Transkønnede. Projektopgave af Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup. 18. marts 2016.

Under det overordnede emne “Grænser” har Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup, 9. klasse, Brændkjærskolen skrevet en opgave med titlen “Transkønnede“, som de fik et 12 tal for i karakter.

Herunder bringes deres projekt.

Indholdsfortegnelse

Problemformulering
Dagbog
Dagbog og logbog
Motivering
Tidslinje
Kønsidentitet
Utilfredshed omkring behandlingen, som transkønnede får i Danmark
Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?
Analyse af spørgeskema
Indflydelser på danskernes holdninger
“The Danish Girl”
Lili Elbe
Konklusion
Bilag
Kildefortegnelse
Plan for fremlæggelsen
Evaluering

PROJEKTOPGAVEN
9. ÅRGANG 2016 BRÆNDKJÆRSKOLEN

Elevnavn(e): Laura Lucia Brodersen og Caroline Kristine Borup
Overordnet emne: Grænser
Delemne: Transkønnede
Teori: Transkønnethed betragtes som et tabu i det danske samfund

Beskrivende spørgsmål:
Hvad betyder det at være transkønnet?
Hvilke former for transseksualitet findes?
Hvornår foretog man den første kønsoperation? Og hvor?
Hvem var den første til at skifte køn?
Hvem skal man gå til, hvis man ønsker at skifte køn?
Hvad kræver det at skifte køn? Skal man have specielle præferencer?
Hvad skal der til, for at man få lov til at skifte køn?
Hvilken behandling skal man igennem for at skifte køn? Hvad indebærer behandlingen?
Hvor lang tid tager behandlingen?
Hvor stor en rolle spiller staten ift. at skifte køn?
Hvem skifter oftest køn? Mænd eller kvinder?
Hvor mange transkønnede er der i Danmark?
Hvad er den sociale stilling for transkønnede i Danmark?
Hvor stor en minoritet er transkønnede i Danmark ift. f.eks. homoseksuelle?
Hvilke foreninger/klinikker for transkønnede findes i Danmark?
Hvad gør foreningerne/klinikkerne for dét “at være transkønnet“?

Forklarende spørgsmål:
Hvordan er man transseksuel – psykisk eller biologisk?
Hvordan finder man ud af, at man ønsker at skifte køn?
Har samfundet indflydelse på, om man bliver transkønnet?

Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?
Hvilke rettigheder har en transkønnet i Danmark?
Hvilke slags lovgivninger findes for transkønnede i Danmark?
Hvilken indsats gør samfundet generelt for de transkønnede?
Hvis indsatsen fra samfundet er betydelig, har den så også indflydelse på samfundets generelle syn på transkønnede?
Har indsatsen indflydelse på, at flere kunne interessere sig for tabuet om transkønnede?

Hvad er samfundets definition af “at være transkønnet“?
Hvordan betragter samfundet transkønnede?
Har samfundet fordomme omkring transkønnede? Har vi specifikke stereotyper?
Hvis vi har fordomme, skyldes de så uvidenhed?
Hvad kan gøre, at samfundet er mere åbne overfor transkønnede?
Hvad kan gøre, at samfundet ikke er åbne overfor transkønnede?
Hvis en transkønnet er bange for at stå ved sin identitet, skyldes det så samfundet?

Har transkønnede ret i, at de ikke længere har kontrol over deres egen krop og deres egne beslutninger?
Har forholdene i Danmark indflydelse på, at antallet af transkønnede muligvis falder?
Hvor mange transkønnede vælger at tage sagen i egen hånd og selv begynde på f.eks. hormonbehandling?
Hvorfor vælger transkønnede at tage sagen i egen hånd og selv begynde på f.eks. hormonbehandling?
Hvilke betydninger har det, at transkønnede vælger at tage sagen i egen hånd?

Hvordan har forholdene for transkønnede ændret sig i løbet af de sidste par år?
Hvordan har samfundets syn på transkønnede ændret sig i løbet af de sidste par år?
Har transkønnede indflydelse på, hvordan samfundet betragter dem?
Hvad har indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Hvad har størst indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Har medierne og internettet indflydelse på samfundets syn på transkønnede?
Hvordan portrætteres transkønnede og deres situation i medierne?
Har portrætteringen af transkønnede på TV og i film indflydelse på samfundet?
Hvordan portrætteres transkønnede på TV og i film?

Hvorfor kan “at være transkønnet” være et tabu?
Hvor meget ved unge og voksne egentligt om transkønnede?
Hvor lærer samfundet om transkønnede?
Hvad gør samfundet for, at unge og voksne lærer om “at være transkønnet“?
Indgår transseksualiteter i seksualundervisningen?

Vurderende spørgsmål og handlespørgsmål:
Hvordan kan vi blive bedre til at tolerere mennesker, der er anderledes end os selv?
Kan samfundet gøre noget for, at tolerancen bliver bedre?
Kan staten nedsætte evt. priser, ventetider osv. for at fremme udvikling?
Kan organisationerne/klinikkerne hjælpe med at fremme udvikling?
Hvordan kan vi forhindre, at den positive udvikling for transkønnede i Danmark går i stå?
Hvad kan man gøre for, at unge og voksne bliver mere informerede om transkønnede?

Produkt: Vanity Fair, en Prezi og en video
Målgruppe: Elever i 9. klasse

Kontakter:
Annamaria Giraldi
Institut for Klinisk Medicin
s Psykiatri, Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Tlf.: +45 38 64 71 50
E-mail.: annamaria.giraldi@regionh.dk

Tina Thranesen
Stifter af foreningen Trans-Danmark [1]
E-mail.: tina@thranesen.dk

Linda Thor Pedersen
Politisk fremtrædende for LGBT
E-mail.: linda@lgbt.dk

Alice Sommerlund
Biologilærer på Brændkjærskolen

Udstyr: Computer
Kilder:
Godkendt:

Ugeplan

Dagbog

[Indhold] Dagbog
Vi startede forberedelser til projektopgaven ved at ville skrive om Christiania. Vi var begge interesserede i fristaden, og Laura havde aldrig været der før, så vi var overbeviste om, at det var det rigtige emne – efter en del overvejelser og efter at have kontaktet dem for at planlægge en evt. tur til København for at besøge dem, blev vi enige om, at der egentligt ikke var noget, der undrede os omkring Christiania. Vi kunne altså derfor ikke skrive en opgave om Christiania.

Vi kom efter nogle overvejelser derfor på emnet transkønnede. Laura havde snakket med sin faster, som havde skrevet om transvestitter for mange år siden i sin projektopgave, og vi blev inspirerede. Vi begyndte altså derfor at researche på emnet. I starten havde vi svært ved at definere de mange begreber, og vi blev en del overvældede over hvor meget, vi egentligt kunne tage fat i og skrive en problemformulering omkring. Vi var allerede sikre på, at vi ville perspektivere de transkønnede ift. samfundet, men der var stadigt en masse muligheder, selvom vi havde indskærpet. Idéer havde vi rigeligt af, og Laura kontaktede igen sin faster for hjælp, og vi begyndte derfra at overveje selve problemstillingen.

I mellemtiden havde vi kontaktet diverse klinikker og personer som f.eks. Sexologisk Klinik. Vi nåede at kontakte en del uden rigtigt at få svar – nogle var dog også hurtige til at vende tilbage, og vi blev ved med at kontakte, mens vi langsomt blev ved med at indskærpe, hvad vi ville skrive om. Vi havde rigtig svært ved at skrive en god problemstilling med nogle relevante spørgsmål, og vi brugte også nogle eftermiddage på Kolding Bibliotek på at tænke, mens vi fandt evt. brugbare materialer.

Mange af dagene blev umiddelbart brugt på at få overblik over de spørgsmål, vi havde skrevet, og hvem der kunne give os svar på dem. Vi nåede at vælge nogle af vores kontakter fra, og vi kontaktede også nogle nye som f.eks. LGBT. Vi fortsatte derefter med at få styr spørgsmål og problemstilling. Vi havde stadigt en masse vinkler, der kunne blive skrevet om – men vi var tæt på at være, hvor vi ville være!

Fredag d. 29/1 var klassen på Kolding Bibliotek. Vi havde jo materiale i forvejen, men det lykkedes os dog alligevel at finde en bog, som vi måske kunne bruge. Mandag d. 1/2 var vi i biografen for at se “The Danish Girl“. I løbet af resten af uge 5 fik vi for alvor taget kontakt til dem, vi skulle bruge til at få svar på spørgsmål, og vi indskærpede endnu engang vores emne. Vi fik derudover skrevet den første e-mail til én af vores kontakter, Tina Thranesen, og vi fik lavet et spørgeskema. Spørgeskemaet blev lagt ud på Facebook, og efter et par timer havde vi allerede en del besvarelser, fordi det var blevet delt af bl.a. vores forældre.

[Indhold]

