Transvestitforeningen i Danmarks 15-års fødselsdagsfest den 30. maj 2009.

Af Tina Thranesen den 30. maj 2009.
En liberiklædt dørmand sprang hen til taxaen og Ã¥bnede rutineret sidedøren med et “Velkommen”. Rebecca Holm blev lidt betuttet, men fattede sig hurtigt og steg ud af taxaen, idet hun sagde “Tak, men vi skal nu hen pÃ¥ Café á Porta”. Det fik roligt dørmanden til at gÃ¥ tilbage til indgangsdøren til Hotel D’Angleterre. Jeg, der sad i venstre side pÃ¥ bagsædet af taxaen, mÃ¥tte selv Ã¥bne bildøren.

For at starte ved begyndelsen, sÃ¥ var anledningen til, at Rebecca og jeg var ude at køre i taxa, at vi var pÃ¥ vej til TiD‘s 15-Ã¥rs fødselsdagsfest. Rebecca og jeg havde aftalt, at jeg sidst pÃ¥ eftermiddagen skulle komme hjem til hende i Københavns nordvestkvarter, hvorefter vi sammen ville tage en taxa til Café á Porta for at deltage i fødselsdagsfesten.

Fødselsdagsfesten var annonceret til lørdag den 30. maj 2009. Den 30. maj er TiD‘s stiftelsesdag, og sÃ¥ var det i Ã¥r – pÃ¥ 15-Ã¥rs dagen – oven i købet en lørdag. Det kunne næsten ikke være bedre.
Fødselsdagsfesten blev annonceret med ordene:

Det var imidlertid ikke en helt almindelig lørdag. Det var ogsÃ¥ Pinselørdag – det kan mÃ¥ske være grunden til, at der ikke var mere end tyve tilmeldte. Da det ikke var tilstrækkeligt mange til at bære et arrangement, som det planlagte, sÃ¥ bestyrelsen sig forstÃ¥eligt nok nødsaget til at reducere festens omfang, hvilket skete ved at aflyse dans og underholdning. MÃ¥ske havde det været bedre, om der ved planlægningens start var valgt en anden lørdag, selv om fødselsdagsfesten sÃ¥ ikke ville blive holdt pÃ¥ selve stiftelsesdagen. PÃ¥ trods af ændringen blev det en værdig, hyggelig og fornøjelig 15-Ã¥rs fødselsdagsfest for de 21 deltagende. Fornemme omgivelser, hyggelige mennesker, god betjening, gourmetmad og masser af snak – sÃ¥ kan det næsten ikke være bedre. Kun synd for dem, der ikke deltog.

Formanden for TiD, Pernille Feline, havde som led i forberedelserne til fødselsdagsfesten inviteret de tidligere formænd for TiD – Michelle Fridan, Solveig Lerche, Henriette Sørensen og Katja Tordrup – til brunch onsdag den 13. maj 2009 pÃ¥ Café Ciré pÃ¥ Valby Langgade 58, Valby, sÃ¥ de kunne fÃ¥ en snak om gamle dage, hvad der var sket efter deres formandstid, hvad der sker nu, og deres tanker om fremtiden.
Alle takkede ja, men Solveig Lerche meldte afbud. Ifølge Pernille, var mødet et ubetinget succes.
Det synes at være et godt initiativ, og det kunne have været spændende, om de have fundet frem til, at de hver især under fødselsdagsfesten i den rækkefølge, de havde været formænd, fortalte lidt om deres formandstid. Det kunne være en spændende mÃ¥de at fÃ¥ forskellige anekdoter om TiD‘s historie.

Sådan gik det desværre ikke, da Michelle Fridan, foreningens første formand, var den eneste af de tidligere formænd, som deltog i fødselsdagsfesten.

Men som tidligere nævnt, så indfandt jeg mig hjemme hos Rebecca sidst på eftermiddagen. I godt en times tid sludrede vi over en kop kaffe om løst og fast, inden Rebecca kl. 1835 ringede efter en Taxa, som kom næsten med det samme.

Vi ankom til Kongens Nytorv ad Store Kongensgade, og taxachaufføren spurgte, hvor vi ville sættes af. Rebecca svarede, at han blot kunne standse et egnet sted. Det blev sÃ¥ lige foran Hotel D’Angleterre.
Hotellets fortovsservering var fuldt besat, og mange kiggede efter os. Jeg tror nu mest, at det var fordi de var nysgerrige for at se, om det var nogle berømtheder, som ankom. Sådan blev vi tilsyneladende ikke opfattet, for der kom ingen løbende for at få vores autografer.

