Den 28. marts 2012 fremsatte beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S) lovforslag, L 119 – Samling: 2011-12 – forslag til lov om ændring af Lov om Ligebehandlingsnævnet (Chikanesager, udpegning af formandskabet m.m.).
Lovforslaget indeholder kun mindre ændringer i forhold til den nugældende lov.
- en præcisering af, at sexchikane er omfattet af loven, og
- en præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager.
Ønsket, om at kønsidentitet bør indføres som beskyttelsesgrund i loven som fremsat i høringssvar af 10. juni 2011 og af 29. februar 2012 fra LGBT Danmark, er derimod ikke medtaget i lovforslaget, og argumentationen, om at det af hensyn til EU-retten er nødvendigt at kønsidentitet indføres i lovteksten som fremført af LGBT Danmark i det sidste høringssvar, er også negligeret i lovforslaget jf. bemærkningerne under pkt. 7.
Resumé
Ifølge § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet skal der i folketingsåret 2011-12 fremsættes forslag til revision af loven. På baggrund af indkomne input i forbindelse med revision af loven præciseres det i loven, at nævnet kan behandle sager om chikane og sexchikane. Dette sker for at tydeliggøre nævnets kompetence.
Desuden skal formanden for nævnet fremover udpeges blandt landsdommere og præsidenten og vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten. Endelig samles bestemmelserne om afvisning af sager i en ny bestemmelse. Dette sker for at tydeliggøre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, ligger hos nævnet.
Efter 1. behandlingen den 19. april 2012 henvistes lovforslaget til behandling i Beskæftigelsesudvalget, der afgav betænkning den 16. maj 2012.
Efter 2. behandlingen den 22. maj 2012 gik lovforslaget direkte til 3. behandling.
Ved 3. behandlingen den 24. maj 2012 blev lovforslaget vedtaget 110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF), 0 stemmer imod forslaget og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
De præcise ændringer til loven anføres ikke her, da der alene er tale om mindre ændringer og præciseringer af nogle tekster. Der henvises til lovforslaget.
Derimod gengives bemærkningerne til lovforslaget, der nærmere begrunder de forskellige punkter i lovforslaget.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Ligebehandlingsnævnet blev etableret ved lov om Ligebehandlingsnævnet (jf. lov nr. 387 af 27. maj 2008) med det formål at give borgere en let og gratis adgang til at få behandlet en klage over forskelsbehandling. Nævnet har virket siden 1. januar 2009. Nævnet behandler klager over forskelsbehandling både på arbejdsmarkedet og uden for arbejdsmarkedet.
Efter loven behandler nævnet klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse om forhold på arbejdsmarkedet, og klager over forskelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse om forhold uden for arbejdsmarkedet.
Det fremgår af § 18 i Lov om Ligebehandlingsnævnet, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folketingsåret 2011/2012.
Af forarbejderne til loven og udskrifter fra Folketingets behandling fremgår ikke, hvad revisionen nærmere skal indeholde.
Revisionen er herefter en generel opfølgning på nævnets virke, og herunder en vurdering af, om der er behov for at justere på kompetence, organisation, klagesagsbehandling eller andet.
Beskæftigelsesministeriet har i sommeren 2011 anmodet arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og en lang række organer og organisationer om bidrag til brug for overvejelserne om lovrevisionen.
Det er på baggrund af de forskellige bidrag regeringens opfattelse, at nævnet generelt er respekteret blandt borgere, virksomheder og organisationer, og at nævnet således har levet op til den rolle, det var tiltænkt. Regeringen foreslår derfor kun enkelte ændringer.
Det foreslås, at nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn i sager uden for arbejdsmarkedet præciseres.
Det foreslås endvidere, at der ændres i bestemmelsen om formandskabet, således at formanden fremover skal være landsdommer, præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten.
Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager, samt en konsekvensrettelse som følge af ophævelse af lov om børnepasningsorlov.
2. Lovforslaget
2.1. Ændring af formandskabsbestemmelsen
Efter den nugældende formulering skal formanden og næstformændene være dommere. Formanden og næstformændene udpeges af retspræsidenten. Udpegningen følger reglerne i retsplejelovens § 47 a, og sker således på baggrund af en indstilling fra Dommerforeningen. Reglerne om dommeres bibeskæftigelse betyder, at der kun udpeges byretsdommere.
Formuleringen om, at formanden og næstformændene skal være dommere, betyder imidlertid ikke, at deltagelse af dommere fra overordnede retter ikke er mulig. Det kræver dog en tilladelse fra Bibeskæftigelsesnævnet.
Ligebehandlingsnævnet har, idet den nuværende formand i forbindelse med sin udpegning som landsdommer måtte anmode om en dispensation fra Bibeskæftigelsesnævnet, foreslået, at loven blev ændret, således at det fremgår, at formanden for nævnet skal være landsdommer.
