Den første gang. Rikke den 26. oktober 2000. – Vidensbanken om kønsidentitet

Af Rikke den 26. oktober 2000.
Jeg var vel en 27-28 år, før jeg endelig fik taget mig sammen til at anskaffe et komplet feminint udstyr, så jeg også kunne optræde som kvinde uden for hjemmets 4 vægge, – altså som gennemført transvestit.
Jeg manglede paryk, ordentlige sko, og make-up, – samt øvelse i at lægge “krigsmalingen” naturligvis. Lysten til at være helt gennemført, var kommet og gået gennem årene – uden at blive realiseret; men med tiden blev trangen stadig stærkere. Trangen til at slippe den indre kvinde fri og eksponerere sig selv.
Jeg havde lagt mærke til at der blandt Ekstra Bladets massage-annoncer var en med ordlyden …dametøj til dig, eller komplet forvandling til kvinde. Det måtte jeg simpelthen prøve! En dag tog jeg mig sammen og ringede til nummeret. Det krævede lidt overvindelse, da jeg aldrig før havde besøgt en massageklinik. Jeg kom til at tale med klinikkens indehaver. Bonnie hed hun, og til min store lettelse, var hun ualmindelig nem at tale med (jeg ved iøvrigt ikke, hvad jeg ellers havde forestillet mig). På en rolig og behagelig måde fik hun “intervievet mig i hoved og røv”, så det stod helt klart, hvad jeg ønskede og ville.
Vi aftalte, at jeg skulle komme førstkommende fredag kl. 18.00. Om fredagen havde hun lukket for almindelig tilgang, og tog kun imod efter særlige aftaler og bestillinger. Hun mindede mig lige om, at jeg skulle møde nybarberet op, og helst også glat på arme, ben m.v. Efter telefonsamtalen følte jeg mig helt tryg. Der var ingen tvivl om, at hun var meget seriøs og vidste, hvad hun talte om og gjorde. Hun havde iøvrigt sagt, at prisen ville være 600 kr (det svarer vel til 1200 kr i dag), og det syntes jeg var helt ok. Næste fredag opsøgte jeg så klinikken, der dengang lå på Vesterbrogade – ude ved Kingosgade – i en meget høj stueetage. Det krævede lidt overvindelse at ringe på; men jeg fik da taget mig sammen – drevet af min trang og lyster.
Bonnie åbnede døren, og bød mig indenfor. Hun var en flot og absolut veldrejet kvinde. Smukt ansigt, flot krøllet hår, elegant nedringet kjole, der gik til lige over knæene, og man kunne se det øverste af hendes smukke bryster. Stillethæle og tynde alm. solbrune nylonstrømper. Jeg så med det samme at det var rigtige “50er stockings” – dem i 100% nylon uden strækevne, og som er i fuld længde, inden man tager dem på. Man bemærker dem på, at de rynker en anelse omkring knæ og især ankler.
– Du kigger på mig, sagde hun spørgende, og jeg sagde, at jeg syntes hun var ualmindelig flot!
– Mange tak for komplimenten, sagde hun, og fortalte så, at hun i virkeligheden var født som mand – og altså var transsexuel; men ikke kønsskifteopereret. (Det er hun vist senere blevet, har jeg hørt).
Det kunne man bestemt ikke se – eller høre, for hun havde en alm. blød og lys damestemme!
Hun fortalte kort – måske for at berolige og få en til at føle sig tryg og velkommen – at hun på grund af sin egen situation havde en særlig forståelse for mit (og andres ønsker) om at optræde som kvinde – en gang imellem, eller permanent.
– Jeg er lige optaget af en anden klient, og det trækker nok lidt ud, så du må vente herinde, sagde hun, og viste mig ind i et rum, der lå for ende af gangen.
– Min veninde Ulla kommer lige om et øjeblik og viser dig til rette, sagde hun videre, og forlod rummet for at gå tilbage til sin ventende klient.
Det værelse jeg befandt mig i, var præget af et meget feminint interiør holdt i lyse og røde farver, og domineret af en stor dobbeltseng i det ene hjørne, og 2 magelige lænestole og tilhørende bord i det modsatte hjørne.
Inden jeg nåede at sætte mig, dukke Ulla op, og præsenterede sig. Hun var også en pæn og feminin kvinde, dog knapt så flot som Bonnie, men lige så sød og behagelig. Hun udstrålede også den samme varme, så man følte sig velkommen.