Vejret var skønt vindstille og solskin. Rigtigt sommervejr selv om sommeren officielt jo først starter den 1. juni. Der var da også mange, som nød det gode vejr. Både spadserende og siddende udenfor ved fortovsserveringerne.
Kigget ud over Krinsen – det indre af Kongens Nytorv – var skøn. For nogle fÃ¥ Ã¥r siden blev alle træerne fældet pÃ¥ grund af sygdom. Heldigvis blev der plantet nye. De har nu nÃ¥et en størrelse, sÃ¥ Krinsen igen har fÃ¥et det meste af sit gamle hyggelige grønne udseende tilbage.
Ved Strøgets udmunding i Kongens Nytorv var der trængsel. En opstillet salgsbod med blomster mm. gjorde ikke passagen lettere, men alle kantede sig frem, trådte til den ene og den anden side, og alle kom frem.
Videre frem til Lille Kongensgades udmunding i Kongens Nytorv. På det ene hjørne Hviids Vinstue med udendørs servering og lige over for Café á Porta med den karakteristiske hvidmalede, træbeklædte udbygning. Vi stod stille et øjeblik og drøftede, om vi skulle tage hovedindgangen eller vælge bagindgangen, som var blevet specielt åbent for dem, der gerne ville ankomme diskret.
Vi valgte at tage bagindgangen – ikke pÃ¥ grund af ønsket om diskretion, men mere for at se, hvordan forholdene var tilrettelagt.
Vi krydsede derfor Lille Kongensgade og gik ned ad Lille Kongensgade. Den første dør var lÃ¥st. Den næste stod Ã¥ben og et fint opslag tilkendegav, at det var hér, der var indgang til TiD‘s 15-Ã¥rs fødselsdagsfest.

Det var helt tydeligt en bagindgang – smal med opstillet emballage mm. Vi var lidt rÃ¥dvilde. Der var en trappe ned til kælderen. Lige frem var der nogle fÃ¥ trin op til en dør, der blev holdt Ã¥ben af et stativ. Som vi stod og vurderede, om vi skulle gÃ¥ ned i kælderen eller kante os gennem den Ã¥bne dør, kom et par kokke ud i baggangen. De oplyste os høfligt og venligt, at vi skulle op ad de fÃ¥ trappetrin, gennem den Ã¥bne dør og til venstre for at komme ind i selskabslokalet. Og ganske rigtigt. Det gjorde vi.

Da vi kom ind i selskabslokalet var klokken blevet 1850. Der var allerede kommet flere og i løbet af den næste lille halve times tid ankom de sidste. I alt 21 feststemte og glade transkønnede og et par fødte piger. Mange havde mødt hinanden tidligere, men der var næppe nogen, som havde mødt alle. På en bakke stod glas med dejlig kølig hvidvin som velkomst.
Så gik turen rundt i lokalet for at hilse på de fremmødte. Der blev hilst, præsenteret og sludret. Da alle var kommet, satte vi os ved det flotte bord.

Menuen, der blev præsenteret og senere serveret af tjeneren, Patricia lejlighedsvis suppleret af yderlig en tjener, bestod af:

Forret: Hvid asparges blanket med helleflynder og sprød urtesalat Hovedret: Dansk okse, grillet og braiseret, sommer grøntsager, kartofler vendt i salt og smør, morkel sauce Dessert: Chokoladefondant, jordbærsalat og dagens is. Dertil hvid- og rødvin og ad libitum.

Det vil føre for vidt at nævne alle deltagere, så jeg vil indskrænke mig til at nævne et par enkelte.
Michelle Fridan – TiD‘s første formand – var den eneste af de oprindelige stiftere af TiD, som deltog i fødselsdagsfesten.
(Af mig ukendte grunde deltog de tre andre tidligere formænd – Solveig Lerche, Henriette Sørensen og Katja Tordrup – ikke.)
Connie Krabbe , der den 10. marts 2006 blev udnævnt til foreningens første æresmedlem. Hun mødte frem med stor sommerhat, der var en dronning værdig.
Alice Nielsen, der gennem mange Ã¥r bidrog med en lang stribe af artikler i medlemsbladet TiD‘s – ikke mindst om hendes rejser rundt om i Europa. Alice har i adskillige Ã¥r boet i Frankrig.
Lisa Tulin fra Malmö repræsenterede den svenske forening FPE-S og holdt en lykønskningstale og overragte foreningen den af hende selv lavede DVD-tegnefilm Gå över gränsen.

Under spisningen var der flere taler.
Den nuværende formand – Pernille Feline – holdt en kombineret velkomst- og festtale, hvor hun fremhævede den betydning og rummelighed, som altid har kendetegnet TiD.

