Velkommen til transernes århundrede. Af journalist Ulrikke Moustgaard. 25. august 2010.

Af journalist Ulrikke Moustgaard.
Engang var transer lig med perverse mænd i dametøj. I dag taler selv politikerne om LGBTQ-rettigheder.
FORUM ser nærmere på transpersoner, der på én gang både bliver hyldet og stemplet som psykisk syge.

“Flere kvinder bliver lavet om til mænd,” skrev Dagbladet Politiken i sommer. En overskrift, som midt i agurketiden, fik en gedigen tur i den danske mediemølle. Efter historien havde cirkuleret samme dag, her i begyndelsen af august 2010, i næsten alle danske medier, bragte TV2 et interview med et menneske bag historien i programmet Go’ Aften Danmark:

Her kunne man møde Tobias Raun iført slips, afslappet tøj og tidens brille i et blødt sofaarrangement og høre om, hvordan han for halvandet år siden valgte at lave sin krop om.

Og selvom TV2-værten var nysgerrig efter at vide, hvordan Tobias Raun nu ser ud “forneden”, var indslaget præget af en soberhed, det ville have været svær at finde for blot få år siden.

Nye toner
Mens transkønnethed andre steder i verden har årtier på bagen som genstand for forskning, aktivisme, politik og kunst, er emnet herhjemme mest af alt blevet betragtet som et kinky udtryk for personligheds- eller seksualitetsforstyrrelser af den slags, der udleves af mænd i dametøj i mørke parker.

‘Jeg synes, du skal gå hjem og tage din mors tøj af. Så er du velkommen i butikken,’ som en B&O-ekspedient i Viborg sagde til en trans, han nægtede at betjene, i en sag fra 2007, der endte i medierne.

Her i 2010 er billedet så småt ved at vende. I Folketinget diskuterer man et forslag om at give transpersoner bedre juridiske rettigheder, så danske transborgere ikke diskrimineres og ydmyges, når de skal hente en pakke på posthuset, låne en bog på biblioteket eller skal ud at flyve, og deres udtrykte køn ikke stemmer overens med deres personnummer.

I København har kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) besluttet, at der skal etableres et nyt kulturhus til “LGBTQ-miljøet” – et ord, der helt i tidens trend inkluderer både homo- og biseksuelle, transpersoner (T) og queers (Q).

Og så er der mediernes stigende interesse i transkønnethed, der spænder lige fra DR-dokumentarfilm om transvestitter til queer-teori i radioens P1.

“Transkønnede er blevet markant mere synlige i det offentlige rum,” siger Tobias Raun , der er Danmarks eneste transforsker og lige nu skriver ph.d. om transkønnethed og medier på Roskilde Universitet.

Han får selv flere og flere henvendelser om at stille op til interview eller foredrag. Senest ville en gruppe præster have forskeren ud til en foredragsrække om maskulinitet.

Interessen ikke et storbyfænomen
Jytte Witt, nordjysk pensionist og transkvinde, sagde for et par år siden ja til at fortælle om sit liv i Nordjyske Stifttidende. Siden har hun været en populær foredragsholder i forskellige Inner Wheel-klubber i hele landet – Rotarys kvindesektion. Næste foredrag i kalenderen er for nogle jyske bioanalytikere.

– Jeg har kun haft positive oplevelser og mødt stor nysgerrighed, siger hun.

Men hvad skyldes transernes stigende popularitet? Er danskerne blevet et mere tolerant folkefærd? Eller er transerne bare blevet vor tids skæggede damer: freaks, som alle gerne vil opleve i bedste sendetid?

Transer i tiden
Dag Heede, forsker og queerteoretiker på Syddansk Universitet, mener ikke forklaringen er så enkel.

– Jeg tror, at den transseksuelle kategori er knyttet til sin samtid. Transpersoner er uløseligt forbundet med nogle muligheder, som er til stede nu og ikke har været det før. De kan ikke løsrives fra hele udviklingen i den kosmetiske industri eller i forplantningsteknologien. Hvor det 20. århundrede måske var den homoseksuelles epoke, er transern det 21. århundredes persona per excellence, siger han.