– Du kan lige så godt tage alt dit forkerte tøj af med det samme, og tage det her på, sagde hun, og rakte mig et hvidt peignoir-sæt. – Så kan du sidde her og vænne dig til din nye rolle som kvinde, mens du venter på at Bonnie bliver færdig med sin klient, – der går nok en ½ times tid, sagde hun videre, og rakte mig et par nye dameblade, som jeg kunne læse i.
Så forlod hun lokalet, og jeg var overladt til mig selv og mine tanker og fantasier om, hvad der senere skulle ske! Jeg nød følelsen af det lækre stof i peignoir-sættet mod min krop, og følte mig både spændt og afslappet på en og samme tid, mens jeg fordrev tiden med at gennemse Vouge og Alt for Damerne.
Efter hvad der føltes som en rum tid kom Bonnie endelig, iøvrigt sammen med Ulla, og jeg blev vist ind i et andet rum, hvor der var et komplet sminkebord m.v., og bedt om at sætte mig til rette.
Der var et stort spejl foran sminkebordet, og gardiner ved begge sider af spejlet – som om det var et vindue omkrandset af gardiner. – Jeg tror lige vi trækker for, sagde Bonnie, så du ikke kan se mens vi sminker dig.
– Du skal først se det færdige resultat, når vi har forvandlet dig, sagde hun, og trak gardinerne for spejlet. Så gik de 2 kvinder ellers igang med at lægge en komplet make-up på mig – efter alle kunstens regler. Jeg nød behandlingen – og forvandlingen. Nød at være i 2 kyndige kvinders hænder, alt imens vi snakke om dette og hint – om alt muligt andet, end det der aktuelt foregik. Jeg lukkede øjnene og følte mig som i drømmeland!
Tiden stod ligesom stille, og der gik vel ca. 20 minutter inden de var færdige. Ulla havde også sat kunstige negle på mine fingre, og de var blevet malet i en elegant rød farve. Bonnie lagde sidste hånd på værket ved at strege mine læber op, og komme læbestift på.
Ingen slikker i valsen, – med rolige og kyndige hænder, som om hun aldrig havde bestilt andet!
– Du er allerede en flot pige, sagde Bonnie, men vi skal lige finde det rigtige hår til dig.
Jeg fik først en blond paryk på, men den syntes pigerne ikke passede mig rigtigt. Så prøvede jeg en anden, – så en tredie, og først den fjerde, som var brunhåret og med halvlangt krøllet hår, passede perfekt til min type, mente Bonnie, og Ulla var ganske enig. – Er du klar til at se dig selv, spurgte Bonnie, og uden at vente på mit svar trak hun gardinet fra spejlet!
Jeg fik nærmest et chock! Det var IKKE mig jeg så i spejlet, men en pæn – næsten flot og mig helt ukendt pige! Jeg måtte lige trække vejret dybt et par gange, og sagde så, at jeg var ualmindelig godt tilfreds med resultatet.
– Vi synes også du er rigtig pæn, sagde Bonnie, mens jeg stirrede mig mæt i spejlet.
– Du skal have et pigenavn, og jeg synes vi skal kalde dig Rikke, sagde hun, – er det o.k.?
Jeg nikkede, og kunne ikke rigtig blive træt af mit eget spejlbillede.
– Nu skal vi finde noget tøj til dig, som det passer sig for en flot pige, sagde Bonnie, og forlod lokalet et kort øjeblik, for så at vende tilbage med en hel del tøj og undertøj.
Jeg blev iført et hvidt elastisk corselet – en såkaldt Basque, med indbygget hel-cup, og 6 strømpeholdere forneden, som sad i korte stropper.
– Jeg synes det sidder lidt løst (det gjorde det også) og brysterne er for store, sagde Bonnie.
– jeg må have overvurderet din størrelse, sagde hun videre, og tog den af mig igen.
Intet hastværk – stille og roligt.
Kort efter vendte hun tilbage med en anden mage til, dog et par numre mindre og med en størrelse B skål.
Den sad absolut tæt til kroppen og passede perfekt!
– Ja, den former og strammer lidt; men det skal den!, sagde Bonnie, alt imens jeg nød stoffets blivende pres mod kroppen. Corselettet sad som malet på – gav mig talje, og fremhævede mine hofter. Bonnie regulerede lidt på skulderstropperne, og lagde fyld i brysterne.
Jeg vendte og drejede mig foran spejlet. Det var absolut helt perfekt!
