FSTB – foreningen for Støtte til Transkønnede Børn har i forbindelse med sit møde den 23. oktober 2019 tilsendt Ligestillingsudvalget i Folketinget svar på spørgsmål fra udvalget og materiale vedrørende transkønnede børn og unge.
Ligestillingsudvalget har registreret skrivelsen som bilag 14 – Samling: 2019-20.
Ligestillingsudvalget stillede den 28. oktober 2019 spørgsmål nr. 12 – Samling 2019-20 – om at kommentere henvendelsen til ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der svarede deb 21. november 2019.
* * *
Indhold
Skrivelsen fra FSTB – foreningen for Støtte til Transkønnede Børn
Spørgsmål
Svar
* * *
[Indhold] Besvarelse af spørgsmål og materiale vedrørende nyt juridisk køn for transkønnede børn og unge
Kan vi forstå bekymringen for om nogle forældre kan komme til at skifte barnets køn mod dets vilje?
Det korte svar er ja, den bekymring kan vi godt forstå. Alle vi der er forældre til transkønnede børn er startet på fuldstændigt bar bund. Det er fælles for os alle sammen at vi har været bange for om det blot var en fase, om vi overreagerede eller om vi kunne gøre skade ved at støtte for meget.
Forældrene ransager sig selv grundigt for om det måske kan skyldes opdragelsen, indtryk fra omverden, en reaktion op forældres skilsmisse eller andet. De fleste forældre gennemgår en sorgperiode på op til et år, før de er klar til at støtte barnet.
Transkønnede børn er udelukkende børn der selv italesætter sig som værende et andet køn end de blev tildelt. De er insisterende og vedholdende i deres kønsidentitet. Børnene er stort set altid flere skridt foran forældrene der følger modvilligt efter.
Vi har i alt vores arbejde med disse familier aldrig mødt en situation hvor barnet blev drevet mod et nyt køn mod sin vilje. Omvendt har vi set utroligt mange familier der nægter at lade deres barn udleve den identitet det identificerer sig med. Vi forestiller os at en hypotetisk situation hvor en familie misrøgter et barn ved at tvinge det over i et andet køn mod sin vilje, vil kunne aflæses i samme mistrivsel som de børn der ikke får lov at udleve deres egen kønsidentitet. I så tilfælde vil det hurtigt blive fanget af de sociale myndigheder i form af underretning om mistrivsel.
Hvor mange børn og unge drejer det sig om?:
ca 1% af en årgang identificerer sig transkønnet. De færreste af dem er dog åbne om det og endnu færre er i en situation hvor de opsøger lægehjælp. I Danmark er det 1 ud af 11.000 på en årgang, hvor det i andre lande er 1 ud af 5.000 på årgang der opsøger de medicinske behandlingstilbud.
Alle lande rapporterer dog om en kraftig vækst i personer der opsøger lægehjælp. En forklaring kan være en højere grad af forståelse fra omgivelserne, der tillader en større andel at udleve det køn de identificerer sig med.
Kilder:
Clark et al. (2014) The health and well-being of transgender high school students: results from the New Zealand adolescent health survey, J Adolesc Health, 55(1):93-99.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Clark+et+al.+2014%2C+Volume+55%2C+Issue+1%2C+Pages+93-99
Olyslager and Conway (2007) Resultater præsenteret ved WPATH 20th International Symposium, Chicago, Illinois, September 5-8.
7. februar 2022: Ny url indsat af Tina Thranesen:
https://www.researchgate.net/publication/237519830_On_the_Calculation_of_the_Prevalence_of_Transsexualism
Kaltiala et al. (2019): Time trends in referrals to child and adolescent gender identity services: a study in four Nordic countries and in the UK, Nordic Journal of Psychiatry, DOI:
10.1080/08039488.2019.1667429
https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/08039488.2019.1667429?journalCode=ipsc20
Hvor mange vil fortryde?
Grundige studier peger på at af dem der er udredt og i behandling vil mellem 0,3% og 0,6% ende med at fortryde. De oplyser stort set alle sammen at de fortryder på grund af ubehagelige eller transfobiske oplevelser og altså ikke en fortrydelse af at være transperson.
Blandt de voksne transpersoner i Danmark har 900-1000 personer indtil nu skiftet CPR nummer i de tre år det har været muligt. Af dem har ca 25 valgt at skifte tilbage igen. Hvor vi kender årsagen oplyser de at det skyldes ubehagelige oplevelser med familien eller at de bliver mødt med mistro og manglende forståelse.