– Transerne har fået ikonisk status over vores samtid. Fordi transern udnytter mulighederne for at forvandle sin krop. Det er et reelt valg i dag at få en ansigtsløftning eller blive forskønnet. Og på den måde bliver begreber som transkønnethed mere normaliseret eller hverdagsagtigt – eller i hvert fald ikke så monsteragtigt.

Transernes skærmfødsler på Youtube
Også Tobias Raun tror, at den stigende interesse for transer er forbundet med tidens trend. Den står nemlig i forvandlingens tegn.

– Rigtig mange tv-programmer handler om at gå fra A til B, om identitetsskifte eller om at bevæge sig fra noget gammelt til noget nyt – uanset om det er haver eller personer, der får en make-over, siger han.

Transerne selv dyrker også forvandlingens magi. Ét af de nye fænomener, Tobias Raun forsker i, er Youtube-videoer, hvor unge transer dokumenterer deres egen transformation ved at filme sig selv igennem en længere periode, typisk fra de får deres første hormonbehandling.

‘Skærmfødsler,’ kalder Tobias Raun de nye videoblogs, som han sammenligner med de detaljerede optegnelser, nybagte forældre laver i Barnets Bog over den lille nys udvikling.

Forskellen er bare, at alle kan følge med. Og det giver en særlig følelse af fællesskab. Samtidig får mennesker, der måske tumler med tanker om deres kønsidentitet, adgang til viden og levende beviser på, hvor vellykket en kropslig transformation i dag kan se ud.

Alligevel er transkønnethed ikke en hurra-historie, der passer perfekt ind i et nyt århundrede. For transer er i dag officielt defineret som psykisk syge.

De nye syge
Homoerne har i årevis kæmpet mod at blive diagnosticeret som syge. Mens man omkring 1900-tallet brugte elektro-chok til at kurere homoseksualitet, gik der næsten 100 år, før verdenssundhedsorganisationen WHO i 1991 slettede homoseksualitet fra sin liste over anerkendte psykiatriske sygdomme. I Danmark skete det dog i 1981.

Anderledes er det med transerne. De står i dag på både WHO og Sundhedsstyrelsens sygdomslister.

– Hvis man vil udtrykke det lidt paranoidt, kan man sige, at da homoseksualitet blev afpatologiseret, opstod der en “ledig” kategori. Lægevidenskaben gav køb på homoseksualiteten, men fik i stedet transseksualiteten, siger Dag Heede.

Konkret betyder det, at transer i Danmark er underlagt et lægeligt monopol, der suverænt varetages af Sexologisk Klinik (SK) på Rigshospitalet: Den kan som eneste myndighed give tilladelse til kønskorrigerende indgreb. Et indgreb, der er påkrævet, hvis man i henhold til dansk lovgivning vil skifte juridisk køn. Og det er et stort problem, mener mange.

For SK kører efter sine egne kliniske standarder, der både er gammeldags og ikke favner myriaden af trans-identiteter, som findes blandt folk i dag, lyder kritikken.

Som Vibe Grevsen, medlem af transpolitisk udvalg i Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner, siger:

– Ændring af cpr-nummer og juridisk køn er først muligt efter en operativ kønskorrektion. Tilladelsen hertil gives af en klinik, der som en af sine hovedopgaver beskæftiger sig med pædofile – på baggrund af en paragraf, der hidrører fra en kastrationslov, som i sin tid blev indført for at kunne foretage kastration af sædelighedsforbrydere…. Got the point?

Konsekvensen er, at mange får afslag på behandling. I stedet søger de til udlandet.

Monopolet betyder også, at det kan være svært at opnå nogle af de rettigheder, transpersoner allerede har fået – fx muligheden for at indføre et “X” i sit pas i feltet “køn” – fordi klinikken skal afgøre, om man er berettiget til et “X“.

Derfor handler forslaget, politikerne lige nu diskuterer, bl.a. om at bløde op på Sexologisk Kliniks monopol. Dertil kommer forslag om civilretslige ændringer, så alle over 18 år selv må vælge deres fornavn. I dag skal fornavnet svare til personens biologiske køn.

Bliver forslaget vedtaget, er det en milepæl i transernes historie. En historie, der ellers ikke har budt på megen forståelse. Selv i de homo- og biseksuelles forening, har transer indtil for ganske nylig været dem, man helst ikke ville forholde sig til.