Mandag d.8/2 I dag vil vi skrive personlig motivering og baggrundsviden for transkønnede – altså forskellen på de forskellige begreber. Vi vil derudover kontakte Linda Pedersen, som arbejder med LGBT, og også kontakte Annamaria Giraldi, som arbejder på Sexologisk Klinik. Derudover begynder Caroline at skrive om den første transkønnede, der blev opereret, Lili Elbe. Vi skal også have finpudset teori samt spørgsmål.	Vi startede dagen ud med at få finpudset vores spørgsmål, så de passede til de indskærpelser, som vi havde lavet ift. emnet. Vi skrev derudover en mail til Annamaria. Efter frikvarteret skrev vi personlig motivering, og Caroline gav sig til at se en video med Bubber, som handlede om transvestitter. Laura prøvede at få styr på hvilke spørgsmål, der skulle stilles til Linda, og da videoen med Bubber var færdig, hjalp Caroline. Vi skrev derefter individuelt – Caroline om Lili Elbe, og Laura om kønsidentitet, hvilket vi begge fik færdiggjort i løbet af lidt tid. Laura finpudsede også dagbogen for forløbet inden projektugen. Vi gik efter skole i bageren og hjem til Laura som bevægelse, og da vi kom derhjem, begyndte Laura at skrive om/kigge på svar på spørgeskemaerne og Tina, mens Caroline begyndte at skrive om filmen “The Danish Girl“. Vi fik ikke ringet til Linda.
Tirsdag d.9/2 I dag skal vi have færdiggjort den personlige motivering. Vi skal ringe til Linda Pedersen og skrive nogle flere spørgsmål til Tina Thranesen. Laura skal kigge og skrive videre omkring de generelle ting indebærende at være transkønnet i Danmark, mens Caroline skal læse artikler om “The Danish Girl” og perspektivere videre. Vi skal muligvis også have analyseret spørgeskemaet.	Vi startede dagen ud med at fortsætte med at skrive om de emner, som vi hver især begyndte på i går eftermiddags. Laura skrev altså om udrednings- og observationsforløb, og Caroline skrev om “The Danish Girl“. Vi skrev derudover begge på vores personlige motivering, men vi fik ikke finpudset den. Derefter gik Laura i gang med analyse af spørgeskemaet, men Caroline tog hurtigt over, da hun blev færdig med at skrive om “The Danish Girl“. Laura fortsatte derfor med at skrive om udrednings- og observationsforløb samt holdninger i Danmark, mens hun læste op på, hvad man egentligt skal igennem i en behandling. Vi ringede efter 2. frikvarter til Linda Pedersen og snakkede med hende i nogle minutter. Vi skrev derefter videre individuelt, og Laura pendlede lidt frem og tilbage mellem at skrive om udredningsforløbet og foreninger for transkønnede i Danmark. Vi fik derudover skrevet flere spørgsmål til både Annamaria og Tina. Efter skole gik Laura på biblioteket for at aflevere en film som bevægelse, og da hun kom hjem, valgte hun at skrive videre om udredning- og observationsforløbet, og Caroline analyserede spørgeskemaerne færdigt. Carolines motion var 1 times dans om aftenen. Vi fik ikke skrevet personlig motivering færdig.
Onsdag d. 10/2 I dag skal Laura have skrevet arket om udredning- og observationsforløbet færdig, og så skal hun også have færdiggjort størstedelen af arket omkring foreninger for transkønnede i Danmark. Caroline kigger på nogle svar, som vi fik af Tina i går og skriver dem ned.	Vi startede dagen ud med, at Laura fik skrevet siden om udredning- og observationsforløbet færdigt, og Caroline fortsatte med at analysere lidt af spørgeskemaet, mens hun kiggede på svar fra Tina. Laura begyndte derefter på at skrive om foreninger for transkønnede i Danmark samt de generelle forhold og evt. lovgivninger, mens Caroline i stedet for spørgeskemaet begyndte at designe en forside. Da hun kørte død i det, besluttede hun sig for at lave en Prezi. Laura blev færdig med siden om foreninger og generelle forhold for transkønnede i Danmark, og Caroline begyndte på at lave en tidslinje over vigtige tidspunkter for transkønnede. Vi skrev derudover lidt flere spørgsmål til Tina. Efter skole analyserede Laura på spørgeskemaet, og hun forberedte på at skrive om indflydelserne på danskernes holdninger om transkønnede – hendes bevægelse blev at gå rundt i Kolding Storcenter. Caroline tog på arbejde, og dét blev hendes bevægelse. Bag efter arbejde skrev hun videre på tidslinjen.
Torsdag d. 11/2 I dag skal Laura have skrevet siden om indflydelserne på danskernes holdninger om transkønnede, og hun skal have finpudset de andre sider, hun har skrevet. Caroline finpudser tidslinje, og skriver evt. et input til siden om foreninger for transkønnede i Danmark og til siden om indflydelserne på danskernes holdninger. Hvis vi har tid, begynder vi på en konklusion.	Vi startede dagen ud med begge at skrive på siden om indflydelserne på danskernes holdninger – Laura om det generelle og The Rocky Horror Picture Show, mens Caroline skrev om Caitlyn Jenner. Derefter begyndte Caroline på at lave diverse små detaljer og en Prezi. Laura prøvede på at få styr på alle de sider, som vi havde skrevet, og hun addede lidt her og der. Vi prøvede at få styr på, hvad vi havde lavet, og hvad vi skulle nå inden afleveringen i morgen. Efter skole lavede Laura bilag og kildefortegnelse. Hun læste også opgaven igennem for at se, hvor der manglede de sidste detaljer, og der, hvor der manglede detaljer, skrev hun lidt mere på. Hun skrev også kort på evalueringen, og hendes bevægelse blev at cykle til og fra skole. Caroline gik ned i byen som bevægelse, og hun arbejde på Prezien, da hun kom hjem.
Fredag d. 12/2 Vi skal have læst opgaven igennem igen, så vi kan få rettet de sidste detaljer og skrevet en konklusion. Vi skal derudover have sat opgaven sammen, få skrevet evaluering og en plan for fremlæggelsen.	Vi fik nået at lave alt, hvad vi skulle, og vi afleverede opgaven til tiden. Vi brugte en del af dagen på at sætte opgaven sammen og få rettet de sidste detaljer, men da den færdige opgave endeligt var skrevet, var/er vi også temmelig tilfredse. Bevægelse for os begge i dag blev at gå rundt på skolen.

[Indhold] Motivering
Vi har valgt at skrive om transkønnede, fordi vi blev inspireret af en samtale, som Laura havde med sin faster. Hun snakkede om, at hun i sin projektopgave for mange år siden skrev om transvestitter, og vi konstaterede med os selv, at vi egentligt ikke vidste en del om transkønnede – vi kunne knap nok forskellen på at være transkønnet og at være transvestit! Vi besluttede os altså derfor for at undersøge, hvad det vil sige at være transkønnet med fokus på Danmark og det danske samfund. Vi synes, at emnet er spændende, fordi der er en masse forskellige vinkler at kunne tage fat i emnet på, og derudover er emnet lige pt. super aktuelt! Inden for det sidste år, har vi for alvor stiftet bekendtskab med transkønnethed og er blevet gjort opmærksomme på transkønnethed. I medierne og i TV har personer som Caitlyn Jenner fyldt meget, og det har gjort et indtryk på os.

Carolines motivering
Jeg har valgt at skrive om transkønnede, fordi jeg finder emnet interessant. Sidste år skrev jeg om homoseksualitet. Jeg går meget ind for, at folk skal have lov til at være den, de er, og at der ikke burde være noget skamfuldt i at være anderledes. Derudover har transkønnede været ekstremt meget oppe i medierne det seneste år, så der er nok at tage fat i. Jeg vil derudover også gerne vide mere om emnet. Jeg vil gerne finde ud af, hvordan deres rettigheder er i det danske samfund, hvordan man foretager en kønsskifteoperation og generelt hvordan det danske samfund ser på dem.

Lauras motivering
Jeg har valgt at skrive om transkønnede, fordi jeg synes, at emnet virker spændende. Jeg har egentligt altid været fascineret af transkønnede og transvestitter, og den måde, som de lever på, fordi det virker til at være så glamourøst – det gælder selvfølgeligt kun på film, men alligevel! Så derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant virkeligt at finde ud af, hvad det vil sige at være transkønnet i et samfund og så med fokus på Danmark.

Hvad vil vi perspektivere til i opgaven og hvorfor?
Vi vil finde ud af, hvordan det er at være transkønnet i Danmark – og det er fra forskellige vinkler! Vi vil undersøge, hvad samfundet egentligt mener om transkønnede, og hvordan transkønnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har derfor valgt at sætte fokus på 3 vinkler

Udredning- og observationsforløbet i en fuld kønsmodificerende behandling
Forhold, rettigheder og lovgivninger for transkønnede i Danmark
Danskernes generelle holdning til transkønnede og hvad, der har indflydelse på holdningerne

Vi har valgt at fokusere på udredning- og observationsforløbet, fordi der lige nu er en del uenighed om, hvorvidt forløbet er nødvendigt eller ej. I medierne skrives der umiddelbart kun negative ting om forløbet, og når der sker en misforståelse mellem dem, der er en del af forløbet, og dem, som forløbet påvirker – så kan man sagtens sige, at transkønnede i den forbindelse hurtigt bliver til et tabu, fordi der er opstået et større problem. Vi sætter med denne vinkel også fokus på, hvordan transkønnede bliver behandlet i Danmark.

Vi har også valgt at fokusere på de generelle forhold, som transkønnede lever under i Danmark, fordi de spiller en stor rolle ift., om man kan tolke samfundets syn på transkønnede som et tabu – hvad gør de egentligt for danskernes forståelse for transkønnede? Hvis forholdene er dårlige, kommer man hurtigt ligesom ved udredning- og observationsforløbet ind i en diskussion præget af negativitet. Vi vil derudover også undersøge, hvilke lovgivninger og foreninger, der findes for transkønnede. Vi vil finde ud af, hvad foreningerne egentligt gør for samfundets forståelse for transkønnedes situation i Danmark, og også hvilke forbedringer som danskerne evt. selv kunne gøre, når det kommer til at lære om transkønnede.

Til slut har vi valgt at fokusere på danskernes holdninger til transkønnede for at få et generelt indtryk af, om de egentligt betragter transkønnede som et tabu, eller om man bare er blevet for god til at fremstille transkønnede som noget negativt – derudover er danskernes holdninger også relativt vigtige for at finde ud af, om samfundet betragter transkønnede som et tabu, fordi de kan defineres som samfundet i sig selv. Vi vil derudover også fokusere på, hvor danskerne har deres holdninger fra, og hvorfor indflydelserne er vigtige.

Vi vil opnå alt den information ved at kontakte samtlige personer, der har en indflydelse for transkønnede i Danmark og også lave spørgeskemaer. Vi vil altså udelukkende kigge på samfundets syn og de problemer, som transkønnede forbindes med i dag, samt hvad der har indflydelse på samfundets syn, og hvilken rolle diverse foreninger spiller og også gå i dialog med transkønnede om deres oplevelse.

Vi synes, at emnet passer ind under “grænser”, fordi transkønnede netop ikke har været så omtalt et emne indtil nu. Det har derfor ikke været let for danskerne at få et ordentligt forhold til transkønnede, og når man ikke har et forhold til noget eller ikke er vant til at snakke om det, så kan det let blive grænseoverskridende at skulle forholde sig til.

[Indhold] Kønsidentitet
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to køn – man kan enten være mand eller kvinde! Vi er altså dermed vant til, at man skelner mellem de to køn, og at nogle træk er feminine, mens andre træk er maskuline. Man kan ikke være placeret i mellem de to køn. Man kalder denne overbevisning for socialt køn, fordi det er den forståelse, som vi har af køn.

Det biologiske køn er dét køn, man bliver født som og er anatomisk/genetisk tildelt
Det oplevede køn er dét køn, man føler og identificerer sig selv som
Det udtrykte køn er dét køn, man ønsker at blive opfattet som – dette opnås bl.a. ved påklædning, adfærd osv.

Man kan altså sagtens være født som det ene køn og føle sig som det modsatte, så man behøver nødvendigvis ikke at føle sig presset af overbevisningen om det sociale køn. Man skal derimod nærmere følge den personlige opfattelse af køn. Kønsidentitet er nemlig et personligt emne, der umiddelbart kun vedrører den enkelte – og der findes en del definitioner på, hvad det vil sige at være mand, kvinde eller midt imellem.

Hvad vil det egentligt sige at være trans?
At være transperson kan betyde mange ting. Man kan ikke fuldt ud definere, hvad det indebærer, da det kan tolkes på forskellige måder af forskellige mennesker.

At være transperson er en betegnelse, der dækker over en person, der ønsker at blive opfattet eller defineret som det modsatte køn – dét køn, man føler sig som, stemmer altså ikke overens med dét køn, man blev født som.

Man kan vælge at være transperson på forskellige niveauer. Nogle vælger at sige, at de overhovedet ikke føler sig tilpas i dén krop, de blev tildelt ved fødslen, og de gennemgår derfor en kønsmodificerende behandling for at kunne føle sig tryg i sin egen krop. Andre vælger blot at leve som det modsatte køn på nogle punkter, så de kun klæder og identificerer sig som det modsatte køn, når de har lyst. Når man vælger kun at klæde og identificere sig som det modsatte køn, ønsker man nødvendigvis ikke en kønsskifteoperation. Man er tilfreds med dén krop, man har.

2 væsentlige betegnelser for transpersoner
I Danmark og det meste af verden har man en generel overbevisning, at der findes to køn – man kan enten være mand eller kvinde! Vi er altså dermed vant til, at man skelner mellem de to køn, og at nogle træk er feminine, mens andre træk er maskuline. Man kan ikke være placeret i mellem de to køn. Man kalder denne overbevisning for socialt køn, fordi det er den forståelse, som vi har af køn.

