LGBT Danmarks forslag af 29. juni 2016 til: Vejledning om kønsmodificerende behandlinger.

LGBT Danmark sendte den 1. juli 2016 foreningens forslag til en “Vejledning om kønsmodificerende behandlinger” til Sundhedsstyrelsen.
Baggrunden var, at
LGBT Danmark er i diaglog med Sundhedsstyrelsen om revision af den nugældende Vejledning om udredning og behandling af transkønnede.
På mødet mellem LGBT Danmark og Sundhedsstyrelsen den 13. april 2016 gav Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm jf. referatet fra mødet tilsagn om, at vejledning vil blive revideret, og at LGBT Danmark vil blive inddraget i det forberedende revisionsarbejde inden et udkast til ny vejledning bliver sendt i offentlig høring.
På mødet blev det endvidere aftalt, at LGBT Danmark før næste møde ville indsende foreningens overordnede ønsker til en revideret vejledning.

Forslaget
Følgeskrivelsen

* * *
[Til top] Herunder gengives LGBT Danmarks forslag til en ny vejledning og følgeskrivelsen til Sundhedsstyrelsen.

1. Formål
2. Informeret samtykke
3. Overordnet
4. Rådgivning og større
5. Kønshormonbehandling
6. Operativt kønsskifte
7. Fremgangsmåde ved ansøgning om kastration som led i kønsskifte
8. Deponering af arvemateriale
9. Opfølgning
10. Andre behandlinger
11. Særligt vedrørende børn og unge under 18 år
12. Definitioner