Homoernes sorte får
Da Søren Laursen, tidligere formand for det daværende Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), for nogle år siden rodede rundt i foreningens gamle pressearkiver, fandt han et par avisudklip fra 1950’erne og 60’erne om transer.

En typisk overskrift lød: “Mand i dametøj set i park”. Udklippene stammede fra dengang Københavns Politivedtægter forbød folk at gå rundt i det modsatte køns tøj.

Dengang var transer ikke noget, homoerne beskæftigede sig med. Det var det heller ikke i 1990’erne, hvor transer markede sig i USA og England med bøger, film og kamp for rettigheder.

Da LBL‘s lesbiske næstforkvinde for små ti år siden sprang ud som trans, kom området på dagsordenen, og det vakte uro.

– Der var meget modstand. Mange af de gamle syntes, det var underligt, husker Søren Laursen.

Foreningen, der i næsten 50 år selv havde kæmpet mod diskrimination, kunne ikke blive enig med sig selv om at slå pjalterne sammen med transerne.

Homoerne var ramt af “fisselette-skræk”, som Søren Laursen siger. En angst i bøssemiljøet for at være for feminin. Først sidste år, i 2009, skete der noget.

På et ekstraordinært landsmøde var en helt ny generation mødt op. De havde ingen problemer med transerne. Nærmest uden modstand blev foreningens navn og mandat ændret: LGBT Danmark – Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner.

Det glædede Søren Laursen, som mener, at Homo‘er og transer har noget til fælles: At falde udenfor.

– Majoritetsbefolkningen er heteroseksuel og har et meget ensrettet forhold til deres køn, enten er de mænd eller kvinder. Langt de fleste har en fast opfattelse af køn og af seksualitet – og de to ting hører sammen. Al lovgivning handler om, at det mænd og kvinder, der får børn med hinanden, alle reklamer handler om det. Der falder både homoer, biseksuelle
og transer bare udenfor. Vi er oppe imod det samme, siger han.

Nye udviklinger
Siden er udviklingen gået stærkt. World Outgames i 2009 i København var et godt billede på de nye tendenser. Her satte man særligt fokus på transer.

– Transkønnede er nærmest fraværende i den danske bevidsthed, og derfor håber vi, at World Outgames vil være med til at sætte fokus på denne relevante sociale problemstilling, som Uffe Elbæk, direktør i World Outgames, sagde i et interview med SF’s medlemsmagasin F! før eventen.

Transer er også på programmet til Copenhagen Queer Festival, der netop er blevet afholdt for fjerde gang. I år kunne man fx opleve Dag Heede fortælle historien om verdens første transkvinde: den danske maler Lili Elbe, der fik en kønsskifteoperation i 1930.

Sideløbende med den stigende opmærksomhed åbner dørene sig også for transpersoner. På Roskilde Universitet er Tobias Raun optaget af, hvordan communities og mailinglister på internettet er med til at “demokratisere” trans-identiteten.

– Det er blevet nemmere at finde oplysninger om, hvad transkønnethed handler om, og hvad der “kvalificerer” til at være trans. Når folk fortæller, hvordan de fandt ud af, eller tog skridtet til at være trans, handler mange fortællinger om, at man har set eller hørt om nogen, man kan identificere sig med. Paletten af stemmer er blevet bredere, siger Tobias Raun.

Skal man tro udviklingen i andre lande, er rejsen ind i transernes århundrede først lige begyndt. Frankrig har, som det første land i verden, netop fjernet transseksualitet fra sin liste over psykiatriske lidelser.

I Sverige har Socialstyrelsen i juni offentliggjort en betænkning om transrettigheder, der foreslår, at alle svenskere har ret til at få ændret deres juridiske køn, så det svarer til det køn, de selv mener, de tilhører.

På europæisk plan har Europa-Parlamentet lige vedtaget en erklæring om, at EU‘s fremtidige ligestillingsindsats også skal omfatte spørgsmål om kønsidentitet og kønsskifte.

Nu er det op til Folketinget at afgøre, om Danmark skal følge trop.

* * *
Artiklen, der den 25. august 2010 blev bragt i Vebmagasinet Forum hos KVINFO, bringes med venlig tilladelse fra Ulrikke Moustgaard.