Så skulle jeg sætte mig ned, og hun gav mig sorte 50´er stockings på – dog typen uden søm. Jeg skulle ganske vist være feminin, men ikke for fræk, sagde hun. Strømperne var utroligt lækre, – tynde og helt glatte. Når jeg gned benene mod hinanden, fik det mig til at tænke på to små spejl, som man gnider mod hinanden!
Endelig fik jeg en elegant kjole på. Den gik til ca. midt på låret, så man ikke kunne se strømpekanterne, og sad som om den var syet til mig.
Som kronen på værket fik jeg halskæde, armlænke samt feminine sko med ca. 6 cm hæl på.
Jeg vendte og drejede mig foran spejlet. Så mig selv som en meget elegant kvinde, feminin pæn og nydelig fremtoning – og så var det ikke engang ønsketænkning eller synsbedrag!
Bonnie bad mig gå lidt frem og tilbage på gulvet. Hun var ikke helt tilfreds med min præstation, og jeg skulle også lige vænne mig til at gå og stå i de lidt høje hæle, selvom skoene passede godt uden at klemme.
– Når du går, skal du sættet det ene ben ind foran det andet, så du ligesom går og træder på en lige linie, sagde Bonnie, hvorefter jeg gik frem og tilbage i det store værelse i næsten 10 minutter.
Jeg kunne mærke, at jeg faktisk blev ret god til det – både at stå og gå, og føre mig frem, – følte mig i et med tøjet, og næsten fortrolig med min nye feminine rolle.
En behagelig fornemmelse gennemstrømmede min krop – jeg følte mig nærmest lykkelig, og Bonnie kunne også se det, – på min mimik og udstråling.
– Det var vist på tide vi fandt frem til dit rigtige køn, sagde Bonnie, og gav mig et venindeknus.
Jeg var nærmest beruset af min egen selv-realisering!
– Lige et øjeblik, sagde hun, og vendte kort efter tilbage med en smart kunstpels, som jeg fik på (det foregik iøvrigt sidst i oktober måned for år tilbage; men jeg husker det hele i detaljer, som om det var i går!)
Pelsen sag også godt og passede til mit udseende og stil. Bortset fra, at jeg er lidt rigeligt høj, så så jeg bestemt feminin ud, og man skulle virkelig være kender for at vide, at jeg ikke var 110% kvinde !
Bonnie var også godt tilfreds, og sagde at jeg var en rigtig påklædningsdukke – nem at gøre feminin – og der var ingen tvivl om, at hun mente, hvad hun sagde.
Hun forsvandt et kort øjeblik, og stod så pludselig iklædt overfrakke og handsker.
– Jeg har en lille overraskelse til dig Rikke, sagde hun. – Vi skal ud at se på forretninger og jeg har lige et ærinde.
Hendes ord ramte mig som et lyn fra en klar himmel. Mente hun det, eller hvad? Alle mulige tanker fór gennem mit hovede – jeg både svedte og frøs på en og samme tid, og blussede formentlig under min smarte make-up.
Som i tranche fulgte jeg efter hende – ud af klinikken, ned af trappen – og stod pludselig ude på fortovet på Vesterbrogade – en fredag aften, med masser af mennesker på gaden !
Hun havde næste taget pippet fra mig med sit utrolige påfund, og kun langsomt genvandt jeg fatningen – mens jeg stod der, på Vesterbrogade – midt i aftenmylderet !
– Kom! – sagde hun, som om hun talte til en nær veninde, og vi begyndte at gå hen ad fortovet, ned mod city.
Det hele var ligesom en drøm – langt væk og alligevel tæt på. Jeg blev efterhånden kvinde over situationen – i takt med, vi fulgtes hen ad fortovet.
Og det øgede min selvsikkerhed, at vi tilsyneladende ikke blev bemærket (alle transer har en eller anden forestilling om – , og skræk for at “blive opdaget” og “afsløret”, – som om folk ville stimle sammen, grine højt, pege fingre, og skrige ens (drenge)navn ud til alle verdenshjørner, alt imens de slår sig på lårene af grin !)
Vi blev selvfølgelig set; men ikke bemærket som sådan. Jeg slappede efterhånde helt af, og begyndte igen at nyde min kvindelighed i fulde drag. Pelsen gik til lige over knæene, og jeg kunne mærke hvordan kanten af den ligesom kærtegnede mine ben. De tynde strømper masserede benene ganske let og kærligt, for hvert skridt jeg tog, og sammen med den kølige aftenbrise var det en meget stimulerende og ufattelig dejlig fornemmelse. For første gang følte jeg mig helt som kvinde – både i egne og andres øjne.
