Den svenske regering udsendte den 27. april 2016 en meddelelse om, at den vil fremsætte et lovforslag, så de, der er blevet steriliseret i forbindelse med deres kønsskifte, kan søge om erstatning.
Meddelelsen fra den svenske regering gengives herunder på dansk.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale svenske tekst.
Den 1. maj 20146. Tina Thranesen.
* * *
Regeringen tager initiativ til et lovforslag om kompensation for mennesker, som blev steriliseret i forbindelse med kønsskifte
Indtil 2013 var de könstillhörighetslagen krav om sterilisering i forbindelse med kønsskifte. Regeringen vil udfærdige et lovforslag, der betyder, at steriliserede i forbindelse med kønsskifte, skal have mulighed for at søge om erstatning fra staten. Forslaget vil blive udarbejdet af regeringskansliet.
– At kræve sterilisation i forbindelse med kønsskifte var udtryk for en opfattelse, som samfundet og regeringen i dag mener er forkert og tager afstand fra. Derfor ønsker vi, at de, der er berørt af kravet, skal kunne ansøge om erstatning, siger Gabriel Wikström, Folkhälso- sjukvÃ¥rds- och idrottsminister.
Udformningen af lovforslaget, herunder med hensyn til erstatningens størrelse, vil blive undersøgt af regeringskansliet og offentliggjort senere. Ambitionen er, at loven skal kunne træde i kraft i juli 2018.
* * *
Baggrunden for det bebudede lovforslag er følgende.
Den svenske regering ændrede i 2013 kønsskifteloven således, at der ikke mere var krav om sterilisation for at få tilladelse til kønsskifte.
Omkring 160 af dem, der blev steriliseret i forbindelse med deres kønsskifte, varslede i 2014 en retssag mod den svenske stat om erstatning.
Disse forhold har nu ført til, at den svenske regering udsendte den ovenfor gengivne meddelelse.
* * *
Meddelelsen fra den svenske regering findes ikke mere hos regeringen.se.
Artikel den 27. april 2016 fra svenske organisation RFSL om initiativet.
5. april 2018. Den svenske lov (2018:162) om statslig erstatning til personer, der i visse tilfælde har fået ændret deres kønsidentitet. (Lag (2018:162) om statlig ersättning till personer som har fått ändrad könstillhörighet fastställd i vissa fall).