Bilag 10. B 7. Beretning den 26. maj 2016 fra SUU om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste.


Sundheds- og Ældreudvalget har den 26. maj 2016 afgivet beretning over beslutningsforslag B 7 – Samling: 2015-16 – om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste. Offentliggjort den 31. maj 2016.

I og med, at Sundheds- og Ældreudvalget afgiver en beretning, så kommer beslutningsforslaget ikke til 2. behandling i folketingssalen. Behandlingen af beslutningsforslaget er dermed slut.

Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af transseksualisme fra sygdomsliste
[af Carolina Magdalene Maier (ALT), Stine Brix (EL) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2015 og var til 1. behandling den 25. februar 2016. og var til 1. behandlingen. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
Sundheds- og ældreministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. [1]

Ekspertmøder
Udvalget har holdt 2 lukkede ekspertmøder [2] om beslutningsforslaget med hhv. LGBT Danmark den 12. april 2016 og Sexologisk Klinik den 26. april 2016.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til sundheds- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger
Et enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedr. behandling af transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand. Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder.
SÃ¥fremt kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om, at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest pÃ¥ dette omrÃ¥de.

På den baggrund er det også udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt kønsskifte.

P.u.v.
Liselott Blixt
formand

* * *
Folketingets
journal
over beretningen.
Beretningeng i pdf-format hos Folketinget.

* * *
Noter af Tina Thranesen.
  1. [Retur] 2 skriftlige henvendelser fra LGBT Danmark.
    1. Bilag 1. Spgsm 1. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 25. oktober 2015 til B 7. Spgsm. den 28. oktober 2015. Svar 27. november 2015.
    2. Bilag 2. Spgsm 3. Høringsskrivelse fra LGBT Danmark den 20. februar 2016 til B 7. Spgsm. den 22. februar 2016. Svar 16. marts 2016.
  2. [Retur] 2 lukkede ekspertmøder