Kineserne f.eks. mener at lige netop deres land er universets midtpunkt; og andre lande mener selvfølgelig, at lige netop deres land der er midtpunktet.
Jeg mener, at kvinden er midtpunktet, og alt andet må betragtes ud fra det. Når jeg så selv gerne vil være midtpunktet (hvilket selvfølgelig er umuligt), så er det en ret høj piedistal, jeg skal op på.
Jeg er da ogsÃ¥ glad for at komme ned igen, for jeg ikke er født kvinde og føler, “at en mand, det er jeg”. Og det kan jeg ikke ændre.
Men alligevel er det en rar fornemmelse at være deroppe og afprøve sine kvindelige kundskaber. Og det er slet ikke dårligt at vide så meget som muligt om kvinden, da jeg som mand også har glæde af det.
Tilbage til kurset. Hvad gav det mig så? For ikke at gå ind i alle detaljerne, kan jeg med få ord sige:
“Der blev gennemgÃ¥et meget pÃ¥ de tre timer”.
De to – Mitte og Karina – kan godt fortsætte deres kursus og lave fortsættelser og lignende. Og jeg hÃ¥ber da ogsÃ¥, at flere tilmelder sig, for de kommer med garanti til at lære noget mere, end de allerede ved.
SÃ¥ tusind tak til bÃ¥de Mitte og Karina: “Det var virkelig pengene værd!”
Jeg var også glad for vores lille skovtur. (Fik jo lov til at slappe lidt af ). *GG* Der kom da også en fotograf forbi. *SS*