1. [Til indhold] Formål m.v.
   Vejledningen har til formål at beskrive mulighederne for
   1. hjælp til både voksne, børn og unge under 18 år til at blive afklarede om deres kønsidentitet og
   2. behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende behandling, som kan omfatte kønshormonbehandling, supprimerende kønshormonbehandling og kønsmodificerende kirurgi mv. samt opfølgning herpå.
2. [Til indhold] Informeret samtykke
   1. Al kønsmodificerende behandling sker ud fra princippet om informeret samtykke.
   2. Kønsmodificerende behandling, der medfører kastration (nedre operation), kræver jf. sundhedslovens § 115 Sundhedsstyrelsens tilladelse.
3. [Til indhold] Overordnet
   1. Hjælpen til afklaring af kønsidentitet skal tage udgangspunkt i personens egen beskrivelse af sin kønsidentitet og skal gerne føre til, at personen bliver afklaret om sin kønsidentitet og dermed, om personen ønsker behandling eller ej.
   2. Behandlingen skal tage udgangspunkt i personens egne oplysninger om sin kønsidentitet og behandlingsønsker.
   3. Sundhedspersonalet skal møde og behandle personen på en åben, rummelig, værdig og respektfuld måde.
   4. Behandlingen kan foregå til det niveau, som personen ønsker.
   5. Eventuelle legemlige eller psykiske lidelser er ikke selvstændigt grundlag for ikke at give kønsmodificerende behandling.
   6. Der skal i samarbejde med personen udarbejdes en behandlings- og tidsplan.
4. [Til indhold] Rådgivning og støtte
   1. Der skal tilbydes rådgivning og støtte til personer, der er usikre på eller har problemer med deres kønsidentitet og er usikre på, om det rigtigste vil være kønsmodificerende behandling eller ej.
   2. Der kan gives personer rådgivning og støtte til at udforske og udleve deres kønsidentitet.
   3. RÃ¥dgivningen ydes af en af Sundhedsstyrelsen dertil godkendt behandler.
   4. Tids- og behandlingsplanen kan revideres løbende, hvis der opstår behov derfor.
5. [Til indhold] Kønshormonbehandling
   1. Kønshormonbehandling kan igangsættes og vedligeholdes af personens alment praktiserende læge.
   2. Mener denne sig ikke i stand til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til f.eks. en gynækolog, som kan igangsætte og vedlige kønshormonbehandlingen.
6. [Til indhold] Operativt kønsskifte (nedre operation)
   1. En person, der ønsker operativt kønsskifte (nedre operation) skal af sin alment praktiserende læge henvises til en af Sundhedsstyrelsen dertil godkendt speciallæge.
   2. Den af Sundhedsstyrelsen dertil godkendt speciallæge foretager en visitationen, som strækker sig over to til tre samtaler; helst med højst en uges mellemrum.
   3. Samtalerne har til formål at afklare, hvad personen ønsker, og hvor afklaret personen er om sine ønsker.
   4. Er der ikke umiddelbart noget, der taler imod personens ønsker, udarbejdes der en tids- og behandlingsplan for det videre forløb.
   5. Er dette ikke tilfældet visiteres personen til et behandlingsforløb som beskrevet under “Pkt. 4. RÃ¥dgivning og støtte”.
   6. Under den sidste visitationssamtale skal den afklarede person have en henvisning til kønshormonbehandling, såfremt pågældende ikke allerede er i en sådan behandling.
   7. Der gennemføres to til tre samtaler med personen med cirka en måneds mellemrum.
      Samtalerne skal tage udgangspunkt i personens ønsker og personens fremtidige liv efter et operativt kønsskifte.
   8. Personen skal gøres bekendt med virkningen på kort og langt sigt, herunder også med eventuelle risici og bivirkninger af et operativt kønsskifte.
   9. Sideløbende med samtalerne foretages nødvendige somatiske undersøgelser.
   10. Hvis samtalerne eller undersøgelserne frembringer formodning om samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), der kan kontraindicere behandlingsønskerne, skal det afklares, om
       1. der skal iværksættes sideløbende behandlinger for disse forhold, eller
       2. om disse forhold er så alvorlige, at personens afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte må betvivles.
       3. Er det sidste tilfældet, skal personen gøres bekendt med dermed.
          Hvis personen fortsat udtrykker ønske om et operativt kønsskifte, skal der udarbejdes en revideret tids- og behandlingsplan.
   11. Hvis samtalerne og undersøgelserne ikke kontraindicerer ønsket om et operativt kønsskifte, afgives senest seks måneder efter personens første visitationssamtale en erklæring til Sundhedsstyrelsen om,
       1. at personen er afklaret om sit ønske om et operativt kønsskifte,
       2. er bekendt med virkningen på kort og langt sigt, herunder også med eventuelle risici og bivirkninger af et operativt kønsskifte, og
       3. at personen har fået stillet diagnosen transseksualitet jf. sundhedslovens § 115.
   12. Operativt kønsskifte medfører kastration og kræver jf. sundhedslovens §§ 115 og 116, at personen er fyldt 18 år og en tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
   13. Et operativt kønsskifte omfatter følgende.
       1. Kvinde til mand: Fjernelse af æggestokke og eventuelt livmoder, æggeledere, vagina samt eventuelt tildannelse af mandligt udseende kønsorganer.
       2. Mand til kvinde: Fjernelse af testikler og eventuelt penis samt eventuelt tildannelse af kvindeligt udseende kønsorganer.
   14. Kønsskifteoperationen (nedre kirurgi) skal foregå på et kvalificeret dansk eller udenlandsk hospital/klinik.
   15. Den opererende læge skal inden operationen sikre, at der foreligger en tilladelse dertil fra Sundhedsstyrelsen.
   16. Operationer kan efter tilladelse fra Sundhedsstyrelsen foretages på et udenlandsk hospital.
7. [Til indhold] Fremgangsmåde ved ansøgning om kastration som led i kønsskifte
   1. Ansøgningen sendes til
      Sundhedsstyrelsen, Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab, Islands Brygge 67, 2300 København S.
      1. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
         1. Ansøgerens navn, adresse og CPR-nummer.
         2. Om ansøgeren ønsker kastration som led i kønsskifte fra mand til kvinde eller fra kvinde til mand.
         3. En tilladelse til, at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser fra den af Sundhedsstyrelsen godkendte speciallæge, der har visiteret ansøgeren, og fra Retslægerådet.
8. [Til indhold] Deponering af arvemateriale
   Inden gennemførelse af et operativt kønsskifte og inden igangsættelse af kønshormonbehandling skal personen under iagttagelse reglerne i lov om assisteret reproduktion orienteres om mulighederne for deponering af arvemateriale med henblik på senere assisteret reproduktion.
9. [Til indhold] Opfølgning
   Personer, der har gennemgået operativt kønsskifte (nedre operation) skal tilbydes at blive fulgt af de behandlende sundhedspersoner/-afdelinger i mindst et år efter operationen.
10. [Til indhold] Andre behandlinger
    1. Følgende behandlinger kan udføres efter henvisning fra personens alment praktiserende læge eller efter henvisning fra den af Sundhedsstyrelsen godkendte behandler.
       1. Brystfjernelse.
       2. Brystimplantater.
       3. Epilering.
       4. Kirurgi på adamsæble.
       5. Kirurgi på stemmelæber.
       6. Feminiserngskirurgi.
       7. Maskuliniseringskirurgi.
       8. Tilskud til køb af paryk som kompensation for manglende hårvækst.
       9. Modificering af stemme og talefunktion hos en audiologopæd.
11. [Til indhold] Særligt vedrørende børn og unge under 18 år
    [Afsnittet i den nugældende “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede” indsættes uændret, idet der laves en tilføjelse om, at afsnittet skal revideres i løbet af sommeren 2017.]
12. [Til indhold] Definitioner
    [Der indsættes relevante ord/begreber og disses definition.]