Det er regeringens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre loven, således at det fremgår, at formanden skal være landsdommer, præsident eller vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan omfatte principielle spørgsmål og have videregående betydning for såvel arbejdsmarkedet som samfundet i øvrigt, og de omhandlede forbud mod forskelsbehandling bygger endvidere i vidt omfang på EU-ret og internationale konventioner.
I forbindelse med at der ændres i bestemmelsen, foreslås endvidere en præcisering i loven af, at det er beskæftigelsesministeren, der beskikker dommerne til hvervet som formand og/eller næstformand.
2.2. Præcisering af nævnets mulighed for at afvise sager
Det fremgår af loven, at sekretariatet kan afvise klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. Det fremgår videre, at nævnet kan afvise klager, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold. Denne kompetence er i nævnets forretningsorden delegeret til sekretariatet.
Ligebehandlingsnævnet har ønsket en præcisering af henholdsvis nævnets og sekretariatets kompetence. Arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiversiden) har udtrykt ønske om, at det præciseres, at sekretariatet forlods skal afvise sager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, således at en egentlig sagsoplysning først påbegyndes, efter at der er taget stilling til, om sagen skal realitetsbehandles.
Der er således rejst tvivl om forståelsen af den nuværende formulering, herunder i hvilket omfang sagerne skal oplyses forud for en evt. afvisning. For at tydeliggøre, at den egentlige kompetence til at afvise klager, herunder klager, der ikke skønnes egnet til nævnsbehandling, ligger hos nævnet, og at sekretariatet i det hele afleder sin kompetence fra nævnet, foreslår regeringen at ophæve bestemmelsen i § 5, stk. 4, og samle afvisningskompetencen hos nævnet i en ny affattelse af § 8. § 8 vil herefter omfatte afvisning som følge af, at sagen er uegnet til nævnsbehandling, og afvisning som følge af, at det er åbenbart, at klager ikke vil få medhold. Det foreslås endvidere, at nævnets mulighed for at delegere sin kompetence til sekretariatet fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen.
2.3. Præcisering af nævnets kompetence til at behandle sager om chikane på grund af køn
Det følger af nævnets praksis, at nævnet ikke mener at have kompetence til at behandle sager, der vedrører chikane i medfør af ligestillingsloven. Det har ikke været lovgivers hensigt, at chikane ikke skulle være omfattet af nævnets kompetence.
Det følger af ligestillingsloven og direktiv 2004/113/EF, at chikane er indeholdt i definitionen af forskelsbehandling på grund af køn og dermed allerede omfattet af den generelle forbudsbestemmelse. Derfor indføjes det direkte i loven, at nævnet har kompetence til at behandle sager om chikane jf. ligestillingslovens § 2 a, således at der ikke længere er uklarhed om nævnets kompetence på dette område.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer.
|
Akademikernes Centralorganisation Centralorganisationernes Fællesudvalg Dansk Arbejdsgiverforening Danske Regioner Finanssektorens Arbejdsgiverforening FTF KL |
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kristelig Arbejdsgiverforening Kristelig Fagbevægelse Ledernes Hovedorganisation Landsorganisationen i Danmark og> Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger |
| Derudover har forslaget været sendt i høring hos | |
|
AdvokatrÃ¥det Amnesty International Ankestyrelsen AOF Danmark BeskæftigelsesrÃ¥det Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (Erhvervsstyrelsen Dansk Flygtningehjælp Dansk Folkeoplysnings SamrÃ¥d Dansk Oplysningsforbund Dansk Retspolitisk Forening Dansk Røde Kors Dansk SocialrÃ¥dgiverforening Danske Advokater Danske Handicaporganisationer Datatilsynet Den Danske Dommerforening Det Centrale HandicaprÃ¥d Dokumentations- og rÃ¥dgivningscentret om racediskrimination Dommerfuldmægtigforeningen FinansrÃ¥det Flygtningenævnet FOF’s Landsorganisation Foreningen af Politimestre i Danmark Foreningen af Socialchefer i Danmark Foreningen af statsforvaltningsdirektører |
Foreningen Dadman Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet Frivilligrådet Institut for Menneskerettigheder Jobrådgivernes Brancheforening Koordinationen for Kønsforskning Kvinderådet Kvinfo Landsforeningen Adoption og Samfund Landsforeningen for bøsser og lesbiske Liberalt Oplysningsforbund Ligebehandlingsnævnet Mellemfolkeligt Samvirke Netværk for Forskning om mænd Politidirektøren i København Politiforbundet i Danmark Politifuldmægtigforeningen Retssikkerhedsfonden Rigsadvokaten Rigspolitichefen Rådet for Etniske Minoriteter Vestre Landsret og Sø- og Handelsretten Ældremobiliseringen Ældresagen Østre Landsret |
* * *
Folketingets journal vedrørende lovforslaget.
Lovforslaget i Folketingstidende A i pdf-format.