Kilder:
The report of the US Transgender Survey 2015
https://transequality.org/sites/default/files/docs/usts/USTS-Full-Report-Dec17.pdf [Siden har fået ny url. 28. april 2021. Tina Thranesen]
Wiepjes et al. (2018) The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study (1972e2015): Trends in Prevalence, Treatment, and Regrets.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29463477
Danske tal er fra ligestillingsministeriet
Hvordan forholder vi os til en eventuel aldersgrænse?
Vi mener ikke det giver mening at tale om en aldersgrænse, da kønsidentiteten ifølge udviklingspsykologien ligger fast hos de fleste børn helt ned til 2-3 år alderen. Det er ikke vores indtryk at der foreligger eksempler på misbrug af de juridiske muligehder der allerede foreligger uden aldersgrænse: Navnelovens §13 stk 3, bekendtgørelse om pas §4 stk. 2 samt sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Det varierer hvornår børnene rapporterer at opleve sig selv med et andet køn end det de blev tildelt ved fødslen. Baseret på forskellige studier og analyser kan følgende tommelfingerregel antages.
Ca 1/3 i alderen 0-8
Ca 1/3 i alderen 8-13
Ca 1/3 i alderen 13-18
Tal fra vores eget medlemsregister
Mange familier melder sig ind i vores forening efter deres barn i kortere eller længere tid insisterende har givet udtryk for at identificere sig med et andet køn end det blev tildelt ved fødslen.
Det er en grov indikator for hvornår barnet oplever et ufravigeligt behov for at transitionere socialt.
Bemærk i den henseende at vores forening blot er 4 år gammel, hvorfor en del af de større børn må formodes at have meldt sig ind tidligere, hvis vi havde eksisteret.
• 3-5 år: 7%
• 6-12 år: 29%
• 13-15 år: 39%
• 16+ år: 14%
• uoplyst: 7%
Fra litteraturen
Olson et al. (2016) Mental Health of Transgender Children Who Are Supported in Their Identities, Pediatrics, vol 137, issue 3
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26921285
• 3-5 år 30%
• 6-8 år 40%
• 9-12 år 30%
Clark et al. (2014) The health and well-being of transgender high school students: results from the New Zealand adolescent health survey, J Adolesc Health, 55(1):93-99
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Clark+et+al.+2014%2C+Volume+55%2C+Issue+1%2C+Pages+93-99
• <8 år :27%
• 8-11 år: 18%
• >12 år: 55%
Er der ulemper?
Vi kan forstå på de voksne transpersoner at der både kan være nye og ældre IT-systemer som har vanskeligt ved at håndtere når personer skifter CPR nummer. For de mennesker kan det afstedkomme lidt ekstra administrativt bøvl med overførsel af patientjournaler, bank-oplysninger, eksamenspapirer, etc. Jo tidligere et menensker opnår et nyt CPR nummer, jo færre ulemper er der, idet de helt unge har færre pensionskonti, forsikringspolicer, bankforretninger og patientjournaler.
Uddybning af behov i forhold til trivsel
Vi ved fra videnskabelige studier og erfaringer fra danske transpersoner at:
Transpersoner der ikke anerkendes med deres identificerede køn, oplever en signifikant højere risiko for angst, depression og selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Børn og unge der støttes af familien og omgivelserne oplever et sammenligneligt psykisk helbred med deres jævnaldrende.
Transpersoner der støttes af familien, er i mindre grad plaget af selvmordstanker.
Nyt juridisk køn i form af identifikationspapirer nedsætter risikoen for selvmordsforsøg, ligesom en kønsbekræftende medicinsk behandling gør det.
Kilder:
Bauer et al. (2015) Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in Ontario, Canada, BMC Public Health, 15:525
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4450977/
The report of the US Transgender Survey 2015
https://transequality.org/sites/default/files/docs/usts/USTS-Full-Report-Dec17.pdf [Siden har fået ny url. 28. april 2021. Tina Thranesen]
Olson et al. (2016) Mental Health of Transgender Children Who Are Supported in Their Identities, Pediatrics, vol 137, issue 3
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26921285
Durwood et al. (2016) Mental Health and Self-Worth in Socially Transitioned Transgender Youth
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5302003/
Gransell og Hansen (2009) Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår
http://www.casa-analyse.dk/wp-content/uploads/2016/09/2009-Lige-og-ulige-Homoseksuelle-biseksuelle-og-transk%C3%B8nnedes-levevilk%C3%A5r.pdf
* * *
[Indhold] Spørgsmål
Vil ministeren kommentere materialet fra Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn om nyt juridisk køn for transkønnede børn og unge omdelt som bilag 14 (LIU alm. del), herunder oplyse, om ministeren er enig i vurderingen af antallet af personer, der er udredt og i behandling, der ender med at fortryde, og hvordan ministeren forholder sig til en eventuel aldersgrænse for juridisk kønsskifte?
