Trans-Danmarks bidrag af 25. oktober 2010 fra til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighederne i Danmark.

Dateret den 25. oktober 2010 sendte Trans-Danmark den 1. november 2010 den herunder gengivne skrivelse til Udenrigsministeriet i anledning af, at Danmark den 2. maj 2011 skal til bedømmelse hos FN om Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne i hvilken anledning Udenrigsministeriet har efterlyst bidrag fra foreninger, organisationer og andre interesserede aktører til at indsende konkrete bidrag og forslag til at forbedre forholdene.

Udenrigsministeriet
jtmrstud@um.dk

Mandag, den 25. oktober 2010

Trans-Danmarks bidrag til Danmarks rapport til FN’s Menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i Danmark

For transkønnedes – transvestitters og transseksuelles – vedkommende er der en række punkter, hvor Danmark ikke lever op til ønskede og af internationalt anerkendte menneskerettighedseksperters anbefalede standarder.

Kønsidentitet
Kønsidentitet[1] nævnes ikke specifikt i danske love.[2]
Der er en lang række love, hvor transkønnede faktuelt forkert og diskriminerende henføres under seksuel orientering og/eller ikke på tilstrækkelig præcis måde er nævnt.[3]
Den såkaldte Kjole-Ole sag[4] fra 2006 viser med al tydelighed det forkerte i, at kønsidentitet ikke er medtaget i lovene.
Yogyakarta principperne anfører i princip 3, at staterne bør tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.[5]
Norge er aktuelt i færd med at ændre deres lovgivning, så transkønnede specifikt nævnes i diskriminationslovgivningen.[6]
Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet indeholder indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.[7]

Ud over de påpegede forkerte og/eller manglende benævnelser af transkønnede er der flere områder, hvor Danmark ikke lever op til de ønskede menneskerettighedsstandarder.

Juridisk kønsskifte
Danmark tillader ikke juridisk kønsskifte – dvs. kønsskifte uden forudgående kønsskifteoperation.
FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women – udvalg til afskaffelse af diskrimination imod kvinder – kritiserede i sin rapport af 5. februar 2010[8] bl.a., at Holland kræver, at transkvinder steriliseres, for at de kan ændret deres fødselsattester – hvilket vil sige kritik af krav om stirilisation for anerkendelse af kønsskifte.
Yogyakarta principperne anfører klart i princip 18, at ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.[9]
Anke/klagemulighed
Der er ingen mulighed for at klage over et afslag på tilladelse til kønsskifteoperation
Sundhedsstyrelsen er den højeste sundhedsfaglige myndighed i Danmark. Det er samtidig Sundhedsstyrelsen, der som første og eneste instans tager stilling til, om en kønsskifteoperation kan bevilliges.
Sagerne forelægges ganske vist for Retslægerådet, men det ændrer ikke noget ved, at der ikke er nogen klagemulighed.
Som alle forvaltningsafgørelser kan et afslag selvfølgelig indbringes for domstolen, men det må siges at være illusorisk at forestille sig, at en sådan retssag kan vindes af den, der har fået afslag af landets højeste lægefaglige myndighed.
Der er her tale om en alvorlig retssikkerhedsmæssig mangel, som en retsstat ikke kan være bekendt.
Unge transkønnede
Unge transkønnede dvs. fra før og i puperteten har reelt ingen behandlingsmulighed, idet kendskabet om transkønnethed generelt er lavt i sundhedssystemet og behandlingen af unge transkønnede totalt fraværende på Sexologisk Klinik.
Fornavneændring
1. Det er meget krænkende, at voksne, myndige mennesker ikke selv må bestemme, hvilket fornavn, de ønsker. Især for transkønnede, der lever i overensstemmelse med deres indre kønsidentitet, det vil sige som det modsatte køn i forhold til deres biologiske køn, er det meget krænkende, at de ikke frit må tage et fornavn, der kønsmæssigt er i overensstemmelse med deres ydre kønslige fremtoning. Der er ganske enkelt ingen rimelig grund til at lovregulere voksne, myndige personers ønske om fornavneskift.[10]
2. Selv de nugældende regler, der i et vist omfang giver transkønnede mulighed for fornavneskift, gør det unødigt besværligt at få tilladelse til skift af fornavn. Det bør ikke være nødvendigt at skulle gennem en “godkendelsesprocedure” på Sexologisk Klinik.[11]
  Det er endvidere krænkende, at personer skal konfronteres med det psykiatriske system, når de på ingen måde har psykiske problemer, men alene ønsker et fornavn svarende til deres kønsidentitet.
  Fornavneskift bør, såfremt kravet om kønsbestemte fornavne ikke fjernes som anført under pkt. 1 herover, forenkles til, at tilladelsen kan gives efter ansøgning hos kommunen.
Kønsbetegnelsen X i pas
Det er det samme som med fornavneskift, der gør sig gældende, når en transkønnet ønsker kønsbetegnelsen X anført i sit pas.[12]
Det bør være muligt i forbindelse med almindelig pasbestilling -fornyelse hos kommunen ved afkrydsning af skemaet at få anført X som kønsbetegnelse i passet.
En sådan kønsmarkering i passet vil medvirke til at højne sikkerheden i lufthavne, men nok så vigtigt medvirke til, at den transkønnede ikke udsættes for ydmygende behandling i forbindelse med tjekinn og sikkerhedskontrol.
Identitetskort for transkønnede
Transkønnede udsættes jævnligt for ydmygende og nedværdigende situationer, når der ikke er overensstemmelse mellem deres ydre kønslige fremtoning og deres biologiske køn, hvilket kun forstærkes af, at deres legitimationer – sundhedskort, kørekort, pas mm. – udviser deres biologiske køn og identitet.
Dette kan afhjælpes ved, at det offentlige efter anmodning udsteder et ekstra identitetskort med deres valgte køn og navn og et dertil vellignende billede.

