LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025. (COM(2020) 698). 12. november 2020.

Europa-Kommissionen har den 12. november 2020 udgivet “List of actions to advance LGBTI equality – 2015-2019“.
Udgivelsen er kun på engelsk.

Herunder bringes imidlertid en oversættelse til dansk, jeg har lavet.
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale version.

Nederst på siden er der link til strategien.

Noterne med tal stammer fra den originale engelsksprogede version.
Noterne med bogstaver er tilføjet af mig for yderlig forståelse af teksten.
Noteteksterne er ikke oversat til dansk.

EUR-Lex har efterfølgende bragt en officiel dansk oversættelse.

Tina Thranesen

* * *
Dansksproget officiel version hos EUR-Lex.

Dansksproget officiel version hos EUR-Lex med link til versioner i andre sprog.

* * *

LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
Union for ligestilling: LGBTIQ-ligestillingsstrategi 2020-2025

Hen imod LGBTIQ-ligestilling: Frihed til at være selv i EU
Jeg vil ikke hvile, når det gælder om at opbygge en union med lighed. En union, hvor du kan være den, du er, og elske den, du vil – uden frygt for bebrejdelser eller diskrimination.
Fordi det at være sig selv er ikke din ideologi. Det er din identitet.
Og den kan ingen nogensinde tage væk.

Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen)
EU Unionen 2020

Alle i EU Unionen skal være sikre og frie til at være sig selv. Vores sociale, politiske og økonomiske styrke kommer fra vores fælles mangfoldighed: Ligestilling og ikke-forskelsbehandling, der er kerneværdier og grundlæggende rettigheder i EU, er nedfældet i traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder [1]. Lige muligheder er også en af nøglesøjlerne i “Den europæiske søjle for sociale rettigheder” [a]. Europa-Kommissionen, Parlamentet og Rådet deler sammen med medlemsstaterne et ansvar for at beskytte grundlæggende rettigheder og sikre ligebehandling og lighed for alle.

I de seneste årtier har lovgivningsmæssig udvikling, retspraksis og politiske initiativer forbedret mange menneskers liv og hjulpet os med at skabe mere lige og indbydende samfund, inklusiv for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner, ikke-binære, interkønnede og queer (LGBTIQ []) personer. I 2015 præsenterede Kommissionen “List of Actions to Advance LGBTI Equality” [3], den første politiske ramme, der specifikt bekæmper forskelsbehandling af LGBTI-personer. På nationalt plan har 21 medlemsstater [4] lovligt anerkendt par af samme køn, mens fire har indført procedurer for juridisk kønsskifte uden medicinske krav [5].

Nyere forskning viser også, at selvom der er større social accept og støtte til lige rettigheder, har det ikke altid ført til klare forbedringer i LGBTIQ-personers liv.

I en undersøgelse fra 2019 fandt Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), at forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika faktisk var steget i EU: 43 % af HBT-personer erklærede, at de følte sig diskrimineret i 2019 sammenlignet med 37 % i 2012 [6].

Diskrimination af LGBTIQ-personer fortsætter i hele EU. For flere LGBTIQ-personer i EU er det stadig usikkert at vise kærlighed offentligt, være åben om deres seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika (det være sig hjemme eller på arbejdspladsen), simpelthen at være sig selv uden være truet. Et betydningsfuldt antal LGBTIQ-personer er også i fare for fattigdom og social udstødelse. Ikke alle føler sig trygge ved at anmelde verbalt misbrug og fysisk vold til politiet.

COVID-19-krisen har medført et nyt pres for de mest sårbare grupper, og LGBTIQ-personer er ingen undtagelse. Begrænsningsbegrænsninger har fastlåst mange LGBTIQ-personer, unge og gamle, i fjendtlige miljøer, hvor de kan være i fare for vold eller forøget angst eller dybere depression [7]. Udbredte falske nyheder har endda beskyldt LGBTIQ-personer for spredningen af virussen [8].

46 % af respondenterne i en undersøgelse sagde, at de ikke ville føle sig tilpas (helt eller moderat) med at have en interkønnet person valgt til den højeste politiske position.
57 % af respondenterne i den samme undersøgelse sagde, at de ikke ville føle sig tilpas (helt eller moderat) med, at deres børn var i et forhold med en transperson.
62 % af interkønnede-respondenter i undersøgelsen følte sig diskrimineret i mindst et område af livet i de 12 foregående måneder på grund af interkønnethed.

LGBTIQ-personers daglige oplevelser varierer også betydeligt i EU. Selvom den sociale accept af LGBTI-personer var steget fra 71 % i 2015 til 76 % i 2019, var den faktisk faldet i ni medlemsstater [9].

Der er også en bekymrende tendens i dele af EU i form af hyppigere anti-LGBTIQ-situationer såsom angreb på LGBTIQ-offentlige begivenheder, herunder Pride-marcher, såkaldte erklæringer om “LGBTIQ-ideologifri zoner” og homofobiske intimidering ved karnevalsfestivaler. Organisationer i civilsamfundet, der beskytter og fremmer rettighederne for LGBTIQ-personer, rapporterer i stigende grad, at de står over for fjendtlighed, sammenfaldende med stigningen anti-køn (og anti-LGBTIQ) modstanden [10]. Det er bydende nødvendigt, at medlemsstaterne reagerer hurtigt for at vende denne nye udvikling.