Transkønnet er, når man ikke føler sig tilpas i sin egen krop, og man vælger derfor at gennemgå et kønsskifte for at kunne opnå det ultimative billede af, hvordan man ser sig selv
Transvestit er, når man kan lide at føle og udtrykke sig som det modsatte køn i visse tilfælde – man er altså derfor ikke nødvendigvis utilfreds med sin krop

[Indhold] Utilfredshed omkring behandlingen, som transkønnede får i Danmark
I Danmark betragtes transkønnethed som en slags psykisk sygdom, og man skal altså derfor som patient igennem en længere behandling, hvor klinikken Sexologisk Klinik er involveret – faktisk er Sexologisk Klinik den eneste klinik, som transkønnede kan blive henvist til, hvis de har et ønske om kønsmodificerende behandling. Når der nu kun er én klinik at henvende sig til, bliver ventetiden på at kunne få lov til at komme i dialog og starte på den kønsmodificerende behandling med et udredning- og observationsforløb som første led derfor lang.

Ventetiden skyldes bl.a., at Sexologisk Klinik som sagt nu er den eneste klinik, som transkønnede kan henvende sig til. Siden 1. januar 2015 har Sundhedsstyrelsen bestemt, at man ikke længere som transkønnet med et ønske om kønsmodificerende behandling kan henvende sig til en privat lægeklinik – og hvis man så endeligt gør det, så kan lægeklinikken muligvis blive lukket ned.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at man skal gennemgå et udredning- og observationsforløb, før man kan få lov til at gennemgå en hormonbehandling og evt. også komme i dialog med en plastikkirurg om den endelige del af at skifte køn. Sexologisk Klinik er blot dét sted, hvor den kønsmodificerende behandling gennemgås og diskuteres.

Hvad er et udredning- og observationsforløb?
For at man kan få lov til at gennemgå et udrednings- og observationsforløb, skal man have konstateret diagnosen transseksualitet, som i Sundhedsstyrelsen diagnosefortegnelse beskrives:

“Diagnosen transseksualitet (F64.0) er i henhold til WHO‘s ICD-10 klassifikation en kønsidentitetsforstyrrelse, som er karakteriseret ved et ønske om at leve og blive anerkendt som medlem af det modsatte køn, sædvanligvis ledsaget af en følelse af ubehag eller utilstrækkelighed ved egne anatomiske kønskarakteristika og et ønske om hormonbehandling eller kirurgisk behandling, for at ændre disse i retning af det foretrukne køn“ – Vejledning om udredning og behandling af transkønnede

Når man ønsker at få foretaget et kønsskifte og er over 18 år, har man som sagt mulighed for at gennemgå et udredning- og observationsforløb. Hvis man er under 18 år, ændres forløbet og kræver en del mere ekspertise. Udredning- og observationsforløbet for personer over 18 års formål er at sikre, at patienten er fast besluttet på at skifte køn og også afgøre, om patienten er psykisk stabil nok.

Vigtigheden i forløbet ligger altså dermed i, at man skal forsøge at undgå at foretage kønsmodificerende behandlinger på personer, der egentligt ikke ønsker eller for den sags skyld har kvalifikationerne til at gennemgå den hårde behandling. Man er nødt til at undersøge, om personen er klar over de vedvarende konsekvenser, som en kønsmodificerende behandling har eller kan have.

De 3 hovedforløb inden for et udredning- og observationsforløb

En vurdering af, om patienten opfylder kriterierne for diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet, der kontraindicerer kønsmodificerende behandling
At patienten gives mulighed for refleksion med henblik på, om vedkommende har et vedholdende ønske om kønsmodificerende behandling
En vurdering af, om patienten kan overskue konsekvenserne af de ønskede forandringer

I udredning- og observationsforløbet vil der bl.a. være speciallæger uddannet i psykiatri, gynækologi, plastikkirurgi osv., som tilsammen danner et team, der skal hjælpe og vurdere patienten – speciallægerne har altså til job konstant at observere og se, om der sker en udvikling, og ud fra disse iagttagelser vil de finde en endelig konklusion i slutningen af forløbet.

Som patient skal man være informeret omkring, hvad udredning- og observationsforløbet vil indebære, inden forløbet starter, og man vil, hvis nødvendigt, også være i kontakt med en psykolog gennem hele forløbet.

Utilfredsheden uddybes
At ventetiden og det lange udredning- og observationsforløb får mange negative kommentarer sker i forbindelse med, at antallet af synlige transkønnede stiger, betyder, at der naturligt opstår en fejde mellem Sexologisk Klinik samt Sundhedsministeriet og transkønnede.

Mange ser det som om, at den lange “indledning” til en kønsmodificerende behandling er lidt af et problem, og det er tydeligt overalt i medierne, at foreningerne for transkønnede i Danmark er utilfredse med udredningog observationsforløbet – de sammenligner med, hvordan transkønnede behandles i andre lande, og påstår, at Danmark er ét af de dårligste lande i verden at være transkønnet i.

I en artikel, der blev skrevet af Trine Christensen fra Amnesty International og Lars Henriksen fra bestyrelsen i Copenhagen Pride, lægges der enorm vægt på, hvor stort et problem de synes, at udredning- og observationsforløbet egentligt er blevet, og hvorfor det er krænkende og et besværligt hump på vejen for mange transkønnede.

Aske, der selv er transkønnet, nævner i samme artikel: “De snakker til én, som om man er syg i hovedet og har et problem, der skal løses. De snakker ikke ud fra et ønske om at hjælpe én til at komme videre i ens transition, men om hvordan de skal få dig til at lade være med at tro, at du er transkønnet“

Denne udtalelse fra Aske er dømmende, og den kan let få Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen til at fremstå som dårlige til at håndtere transkønnede, som ønsker en kønsmodificerende behandling.

Hvis man derimod tager en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, siger de: “Udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker”

Når man sætter de to udtalelser op imod hinanden, bliver det tydeligt, at der er opstået en misforståelse i, hvordan man hver især opfatter udredning- og observationsforløbet. Man snakker altså om en forskel på holdninger, der indebærer, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen blot prøver på at gøre deres arbejde så godt som muligt ved at sikre, at der ikke foretages kønsmodificerende behandling på nogle, der egentligt ikke ønsker at skifte køn i sidste ende – og arbejdet skal altså udføres med en forståelse og medfølelse.

Men måden, som Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen gør deres arbejde på, er jo dét, som så mange er utilfredse med. Når de stiller så mange spørgsmål for at sikre, at de ikke giver de forkerte lov til at få foretaget kønsmodificerende behandling, føler mange af patienterne sig krænket og udsat – og udtalelsen fra Aske nævner endda, at den forståelse, som der burde være, også mangler. Man mener altså, at der mangler ordentligt rådgivning og støtte.

Problemet ligger dermed i, at Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen er for påpasselige med, hvem de giver lov til gennemgå en kønsmodificerende behandling. Tina Thranesen, der selv er transkønnet, er enig. Hun mener, at udredning- og observationsforløbet er reguleret for meget ud fra en form for sikkerhed for, at der ikke skal være én eneste, der fortryder, at de har fået foretaget en kønsmodificerende behandling – hun mener, at man altså hellere vil sige nej til mange, der burde have tilladelsen, end at sige ja til én enkelt, som ikke burde.

“Konsekvensen er, at der er mange, som lider resten af deres liv på grund af, at andre bar besluttet, at de ikke må få deres ønskede kønsskifteoperation. Jeg ser hellere og kan let leve med, at en enkelt eller nogle få fortryder en kønsskifteoperation, som de selv har ønsket og bedt om”

Tina har dog ikke selv gennemgået en kønsmodificerende behandling.

Vi har snakket med Annamaria Giraldi, der i længere tid har haft med Sexologisk Klinik at gøre, og spurgt hende om, hvorfor hun tror, at der er så stor forskel på synet af udredning- og observationsforløbet. Hun siger:

“Jeg tror, at det er fordi, at det også opfattes som andet end en behandling – det opfattes mere som en menneskerettighed. Og mange af dem, der kommer til klinikken, ved jo godt, hvad de vil og føler. Og de er voksne mennesker. Så kan det føles meget forkert at skulle sidde og tale om sit ønske, når nu man har taget beslutningen og været gennem sin egen proces”

Lige netop dét er Linda Thor Pedersen, der selv er transkønnet, enig med Annamaria omkring. Vi har snakket med Linda i forbindelse med, at hun valgte at tage sagen i egen hånd – hun ville altså ikke vente på, at hun kunne få lov til at gennemgå en fuld kønsmodificerende behandling, fordi hun skulle have bekræftelse fra speciallæger først. Hun var fuldt afklaret med sig selv som et voksent menneske, og hun var sikker på, at dét her var, hvad hun ville, og derfor følte hun sig latterliggjort i og med, at hun ifølge Sundhedsstyrelsen var nødt til at diskutere sine beslutninger.

“Tidshorisonten var det, der gjorde, at jeg valgte at tage sagen i hånd. At få godkendt hormonbehandlingen – at det skulle tage 1 år, det er fuldstændig grotesk. Jeg er kommet så langt i livet og er så afklaret med, hvad jeg vil, at jeg ville ikke vente yderligere 3 år på dét”

Hun afklarer dog også, at der selvfølgeligt kan være situationer, hvor det er svært at stille den nødvendige diagnose, fordi der kan være andre ting, der spiller ind – men det er altså ikke nok til, at dem, der er afklarede med sig selv, skal vente i så lang tid på at færdiggøre udredning- og observationsforløbet. Når man er afklaret, så behøver man ikke mere en to samtaler med en speciallæge. Hun mener, at det har en del omkostninger for dem, der vælger at gå igennem forløbet.

Linda var udmærket klar over konsekvenserne ved selv at tage hormonbehandling, og hun vidste allerede en del om forløbet, som hun valgte fra – så valget var altså bevidst. Hun var til en samtale på Sexologisk Klinik, og hun gjorde opmærksom på, at hun havde taget hormoner, og at hun agtede at fortsætte med at tage dem. Alligevel tog det lang tid for Sexologisk Klinik at forholde sig til, hvad der skulle ske med Linda.

“Så der kan man sige, at her har de et tilfælde, hvor de har at gøre med patient, der tager hormonerne i forvejen – så det er ikke et spørgsmål, om patienten skal have hormonerne eller ej, men det er et spørgsmål, om det skal foregå som selvdefinering, eller om det skal foregå under kontrollerede forhold. Dér burde de jo sige, at når vi alligevel ikke kan gøre noget ved det, så vil vi sørge for, at gøre det så sikkert som muligt. Det ville være en mere rimelig betragtning”

Linda tror altså ikke på, at det gør så stor skade at tage sin egen hormonbehandling, og hun er også enig med Tina i hendes påstande omkring Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen, og hvordan de giver tilladelse til en kønsmodificerende behandling til alt for få. Hun siger, at hvis man nu alligevel fortryder, så ville det ikke have så stor betydning.

Hun mener faktisk, at det stadigt burde være en mulighed at kunne gå til sin egen læge i stedet for en speciallæge – “de kender dig jo trods alt bedst, og de ved, om der skulle være evt. forhindrende faresignaler”, som Linda forklarer det. Linda mener altså, at systemet fungerede en del bedre for nogle år siden.

