Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 22. marts 2016 spørgsmål nr. 441 – Samling: 2015-16 – om de meget personlige oplysninger, som fremgår af de spørgeskemaer Sexologisk Klinik benytter ift. transseksuelle, anvendes til forskning, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, der svarede den 19. april 2016.
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at de meget personlige oplysninger, som fremgår af de spørgeskemaer Sexologisk Klinik benytter ift. transseksuelle, anvendes til forskning, og kan ministeren yderligere bekræfte, at oplysningerne anvendes til forskning, uden at der indhentes samtykke hertil? Hvilke overvejelser giver det i bekræftende fald ministeren anledning til?
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden, der oplyser følgende:
I øvrigt kan det oplyses, at Sexologisk Klinik er ved at gennemgå og revidere sine spørgeskemaer og andre undersøgelsesredskaber for at sikre, at der ikke er ord eller utilsigtede formuleringer, der kan virke stødende, uforståelige eller unødvendige af de henviste. Samtidig skal det sikres, at forløbet lever op til Sundhedsstyrelsens vejledning på området, og at relevante forhold hos den henviste undersøges grundigt nok til, at en korrekt udredning har fundet sted inden behandling igangsættes.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
* * *
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.