Sundheds- og Ældreudvalget stillede den 3. marts 2017 efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) spørgsmÃ¥l 621 – Alm. del Samling: 2016-17 – om der er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger pÃ¥ grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsminister, Karen Ellemann, der svarede den 31. marts 2017. Svaret offentliggjort den 3. april 2017.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse sager, samt indholdet af afgørelserne?
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
1.
Tilsynet i den daværende Sundhedsstyrelse har i forbindelse med en gennemgang i 2011 af journalerne fra en privatpraktiserende speciallæge i gynækologi og obstetrik samt plastikkirurgi fundet, at lægens kønshormonbehandling af bl.a. fire transseksuelle patienter i perioden 1998-2006 har været mangelfuld.
Styrelsen sendte derefter sagerne vedr. disse fire patienter til Patientombuddet til videre foranstaltning. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 620 vedr. Patientombuddets afgørelse af disse sager.
2.
Herudover har tilsynet i daværende Sundhedsstyrelse vurderet patientjournaler for piger under 18 år, som en speciallæge i gynækologi og obstetrik havde ordineret kønshormonbehandling til i 2011. Sundhedsstyrelsen vurderede, at speciallægen ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udredning og diagnosticering af patienterne, inden kønshormonbehandlingen blev iværksat og indkaldte derfor speciallægen til et møde med henblik på en drøftelse af hans faglige virke.
Mødet blev aflyst, da speciallægen oplyste, at han havde indstillet enhver form for behandling af transseksuelle patienter, og henvist alle sine patienter til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Da Sundhedsstyrelsen da vægtede den fremadrettede risiko for patienterne, blev speciallægen i stedet indkaldt til møde for at drøfte de faktiske forhold om hormonbehandling af transseksuelle udenfor det højtspecialiserede behandlingstilbud.
Styrelsen understregede her, at det kun er Sexologisk Klinik, der har kompetencen til at initiere behandling af transseksuelle under 18 år, hvilket skal ske i tæt samarbejde mellem børne- ungepsykiatere, endokrinologer og pædiatere.
Det blev endvidere blandt andet pointeret, at andre patienter, der ønskede behandling med det modsatte køns hormoner, som minimum skulle udredes efter kriterierne i Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health, indtil styrelsens nye vejledning om behandling af transkønnede forelå, hvorefter den ville være gældende.
Styrelsen har også efter den 23. november 2012 ført tilsyn med lægen pga. dennes kønshormonbehandling af transseksuelle.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.