Linda er langt fra den eneste, der vælger at tage sagen i hånden, fordi de er utilfredse med formålet med udredning- og observationsforløbet. Faktisk er der mange, der vælger at tage til udlandet for at få gennemgået en kønsmodificerende behandling. I USA kan man f.eks. let få tilladelse til en kønsmodificerende behandling – så længe, der ikke er noget, der taler imod.

Til personer der, ligesom Linda, vælger selv at foretage hormonbehandlinger, har Annamaria dette at sige:

“Vi er selvfølgelig kede af, at nogle føler sig krænkede. Vi er i tæt dialog med brugerne om, hvordan det kan gøres bedre. Samtidig skal man huske på, at der er en meget stor del af vores klienter, der ikke klager og ikke har lyst til at stå frem som transkønnede, men bare lever deres gode liv. Så det er ikke alle der føler sig krænkede”

Annamaria gør derudover opmærksom på, hvordan man prøver at gøre udredning- og observationsforløbet bedre ved at kommunikere med patienterne. Faktisk er de netop i dialog med patienterne omkring at gøre forløbet mere individuelt, så de, der er klar kan komme forholdsvist hurtigt igennem, mens de, der har brug for mere vejledning, bruges mere tid på.

Tina bekræfter også Annamaria i disse udtalelser:

“I den kommende tid – ikke fra den ene dag til den anden – men inden for en overskuelig fremtid, vil forholdene blive forbedret. Der vil blive taget større hensyn til den enkeltes ønske, og udredningen vil blive mere og mere tilpasset den enkeltes situation. Det vil gøre, at nogle vil komme betydeligt hurtigere og lettere igennem udredningen, end tilfældet er i dag”

[Indhold] Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?
I Danmark er transkønnede uden tvivl en minoritet – specielt, hvis man tager ift. homoseksuelle. Men transkønnede er blevet langt mere synlige nu, end de var for nogle år siden, og de gør altså derfor automatisk deres situation en del mere aktuel for danskerne. Mange vælger at stå frem og sige deres mening om bl.a. forholdene for transkønnede i Danmark. Man kan derfor sige, at der ikke nødvendigvis kommer flere transkønnede, men der er bare flere, der bliver synlige.

Når man nu sammenligner transkønnede med homoseksuelle, så kan man finde mange ligheder i deres udvikling. homoseksuelle har gennemgået en lang udvikling for at kunne være dér, hvor de er i dag, og de har skullet finde sig i meget – faktisk blev de af Sundhedsstyrelsens diagnosefortegnelse betegnet som psykisk syg helt indtil 1981. Man kan altså derfor let sige, at transkønnede følger i de homoseksuelles fodspor, og det er også håbet for mange, at transkønnede snart opnår samme status som homoseksuelle og mødes med samme mængde af accept.

Vi har igen snakket med Linda, som nævnt tidligere, om forholdene for transkønnede i Danmark. Linda er nemlig, sammen med sin kollega David Zeranno, politisk fremtrædende for transkønnede i LGBT. Hun mener, at forholdene helt klart er blevet en del bedre i løbet af de sidste år, selvom der stadigt er nogle udfordringer. Man kan takke de flere synlige transkønnede for den positive udvikling – synlighed fremmer forståelse, som hun siger.

“Når man har hørt om os, så finder man hurtigt ud af, at vi er ligesom alle andre mennesker. Vi er ikke farlige. Man bliver jo let bange for noget, som man ikke ved noget om – derfor er synligheden udelukkende positiv”

Men den positive udvikling er stadigt i proces. I takt med at forholdene for transkønnede i Danmark bliver bedre, forbliver den sociale stilling i samfundet lav, og transkønnede er en udsat gruppe. Faktisk er halvdelen af transkønnede i Danmark arbejdsløse, og det skyldes bl.a., at mange transkønnede bruger en del af deres ressourcer på at få anerkendt deres kønsidentitet, hvilket kan være stressende og nedslidende – derfor har mange svært ved at holde på et arbejde.

Sagen om Michelle Holst-Fischer
I 2012 blev en transkønnet kvinde ved navn Michelle Holst-Fischer ansat hos vikarbureauet Jysk Mandskabsservice. Hun var blevet sendt i arbejdsprøvningen af kommunen, og på hendes første arbejdsdag fik hun som opgave at udføre lagerarbejde. Michelle synes egentligt, at dagen var gået helt fint, da hun pludseligt fik en besked fra sin arbejdsgiver om, at “hun skulle skrue ned for sin feminitet” – så det gjorde hun altså, men det havde åbenbart ingen indflydelse på arbejdsgiveren, da hun dagen efter blev ringet op for at blive fortalt, at de hos Jysk Mandskabsservice ikke ønskede ansatte “ligesom hende”.

Michelle lagde sag an mod Jysk Mandskabsservice sammen med fagforeningen 3F og LGBT Danmark, og hun vandt – dog først i 2015 og med lidt hjælp fra en ansat på Århus Jobcenter, der havde skrevet bevis ned på, hvordan Michelle udelukkende blev fyret grundet sit udseende.

Michelle blev altså udsat for alvorlig diskrimination, og sagen viser, hvordan arbejdsmarkedet kan være med til at forhindre transkønnede i at hæve deres sociale stilling. Sagen er den første, hvor en transkønnet har vundet, og den er også et stort fremskridt for beskyttelsen af transkønnede i Danmark. I dommen står nemlig beskrevet, at den forskelsbehandling, som Michelle er blevet udsat for, ville have haft samme betydning “uanset om sagsøgeren på daværende tidspunkt måtte betegnes som transseksuel eller transvestit” – i dette tilfælde er Michelle sagsøgeren, og beskrivelsen fortæller altså dermed, at man sagtens kan blive beskyttet af direktivet om diskrimination på baggrund af køn, selvom man ikke nødvendigvis har fået foretaget et kønsskifte. Michelle havde ikke fået foretaget en kønsskifteoperation.

Lovgivning og rettigheder
I Danmark findes egentligt kun to lovgivninger, der vedrører transkønnede – lovgivningen om juridisk kønsskifte, og lovgivningen om tilladelse til kønsskifteoperation.

Hvis man får foretaget et juridisk kønsskifte, betyder det, at man får et nyt CPR-nummer og dermed bliver registreret som det modsatte køn i samfundet. Loven blev vedtaget af Folketinget d. 11. juni 2014 og trådte i bekræftelse d. 1. september 2014.

Tidligere skulle man både have fået stillet diagnosen “transseksuel” og være blevet kastreret, for at man kunne få lov til at få et juridisk kønsskifte – dette blev dog betragtet som krænkende, og kravene er derfor ikke længere gældende for tilladelse til et juridisk kønsskifte. Hvis man i dag ønsker et juridisk kønsskifte, skal man sende en ansøgning med begrundelse. Man skal derefter vente i ca. 6 såkaldte “reflekterende” måneder, hvorefter man derefter igen skal bekræfte, at man stadigt ønsker et juridisk kønsskifte.

Hvis man skal have foretaget et kønsskifte og altså gennemgå en kønsmodificerende behandling, skal man have tilladelse først – hvilket også blev nævnt i forbindelse med beskrivelsen af udredning- og observationsforløbet. Man kan altså ikke bare gennemgå en kønsmodificerende behandling uden tilladelse.

I supplering til diskussionen om udredning- og observationsforløbet samt loven om juridisk kønsskifte, er de også vigtige led i forbedring af de rettigheder, som transkønnede har i Danmark. LGBT har lavet en oversigt over, hvad de mener, at transkønnede har af problemer, og hvad der evt. kan gøres for at forbedre både de forhold, som er under udvikling, og de forhold, der endnu ikke er tænkt over. Oversigten hedder “Retten til at være den, du er! – Transpolitik". LGBT nævner bl.a. ud over de forhindringer, de oplever i forbindelse udredning- og observationsforløbet, at man burde gøre mere for at lære danskere om transkønnede.

Foreninger for transkønnede i Danmark
Vi har i Danmark flere foreninger, der gerne vil sikre transkønnede en god fremtid ved at indgå i bl.a. politik, og deres formål er derfor at forbedre de forhold og de rettigheder, som transkønnede i Danmark har i dag. Indsatsen fra foreningerne indebærer derudover også, at de vil forsøge at lære så godt fra sig som muligt, så danskerne kan få en bredere viden om transkønnede.

Foreningen, der i dag er størst, hedder LGBT Danmark. LGBT blev oprettet i 1948. Ved LGBT går man ind for, at alle skal accepteres, som de er – og det er egentligt en forening for både homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. LGBT vil være med til at gøre en forskel, og deres formål er at opnå ligestilling for alle former for seksualitet på bl.a. arbejdsmarkedet og i den sociale del af samfundet.

Udover at være politisk fremtrædende, har LGBT også rådgivning for både unge og voksne. LGBT vil gerne være et forbillede og et sted, man kan komme til, hvis man mangler vejledning eller bare at møde andre, der minder om én selv – LGBT har derfor flere grupper, som man som transkønnet kan melde sig ind i.

Vi har spurgt Linda, der som sagt er politisk fremtrædende for transkønnede i LGBT, om, hvad foreningen gør for, at samfundet kan få en bedre forståelse for transkønnede. Hun siger:

“Vi fortæller om det. Vi snakker med politikere – og hver gang, der kommer nogle lovforslag, så gennemgår vi dem for at se, om der kan komme noget, der er transrelateret ind i lovgivningen. F.eks. ved beskyttelseslovene om, at man ikke må diskriminere pga. køn, race eller etnicitet. Der er vi ikke nævnt”

Linda fortsætter med at forklare, at det derfor hurtigt bliver lettere at diskriminere transkønnede – fordi de ikke specifikt bliver nævnt i lovforslagene. Ved LGBT gør de derfor alt, hvad de kan, for at gøre opmærksomme på, hvor lidt transkønnede bliver nævnt, og at der burde gøres mere for transkønnede i Danmark.

Copenhagen Pride er også nævneværdig, når det kommer til at kæmpe for transkønnedes rettigheder. Copenhagen Pride er en festival med fokus på LGBT, som hvert år bliver afholdt i august. Festivallen varer egentligt en uge – men den er nok mest kendt for deres farverige parade, der foregår om lørdagen. Paraden løber fra Frederiksberg Rådhus til København Rådhusplads. Man er altid velkommen ved Copenhagen Pride, og det er uanset seksualitet, men festivallen er udelukkende oprettet for at fejre homoseksuelle, biseksuelle og transeksuelle.

Hvad kan man i hverdagen gøre for, at danskere lærer mere om transkønnede?
Man kunne evt. indføre kønsidentitet – eller generelt forskellige seksualiteter – ind i seksualundervisningen i folkeskolen. Man lærer dermed om transeksuelle fra “barnsben”, og det bliver automatisk et mere vant emne og derfor mindre af et tabu. Tit er uvidenhed lig med fordomme, og det bliver derfor lettere for danskere at dømme transeksuelle, hvis de ikke har nok viden omkring transeksuelle.

Vi har snakket med Alice Sommerlund, der er biologilærer på Brændkjærskolen, og drøftet idéen med hende. Hun mener, at det ville være godt for den generelle viden, men der ville også opstå diverse problemer i undervisningen for læreren – hun/han skal nemlig forholde sig neutralt, og hvis læreren nu f.eks. er imod transseksualitet, ville det blive vanskeligt at fortælle om, uden at man kom til at give indflydelse på elevernes holdninger.

