Forslag til folketingsbeslutning – B 120 Samling 2018-19 – om oprettelse af et krisecenter målrettet dobbeltminoritets-LGBTQ-personer fremsat den 1. marts 2019 af Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL) og Nikolaj Villumsen (EL).
Beslutningsforslaget
om oprettelse af et krisecenter målrettet dobbeltminoritets-LGBTQ-personer
Folketinget pålægger regeringen at oprette særlige pladser til dobbeltminoriteter, der tilgodeser voldsramte homo- og biseksuelle mænd og kvinder, transpersoner og øvrige LGBTQ-personer fra minoritetsmiljøer.
Regeringen fremlagde den 6. juni 2018 sin handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTQ-personer (»Regeringen: Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer, Udenrigsministeriet 2018-2021«). I handlingsplanen pointeres det, at en tredjedel af alle dobbeltminoritets-LGBTQpersoner har selvmordstanker. Det er både foruroligende og kalder på handling. Der er dog ingen konkrete initiativer i regeringens handlingsplan, som adresserer behovet for et krisecenter til dobbeltminoritets-LGBTQ-personer, til trods for at bl.a. Sabaah, som arbejder for at forbedre vilkårene for bl.a. homo- og biseksuelle og transkønnede personer med minoritetsetnisk baggrund, flere gange har beskrevet behovet herfor.
Vold mod dobbeltminoritets-LGBTQ-personer kræver særlig opmærksomhed i forhold til rådgivning, vejledning og behandling, som er tilpasset de problemstillinger, som de oplever. Der mangler i dag viden på de eksisterende krisecentre om sociale forskelle, om udsatheden for vold, om at være udsat for hadforbrydelse og om problemstillinger for LGBTQ-personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Der eksisterer i dag krisecentre for kvinder udsat for vold og nogle få krisecentre for mænd, ligesom der eksisterer rådgivning og såkaldte safe houses for unge, der udsættes for æresrelateret stærkt negativ social kontrol. Disse krisecentre er dog målrettet heteroseksuelle personer og tager udgangspunkt i dette, når der ydes rådgivning og vejledning om det at være i krise og have været udsat for vold eller trusler om vold. Derfor kan man ofte opleve ikke at blive forstået eller hjulpet som dobbeltminoritets-LGBTQ-person. Et ophold på et gængs botilbud kan derudover i nogle tilfælde være en psykisk belastning for LGBTQ-personer, fordi de føler, at de skal passe ind i heteroseksuel levevis for at kunne føle sig trygge og ikke blive udsat for chikane og yderligere isolation.
Det kan samtidig være vanskeligt for LGBTQ-personer med en etnisk minoritetsbaggrund overhovedet at søge hjælp, fordi en henvendelse også blotlægger deres seksualitet og minoritetstilhørsforhold. LGBTQ-personer fra etniske minoritetsmiljøer mangler i høj grad tilbud, der kan adressere deres specifikke problemstillinger. Både med råd og vejledning, for at mindske oplevelsen af at være alene og med tilbud om akut krisehjælp samt et botilbud, når de udsætte for social kontrol. Dette forslag om oprettelsen af et krisecenter for dobbeltminoriteter har til formål at adressere denne problematik.
Enhedslisten ønsker med dette forslag til folketingsbeslutning, at der oprettes et krisecenter særlig målrettet dobbeltminoritets-LGBTQ-personer. Det skal tilgodese de særlige behov hos voldsramte homo- og biseksuelle mænd og kvinder, transpersoner og LGBTQ-personer fra minoritetsmiljøer, som udsættes for stærkt negativ social kontrol. Der er i dag ingen tilbud målrettet disse gruppers særlige behov.
Konkret skal lovforslaget sikre visitation fra hele landet og bestå af behandling og rådgivning og bør have plads til fem til seks personer af gangen af kortere eller længere varighed. Botilbuddet skal være et sikret sted, hvor beboere, der har behov for støtte i forhold til social kontrol, skal kunne få en indledende beskyttelse, inden de hjælpes videre.
Det forventes på baggrund af en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed (»Partnervold mod mænd i Danmark«, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2012) et antal forskellige brugere på ca. 20 personer årligt – afhængigt af opholdsvarighed og problemstillinger hos de enkelte beboere.
Ordningen bør efter 2 år evalueres med henblik på at sikre, at målgruppen er den rette, og at antallet af pladser matcher behovet, og på at vurdere behovet for ambulant behandling og telefonrådgivning som supplement til tilbuddet.
Udgifterne forventes at være ca. 3,8 mio. kr. årligt og vil efter Enhedslistens opfattelse kunne indeholdes i råderummet.
* * *
Folketingets journal vedr. beslutningsforslaget.
Beslutningsforslaget hos Folketinget.