Vi fortsatte med at gå, over et stort vejkryds, og helt hen til Føtex, hvor der var et vrimmel af mennesker (det må have været lige omkring lukketid). Bonnie snakkede om et eller andet, som jeg ikke længere husker, og efter et par minutter gik vi så tilbage mod hendes klinik. Stadig ingen der bemærkede nogetsomhelst, udover at der gik et par præsentable og velklædte kvinder på fortovet ! Kort før hendes klinik, passerede vi pornoforretningen “Blue Movie”.
Bonnie standsede pludselig op, og tog mig i ærmet.
– Vi skal lige herind, sagde hun, og førte mig stille og roligt ind i dette porno-mekka.
Tilsyneladende kendte hun personalet ret godt, og præsenterede mig for en fyr, som sad bag skranken, som sin nye veninde Rikke! – Hej, sagde han og smilte, og det samme gjorde jeg.
Bonnie kiggede på forskellige blade, og jeg fulgte trop. Ingen så meget som løftede et øjenbryn. Alle syntes optaget af egne gøremål, – med at gennemse diverse porno-magasiner, pornofilm, – eller gå ud og ind af dørene til de små biograf-kabiner, i dette velassorterede og store etablissement.
Lidt efter sagde vi farvel, gik ud af døren, hen ad gaden og op i hendes klinik.
Vel inde, hjalp hun mig af med overtøjet.
– Det gik jo strålende, sagde hun, ganske i overensstemmelse med sandheden. Jag VAR simpelthen blevet kvinde – så sådan ud, bevægede mig sådan, – og følte mig sådan.
Hun førte mig ind i det værelse, hvor jeg havde siddet og ventet da jeg kom, og placerede mig på kanten af dobbeltsengen. Hun satte sig ved siden af. Lagde en blidt en hånd på min skulder, trak mig ind til sig, og gav mig et kys på kinden.
Fortalte mig at jeg var en dejlig og sexet pige, som hun havde lyst til at lege lidt med.
Med den anden hånd begyndte hun at kæle for mine ben, kradse blidt med neglene, kysse mig på hals og øre, samtidig med at hun stadig holdt mig tæt ind til kroppen.
Min “clitoris” blev hurtigt hård og stiv, og hun spurgte, om hun ikke måtte slikke mig, som kun en pige kan slikke en anden pige. I min døs og velbefindende svarede jeg kort “jo”.
Hun skubbede mig ned på ryggen, så jeg nu lå på sengen, med benene ud over kanten.
Mit eneste synlige tegn på manddom stod stift op!
Med sikre, kærlige og blide hænder rullede hun en gummimand på, og begyndte at slikke og sutte, mens hun samtidig lod sine pirrende fingre og negle glide op og ned af mine strømpelår.
Der gik ikke ret længe før jeg kom i en fantastisk udløsning, – nok den bedste jeg nogensinde har fået ! Og hvis det ikke var for kondomet, var hun ganske givet blevet kvalt i sperm, – så meget var der!
Da jeg nogle minutter senere var kommet til mig selv, var hun i færd med at rulle gummiet af og tørre mig grundigt med en serviet. – Var det godt, spurgte hun ganske overflødigt, og det kunne jeg kun bekræfte.
Så var det tid til at klæde sig om, og det var med vemod jeg tog det lækre tøj af, og forlod min kvinderolle.
Da jeg stod helt nøgen, og inden jeg tog mit eget tøj på igen, tørrede hun mig grundigt i ansigtet med make-up fjerner, så de sidste synlige rester på kvindelighed forsvandt.
Da jeg igen havde fået herretøjet på, følte jeg mig både underlig, men også dybt tilfredsstillet.
– Hov, vi har helt glemt, at jeg også skal have lidt penge for ulejligheden, sagde Bonnie.
Jeg fandt hurtigt de 600 kr frem, og betalte hende med glæde.
Efter lidt small-talk og “håber vi ses igen”, stod jeg igen på gaden. Ganske vist lidt fattigere; men en ubetalelig oplevelse rigere, som jeg med stor fryd tænker tilbage på den dag i dag.

Gåturen ned af Vesterbrogade og synet af mig selv som en gennemført feminin pige, gav mig noget at tænke på i dagene efter. Min selvtillid var helt i top, og jeg fik hurtigt anskaffet de manglende ting – sko, paryk og make-up.
Siden da er jeg med jævne mellemrum taget i byen som kvinde.

26.oktober 2000. Rikke.