“Hvis man skal undervise i det, skal man præsentere stoffet og forblive neutral. Man må ikke opfordre til noget – men heller ikke dømme det, og derfor kan det blive svært at undervise i det, hvis man er imod det”

Danskernes holdninger og generelle syn på transkønnede
Vi lagde et spørgeskema med 10 spørgsmål ud på Facebook for folk at svare på, hvor vi generelt spurgte, hvad deres holdning til transkønnede og hvilke forhold, de tror, at transkønnede har i Danmark – de konklusioner, der bliver fremsagt her, kommer fra spørgeskemaet. Aldersgruppen omhandler umiddelbart voksne i alderen 3050 år. Svarene er derudover baseret ud fra 100 deltagende.

Hvis man spørger en dansker, hvad en transkønnet er, får man varierede svar. Alle har ikke den samme specifikke definition, men alligevel går det igen, at man ved, at en transkønnet er en person, der ikke føler sig som sit fødte køn – og så er der jo forskellige måder at formulere dét på.

“Et menneske der er født med et andet køn, end det vedkommende føler de er – dernæst har skiftet køn” – Anonym fra spørgeskema

“En person, der ikke er født i den rigtige krop – altså en der måske er født som pige, men som hellere vil være en dreng” – Anonym fra spørgeskema

Tina, der som nævnt tidligere selv er transkønnet, og også den transkønnede Linda definerer nogenlunde kønsidentiteten på samme måde. Definitionen af at være transkønnet kan som sagt være meget forskellig, og den kommer også an på, hvor meget viden, man har – men når man som transkønnet har den samme definition som en “almindelig” dansker, er det positivt. Det viser, at der ikke er misforståelser, og dermed opstår de problemer, som transkønnede har i Danmark, ikke allerede her som en form for diskrimination.

Vi spurgte derfor også ind til, hvor meget, man vidste om transkønnede. Svarene derfra viser, at størstedelen med sikkerhed ville kunne fortælle lidt omkring transkønnede, men ikke nødvendigvis ville være i stand til at svare på lettere komplicerede spørgsmål. 51% og altså ca. halvdelen af deltagerne havde valgt svarmuligheden, “Ok – jeg ved da, hvad det er!”

Viden fandt vi ud af, at de fleste af deltagerne har fra TV og film. Hvis de ikke havde viden derfra, ville svaret enten være fra internettet eller skolen, arbejdet osv. Vi havde valgt at have en svarmulighed, hvor man kunne skrive, hvor man havde fået sin viden fra, hvis den ikke hørte under de tre andre, og størstedelen af deltagerne valgte netop dén, hvorefter de så i kommentarfeltet skrev “TV”!

Tilsvarende havde vi faktisk også spurgt deltagerne, om de havde set programmer om transkønnede, og hvis de havde, om programmerne så havde haft indflydelse på deres holdning. Fordelingen blandt deltagerne var næsten 50/50 – lidt flere havde set programmer end dem, der ikke havde. I tilfælde af, at de så havde set et program, mener størstedelen dog, at programmerne ikke har givet indflydelse på deres holdning. Hvis programmerne havde haft indflydelse, svarede de fleste, at det havde været positiv indflydelse.

Alt i alt har størstedelen af deltagerne faktisk en relativt positiv holdning til transkønnede – 75% og altså dermed langt de fleste vælger svarmuligheden “Det er helt fint – det er jo deres valg!”, og svaret kan let tolkes som forholdsvist neutralt. Vi mener dog, at mange af holdningerne ville være mere positive end negative.

I supplering til deltagernes holdninger, spurgte vi, hvordan de troede, at de ville reagere, hvis én af deres bekendte sprang ud som transkønnet – og 57% og dermed størstedelen ville reagere passivt, mens 41% ville reagere positivt. Vi bruger altså dermed også dette spørgsmål til at bakke op omkring, hvorfor det tidligere spørgsmål skal tolkes som positivt.

Linda, der som nævnt tidligere selv er transkønnet, mener også, at danskerne i dag har et positivt syn på transkønnede. I løbet af de sidste par år, er der sket en udvikling, og dén udvikling er uden tvivl fremskridt.

“Synet på transkønnede er generelt positivt – vi oplever større imødekommenhed!”

Vi mener dog, at hvis én af bekendte nu havde været en kæreste eller et tæt familieforhold, så relationen altså dermed kom på personligt hold, så ville reaktionerne ikke være ligeså åbne. Mange ville sikkert stadigt være positive omkring Kønsidentiteten, men det ville tage lidt mere tid for dem at kapere, og derfor ville størstedelen af de positive reaktioner nok blive mere passive – det kan jo være svært at acceptere, og det er naturligt at reagere negativt på så stor og forandrende en nyhed, som man måske ikke havde set komme.

Hvis man derimod spørger en dansker, om transkønnede har det let eller svært i Danmark, er de alle enige i, at transkønnede har det svært. Mange mener, at det både skyldes bl.a. lovgivninger, men også at det er en svær psykisk kamp – der er mange, der siger, at det må være svært at være fanget i den forkerte krop. Mange var også overbeviste om, at selvom det må være svært at være transkønnet i Danmark, så var vi helt klart forbilleder og et af de nemmere lande at være transkønnet i.

“De har det svært – både med sig selv og med fordommene” – Anonym fra spørgeskema

“Jeg tror, det er ekstremt svært i vores land at være anderledes. Især hvis man bor uden for Kbh” – Anonym fra spørgeskema

Vi sluttede af med at spørge om forslag til, hvordan man kunne gøre forholdene for transkønnede bedre. Størstedelen af deltagerne er enige i, at forholdene ville være en del bedre, hvis vi var mere åbne og rummelige overfor transkønnede. Vi skulle være mere accepterende – derudover ville det gøre situationen lettere at forholde sig til, hvis man gav mere viden fra sig om transkønnede.

Tina Thranesen giver deltagerne i spørgeskemaet ret. Hun siger:

“Dem, vi spurgte, foreslår åbenhed og accept. Man skulle give mere viden til borgerne, og evt. indføre kønsidentitet som en del af skolens seksualundervisning. Alt i alt ville det jo betyde mere information til borgerne. Tit betyder had uvidenhed”

[Indhold] Indflydelser på danskernes holdninger
I dag har diverse medier stor indflydelse på dét førstehåndsindtryk, som danskerne får af transkønnede. Overalt ses transkønnede, der gør sig synlige for at tale for deres sag og give andre større forståelse for, hvad de skal gå igennem for at kunne få lov til at blive dén, de drømmer om at være – og det gælder både inden for modeverdenen, på internettet, i film og på TV.

Medierne tegner dog også ofte et negativt billede af transkønnede, fordi de transkønnede netop gør opmærksomme på deres problemer – og problemer bliver aldrig forbundet med noget positivt! Hvis man f.eks. tager alle de artikler og debatindlæg, der i dag bliver skrevet om udredning- og observationsforløbet, skal man være heldig, hvis man finder én, der værdsætter det.

Film og TV’s indflydelser på danskernes holdninger
Vi fandt fra vores spørgeskema ud af, at de fleste danskere har deres viden om transkønnede fra netop TV, og derfor er det vigtigt, at transkønnede bliver portrætteret ordentligt og respektfuldt – de fleste af de programmer, der bliver lavet i dag, har også transkønnede i hovedrollen, og de handler umiddelbart om at følge dem i deres hverdag.

Transkønnede er derfor inden for de sidste par år blevet et aktuelt emne at diskutere, og når størstedelen af deltagerne fra spørgeskemaet påstår, at de har deres viden fra TV, beviser det jo også, at medierne gør en del for at gøre transkønnede almindeligt at tale om. Ingen tvivl om, at man gerne vil væk fra, at transkønnede skal være et tabu.

Tina Thranesen, som vi tidligere har snakket med, spurgte vi også ind til, hvorfor hun tror, at film og TV har så stor indflydelse på danskernes holdning. Hun siger:
“Film – både i fjernsynet og i biografen – ses af mange mennesker. Når en film – på fjernsynet eller i biografen – får stor medieomtale, så er der mange, som ser den. Og selv om alle inderst inde ved, at det sjældent om nogensinde er den fulde sandhed, som skildres, så efterlader en film indtryk. Det vil sige, at film alt andet lige er med til at rykke danskernes holdninger”

Vi fandt dog også fra vores spørgeskema ud af, at danskerne ikke nødvendigvis mener, at de programmer, som de ser, har haft indflydelse på deres holdning – men man kan jo tolke på, at hvis deres viden kommer derfra, er det jo stadigt vigtigt, hvilket førstehåndsindtryk, som det gør. Holdningen kommer så sandsynligvis an på, hvilket program, man har set, og portrætteringen af transkønnede spiller derfor en stor rolle i, hvordan samfundet betragter transkønnede.

Faktisk er transkønnede blevet portrætteret på mange måder i løbet af de sidste mange år – der er blevet lavet en del flere film og mere TV, end man regner med. Vi ved det bare ikke, fordi emnet som sagt ikke har været aktuelt før nu. Hvis man i dag nævner f.eks. Caitlyn Jenner, ved de fleste med sandsynlighed, hvem hun er i den ene eller anden sammenhæng.

2 eksempler på, hvordan transkønnede er blevet portrætteret på film og i TV igennem tiden

The Rocky Horror Picture Show
I am Cait

The Rocky Horror Picture Show
The Rocky Horror Picture Show var originalt en teatermusical, der i 1975 blev filmatiseret som en parodi af samtlige sciencefiction- og horrorfilm. Filmen omhandler et uskyldigt par, der sidder fast på en vej en nat grundet et fladt dæk, og de må søge ly og en telefon ved den nærmeste bygning, som tilfældigvis er et slot. På slottet møder de så en gruppe af mærkværdige mennesker, der er ansat af den videnskabsmand Frank-N-Furter, som er i gang med at skabe det perfekte menneske. Frank-N-Furter er transvestit, og vi følger karaktererne gennem filmen ved hjælp af sang og godt skuespil. Filmen er nu blevet til et kulthit.

Måden, som Frank-N-Furter bliver portrætteret på, er bygget på stereotyper. Han er feminin, og han er ikke bange for at stå ved sin identitet. Han er nærmest intimiderende – men han er samtidigt også så tryg og sikker på sig selv, at hans personlighed skinner igennem. Han var nok lidt af en overvældende karakter for mange, der så filmen, da den udkom i 1975, og der er også gjort en del for, at han ikke var en karakter, som man ville misse eller glemme foreløbigt. Han gør dermed folk mere opmærksomme på transkønnede, hvilket jo ikke er en negativ ting, og han viser derudover også, hvor langt man er kommet i portrætteringen af transkønnede på TV og i film.

I am Cait
William Bruce Jenner, bedre kendt som Bruce Jenner, er en tidligere amerikansk atlet. Mange kender ham nok bedst for “Keeping up with the Kardashians”. I 1991 giftede han sig med Kris Kardashian, og de fik efterfølgende 2 døtre, Kylie og Kendall. I 2015 sprang Bruce ud som kvinde, og kort efter annoncerede han i modebladet Vanity Fair, at han nu gik under navnet Caitlyn Jenner. Dokumentarserien ‘I am Cait’ omhandler Caitlyn Jenner og hendes møde med verdenen. I serien prøver hun at hjælpe andre samtidig med, at hun prøver at finde sig selv. Der er 8 episoder i første sæson – og så er der i øvrigt en anden sæson på vej!

