En skrivelse med ønske om, at det gøres muligt for unge transpersoner under 18 Ã¥r at fÃ¥ juridisk kønsskifte blev dateret den 25. marts 2018 fremsendt af foreningerne FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn, LGBT Danmark, Amnesty International, Sabaah, Transpolitisk Forum og lntersex Danmark til tre ministerier.
Med baggrund i aktindsigt hos Sundhedsministeriet gengives skrivelsen herunder.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby samt
Ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann
Ønske om lovforslag vedrørende juridisk kønsskifte i Danmark for transkønnede under 18 år i lighed med det for Norge gældende på området.
Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at World Professional Association for Transgender Health (WPATH) den 15. november 2017 offentliggjorde en erklæring om, at regeringer bør anerkende børn/unge transpersoners ønske om juridisk kønsskifte. Vi håber derfor på fremstilling og vedtagelse af et lovforslag som muliggør juridisk kønsskifte for transkønnede børn/unge under 18 år, således som det eksempelvis blev indført for transkønnede børn og unge i Norge i juni 2016 ( https://www.stortinget.no/no/Saker-og-publikasjoner/Vedtak/Beslutninger/Lovvedtak/2015-2016/vedtak-201516-071/)
Transkønnede børn, er børn, som har en kønsidentitet der ikke stemmer overens med det køn (og dermed med det cpr- nummer) som de fik tildelt ved fødslen. Mange af disse børn lever og accepteres i det daglige i overensstemmelse med deres kønsidentitet og flere børn/unge har juridisk ændret navn så det stemmer overens med deres kønsidentitet. I forhold til deres tildelte cpr-nummer betyder det:
1) de ønskes tiltalt med pronomen anderledes end hvad deres cpr-nummer indikerer
2) de går klædt, fremstår og har et navn anderledes end hvad cpr-nummeret indikerer
3) de får hormonel hjælp til et kropsligt udtryk som er i modstrid med hvad deres cpr-nummer indikerer
- Der opstår forklaringsproblemer hver gang barnet/den unge skal opgive sit cpr. nummer og modtageren, grundet barnets kropslige udtryk, ikke mener barnet/den unge opgiver et korrekt cpr-nummer (bibliotek, læge, tandlæge, mv.)
- Der opstår misforståelser når instanser og institutioner benytter cpr- nummer til eksempelvis inddeling af klasser, forskning, beskeder til pige/drenge forældre, indkaldelser og opdeling af pige/drenge grupper mm. Barnet/den unge bliver da fejlplaceret i forhold til sin kønsidentitet.
- Børn/unge møder udfordringer i paskontrollen, på arbejdspladsen og blandt mennesker der vil fastholde deres køn ud fra pas, sygesikringskort, lønsedler mm., mens barnet/den unge selv fysisk fremstår og hævder sig som værende et andet køn end dokumentet indikerer.
- Børn/unge udelukkes fra foreningsliv og social interaktion med sine kammerater i tilfælde hvor aktiviteter/deltagelse er kønsopdelt på baggrund af cpr-nummer (pigefodbold er eksempelvis ikke muligt med et drenge cpr-nummer)
Ovennævnte afstedkommer unødig høj grad af mistrivsel hos de transkønnede under 18 år, men kan afhjælpes ved en simpel ændring af sidste ciffer i cpr-nummeret. Vi håber derfor I vil tage dette såvel som erklæringen fra WPATH til Jer og gennemføre lovliggørelse af juridisk kønsskifte for transkønnede børn og unge i Danmark. Vi står gerne til disposition for uddybning af ovennævnte.
Mange hilsner
FSTB – Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn Forperson Michala Fog Hansen |
LGBT Danmark Transpolitisk talsperson Linda Thor Pedersen |
Amnesty International Programleder Helle Jacobsen |
Sabaah Talsperson Moeisha Aden |
Transpolitisk Forum Ro Robotham |
lntersex Danmark Inge Toft Thapprakhon |
* * *
Skrivelsen i pdf-format.
* * *
Svar fra ligestillingsminister, Karen Ellemann dateret den 20. april 2018.