Titel | Man into Woman: The First Sex Change |
Forfatter | Lili Elbe |
Redigeret af | Niels Hoyer |
Oversat af | James Stenning (fra tysk til engelsk) |
Forlag | Blue Boat Books |
Udgivet | 31. marts 2004 Første udgave på tysk: 1930 Første udgave på engelsk: 1933 |
Sprog | Engelsk |
Antal sider | 272 |
ISBN-10 | 0954707206 |
ISBN-13 | 978-0954707200 |
Lili Elbe skrev sin selvbiografiske bog i perioden mellem sin første operation, der fandt sted i 1930, og den anden, der fandt sted i 1931, kun et par måneder før hun døde, som en form for selvterapi.
Bogen udkom på dansk i 1931 under titlen: Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser.
Hendes gode ven Niels Hoyer foretog redigeringen af bogen ud fra hendes manuskript og efterladte papirer. Bogen udkom kort efter i tysk oversættelse og i 1933 i engelsk oversættelse.
I 2004 blev bogen genudgivet i denne udgave.
Navnet Niels Hoyer var et pseudonym for Ernest Ludwig Harthorn Jacobsen, der formentlig var identisk med Ernst Ludwig Harthern-Jakobsen (7. september 1884 til 18. juni 1969, der var tyskfødt jøde, forfatter og bosat i Danmark).
Lili Elbe gav for det meste sine venner pseudonymer for at sløre deres identitet i sin bog. Sin hustru Gerda Wegener har i bogen fået fornavnet Grete, og sit eget fødenavn Einar Wegener blev i bogen til Andreas Sparre.
Som det ikke var usædvanligt dengang, var bogens titel meget lang – Man into Woman: An Authentic Record of a Change of Sex. The true story of the miraculous transformation of the Danish painter Einar Wegener (Andreas Sparre).
I den engelske udgave fra 1933 skrev Norman Haire – 21. januar 1892 i Australien til 11. september 1952 i London, læge og sexolog – forord til bogen i sin lægepraksis pÃ¥ Harley Street i London.
Norman Haire var en af den tids førende sexologer – mÃ¥ske den mest berømte efter Henry Havelock Ellis, hvis tidlige arbejder havde ansporet Norman Haire at beskæftige sig med sexologi.
Henry Havelock Ellis introducerede Norman Haire til Magnus Hirschfeld, sexologen som Lili Elbe konsulterede i Berlin før sin første operation, og som arrangerede operationen for hende gennem sit Institut füer Sexualwissenschaft.
* * *
Omtale af bogen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Alibris, hvor den også kan købes.