Forslaget i pdf-format.

* * *
[Til top] Herunder gengives LGBT Danmarks følgeskrivelse af 1. juli 2016 til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen

Vedr.: Revision af “Vejledning om udredning og behandling af transkønnede“

For at lave en vejledning om kønsmodificerende behandlinger er det nødvendigt først at afklare hvilket regelgrundlag, vejledningen hviler på.

1. vejledningen har til formål at præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven, og
2. vejledningen knytter sig endvidere til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte

Der nævnes imidlertid ikke, at vejlednings udformning overordnet er begrundet i Specialeplanen for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet og de til denne tilhørende specialevejledninger.
Specialeplanen og specialevejledningerne betegner kønsskifteoperation og kønshormonbehandling af transpersoner som højt speciale.

Faktuelt defineres begrebet “kønsskifteoperation” som enhver behandling af transpersoner begrundet i deres kønsidentitet og dermed som værende højt speciale.

Imidlertid har begrebet “kønsskifteoperation” i specialevejledningerne hele tiden udelukkende betydet “kønsskifteoperation” i betydningen “nedre kirurgi” (tildannelse af en vagina for MtK og en penis for KtM).

LGBT Danmark bekendt, er der ved udarbejdelse af specialevejledningerne aldrig lavet et grundigt forarbejde vedrørende “kønsskifteoperation” eller kønshormonbehandling, og anden kønskorrigerende behandling er overhovedet ikke omtalt i specialevejledningerne.

Der findes endvidere ikke nyere forskning, som kan begrunde, at kønshormonbehandling af transpersoner og anden kønskorrigerende behandling skal betegnes som højt speciale.

LGBT Danmark kan tilslutte sig, at “kønsskifteoperation” i forstÃ¥elsen af “nedre kirurgi” er højt speciale og derfor skal foregÃ¥ pÃ¥ et kvalificeret dansk eller udenlandsk hospital/klinik.
LGBT Danmark må derimod afvise, at kønshormonbehandling og anden form for kønskorrigerende behandling er højt speciale.

Forudsætningen for en tidssvarende vejledning om kønsmodificerende behandlinger er derfor, at kønshormonbehandling af transpersoner, og anden kønskorrigerende behandling ikke betegnes som højt speciale.

LGBT Danmark mener endvidere, at al kønsmodificerende behandling af transpersoner skal være funderet i informeret samtykke.

Endelig bemærkes, at sundhedsloven i dag tilsiger, at tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.
LGBT Danmark finder det forkert, at en styrelse skal sanktionere et informeret samtykke af en person, som ønsker behandlingen. Medsendte forslag er imidlertid udformet uden forudsætning om forudgående lovændringer.

LGBT Danmark foreslår på baggrund af ovennævnte, at en vejledning om kønsmodificerende behandlinger får en udformning som beskrevet i medsendte forslag.

Følgeskrivelsen til SST i pdf-format.