Serien viser et godt billede over hvilke udfordringer, en transkønnet skal igennem- men det er dog ikke Caitlyn, der oplever disse udfordringer. Hun er nemlig så heldig at have en ekstremt støttende familie. I serien deltager Caitlyn dog bl.a. i en støttegruppe for transkønnede, der mere realistisk viser, hvordan det er at være transkønnet i dag. Ikke alle fra støttegruppen har haft så meget medgang, som Caitlyn har, og det har også en del med Caitlyns status at gøre. Når nu Caitlyn er kendt, har hun sandsynligvis haft mere medgang end de fleste, fordi resten af verdenen nærmest hyldede hende for hendes ærlighed. Bestemt ikke alle oplever det samme, og serien viser netop begge sider, når Caitlyn f.eks. besøger en støttegruppe.

Udvikling i portrætteringen af transkønnede på film og i TV
Portrætteringen af transkønnede på film og i TV har udviklet sig meget igennem årene. Om udviklingen mener Tina, at den er blevet bedre – men den er også i konstant udvikling. Hun nævner at i takt med, at man får en større forståelse for transkønnede, stiger forventningerne og kravene til portrætteringen. Når man ser de ældre film om transkønnede, er det ofte for at få et indblik i hvilken udvikling, der er sket, inden for forståelsen for transkønnede.

“For år tilbage var det ikke muligt at lave en fjernsynsudsendelse om transforhold uden, at den med djævelens vold og magt skulle fokusere på den transkønnedes seksualitet. Seriøsiteten og forståelsen for de transkønnede i fjernsynsudsendelser er i dag væsentlig forbedret”

Internettets indflydelse på danskernes holdninger
I dag bliver der som sagt skrevet en del artikler og diverse debatindlæg om transkønnede. Hvis man ser på dem som indflydelse på danskernes holdning, kan de både betyde, at danskerne ret hurtigt får dannet et billede af, at det ikke er let at være transkønnet i Danmark, og dermed gøre flere interesserede i at hjælpe – men de kunne derimod også smitte af på danskerne med alt den negativitet, som de ofte er prægede af.

Vi spurgte Tina, som nævnt tidligere selv er transkønnet, om hun troede, at internettet og medierne havde stor indflydelse på danskernes holdninger – og hvis ja, hvorfor? Tina er ret overbevist. Hun er sikker på, at begge dele har en stor indflydelse på danskernes holdninger. Hun mener, at medierne og internettet samlet set er den væsentligste informationskilde til viden, og at de derfor er perfekte til at søge information for dem, der netop mangler viden. Når man som f.eks. journalist skal skrive en artikel om transkønnede, er man nødsaget til at fremskaffe de korrekte oplysninger, og man bliver derfor være påpasseligt med, hvad man skriver, og så er artiklen automatisk blevet mere pålidelig for de danskere, der søger viden.

Hun skriver en liste af begrundelser for, hvorfor medierne og internettet har pålidelig indflydelse

Internettet og medierne er i en vis udstrækning smeltet sammen, idet medierne bruger internettet til at bringe deres budskaber!
Internettet giver danskerne hurtig og let adgang til informationer, når og hvor de ønsker informationen!
Internettet giver foreninger, organisationer og enkeltpersoner let mulighed for at publicere deres budskaber og orientere om de forhold, som de står for!
Internettet giver interesserede let adgang til at stille spørgsmål og få svar fra kompetente personer – og desværre også fra inkompetente, men dermed stilles der også krav til brugerne af internettet om at være kritiske til de informationer, de modtager og altså lave kildekritik

[Indhold] “The Danish Girl“
“Den danske pige” er en film fra 2015, der er filmatiseret ud fra bogen af samme navn, og netop omhandler Einar Wegeners transformation til Lili Elbe. Man kom egentligt allerede på idéen til filmen i 2004, men det var som sagt først i 2015, at den udkom. I løbet af årene er der mange velkendte skuespiller, som har været interesseret i hovedrollerne i filmen, og specielt mange har villet bringe Gerda Wegener til live – deriblandt Charlize Theron, Gwyneth Paltrow og Uma Thurman.

I 2010 blev det offentliggjort, at filmen ville blive lavet. Den svenske instruktør Lasse Hallström havde sat sig for, at han ville give filmen et forsøg. I hovedrollerne var Nicole Kidman som Einar Wegener/Lili Elbe og Rachel Weisz som Gerda Wegener. Indspilningerne skulle starte i juni 2011 i Tyskland, men inden filmen overhovedet nåede at få skudt én scene, blev det i maj offentliggjort, at både instruktøren Lasse Hallström og hovedrollerne havde forladt projektet.

D. 28 april 2014 var filmen dog allerede på trapperne igen, og denne gang ville instruktøren Tom Hooper prøve kræfter med historien. Han havde castet den engelske Eddie Redmayne i rollen som Einar Wegener/Lili Elbe, og den svenske Alicia Vikander fik rollen som Gerda Wegener.

Referat af filmen
Filmen omhandler maleren Einar Wegener, både før og efter han stifter bekendtskab med sin indre kvinde. Filmen starter i midt 20’erne i København, og Gerda beder Einar om at stå model for hende i en kjole, fordi hun skal færdiggøre et kvindeligt portræt – derefter laver de sjov med at klæde Einar ud som en dame og tage med til en fest, som en af deres venner holder. De fortæller alle, at det er Einars kusine Lili fra Jylland, som Gerda har med til festen. Under festen er der en mandlig gæst ved navn Henrik, der lægger an på Lili. Lili ender så med at kysse Henrik. Gerda ser det, og hun bliver frustreret af sin forvirring. Einar begynder derefter at tvivle på hans egen kønsidentitet.

Einar klæder sig i smug ud som Lili, mens Gerda fastholder at male portrætter af ham i sin kvindelige rolle. Parret finder hurtigt ud af, at København er for lille for både Einar og Lili, og de flytter derfor til Paris, hvor Gerda udstiller sine portrætter af Lili, og Einar kan udleve Lili i offentligheden. Men at klæde sig ud som Lili er ikke nok for Einar. Han føler sig fanget i den forkerte krop, og parret kontakter adskillige læger til ingen nytte. Mange af dem vil indlægge ham, fordi de mener, at han er psykisk syg. I sidste ende finder de den tyske læge Kurt Warnekros. Han har før mødt mænd i samme situation som Einar. Kurt tilbyder en operation til Einar, men den er livsfarlig, da den ikke er blevet udført før. Einar takker dog alligevel ja til operationerne, selvom han kender konsekvenserne, fordi han så inderligt ønsker at blive til en kvinde. Gerda er urolig for ham, men hun vælger dog at støtte ham – han har brug for hende.

Parret drager til Dresden i Tyskland for at få foretaget operationerne. Den første operation, hvor man fjerner de mandlige kønsdele, går godt, og Lili skal hvile sig. Når hun så er frisk igen, vil man fortsætte. Lili er desværre for ivrig efter at blive til en rigtig kvinde, så da hun går i gang med de sidste operationer, giver hendes krop op, og hun dør af udmattelse. I mellemtiden har Lili været i København og er blevet tætte venner med den homoseksuelle Henrik.

Filmen ender i Einars/Lilis fødeby, Vejle. Gerda og Einars barndomsven Hans står og betragter et landskab i Vejle, som Einar tidligere har malet igen og igen og var kendt for. Gerda bærer et tørklæde om halsen, som hun har fået af Lili tidligere, og vinden tager pludseligt tørklædet, så flyver afsted med Einars/Lilis ånd.

Kritik af filmen
Filmen har dog, til trods for de smukke billeder, fået en del kritik, da instruktøren undlod en del vigtige detaljer – den går altså meget hurtigt ift., hvad Einar/Lili egentligt skulle igennem. Man har altså valgt af udlade nogle af de detaljer, der netop kunne have været med til at gøre portrætteringen af Einar/Lili mere respektfuld i manges øjne. Historien bliver fortalt ud fra en såkaldt “pæn vinkel”. Filmen er blevet til en rørende kærlighedshistorie, hvor Gerda følger Einar/Lili igennem tykt og tyndt. Men Gerda var ikke med til de sidste operationer.

Nogle af de vigtigste detaljer, der bliver udeladt, er bl.a. tiden, som processen strækker sig over. I virkeligheden strækker processen fra han finder ud af, at han vil være en kvinde, til at han får den sidste kønsoperation, sig på omkring 25 år. I filmen får de det til at virke, som om det kun tager et par år. Man får derudover ikke noget at vide om Gerdas seksualitet. Hun har en ret stor rolle i filmen, så det er ikke så forståeligt, hvorfor instruktøren har undladt dette. Nogle af scenerne, som skulle forestille sig at være filmet ved Vejlefjord i Danmark, er også forkerte. Man har valgt at filme ved et landskab i Norge. Hvis man er fra et andet land, vil man højest sandsynligt ikke lægge mærke til det – det er nok fordi, at vi er fra Danmark, og vi kender landskabet.

I virkeligheden var Lili faktisk slet ikke den første, der fik en kønsskifteoperation. Hun var måske nummer 10 eller nummer 15. Hendes historie er bare blevet så kendt, fordi den har været så dramatisk, og fordi hun simpelthen ender med at dø. Derudover blev der også udgivet en roman af samme navn i år 2000 af forfatteren David Heberhoff, og derfor har mange haft muligheden for at kunne læse og lære om Einars/Lilis historie.

Mange af kritikerne har måske overset, at filmen er baseret på romanen, som er løst baseret på virkeligheden – og det er altså derfor alene ikke instruktørens skyld, at så mange vigtige detaljer mangler.

Faktisk har et par lande i Mellemøsten gjort filmen forbudt – lande som Kuwait, Oman, Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan. Quatar var dog det første land med et forbud. Begrundelserne for, hvorfor filmen skal være forbudt, er bl.a. at filmen er “moralsk fordærvende”, og at den fremmer homoseksualitet og kønsskifte.

To transkønnedes meninger om filmen
D. 4/2 2016 interviewede Sofie Hviid den 24-årige Laura Tams, der er transkønnet. Interviewet skulle tage udgangspunkt i den nye biograffilm “Den danske pige“. Laura ejer ikke selv et tv, og ser derfor heller ikke programmer eller film om transkønnede – men hvis hun gjorde, ville hun ikke vide hvilken kanal, hun skulle vælge. Hun mener nemlig, at medierne i mange år har fremstillet transkønnede som en skræmmende stereotyp, men at det dog i løbet af de sidste par år er blevet en del bedre, fordi det har gjort folk mere opmærksomme.

Laura fremhæver selv den amerikanske serie “Her Story”, der er lavet af transkønnede og handler om transkønnede. Hun ser den som et af de få eksempler på populær kultur, som hun kan spejle sig i. Hun er holdt op med at se film eller serier, der er lavet til alle os andre – ganske enkelt fordi hun føler sig usynlig. Hun mener, at det er forkert, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transkønnet, skal portrættere så vigtig en karakter.

