Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark – en opfølgning på Amnestys rapport fra 2014. Rapport den 1. marts 2016 fra Amnesty International.


Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark
Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark

Titel Briefing: Transkønnedes
adgang til sundhed i Danmark
– en opfølgning på Amnestys
rapport fra 2014
Udarbejdet
og udgivet af
Amnesty International
Udgivet 1. marts 2016
Antal sider 120
Sprog Dansk
ISBN-13 978-87-88252-23-1

Amnesty International omtaler rapporten således:
“Rapporten beretter om de lange og umyndiggørende udredningsforløb, danske transpersoner skal igennem for at få adgang til behandling.
”Kan du lide rutsjebaner?” ”Tænker du på dine forældre, når du onanerer?” ”Har du nogensinde haft seksuel kontakt mod betaling?”
Det er spørgsmål som disse, danske transkønnede skal svare på, når de bliver henvist til Sexologisk klinik på Tagensvej i København, der som det eneste sted i Danmark kan give adgang til hormonbehandling og eventuelle operationer.
Kampagneleder Helle Jacobsen fortæller: ”Danmark tvinger transpersoner igennem årelange og umyndiggørende udredningsforløb. Det er ikke bare uværdigt, men også et brud på deres menneskerettigheder.”
Vi har interviewet 21 danske transkønnede til briefingen, og alle fortæller den samme historie om et mistroisk og umyndiggørende sundhedssystem, der rutinemæssigt udreder transpersoner for en lang række psykiatriske lidelser som skizofreni, psykopati og personlighedsforstyrrelser, før de kan få adgang til den nødvendige behandling.”

* * *
Rapporten i pdf-format hos Amnesty Internationl.
Omtale af rapporten hos Amnesty International.

* * *
Rapporten, der henvises til i titlen, er The state decides who I am: Lack of legal gender recognition for transgender people in Europe, som Amnesty International udgav den 4. februar 2014.
For Danmarks vedkommende indeholder rapporten fra 2014 i kapitel 2.1. en omtale af de lovgivningsmæssige forhold og interview med transpersoner.