Karin Astrup.
Formand.

Noter

[Retur] Køn – kønsidentitet
Ordet/begrebet “køn” er ikke et dækkende ord for de kønslige forhold – at opfatte kønnet som enten mandligt eller kvindeligt er utilstrækkeligt.
Til belysning af kønnet skal følgende anføres:
Det biologiske køn kommer til udtryk både på genetisk niveau via kønskromosomerne (som ikke kan ændres), og anatomisk via kroppens kønstegn (som kan ændres) mv.
Det oplevede køn er det køn, den enkelte føler at have. De fleste af os har en klar opfattelse af, hvilket køn vi tilhører.
Det udtrykte køn er enhver form for kønsmanifestation: Navn, påklædning, adfærd, kropslige kønsudtryk, f.eks. hår, mmm.
Socialt køn er den kollektive forståelse af køn. Det er de normer og forståelser af køn, som opbygges i et samfund – det, at vi i en kultur anser nogle kønsudtryk for at være feminine, andre for at være maskuline. På den måde er det sociale køn resultatet af alle individers kommunikation om køn med hinanden.
Transperson eller transkønnet (person) er en fællesbetegnelse for personer, der gennem sine kønsudtryk og/eller kønsidentitet afviger fra en binær kønsnorm eller fortolker sine biologiske køn på en ikke-konventionel måde.
[Retur] Europarådets menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg anfører i sin rapport af 29. juni 2009 – Human Rights and Gender Identity – at kønsidentitet bør nævnes specifikt i lovgivningen.
[Retur] Love, hvor der anvendes forkerte og diskriminerende betegnelser
1. Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v.
  LBK nr 626 af 29. september 1987.
  
  § 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering nægter at betjene den pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
  
  Det er faktuelt forkert forkert og diskriminerende overfor transkønnede personer, at kønsidentitet i dag er inkluderet i “seksuel orientering”.
  Det ses tydeligt i den såkaldte Kjole-Ole sag, hvor en B&O forhandler fik en bøde på 3.000 kr. for ikke at ville betjene en transvestit.
  Transvestisme vedrører kønsidentitet og ikke seksuel orientering. Det er derfor både faktuelt forkert og diskriminerende at transkønnede, herunder Kjole-Ole i den anførte sag skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
  Kjole-Ole var ikke udsat for hverken sexchikane eller forskelsbehandling på grund af sin seksualitet, men på trund af sin transvestisme – sin kønsidentitet.
2. Forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
  LBK nr. 1349 af 16. december 2008
  
  § 1. Ved forskelsbehandling forstås i denne lov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
  
  Der bør tilføjes “kønsidentitet”, da det er både faktuelt forkert og diskriminerende, at transkønnede personer skal søge beskyttelsen mod diskrimination på grundlag af seksuel orientering.
3. Ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
  LBK nr. 734 af 28. juni 2006 [a]
  
  § 1. Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under henvisning til graviditet eller til ægteskabelig eller familiemæssig stilling.
  
  Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring arbejdsretlige forhold og indeholder bestemmelser om, at der ikke må udøves chikane – sexchikane.
  
  Loven er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
  I § 1 bør første del derfor ændres til:
  
  § 1. Ved ligebehandling forstås i denne lov, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som.
  
  Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
4. Lige løn til mænd og kvinder
  Lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008
  
  § 1. Der må ikke på grund af køn finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
  
  Loven sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder omkring lønmæssige forhold, men.
  er imidlertid upræcis i relation til transkønnede personer, idet de ikke er nævnt.
  I § 1 bør første del derfor ændres til:
  
  § 1. Der må ikke på grund af en persons køn, dennes egenopfattelse af sit køn eller det køn, som pågældende fremtræder som finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
  
  Det er ordet “køn” som ønskes udvidet til den ovenfor nævnte beskrivelse, idet egenopfattelsen er central. Ligeberettigelsen i loven kommer derved entydigt til også at gælde for personer, der lever som det modsatte køn – transkønnede.
5. Ligestilling af kvinder og mænd
  Lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. maj 2007
  
  § 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.
  
  Ordet “køn” indgår flere andre stedet i loven.
6. Navneloven
  Lov nr. 524 af 24/06/2005 [b]
  I loven anvendes generelt ordet “transseksuel”, hvilket bør ændres til “personer med kønsidentitetsforstyrrelse”.
7. Straffeloven
  Lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009 [c]
  
  10. kapitel Straffens fastsættelse
  § 81, stk. 1. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
  Pkt. 6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
  27. kapitel Freds- og ærekrænkelser
  § 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
  
  Baggrundsmateriale fra Justitsministeriet om tidligere justitsminister, Brian Mikkelsens betegnelse af kønsidentitet som en seksuel orientering.
  Under Folketingets 1. behandling af beslutningsforslag B 50 om en styrket indsats mod hadforbrydelser betegnede tidligere justitsminister, Brian Mikkelsen den 26. januar 2010 kønsidentitet som værende en seksuel orientering og henviste senere til, at det fremgik af forarbejderne til Straffelovens § 266 b.
  
  Forslag til Lov om ændring af borgerlig straffelov, kriminallov for Grønland og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (Forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering) (LFF 1986-1987.1.196)
  Af lovforslagets bemærkninger fremgår indledningsvis, at
  lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at omfatte seksuel orientering.
  Senere i bemærkningerne anføres:
  Også andre former for “seksuel orientering” end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.
  Den anførte begrundelse fra daværende justitsminister, Brian Mikkelsen med henvisning til det herover refererede lovforslag skal følgende bemærkes.
  Lovforslaget er fra 1986-1987 og vedrører i ånd og ord alene ønsket om et forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering.
  Det fremgår tydeligt med ordene “f.eks. transvestisme”, at forfatteren af bemærkningerne ikke har haft kendskab, hvad transvestisme er. Dette kan begrundes og undskyldes med, at transvestisme og transseksualisme oprindeligt, da det blev lægeligt beskrevet blev henført som værende en seksuel variation. Dette er imidlertid ikke mere tilfældet, da al nutidig videnskab entydigt henfører transvestisme og transseksualisme til kønsidentitet. Der er dermed tale om forældet viden, hvorfor ministerens henvisningen ikke kan tillægges nogen værdi.
8. Sundhedsloven
  Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010
  
  § 115. En person kan få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
  
  Når en person ønsker et kønsskifte, er det for at bringe så stor overensstemmelse som muligt mellem personens indre kønsidentitet og pågældendes krop.
  En persons kønsdrift har såvel som en persons seksuelle orientering ikke noget med kønsidentitet at gøre.
  Det er derfor faktuelt forkert at gøre en persons kønsdrift til en betingelse for tilladelse til kønsskifte.
  Derfor bør § 115 opdeles:
  
  § 115. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
  Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsidentitetsforstyrrelse medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse.
  