Alice Nielsen holdt en fin tale, hvor hun primært fortalte om de tidligere år af foreningens virke og fremhævede de vanskelige forhold, som transvetitter levede under i tidligere tider. Hun fortalte om, hvordan transvetitter blev anholdt af politiet og fik bøder, da det ifølge politivedtægten var ulovligt for mænd at færdes offentligt i kvindetøj, hvilket Connie Krabbe flere gange fik at føle.

Selv holdt jeg også en mindre tale. Den var ikke forberedt, men foranlediget af Alices omtale af politivedtægten.
Jeg indledte med en omtale af, at Virginia Prince var død. Hun var stifter af verdens første transforening. Omtalte derefter Anette Hall fra Sverige, der tog initiativ til stiftelsen af FPE-NE efter at have mødt Virginia Prince. Var inde pÃ¥ FPE-NE‘s lukkethed og det, at den kun tillod heteroseksuelle
transvestitter at blive medlem, hvilket hen ad vejen var medvirkende til uroligheder i foreningen og eksklusion af flere, herunder dem, der for femten ̴r siden stiftede TiD РTransvestitforeningen i Danmark.
Derefter korrigerede jeg den fejlagtige opfattelse, som Alice Nielsen gav udtryk for, og som sikkert deles af mange med hende, om, at det ifølge politivedtægten var forbudt for mænd at færdes offentligt i dametøj. Der stod ikke direkte i politivedtægten, at det var ulovligt for mænd at færdes offentligt i kvindetøj.
I politivedtægten stod der, at det ikke var tilladt at vise sig maskeret eller i en dragt, der er stridende mod velanstændighed eller egnet til at fremkalde forstyrrelse af den offentlige orden.
Det var fortolkningen af denne bestemmelse og tidens ånd, som gjorde, at transvestitter blev anholdt og idømt bøder, når de blev antruffet offentligt klædt som kvinder.
I den nye politivedtægt, der trådte ikraft den 1. januar 1968, var denne uheldige formuleringen fjernet, og transvestitter har siden kunne færdes offentligt klædt som kvinder uden at risikere bøder.

Sideløbende med talerne gik snakken livligt ved bordet. Da spisningen var overstået, var der flere, der trak udenfor og satte sig ved fortovsbordene. Vejret var mildt og dejligt, så det var en ren fornøjelse indimellem at være udenfor.
Senere blev der serveret irish coffie eller, som jeg foretrak det, en rigtig kop kaffe med en whisky til.

Sidst på aftenen blev der afholdt en lille konkurrence.
Skjult bag en dug stod Tina Nielsen. Der blev så stillet en række spørgsmål om hendes påklædning.
Vi var delt op i fire hold. Jeg var pÃ¥ med i bl.a. Aase Pedersen gift med transvestitten Gerda Pedersen. Aase havde blik for detaljerne, hvilket gjorde, at vores hold fik en delt førsteplads. Det gjorde imidlertid, at vi skulle finde ud af hvilket af holdene, der skulle have præmien – en vinpræmie.
Det blev afgjort med et raflebæger mellem Connie Krabbe og mig. Den, der slog det højeste antal, havde vundet. Det blev en hel gyser. Først slog jeg 21. Det samme gjorde Connie. Så slog jeg 26. Det samme slog Connie. I tredje runde slog jeg 21 og Connie 22 og vandt dermed vinpræmien til sit hold.

Fødselsdagsfesten sluttede ved midnatstid. Flere tog videre i byen. Rebecca og jeg hjem til hende i en hyrevogn.
Under turen talte vi lavmælt om fødselsdagsfesten og var enige om, at det var en værdig fest. Jeg nævnte ogsÃ¥, at jeg netop havde købt bogen Sandra Day – Fra bondeknøs til piskedronning. Det førte til, at vi talte om hende og flere af dem, der havde været aktive pÃ¥ hendes storhedstid.
Pludselig sagde chaufføren, at det var ikke for at være indiskret, men han kunne ikke helt undgå at høre hvad og hvem, vi talte om. Det fandt han meget interessant, ikke mindst fordi han kendte både Sandra Day og flere af de andre, vi havde nævnt. Især kendte han Sandra godt, da han gennem længere tid nærmest havde været hendes faste chauffør.
Sådan er verden så lille.

Hjemkommet til Rebecca fik vi et glas vin og sludrede om aftenen. Klokken halv tre gik vi til køjs. Næste formiddag kørt jeg hjem efter, at vi havde fået en kop kaffe og et par stykker morgenbrød.

Tina Thranesen.