Colin Higgins Foundation San Francisco, Californien, USA. info@colinhiggins.org |
Colin Higgins Foundation blev stiftet i 1986 af Colin Higgins.
Colin Higgins var en af Hollywoods mest værdsatte direktører og manuskriptforfattere. Han blev født den 28. juli 1941 i Nouméa, New Caledonia nordvest for New Zealand af en australsk moder og amerikansk fader. Herefter boede han med forældrene en tid i Sydney og flyttede til Redwood, Californien i 1960’erne.
Han studerede på Stanford University og fik i 1967 en bachelor grad i engelsk. Herefter på University of California Los Angeles (UCLA), hvor han tog uddannelsen Master of Fine Art som manuskriptforfatter.
Colin Higgins døde i 1988 af AIDS.
Gennem sin tildeling af stipendier støtter Colin Higgins Foundation organisationer og enkeltpersoner, som støtter udviklingen af styrke og lederskab hos lesbisk, homoseksuel, biseksuel og transkønnet ungdom gennem:
- organisation af græsrodsvirksomhed og/eller styrkelse af fornødent lederskab,
- arbejde med traditionelt underprivilegerede samfund: farvet ungdom, transkønnede, immigranter eller unge i reservater,
- at sørge for skabelse af fundamental forandring i de lovmæssige, økonomiske eller kulturelle systemer, som påvirker LGBT ungdom, og
- knytte LGBT ungdom til andre organisationer og bevægelser, som arbejder med social retfærdighed.
Fonden har gennem årene foretaget mange donationer og uddelt mange priser, hvoraf her alene skal nævnes:
- Ashton Lee i 2014
Ashton Lee blev født i 1997 som pige og voksede op i landdistriktet Mount Shasta i det nordlige Californien. I en meget ung alder, blev han klar over, at han var anderledes end sine jævnaldrende. Da hans familie flyttede til Manteca, ligeledes i Californien, begyndte han at tro, at han var lesbisk, men blev klar over, at han var transseksuel – transmand.
Ashton begyndte at ytre sig offentligt om transpersoners forhold og vandt gehør for sine synspunkter.
Ikke mindst på grund af Ashtons agitation blev der fremsat et lovforslag, som Californiens guvernør, Jerry Brown underskrev kort før Ashton fyldte 17 år.
Loven, Assembly Bill 1266 ogsÃ¥ kendt som “The School Success and Opportunity Act”, der trÃ¥dte i kraft den 1. januar 2014 sikrer, at skoleelever fuldt ud kan deltage i alle skolers aktiviteter som det køn, de føler sig som. - Jazz Jennings i 2012
Jazz blev født som dreng, men har identificeret sig som pige lige fra 2-års alderen. Forældrene har støttet hende.
Hun og forældrene har dannet foreningen med den tilhørende hjemmeside TransKids Purple Rainbow Foundation (TKPRF), har deltaget i talrige interview i fjernsyn og fortalt om sin situation ved mange møder. - Lance Hicks i 2008.
Lance Hicks blev født i 1990 som kvinde i Metro Detroit området af en hvid mor fra forstæderne og en sort far fra byen.
Som 15-årig sprang Lance ud som transmand og begyndte sit kønsskifte i gymnasiet i en overvejende hvid forstad. Lance organiserede skolens første Transgender Day of Remembrance (mindedag for dræbte transpersoner), hvilket førte til mobning og chikane fra andre studerende.
Han fik kontakt til en LGBT ungdomsgruppe og dannede sin skoles første LGBT ungdomsforening.
På tidspunktet for modtagelse af prisen var Lance en af arrangørerne af en transungdomskonference.
Efter modtagelsen af prisen er Lance fortsat aktiv i fremme af forholdene for transpersoner. - Kiya Morton (Mack Morton) i 2007.
Kiya, der på tidspunktet for donationens overrækkelse i 2007 var 20 år, er biologisk født som mand af teenagesforældre i Philadelphia. Hun blev slået og udsat for mobning af ældre børn og unge.
Moderen fandt ud af, at Kiya (Mack) var bøsse og sendte hende til en institution, som gennem medicin forsøgte at få fjernet de homoseksuelle tanker. Efter flere forgæves forsøg lykkedes det Kiya som 15 årig at flygte og ernærede sig ved prostitution, samtidig med at hun påbegyndte behandlingen mod et kønsskifte for at blive en pige.
Hun blev anholdt flere gange og blev anbragt i en institution, hvor hun flere gange udsat for homoseksuelle voldtægter.
Da hun endelig kom fri klagede hun til “justitsministeren” over den behandling hun og andre unge transseksuelle blev udsat for nÃ¥r de var anbragt i statens lukkede ungdomsinsitutioner og fængsler.
Det førte til, at den ungdomsinstitution, Kiya havde anbragt på, blev lukket og at der blev udarbejdet nye retningslinier for behandlingen og adfærden over for alle LGBT unge i statens varetægt.
Prisen på 10.000 US $ vil hun bruge til uddannelse. - Andy Marra i 2005
Andy, der på tidspunktet for donationens overrækkelse i 2006 var 20 år, er biologisk født som mand. Hun er født i Korea og adopteret af amerikanske forældre.
Da hun gik pÃ¥ gymnasiet, var hun en førende stemme for transpersoners rettigheder bÃ¥de i New York og ud over landet. Hun organiserede et topmøde med deltagere fra mange amerikanske stater sammen med the Gay, Lesbian and Straight Education Network – GLSEN og the Empire State Pride Agenda – ESPA, med det formÃ¥l at samle støtte til the Dignity for All Students Act – DASA en “sikker skolepolitik”, som de hÃ¥ber bliver indført som lov for offentlige skoler.
I New York har hun været med i en succesfuld gruppe, som fik indført en tilsvarende politik som lov.
Hun studerer nu ved Peace University og er bestyrelsesmedlem i flere amerikanske trans- og LGBT organisationer – i nogle af dem som det yngste medlem – og bestyrelsesformand for National Center for Transgender Equality (NCTE). - Sylvia Guerrero i 2004
Sylvia Guerrero har oplevet den ufattelige tragedie, at hendes 17 årige datter Gwen Araujo blev dræbt den 4. oktober 2002. Gween var født som dreng, men levede sine sidste år som pige.
Sylvia har siden drabet utrætteligt kæmpet for transseksuelles rettigheder og holder foredrag om transseksuelles forhold overalt i USA.
Hendes håb er, at hun ved sit virke kan medvirke til større tolerence og forståelse og dermed bidrage til, at der forhåbentlig ikke sker flere drab på transseksuelle.
Hun har lovet sig selv at være Gwens stemme indtil sit sidste åndedrag. - Dana Rivers i 2000
Dana Rivers blev født 16. februar 1955 og hed indtil sit kønsskifte David Warfield.
David Warfield var en højt agtet og vellidt lærer ved en forstadsskole til Sacramento, Californien med ni års lærergerning bag sig.
Da hun forud for det kommende skoleårs start meddelte skolen, at hun ikke mødte i skolen som David Warfield, men som Dana Rivers, blev hun fyret.
Som David Warfield var han en meget engageret lærer, som mange elever omtalte som en af dem, der har betydet mest for dem. Han involverede eleverne i mange aktiviteter, var baseballtræner og en rollemodel for eleverne.
Efter fyringen har hun virket som foredragsholder ved talrige arrangementer og talt de transseksuelles sag.