L 67. Bilag 3. Spgsm. 3. Trans-Danmarks bemærkninger af 10. april 2008. Spgsm. stillet den 21. april 2008. Svar den 29. maj 2008.

10. april 2008

Vedr.: L 67 – Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgÃ¥else og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab af 5. februar 2008.

Trans-Danmark hilser lovforslaget velkommen og anbefaler dets vedtagelse.

Imidlertid ser foreningen gerne, at der i lovforslaget indføres en bestemmelse om transseksuelles ægteskabelige forhold i forbindelse med den ene parts kønsskifte.
Det kan gøres med følgende tilføjelse:

Transseksuelle
§ xx. Hvis den ene part i et ægteskab ansøger om tilladelse til et kønsskifte, og begge ægtefæller ønsker at forblive i ægteskabet efter den ene ægtefælles kønsskifte, skal begge ægtefæller underskrive en erklæring derom, som indgives sammen med ansøgningen om kønsskiftet eller ansøgningen om godkendelse af kønsskiftet, hvis dette er foretaget i udlandet.
Stk. 2. Såfremt den ene ægtefælle ikke ønsker at forblive i ægteskabet, skal dette opløses, inden der kan gives tilladelse til en ansøgning om kønsskifte.

Bemærkninger
Da lovforslaget giver mulighed for ægteskab mellem to personer af samme køn, må det også indebære, at et ægteskab, hvor denne ene ansøger om et kønsskifte, ikke kræves opløst.
I dag er det foruden betingelserne i Sundhedsloven også en betingelse for at få tilladelse til et kønsskifte, at et eventuelt ægteskab er opløst inden tilladelsen gives.
Imidlertid er det ikke en given sag, at parterne eller den ene af parterne i ægteskabet ønsker at fortsætte ægteskabet efter den ene ægtefælles kønsskifte.

Dateret den 4. oktober 2007 indgav foreningen skrivelse til Retsudvalget med bemærkninger til det daværende “Forslag til folketingsbeslutning (B 76) om at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksuelle” om samme forhold.
Skrivelsen medsendes i kopi.

Høringsberettiget
Samtidig anmoder foreningen om at blive høringsberettiget vedr. lovforslaget og få tilsendt alt materiale om lovforslaget.

Karin Astrup, formand.

Efter Sundhedslovens § 115 kan en person få tilladelse til kastration, herunder med henblik på kønsskifte, hvis ansøgerens kønsdrift medfører betydelige sjælelige lidelser eller social forringelse. Ved bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006 er der fastsat nærmere regler om bl.a. kastration med henblik på kønsskifte.

Det er ikke efter de nævnte regler eller øvrige regler i sundhedslovgivningen en betingelse for tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, at ansøgeren er ugift, eller at ansøgerens ægteskab eller registrerede partnerskab opløses, forinden tilladelse meddeles.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan i den forbindelse oplyse, at Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte til gifte ansøgere.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan tilføje, at retsvirkningerne af et kønsskifte i relation til ægteskab eller partnerskab følger af den familieretlige lovgivning, som henhører under Justitsministerietss ressort.

2. Trans-Danmark har i henvendelsen til udvalget foreslået, at der i lovgivningen gives mulighed for at opretholde et ægteskab, selv om den ene part får foretaget et kønsskifte.

Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til det vedlagte notat, hvoraf bl.a. fremgår, at Familiestyrelsen i sin administrative praksis lægger til grund, at det er de almindelige regler om opløsning af et ægteskab/registreret partnerskab, der finder anvendelse også i tilfælde, hvor spørgsmålet om opløsning af ægteskabet/partnerskabet opstår efter, at den ene ægtefælle/partner har fået foretaget kønsskifte.

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at den ene ægtefælles kønsskifte efter ægteskabsloven ikke er en skilsmissegrund. Hvis kønsskiftet giver én af ægtefællerne anledning til at søge ægteskabet opløst, kan den pågældende søge om separation. ægteskabslovens § 31 giver herefter ret til skilsmisse efter 1 års separation, eller efter 6 måneders separation hvis begge ægtefæller er enige om skilsmisse.

1. Problemstilling
Under Folketingets behandling af lovforslag L 67 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab (ægteskab mellem to personer af samme køn) er problemstillingen om opretholdelse af et ægteskab/registreret partnerskab, når en af ægtefællerne/partnerne har fået foretaget kønsskifte, blevet rejst.
Denne problemstilling behandles i dette notat.

