CEDAW/C/DNK/CO/8. Afsluttende bemærkninger til den ottende periodiske rapport for Danmark fremlagt den 11. marts 2015 af Udvalget til afskaffelse af diskrimination imod kvinder.


Udvalget til afskaffelse af diskrimination imod kvinder, som er nedsat i medfør af Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women), fremlagde den 11. marts 2018 sine afsluttende bemærkninger – CEDAW/C/DNK/CO/8 – til den ottende periodiske rapport for Danmark.

Herunder gengives i dansk oversættelse udvalgte afsnit af rapporten. Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst, som der findes link til i bunden af denne omtale.
Tina Thranesen.

* * *
Afsluttende bemærkninger til den ottende periodiske rapport for Danmark

C. Vigtigste problemområder og anbefalinger
10. Det anbefales, at staten:
(a) udbreder kendskabet til og omtaler omtale til konventionen, den tilhørende valgfrie protokol og udvalgets generelle anbefalinger i alle dele af samfundet og letter adgangen til information bl.a. gennem en dansk oversættelse af udvalgets synspunkter og anbefalinger vedrørende individuel kommunikation og forespørgsler, herunder gennem opbygning af informationsprogrammer for advokater, dommere, anklagere, politifolk og andre retshåndhævende myndigheder,
(b) styrker kvinders kendskab til deres rettigheder i henhold til konventionen og retsmidler på nationalt og lokalt plan, herunder gennem oplysningskampagner og medierne.

Lovgivningsmæssige rammer
11. Udvalget beklager, at uanset sin tidligere anbefaling (CEDAW/C/DEN/CO/7, pkt. 15), besluttede staten i oktober 2014 ikke at indarbejde konventionen i sin nationale lovgivning. I denne forbindelse er udvalget bekymret over, at statens højesteret har fastslået, at ikke-inkorporerede traktater ikke har samme status i den nationale lovgivning, som indarbejdede traktater. Udvalget gentager, at trods den særlige selvstyrende og autonome status for Grønland og Færøerne påhviler det primære ansvar for at sikre gennemførelsen af konventionen staten. Udvalget er også bekymret over, at der ikke findes et generelt forbud mod alle de former for diskrimination mod kvinder, som konventionen omfatter, og at der ikke findes en samlet lov om forbud mod forskelsbehandling, der omfatter alle internationalt anerkendte grunde. Udvalget er bekymret for, at dette kan føre til retlig tvetydighed og inkonsistens i håndteringen af rettighederne for de dårligst stillede eller marginaliserede kvinders, som udsættes for forskellige samtidige former for forskelsbehandling.

12. Udvalget gentager sin opfordring til staten om at genoverveje sin beslutning om ikke at indarbejde konventionen i sin nationale lovgivning, eller ved i det mindste at vedtage en omfattende lov om forbud mod kønsdiskrimination dækkende alle de områder, som er omfattet af konventionen. Udvalget anbefaler også, at staten overvejer vedtagelsen af en omfattende lov om forbud forskelsbehandling, der omfatter alle internationalt anerkendte grunde og etablering af institutionaliserede strukturer til at udveksle og koordinere information blandt sine forskellige organer til bekæmpelse af forskelsbehandling med henblik på at sikre juridisk klarhed og konsistens, især for kvinder, der er ofre flere samtidige former for forskelsbehandling.

Vold mod kvinder
17. Udvalget bifalder de fortsatte fremskridt staten gennemfører i bekæmpelsen af vold mod kvinder, herunder etablering af en systematisk uddannelse til sundhedspersoner, politifolk, lærere, pædagoger og andre fagfolk, der beskæftiger sig sådanne voldssager. […]

18. Udvalget anbefaler, at staten:
(a) vedtager lovgivning om indsamling af data, opdelt efter alder, etnicitet, nationalitet og forholdet mellem offeret og gerningsmanden, omfattende alle former for vold mod kvinder og etablere en procedure med et klart mandat og med passende menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at analyse oplysningerne;

Udsatte kvindegrupper
35. Udvalget bemærker de utilstrækkelige støtteordninger til og herunder til at sikre ikke-forskelsbehandling af lesbiske, biseksuelle og transkønnede kvinder.

36. Det anbefales, at staten overvejer at vurdere lesbiske, biseksuelle og transkønnede kvinders vanskeligheder med det formål at sikre, at de får fuldt udbytte af deres rettigheder.

Lighed for loven
39. Udvalget er bekymret for, at statens stigende anvendelse af kønsneutralt sprog og politikker utilsigtet kan resultere i en stigning af materiel ulighed mellem kvinder og mænd. Især er udvalget bekymret over, at kønsneutral anvendelse af straffeloven kan føre til manglende kønsopdelte data om vold i hjemmet, og dermed tilsløre det faktum, at det i voldsom grad er kvinder, som er ofre for sådan vold, og i et fald i finansiering af programmer og tilbud forbeholdt disse kvinder.

40. Udvalget opfordrer staten til omfattende vurdering af kønsneutral tilgang i lovgivningen og den politiske beslutningsproces med vægt på potentielt negative konsekvenser af kønsneutral politik for offentlig finansiering af programmer specielt for kvinder.

Dataindsamling og analyse
45. Udvalget er bekymret over de utilstrækkelige kønsopdelte statistiske data og systemer til udarbejdelse og kryds-sammenligning af eksisterende data. Udvalget bemærker, at data opdelt efter køn, alder, nationalitet, geografisk placering og socioøkonomisk baggrund er nødvendige for præcist at vurdere situationen for kvinder for at afgøre, om de lider af diskrimination, for informeret og målrettet politik og for systematisk at overvåge og evaluere fremskridtene mod realiseringen af reel ligestilling af kvinder på alle områder omfattet af konventionen.

46. Udvalget opfordrer staten til at udvikle et køns-indikations-system til at forbedre indsamlingen af data, der er på tværs af sammenlignelige kønsopdelte og andre relevante faktorer, som er nødvendige for at vurdere virkningen og effektiviteten af politikker og programmer, der tager sigte på at integrere kønsligestilling og forbedrer kvinders udbytte af deres menneskerettigheder. Udvalget henleder i denne henseende statens opmærksomhed på udvalgets generelle anbefaling No. 9 om statistiske data vedrørende situationen for kvinder.

Opfølgning af de afsluttende observationer
52. Udvalget anmoder staten til inden for to år at levere skriftlig information om de tagne skridt til at gennemføre henstillingerne indeholdt i ovennævnte punkt 18.

Udarbejdelsen af den næste rapport
53. Udvalget opfordrer staten til at forelægge sin niende periodiske rapport til marts 2019.

54. Udvalget anmoder staten til at følge de harmoniserede retningslinjer for rapportering under de internationale menneskerettighedskonventioner, inklusive retningslinjerne for et fælles kernedokument og traktatspecifikke dokumenter (HRI/GEN/2/Rev.6, kap. I).

* * *
Rapporten i pdf-format hos FN‘s, Office of the High Commissioner for Human Rights.
Journal med adgang til dokumenter relateret til rapporten hos FN‘s, Office of the High Commissioner for Human Rights.
Rapporten i forskellige formater og sprog

Rapporter m.v. om Danmark hos FN‘s, Office of the High Commissioner for Human Rights.