[Indhold] Svar
Jeg kan godt forstå, at nogen kan have en bekymring for, om visse forældre kan komme til presse deres barn til at skifte juridiske køn mod barnets vilje. Men som Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) påpeger, så må det regnes for langt mere sandsynligt, at der er forældre, som ikke ønsker, at deres barn skifter juridisk køn, end forældre der ønsker at skifte deres barns juridiske køn mod barnets vilje. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at de ikke har kenskab til sager, hvor det er forældrene, der mod barnets vilje har opsøgt eller presset på for at anvende de eksisterende muligheder, der giver transkønnede børn og unge mulighed for at få udredning, rådgivning og behandling vedr. kønsidentitetsforhold.
Det følger af forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Udgangspunktet er, at børn er under forældremyndighed indtil det fyldte 18. år, men der er i særlovgivningen en række forhold, der kræver barnets inddragelse, og giver børn forskellige grader af selvstændige rettigheder. Såfremt der indføres en mulighed for, at personer under 18 år kan ændre juridisk køn, skal der således tages højde for, hvordan barnet/den unge bedst inddrages i beslutningen.
I internationale undersøgelser skønnes det, at omkring 1 pct. af befolkningen har en oplevelse af, at deres kønsidentitet ikke stemmer overenes med deres fødselstildelte køn. Der findes ikke en dansk opgørelse af antallet af transkønnede børn og unge under 18 år. I den danske befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS fra 2019 fremgår det dog, at 0,54 pct. af befolkningen har en ikke cis-kønnet kønsidentitet. [1] Undersøgelsen er foretaget blandt 15-89 årige.
For vidt angår antallet af børn og unge under 18 år, som er henvist til udredning vedr. kønsidentitetsforhold, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der drejer sig om 97 personer i 2016, 105 personer i 2017, 95 personer i 2018, og foreløbigt er 134 under 18 år henvist i 2019 (til og med oktober). Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at fra 2016 og til og med juli 2019 er 166 personer under 18 år viderehenvist til kønsmodificerende hormonbehandling. Heraf har tre personer ønsket at stoppe behandlingen. Ifølge Sundhedsstyrelsen svarer tallet overens med erfaringer fra øvrige europæiske lande. Sundhedsstyrelsen har desuden oplyst, at de unge og deres familier i alle tre tilfælde har fundet behandlingsforløbet nødvendigt for at opnå afklaring af den unges kønsidentitet og behov for behandling, og de har således ikke fortrudt, at de påbegyndte forløbet og hormonbehandlingen, men har blot ønsket behandlingen afsluttet. For så vidt angår fortrydelse i forbindelse med, at personer over 18 år har ændret deres juridiske køn, henvises til besvarelsen af LIU alm. del spm. 13.
I forhold til aldersgrænse kan jeg oplyse, at der i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke er angivet en nedre aldersgrænse for, hvornår der kan påbegyndes kønsmodificerende behandling hos børn og unge.
Behandlingsbehovet vurderes ud fra den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling samt personens behov for sundhedsfaglig behandling med henblik på at afhjælpe kønsligt ubehag.
For så vidt en eventuel aldersgrænse i forbindelse med mulighed for at ændre det juridiske køn under 18 år, så afventer jeg rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe, som allerede under den tidligere regering startede et arbejde, der blandt andet ser på mulige modeller for ændring af det juridiske køn under 18 år. Det indgår i arbejdet, at der skal ses på mulige aldersgrænser for ændring af det juridiske køn.
Flere danske undersøgelser peger på, at transpersoner trives dårligere end andre LGB-personer og befolkningen i øvrigt. Af Projekt SEXUS fremgår det bl.a., at 66 pct. af transkvinderne og 78 pct. af transmændene har haft selvmordstanker mod 24 pct. i befolkningen generelt. [2] 36,7 pct. af transkvinderne og 63,9 pct. af transmændene har gjort skade på sig selv med vilje mod 8,1 pct. i befolkningen generelt. FSTB henviser bl.a. til en undersøgelse fra Canada, som viser, at det at have identitetspapirer, der stemmer overens med ens kønsidentitet, nedsætter risikoen for selvmord og selvmordsforsøg, samt en undersøgelse fra USA, som viser, at transkønnede børn og unge, der støttes af deres familier, trives på linje med deres jævnaldrende. I forhold til disse undersøgelser skal der dog tages højde for, at de er udarbejdet i en anden kontekst og er baseret på relativt få respondenter.
Mogens Jensen
- [Retur til 1] Ciskønnet: Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk stemmer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.
- [Retur til 2] Rapporten: ”Sex i Danmark – nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018” fra 2019, side 753.
* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.