2. Definitionen på ægteskab
Som det fremgÃ¥r af besvarelsen af spørgsmÃ¥l nr. 1 og 3 til beslutningsforslag B 76 af 16. januar 2007 om at indføre en ægteskabslovgivning, som ligestiller homoseksuelle med heteroseksuelle, er et ægteskab i Danmark defineret som en retlig forbindelse mellem en mand og en kvinde, der stiftes ved en offentlig akt – en vielse.

I 1989 blev der indført mulighed for at indgå registreret partnerskab i Danmark. Et partnerskab har stort set de samme retsvirkninger som et ægteskab. Et partnerskab kan efter partnerskabsloven kun indgås mellem to personer af samme køn.

Indførelsen af registreret partnerskab har ikke medført ændringer i antagelsen om, at et ægteskab i Danmark kun kan indgås mellem to personer af forskelligt køn. Samtidig antages det, at et partnerskab indgået mellem to personer af forskelligt køn er ugyldigt.

3. kønsskifte
Det anerkendes i dansk ret, at en person kan skifte køn ved at få foretaget kastration og kønsmodificerende indgreb.

Reglerne om kønsskifte i Danmark findes i sundhedslovens kapitel 33. Endvidere anerkendes efter dansk ret et kønsskifte, der er foretaget i udlandet, forudsat at kønsskiftet kan sidestilles med et kønsskifte i Danmark.

Efter et kønsskifte betragtes den kønsskiftede som tilhørende det nye køn, bl.a. i relation til registrering i Det Centrale Personregister, CPR-nummer, fornavn m.v. Kønsskiftet indebærer også, at den kønsskiftede
kan indgå ægteskab med en person af sit tidligere køn.

4. Opretholdelse af et ægteskab/registreret partnerskab, når en af ægtefællerne/partnerne har fået foretaget kønsskifte
4.1. Den juridiske litteratur
I den juridiske litteratur er det anført, at et gyldigt indgået ægteskab eller partnerskab formentlig bliver ugyldigt, når den ene ægtefælle eller partner skifter køn [1]. Denne antagelse bygger hovedsageligt på en byretsdom fra 1955, jf. pkt. 4.2.

4.2. Retspraksis
Ved en byretsdom af 24. juni 1955 ansås et ægteskab ikke længere som bestående, da manden efter et kønsskifte ifølge Retslægerådet var et kønsløst og seksuelt neutralt individ [2].

En byretsdom fra 2002 er nået til følgende resultat:

To mænd havde i Danmark indgået registreret partnerskab. Den ene mand havde efterfølgende undergået kønsskifte fra mand til kvinde. Under henvisning til, at de efterfølgende havde levet adskilt i mere end 2 år, ønskede parterne at blive skilt ved bevilling. Statsamtet forelagde sagen for Civilretsdirektoratet (nu: Familiestyrelsen), der udtalte, at det var uafklaret, om et registreret partnerskab blev ugyldigt som følge af, at den ene part havde undergået kønsskifte. Parterne blev henvist til at søge partnerskabet opløst ved dom.

Ved en byretsdom blev det registrerede partnerskab opløst ved skilsmisse i 2002. Ved dommen lagde retten til grund, at partnerskabet var gyldigt indgået, og at det derfor kunne opløses efter reglerne i lov om registreret partnerskab.

4.3. Administrativ praksis
Som det fremgår, har man i byretsdommen fra 2002 fundet, at de almindelige regler om opløsning af et registreret partnerskab kan anvendes også i et tilfælde, hvor den ene af partnerne efter indgåelsen af partnerskabet har fået foretaget et kønsskifte.

På baggrund af ovennævnte byretsdom fra 2002 lægger Familiestyrelsen i sin administrative praksis til grund, at det er de almindelige regler om opløsning af et ægteskab/registreret partnerskab, der finder anvendelse også i tilfælde, hvor spørgsmålet om opløsning af ægteskabet/partnerskabet opstår efter, at den ene ægtefælle/partner har
fået foretaget kønsskifte.

[Retur] 1. “Familieret”, Marianne Højgaard Pedersen, 1996, s. 167, note 4; “Familieretten”, Jesper Vorstrup Rasmussen, 1. udg., s. 27, “Familieretten”, Linda Nielsen m.fl., 3. udg., s. 47.
[Retur] 2. Dommen er refereret i “Kommenteret ægteskabslov”, s. 87.