| Titel | Octopusalarm |
| Originaltitel | Tintenfischalarm |
| Selskab | Wega Film Vienna |
| Instruktør | Elisabeth Scharang |
| Medvirkende | Alex Jürgen som sig selv |
| Elisabeth Scharang som sig selv | |
| Premiere | 12. februar 2006 ved Berlinaden |
| Spilletid | 107 minutter |
| Sprog | Tysk |
Filmen følger Alex Jürgen over tre Ã¥r – 2002 til 2005.
Alex Jürgen er født i 1976/77 i Østrig. Han er født som interkønnet. Fra han var ganske lille til op i puperteten gennemgik han adskillige operationer.
Han havde en meget lille penis og skjulte testikler. Han blev derfor betragtet som en dreng, blev døbt og fik navnet Jürgen.
Som to årig besluttedes det imidlertid at lave korrigerende operationer og lade ham vokse op som en pige.
Da han var døbt og ikke havde nogen skede eller andre kvindelige kønskarakteristiker, kunne han ikke få et pigenavn, hvorfor han fik navnet Alexi, som måtte anvendes både som drenge- og pigenavn, men blev kaldet Alexandra.
Da han var seks år blev hans penis bortopereret, og da han var ti år blev hans testikler fjernet.
Først som tolv årig blev han klar over, at han ikke havde nogen skede. Det skete i forbindelse med seksualundervisning i skolen, hvor pigerne fik udleveret menstrutionsbind og tamponer, så de kunne blive bekendt med disses anvendelse, inden de fik deres første menstruation. Han kunne imidlertid ikke finde ud af at anvende dem, da han jo ingen skede havde.
Først da fik han forklaret sin situation af sin moder og derefter også af lægerne.
Samtidig hermed startede han behandling med kvindelige kønshormoner, som han jo ikke selv kunne producere.
Hele hans pubertet var problemfyldt med store identitetskriser og narkotimamisbrug.
Han fik leukemi og gennemgik en masse behandlinger og endte med at ligge i koma i tretten uger. Da han vågnede var han totalt lam og kunne ikke tale. Langsomt vendte talen og føreligheden dog tilbage.
Det gav ham tid til at tænke over sit liv. Han besluttede at se positivt på livet og få det bedst mulige ud af det.
Derfor begyndte han at fortælle andre om sin tilværelse som interkønnet og i 2002 ringede han til et radioprogram og fortalte om sig selv.
Det medførte en invitation til at deltage i et direkte halvanden time langt radioprogram med radioværten, journalisten Elisabeth Scharang. Udsendelsen var en stor succes med masser af meget positive lytterreaktioner.
Det førte til et venskab mellem ham og Elisabeth Scharang, der begyndte at læse alt, hun kunne finde om interkønnethed.
I november 2002 besluttede de at lave en dokumentarfilm om interkønnethed baseret pÃ¥ Alex’ eget liv.
De videooptog deres samtaler og Alex fik et videokamera med hjem, så han kunne filme sig selv hjemme.
Kort efter blev filmproduktionsselskabet Wega Film tilknyttet projektet, og der blev stillet en kameramand og en lydmand til rådighed, som fulgte Alex og Elisabeth frem til år 2005. Herunder var de på besøg på den tyske ø Ameland og i juni 2004 var de i San Francisco.
I løbet af 2003 begyndte Alex at få tanken om at leve som mand og besluttede sig endeligt i foråret 2004. Det resulterede i, at de kvindelige kønshormoner blev udskiftet med mandlige kønshormoner, og han skiftede til navnet Alex Jürgen,
Alex er i dag 30 Ã¥r, han er “single”, bor i Wien, er 182 cm høj og bekender sig til buddhismen.
* * *
Omtale af filmen hos IMDb.
Omtale af filmen hos produktionsselskabet, Wega Films hjemmeside.
Omtale af filmen hos Amazon, hvor den også kan købes.
Omtale af filmen hos Wega Film i Word-format.