“Vores historie fortælles hele tiden gennem nogle andres filter. Der hersker en idé om, at trans er noget tragisk. Det er en sygdom, man ikke selv kan gøre for, og det er synd for én. Mange tænker, at hjernen er forskellig fra kroppen, og at vi er født i et forkert køn. Den lykkelige trans findes ikke – tror man. Så går man ud og leder efter de her historier. Trans er blevet et virkemiddel i film. Der er kæmpe overrepræsentation i film med transpersoner, der bliver udsat for vold eller dør”

Selvom “Den danske pige” er succesfuld i andres øjne, er den altså ikke populær hos Laura. Hun mener ikke, at hvis man vil blive klogere på livet som transkønnet, så skal tage ind for at se filmen. Hun siger, at den er med til stadigt at portrættere transkønnede som en overdreven stereotyp, fordi de i filmen fokuserer en del på, at Einars overgang til Lili involverer alt for meget kiggen i et spejl, og at der er ganske få transkønnede, som rent faktisk ville opføre sig, som Einar gjorde – hun opfordrer dermed igen til, at danskerne i stedet burde se en serie som “Her Story”, og fastslår, at Lili Elbe absolut ikke er hendes forbillede.

“Lili er en fuldkommen modsætning til alt det, jeg stræber efter at være. Og jeg ved allerede, at jeg i kølvandet på denne film igen vil være tvunget til at fortælle endnu flere mennesker i min hverdag som familie, kolleger og venner, at sådan er transkvinder altså ikke”

Tina Thranesen, der som sagt selv er transkønnet, er ikke nødvendigvis enig med Laura. Hun mener, at det er helt fint, at personer som Eddie Redmayne, der ikke selv er transkønnet, portrætterer en transkønnet – så længe skuespilleren er dygtigt. For Tina handler det nemlig om, hvordan skuespilleren fremstiller rollen, og ikke så meget om hvilken kønsidentitet, skuespilleren har.

Hun kan dog godt give Laura ret i, at portrætteringen af transkønnede stadigt ikke er så god, som den kunne og burde være. Hun siger:

“På mange punkter kommer portrætteringerne endog meget tæt på virkeligheden – men der er stadig en tendens til, at “den kunstneriske frihed” gør, at dramaet i portrætteringen går ud over kvaliteten og dermed virkeligheden”

[Indhold] Lili Elbe
Einar Mogens Andreas Wegener blev født den 28. september 1882 i Vejle. Han var udlært maler og elev på Vejle Tekniske Skole. I 1902 flyttede han til København, hvor han studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi, og d. 8. juni giftede Einar sig med Gerda Marie Frederikke Gottlieb, som også var elev på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Gerda brugte ofte Einar som model for hendes kvindeportrætter. Hér opstod Lili Elbe først. Einar blev så tilfreds med rollen som Lili, at han tog den ud i virkeligheden – han begyndte at bære kjoler, sminke, paryk og alt andet der hører til. København blev dog hurtigt i forbindelse med Lili for lille for Einar. Han valgte derfor at drage igennem Italien og Frankrig sammen med Gerda. I 1912 slog parret sig permanent ned i Paris.

Da de var flyttet til Paris, kunne Lili leve som en fri kvinde. Gerda følte dog, at hun mistede sin mand, og hun begyndte derfor nu at udforske sin seksualitet som lesbisk. I Paris arbejdede parret tæt sammen i kunster miljøet. Gerda fortsatte med at male portrætter af Lili.

Selvom Lili levede som kvinde, mente hun stadig, at der var noget, der manglede. Hun følte sig ikke tilpas i sin krop og led derfor af søvnløshed samt stærke selvmordstanker. Parret opsøgte adskillige læger – de diagnosticerede hende alle enten med hysteri, som er en sindslidelse, hvor man reagerer på en bestemt måde uden en egentligt grund, eller homoseksualitet. I 1930 mødte Lili dog den tyske læge Kurt Warnekros, som drev en kvindeklinik i Dresden sammen med Magnus Hirschfeld. Kurt Warnekros var overbevist om, at Lili Elbe var en kvinde fanget i en mands krop, og denne teori tog Lili fuldstændig til sig. Hun havde endeligt fundet én, der kunne hjælpe hende.

Da Lili havde fået troen på, at en kønsskifteoperation var mulig, skrev parret til den daværende konge af Danmark, Christian d. 10., i september 1930 – deres ægteskab blev erklæret ugyldigt med den begrundelse, at de jo nu var af samme køn, og de kunne derfor ikke længere leve sammen. Gerda Wegener giftede sig herefter, med Lilis velsignelse, med den 11 år yngre italienske major Fernando Porta.

Den første operation, som Lili gennemgik, foregik på Instituttet for Sexologi i Berlin, hvor de mandlige kønsdele blev fjernet. Kort efter dette gennemgik hun to yderligere operationer, hvor hun fik indsat friske og kvindelige kønskirtler. Einar fik senere ændret navn til Lili Elbe og også ændret køn i kirkebogen. I begyndelsen af 1931 flyttede Lili tilbage til København. Hun følte sig dog let ensom, fordi hun følte skyld over, “at hun have slået Einar ihjel”.

Lili blev genindlagt på klinikken i Dresden i juni i 1931, hvor lægen Kurt Warnekros forsøgte at skabe en livmoder, så Lili dermed kunne være i stand til at føde børn. Indgrebet kom Lili sig dog aldrig over. Hendes krop begyndte at frastøde de nye organer, og hun gav allerede op d. 13. september 1931. Hun blev kun 48 år gammel.

[Indhold] Konklusion
Vi kan efter en uges arbejde konkludere, at de tre vinkler, som vi har valgt at perspektivere med, faktisk har en del med hinanden at gøre. Overordnet spiller medierne en stor rolle for transkønnede i det danske samfund, og det gælder både ift. danskernes holdninger – men også ift. til, at de er vejen frem for transkønnede, når nu vi har fundet ud af, at transkønnede generelt har en del problemer, som de gerne vil af med.

Vi fandt ud af, at samfundet ikke nødvendigvis betragter transkønnede som et tabu – det kommer helt an på i hvilken sammenhæng, man vælger. Vi kan altså dermed kun delvist bekræfte vores teori.

Hvis man nu tager danskernes holdninger, kan vi konkludere, at de faktisk er forholdsvist neutrale eller positive, når det kommer til deres holdninger om transkønnede, og dermed har de altså ikke indflydelse på det negative billede, der sommetider bliver tegnet af transkønnede.

Negativiteten opstår ofte gennem medierne, TV og film. TV og film er også den største indflydelse på danskernes holdninger, og de er derfor usandsynligt vigtige for, at den positive udvikling for transkønnede ikke går i stå – derudover er det også vigtigt, at man sørger for at lære unge og voksne om transkønnede, selvom det kan have sine konsekvenser, som vi fandt ud af fra interviewet med Alice.

Man kan jo derfra informere om transkønnede allerede fra folkeskolen eller igennem medierne, film og TV. Når man har viden omkring et emne, konkluderer vi, at tolerancen bliver bedre, og man er ikke så hurtig til at dømme – mange danskerne mener også, at accept er vejen frem for bedre for transkønnede i Danmark. Samfundet gør dermed også en indsats for, at tolerancen bliver bedre.

Vi fandt derudover i forbindelse med de dårlige forhold for transkønnede ud af, at rigtig mange transkønnede vælger at trodse systemet og tage sagen i hånd, fordi de er utilfredse med den behandling, som de får. Vi konkluderer, at de få og strikte lovgivninger samt de dårlige forhold påvirker dette – der er altså dermed plads til forbedringer.

Utilfredsheden blandt transkønnede opstod typisk i forbindelse med, at de skulle vente i mange måneder på at kunne få tilladelse til at gennemgå en kønsmodificerende behandling, hvilket vi undersøgte nærmere ved at tage fat på udredning- og observationsforløbet. Vi konkluderer i den sammenhæng, at der er lang vej til, at transkønnede får en behandling, som de kan være tilfredse med, fordi Sexologisk Klinik samt Sundhedsstyrelsen ikke er til at rokke på – men hvis de nu var til at rokke på, ville de have stor indflydelse på udviklingen for transkønnede i Danmark, og de ville også fremme, at medierne ikke længere ville tegne et negativt billede af transkønnede.

Vi konkluderer dermed overordnet, at synet på transkønnede og de generelle forhold for transkønnede er under positiv udvikling – men der er stadig lang vej for transkønnede til at opnå dén status, som de ønsker, og det vil kræve kompromis. Vi fandt ud af, at transkønnethed ikke nødvendigvis betragtes som et tabu i det danske samfund, men der forbindes stadig en del problemer med at være transkønnet.

[Indhold] Bilag
Annamaria Giraldi

Hvad mener du om udredningsforløbet? Er det nødvendigt? Hvis ja, hvorfor?
Hvad er din holdning til, at så mange vælger selv at foretage f.eks. hormonbehandling, fordi de mener, at udredningsforløbet er nærmest krænkende og tager for lang tid?
Hvorfor tror du, at mange har den holdning?
Hvordan tror du, at det er gået til, at man ser så forskelligt på formålet og nødvendigheden af udredningsforløbet?
Og hvorfor tror du, at man ser på udredningsforløbet med så forskellige øjne?

Linda Thor Pedersen

Hvad vil det sige at være transkønnet? Hvad er din definition?
Hvad er din oplevelse af “at være transkønnet” i Danmark?
Hvordan synes du, at samfundet ser på transkønnede?
Hvad er den sociale stilling for transkønnede i Danmark?
Hvor stor en minoritet er transkønnede i Danmark ift. f.eks. homoseksuelle?
Hvad er forholdene for transkønnede i Danmark?
Hvilke lovgivninger findes for transkønnede i Danmark?
Hvad gør I ved LGBT for, at samfundet kan få en bedre forståelse for transkønnede?
Hvorfor valgte du at tage sagen i egen hånd, når det kommer til bl.a. hormonbehandling?
Hvad er din generelle holdning til det udredning- og observationsforløb, som transkønnede får ved Sexologisk Klinik i dag? Er det nødvendigt?

Tina Thranesen

Hvad vil det sige at være transkønnet? Hvad er din definition?
Hvad er din oplevelse af “at være transkønnet” i Danmark?
Hvordan synes du, at samfundet ser på transkønnede?
Hvordan synes du, at transkønnede portrætteres på film? Uddyb gerne!
Hvad er din holdning til, at ciskønnede portrætterer transkønnede på film og i TV?
Tror du, at internettet og medierne har stor indflydelse på danskernes holdninger?
Og hvis ja, hvorfor?

Spørgeskema

Hvor gammel er du?
Hvor meget ved du om transkønnede?
Hvor har du din viden fra?
Når du hører ordet transkønnet, hvad tænker du så?
Hvad er dit forhold til transkønnede?
Hvordan ville du reagere, hvis én af dine bekendte sprang ud som transkønnet?
Har du set programmer, film osv. om transkønnede som f.eks. Caitlyn Jenner eller Jazz?
Hvis ja, har de programmer, film osv. haft indflydelse på din holdning omkring transkønnede?
Hvilke forhold tror du, transkønnede har i Danmark? Har de det let/svært?
Hvordan synes du, at man kan gøre forholdene for transkønnede lettere i Danmark?

[Indhold] Kildefortegnelse
Kønsidentitet

http :// lgbt .dk /wp-content/uploads/DenLilleGroenneOmLGBT.pdf
[Siden findes ikke mere. Nyt link indsat. 15. februar 2021. Tina Thranesen.]
Den lille grønne om LGBT

https://www.transviden.dk/vidensbankens-ordbog/

Udredning- og observationsforløb

Debatindlæg fra Jyllands-Posten

Svar fra Annamaria Giraldi, Linda Thor Pedersen og Tina Thranesen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172

https://www.information.dk/indland/2015/10/desperat-nok-vaelge-selvmedicinere

Hvordan er forholdene for transkønnede i Danmark?

