Titel | Eksperimentet |
Original titel | Eksperimentet |
Forfatter | Harald Nortun |
Sprog | Dansk |
Original sprog | Norsk |
Oversat af | Sara Koch |
Forlag | Turbine |
Udgivet | 3. marts 2017 |
Antal sider | 110 |
ISBN-13 | 978-87-406-1429-9 |
Dreng eller pige? Hvem siger, at alle drenge kan lide at spille fodbold? Og hvem siger, at alle piger kan lide at gå i kjole?
Det er præmissen for norske Harald Nortuns ungdomsroman om tvillingeparret Amund og Amanda.
Tvillingerne Amund og Amanda står på tærsklen til puberteten, men Amund har svært ved at være dreng, og Amanda har svært ved at være pige.
De skal tilbringe sommerferien hos deres bedsteforældre i det norske Sørlandet. I toget på vej dertil finder de på et eksperiment: De skal bytte navn og tøj. Amanda bliver Amund, og Amund bliver Amanda. Dreng bliver pige, og pige bliver dreng. Det er kun meningen, at eksperimentet skal vare den første aften. Men så kommer nabobørnene, de jævnaldrende Silje og Stefan, på besøg og inviterer dem med ud på en sejltur, og nu er det pludselig for sent at sige, hvem der i virkeligheden er hvem.
I løbet af en klassisk norsk sommer følger vi Amunds genvordigheder som pige: Han betror sine følelser til en anden dreng, som var han selv en pige, han prøver kjoler i en tøjbutik, og han er pÃ¥ “date” med en anden dreng. Omvendt føler Amanda sig helt hjemme i rollen som dreng: Hun spiller fodbold, sejler i motorbÃ¥d, hopper i iskoldt vand og taler nedsættende om “pigeting”. For dem begge byder sommeren pÃ¥ prøvelser, men friheden, de føler, fra de vante forventninger og den stereotypiske kropsfiksering er berusende og giver dem en sommer, de aldrig vil glemme.
I en tid hvor kropsfikseringen blandt unge når nye højder, giver denne bog et interessant indblik i de unges tanker og forestillinger om køn, krop og identitet.
* * *
Omtale af bogen hos forlaget, Turbine, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Gucca, hvor den også kan købes.