  I stk. 1 er “med henblik på kønsskifte” fjernet og i stk. 2 er ordet “kønsdrift” ændret til “kønsidentitetsforstyrrelse”.
[Retur] Kjole-Ole sagen
I sagen havde en direktør, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en Bang & Olufsen- forretning, overtrådt lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v. § 1, stk. 1, ved at have nægtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken iklædt kjole, på samme vilkår som andre, idet han oplyste prisen på en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er altså prisen, og så er du i øvrigt ikke velkommen i butikken, så længe du har det tøj på” og “hvis du går hjem og tager din mors tøj af, kan det være vi finder en bedre pris”. Direktøren har den 24. august 2007 vedtaget et bødeforlæg på 2.000 kr i anledning af overtrædelsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en bøde på 1.000 kr., jf. lovens § 3.
Uagtet lovens titel “Lov om Forskelsbehandling på grund af race, køn, seksuelle orientering m.v.“, er der ikke i lovteksten nævnt noget om “m.v.”.
Der blev udstedt bedeforlæg for overtrædelse af lovens § 1 og bødeforlægger blev betalt. § 1 omtaler specifikt “race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering”. På grundlag af sagens omstændigheder må det konstateres, at det er “seksuel orientering”, der er retsgrundlaget for at udstede bødeforlægget.
Som tidligere beskrevet, så har transvestisme intet med seksualitet at gøre – det har derimod med kønsidentitet at gøre. Det må dermed konstateres, at den danske lovgivning er mangelfuld ved ikke specifikt at nævne kønsidentitet, ligesom Kjole-Oles og dermed alle transkønnedes kønsidentitet lovgivningsmæssigt betragtes som noget seksuelt.
[Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.
PRINCIPLE 3. The Right to recognition before the law
State shall: b) Take all necessary legislative, administrative and other measures to fully respect and legally recognise each persons self-defined gender identity;
1. b) Tage alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og andre skridt for fuldt ud at respektere og juridisk anerkende enhver persons selvdefinerede kønsidentitet.
[Retur] Nordisk Institutt for Kunnskap om Kjønn – NIKK – oplyste i en artikel den 22. september, at Norge i efteråret 2010 vil vedtage en ny diskriminationslov i hvilken transpersoner specifikt bliver nævnt.
[Retur] Erklæring fremsat og drøftet den 18. december 2008 på FN’s generalforsamling om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Pkt. 10. Vi opfordrer alle stater og relevante internationale menneskerettighedsorganisationer til at forpligte sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer, uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.

Deri ligger en indirekte opfordring om at sikre, at alle love og administrative bestemmelser specifikt nævner og medtager kønsidentitet/transkønnethed.
Der mindes om, at erklæringen blev fremsat på vegne af 66 nationer fra fem kontinenter – heriblandt Danmark og de øvrige EU-lande.
[Retur] FN’s Committee on the Elimination of Discrimination against Women kritiserede i sin rapport den 5. februar 2010 bl.a. Hollands krav om sterilisering af transkvinder og manglende betaling for transkvinders brystimplantater.
[Retur] Yogyakarta principperne blev udarbejdet af 29 internationale menneskerettighedseksperter og offentliggjort den 26. marts 2007 i Geneve i forbindelse med FN’s Menneskerettighedsrådsmøde.

PRINCIP 18. Beskyttelse mod umenneskelig medicinsk behandling
Ingen person må tvinges til at underkaste sig nogen form for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure, testning, eller nægtes nogen medicinsk behandling på grundlag af pågældendes seksuelle orientering eller kønsidentitet.
[Retur] Navneloven
Lov nr. 524 af 24/06/2005
§ 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
§ 13, stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
[Retur] Navnebekendtgørelse
Bekendtgørelse af 29. september 2009 nr. 923 om navne [d]
Transseksuelle
§ 13. Til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. Navnelovens § 4, stk. 4, § 7, stk. 2 og § 13, stk. 2, vurderer Rigshospitalets Sexologiske Klinik, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.
Stk. 2. Hvis vurderingen fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der indhentes supplerende udtalelse fra Retslægerådet.
[Retur] Pasbekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 med senere ændringer.
Ifølge bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010, som træder ikraft den 1. august 2010, sker der i § 5, stk. 5 – 6 en udvidelse af personkredsen, som kan få anført et X som kønsbetegnelse i deres pas fra at være personer, som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuel til også at omfatte personer, som ganske ligestillet hermed.
Bekendtgørelse nr. 931 af 15. juli 2010 om ændring af Pasbekendtgørelsen.

Se skrivelsen i pdf-format.

Noter den 12. september 2013 af Tina Thranesen.

[Retur] Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. blev ændret den 8. juni 2011. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
[Retur] Navneloven blev ændret den 1. maj 2012. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
[Retur] Straffeloven blev ændret den 22. august 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.
[Retur] Navnebekendtgørelsen blev ændret den 18. juni 2013. Der er ikke ærdret vedrørende de forhold, som anføres i Trans-Danmarks skrivelse.