Svar fra Linda Thor Pedersen

Svar fra Alice Sommerlund

https://politiken.dk/indland/art5585290/Transk%C3%B8nnet-vikar-blev-fyret-for-at-v%C3%A6re-for-feminin [4. december 2023. Ny url til artiklen. Tina Thranesen]

http ://modkraft .dk /artikel/storml-b-mod-sundhedsstyrelsens-nye-retningslinjer-transk-nnede [Modkraft lukkede den 1. februar 2021. Tina Thranesen]

http ://modkraft .dk /artikel/ny-lov-lettere-adgang-til-juridisk-k-nsskifte [Modkraft lukkede den 1. februar 2021. Tina Thranesen]

http :// lgbt .dk /wp-content/uploads/Transpolitik_LGBT-Danmark.pdf
[1. juni 2021. Siden findes ikke mere på LGBT Danmarks hjemmeside. Tina Thranesen.]

https :// danmarkshistorien .dk /vis/materiale/landsforeningen-for-boesser-lesbiske-biseksuelle-og-transseksuelle-lgbt-danmark-1948/ [5. november 2021. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen]

https://da.wikipedia.org/wiki/LGBT_Danmark

https://www.copenhagenpride.dk

https://da.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_Pride

Indflydelser på danskernes holdninger

Svar fra Tina Thranesen

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Rocky_Horror_Picture_Show

https://www.youtube.com/watch?v=ZCZDWZFtyWY

https://da.wikipedia.org/wiki/Caitlyn_Jenner

https://www.youtube.com/watch?v=JaqLG3myKUk

“The Danish Girl“

https://www.dr.dk/nyheder/udland/mellemoestlige-lande-forbyder-film-om-dansk-transkoennet

https://en.wikipedia.org/wiki/The_Danish_Girl_(film)

https://www.dr.dk/nyheder/webdok/danishgirl

Svar fra Tina Thranesen

https://www.alt.dk/kultur/interview/jeg-indser-det-da-jeg-er-18-ar.-for-helvede-jeg-er-trans/

http://www.alt.dk/kultur/kulturliv/anmeldelse-jeg-foler-mig-latterliggjort-som-transkonnet-kvinde-af-den-danske-pige/

Lili Elbe

https :// danmarkshistorien .dk /vis/materiale/lili-elbe-einar-wegener-1882-1931/ [. november 2021. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen]

https://da.wikipedia.org/wiki/Lili_Elbe

https://da.wikipedia.org/wiki/Gerda_Wegener

Spørgeskema

Svar fra Tina Thranesen og Linda Thor Pedersen

https://da.surveymonkey.com/analyze/NGZuHpEYY4EX1ASMDcHfzAtr5iqy9l8eFD2fJuaSLOE_3D

[Indhold] Plan for fremlæggelsen

Præsenter delemne og teori
Overordnet emne: Grænser
Delemne: transkønnede
Teori: Transkønnethed betragtes som et tabu i det danske samfund
Kønsidentitet
Hvad er kønsidentitet?
Hvad betyder det at være transkønnet?
Utilfredshed omkring behandlingen, som transkønnede får i Danmark
Hvad er et udredning- og observationsforløb?
Hvorfor er der lige pt. utilfredshed omkring forløbet?
Hvad er forholdene for transkønnede i Danmark?
De generelle forhold, lovgivninger og rettigheder for transkønnede i Danmark
Foreninger i Danmark og deres indsats
Hvad kan man i hverdagen gøre for, at danskere lærer mere om transkønnede?
Resultater fra spørgeskema
Danskernes syn på transkønnede og indflydelserne på deres holdninger
Indflydelser på danskernes holdninger
Hvad har indflydelse på danskernes holdninger? + Vanity Fair og videoer
“The Danish Girl“
Referat og kritik af filmen
Lili Elbe
Hvem var Lili Elbe?
Konklusion
Hvad har vi fundet ud af?

[Indhold] Evaluering
Hvad synes du om delemnet?
Carolines mening
Jeg synes, at emnet har været ekstremt spændende at arbejde med. Dog har det været svært at begrænse sig, da emnet er meget bredt, og der ikke er noget korrekt svar på noget. Jeg havde måske en lille fordel, da jeg skrev om homoseksualitet sidste år.

Lauras mening
Jeg synes, at delemnet har været utroligt interessant at arbejde med – det har dog også været svært for at indskærpe, og i den forbindelse har jeg haft vanskeligheder med at få et overblik. Da jeg endeligt fik overblik, blev jeg dog hurtigt opslugt af at læse op på min problemstilling og se, hvad der egentligt var af holdninger.

Hvordan er det gået med planlægningen? Indsamling af materialer? Kontakter?
Vi har været i god tid. Vi har brugt masser af tid ugerne optil på at finde ud af, hvad vi egentligt ville fokusere på, fordi emnet er så bredt, og derfor gik ugen ret godt. Vi fik et positivt syn på at skrive projekt. I forbindelse med, at vi brugte så lang tid på at finde ud af, hvad vi ville skrive om, havde vi indsamlet en masse materialer i tilfælde af, at vi kunne bruge dem – og det samme gælder kontakter! Så da vi nærmede os ugen, fandt vi hurtigt ud af, at vi ikke kunne bruge de fleste af materialerne eller kontakterne alligevel. Vi vil dog ikke påstå, at det har været spild af tid.

Hvor meget hjemmearbejde har I haft?
Vi har arbejdet en del derhjemme. Laura har brugt mange timer på at fokusere på selve opgaven og de vinkler, vi ville perspektivere til, mens Caroline derimod fokuserede på at lave den kreative del af opgaven som f.eks. Prezi, en forside osv. – vi vil dog ikke mene, at vi har arbejdet meget derhjemme, fordi vi ikke fik lavet noget i løbet af tiden på skolen. Vi var bare enige om, at vi ville være i god tid, så vi ikke skulle stresse, og at vi ville skrive en god opgave.

Nåede du, hvad du regnede med?
Carolines mening
Jeg havde ikke rigtig nogen idé om, hvor stor opgaven kunne blive, men vi tog det stille og roligt. En dag ad gangen. Hvis vi ikke nåede det, vi ville i løbet af dagen, så arbejdede vi med det derhjemme. Det har i hvert fald ikke været et problem.

Lauras mening
Jeg havde ikke store forventninger til, hvad jeg ville nå at skrive, eller hvor lang opgaven ville blive. Jeg er derfor faktisk ret tilfreds med, hvad jeg har skrevet, og jeg synes selv, at jeg har fundet det rigtige materiale og de rigtige kontakter til at supplere hinanden.

Har I lært noget? Hvad?
Vi har lært en masse generelle begreber indenfor at være transkønnet – både når det gælder forskellene på de forskellige former for transseksualitet, men også ift. forholdene for transkønnede og hvem, der har stor indflydelse. Vi har fået en del mere viden omkring at være transkønnet i Danmark. Vi har derudover lært at kontakte andre på en høflig måde, og at vi for at skulle skrive en ordentligt opgave, egentligt er ret afhængige af de rigtige kontakter.

Er du tilfreds med din arbejdsindsats?
Carolines mening
Hvis jeg skal være helt ærlig, føler jeg ikke helt, at jeg har lavet en særlig stor del af opgaven. Men Laura har også lagt flere tanker i opgaven, end jeg havde, så hun havde nok en større idé om, hvordan det hele skulle være – derfor har jeg nok bare gjort, hvad Laura bedte mig om.
Lauras mening
Jeg har haft øjeblikke, hvor jeg ikke følte, at jeg havde fået lavet noget – men jeg har alligevel vedligeholdt min vilje til at få lavet noget, så jeg ikke ville føle mig presset konstant. Jeg synes faktisk, at jeg har fået skrevet en del, og at jeg samlet set har arbejdet godt.

Hvordan var materialet at arbejde med?
Materialet var helt fint! Vi har ikke brugt så meget materiale andet end internettet.

Hvordan passede tiden?
Vi synes, at en uge er nok, hvis man koncentrerer sig og forbereder sig optil. Vi har altså derfor ikke oplevet stress i løbet af ugen – så skulle det for Lauras vedkommende være torsdag aften, da det gik op for hende hvor lang tid, det egentligt tager at læse en opgave igennem.

Hvad synes du om at arbejde projektorienteret?
Carolines mening
Jeg kan godt lide det. Det, at vi ikke alle skriver om det samme, er helt klart en fordel. Jeg har det også meget bedre med fremlæggelsen, fordi det kun er os, der ved det, som vi fremlægger.
Lauras mening
Jeg kan rigtig godt lide det! Jeg synes, at det er godt, at man kan få lov til at sætte sig ind i et emne og virkeligt arbejde med det – derudover vælger man jo også sit emne selv, så det bliver en del

Hvorfor har I valgt det produkt, I har, og er I tilfredse?
Vi har valgt at lave en Prezi, fordi det er en let supplering til fremlæggelsen, og det holder også modtagerne vågne, når de har noget at kigge på! Vi har derudover valgt at låne et blad, fordi det er relevant ift. emnet, og hvad vi kommer ind på i opgaven – videoerne er med til at vise, hvordan portrætteringen af transkønnede har udviklet sig igennem årene. Vi er tilfredse.

Hvilke tanker gør I jer om fremlæggelsen?
Vi tror, at det bliver en god fremlæggelse. Vi har masser af tid til at forberede os, og derfor bliver fremlæggelsen automatisk lettere og bedre. Vi har derudover som nævnt tidligere nogle videoer, vi vil vise, og de er sammen med Prezi’en med til at gøre, at modtagerne kan holde sig vågne – de er også interessante.

Er der noget lærerne burde gøre anderledes?
Nej, det synes vi ikke – de har været der, hvis vi havde brug for dem!

Ville du selv gøre noget anderledes en anden gang? Hvad? Hvordan?
Carolines mening
Måske tænke mere specifikt over, hvad jeg skulle skrive om inden ugen kom – altså indskærpe det noget bedre!
Lauras mening
Jeg ville måske øve mig i at koncentrere mig i længere tid og ikke tænke nær så meget over, hvordan jeg formulerer mig, og derimod bare skrive ned! Jeg ville derudover nok også være bedre til at indskærpe emnet i god tid, hvis der er meget at tage fat i.

Er der noget du helt sikkert ville gøre på samme måde? Hvad og hvorfor?
Lauras mening
Jeg vil helt sikkert være ligeså forberedt – måske endnu mere!

Hvis du har arbejdet i en gruppe: Hvordan var samarbejdet? Lavede I lige meget?
Carolines mening
Vi har suppleret hinanden godt, men Laura har nok lavet mest af opgaven. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville, men fordi hun havde lidt mere styr på tingene samt lagt flere timer i opgaven, end jeg havde. Men alt i alt har vi fået fordelt opgaverne godt, synes jeg.

Lauras mening
Jeg synes, at samarbejdet har været fint. Jeg har nok skrevet mest, når det kommer til selve opgaven, men det er også fordi, at jeg har haft opgaven i mit hoved – jeg har jo brugt masser af timer på at tænke over, hvad vi ville skrive om, og derfor er det også mig, der har taget stilling til, hvad der skulle skrives. Jeg synes dog også, at vi har været gode til at fordele arbejdet.

* * *
Projektet i pdf-format.

* * *
Note af Tina Thranesen.

[Retur] Det skal bemærkes, at Tina Thranesen ikke var “stifteren”, men én af stifterne af Trans-Danmark.