Robyn Stott er den første transseksuelle bowlingspiller i Queensland i Australien. Hun er fuldt accepteret medlem af den konservative Edge Hill Ladies Bowls Club i Cairns.
Robyn Stott er i forløbet mod et kønsskifte fra mand til kvinde og ifølge Bowls Queensland den eneste transseksuelle bowlingspiller i staten. Selv mener hun, at medlemskabet af den 54 Ã¥r gamle bowlingklub for kvinder er et vigtigt led i hendes fulde forvandling til kvinde. Hun begyndte at bowle for halvandet Ã¥r siden og blev medlem af kvindeklubben. Ifølge Robyn Stott har klubben en fornem adfærdskodeks, som betyder, medlemmer ikke mÃ¥ diskrimineres, men hun har aldrig haft brug for denne beskyttelse – medlemmerne har været meget støttende og tolerente. Præsidenten for klubben, Pat Elliott synes, at Robin Stott er faldtet godt til i klubben.
Robin Stott, der er 36 år (pr. oktober 2009) og IT-ekspert, er født og opvokset i Cairns og begyndte processen mod et kønsskifte for fire år siden og kom i et lægeligt ledet forløb for to et halvt år siden.
Fra hun var en lille dreng, var hun klar over, at hun var anderledes end de andre drenge og identificerede sig som pige fra omkring 10-års alderen. Da hun var først i teenageårene, begyndte hun at klæde sig som kvinde og levede faktisk et dobbeltliv.
På hendes arbejdsplads har de været meget positive og støttende, og det samme har været tilfældet i den gymnastikforening for kvinder, hun også er medlem af. Generelt føler hun sig accepteret i samfundet.
Hårfjerning, især i ansigtet og kønshormonbehandling har kostet hende tusindvis af dollars. Hendes næste skridt blever selve kønsskifteoperationen, som hun forventer at få foretaget i Thailand.
I juledagene 2009 gennemgik hun en 10 timer lang kønsskifteoperation fra mand til kvinde i Thailand til en pris af 19.000 dollars.
* * *
Den 12. juli 2010 bragte ABC Far North Qld – Australian Broadcasting Corporation en artikel om Robyn Stott.