Den Europæiske Union skal være på forkant med bestræbelserne til bedre beskyttelse af LGBTIQ-personers rettigheder.

Med denne første LGBTIQ-ligestillingsstrategi tager Kommissionen fat på ulighederne for LGBTIQ-personer og disses problemerne for at bevæge sig hen imod en Union med ligestilling. Den lægger særlig vægt på forskelligheden i LGBTIQ-personers behov og de mest sårbare herunder dem, der oplever intersektionel diskrimination. Transpersoner, ikke-binære og interkønnede personer er blandt de mindst accepterede grupper i samfundet og oplever generelt mere diskrimination og vold end andre i LGBTIQ-samfundene. Diskrimination er ofte flerdimensionel, og kun en intersektionel [11] tilgang kan bane vejen for bæredygtige og respektfulde ændringer i samfundet.

40 % af respondenterne i en undersøgelse pegede på etnisk oprindelse eller indvandrerbaggrund som en yderligere grund til diskrimination, udover at være HBTI.
Geografisk afstand kan være en yderligere sårbarhedsfaktor.
47 % af LGBTI-respondenterne i alle grupper i EU bor i en storby, 11 % i forstæderne eller udkanten af en storby,
30 % i en by eller en lille by og 13 % i et landdistrikt.

Denne strategi følger medlemsstaternes opfordringer til handling [12] og Europa-Parlamentet [13] med stærk støtte fra Europa-Parlamentets Intergroup for LGBTI-rettigheder og civilsamfundet. Strategien opstiller en række målrettede aktioner på tværs af fire søjler:
1. Bekæmpelse af forskelsbehandling af LGBTIQ-personer
2. Sikring af LGBTIQ-personers sikkerhed
3. Opbygning af LGBTIQ-inkluderende samfund; og
4. Sprede opfordringen til LGBTIQ-lighed over hele verden.

Disse målrettede aktioner vil blive kombineret med opmærksomhed på specifikke LGBTIQ-bekymringer i forbindelse med øget indarbejdelse af ligestilling i alle EU-politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer.

Denne strategi har til formål at hjælpe med at løfte LGBTIQ-personers stemmer og at samle medlemsstater og aktører på alle niveauer i en fælles indsats for effektivt at tackle anti-LGBTIQ-lighed. Det er vedtaget på et tidspunkt, hvor vi er vidne til erosion eller tilbageglidning af grundlæggende rettigheder i nogle medlemsstater. Mens EU har meget høje standarder inden for området med grundlæggende rettigheder, anvendes de ikke altid ens. Denne strategi supplerer eksisterende og kommende initiativer til generelt at fremme EU-dimensionen af ligestilling. [14]

1. Behandling af diskriminering mod LGBTI personer
19 % af lesbiske, homoseksuelle og biseksuelle personer, 35 % af transpersoner og 32 % af interkønnede følte sig diskrimineret på arbejdspladsen det foregående år.
46 % af LGBTI-personer er aldrig åbne for medicinsk personale eller sundhedsudbydere om at være LGBTI.
51 % af interkønnede og 48 % af transpersoner, 35 % af lesbiske og 31 % af homoseksuelle mænd bor i husstande, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Diskrimination rammer LGBTIQ-personer i alle stadier i livet. Fra en tidlig alder bliver LGBTIQ-børn og -unge og børn af LGBTIQ- eller regnbuefamilier, hvor et af medlemmet er LGBTIQ, ofte stigmatiseret. Det gør dem til mål for diskrimination og mobning, som påvirker deres uddannelsesmæssige præstationer og beskæftigelsesmuligheder, deres daglige liv og deres personlige og familiemæssige trivsel [15].

I beskæftigelsen oplever LGBTIQ-personer fortsat forskelsbehandling på arbejdspladsen under rekruttering og ved afslutningen af deres karriere i strid med EU-lovgivningen på dette område. Mange har problemer med at finde retfærdige og stabile job i første omgang, hvilket kan øge risikoen for fattigdom, social udstødelse og hjemløshed. Nyere forskning har vist, at transpersoner støder på yderligere problemer, når de søger at få adgang til arbejdsmarkedet [16].

LGBTI-personer lider af en høj grad af hjemløshed [17]. At blive udvist fra familiens hjem og opleve forskelsbehandling i adgangen til boliger er de vigtigste drivkræfter til at blive hjemløse – især for unge LGTBIQ-personer [18]. Anslået 25-40 % af de unge, der oplever hjemløshed, identificeres som LGBTI [19].

Diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika kan også have en betydelig indvirkning på LGBTIQ-personers fysiske, mentale og seksuelle sundhed og deres velbefindende. EU-forskning har vist betydelige sundhedsmæssige uligheder mellem LGBTIQ-samfundet og befolkningen som helhed [20]. Derudover er LGBTIQ-personer ofte tilbageholdende med at søge sundhedspleje, fordi de har oplevet eller frygter fjendtlige reaktioner fra sundhedspersonale og stadig kæmper for at få adgang til kvalitet og overkommelig medicin og pleje, herunder samfundsmæssig og social pleje. De, der har handicap, er ældre, indvandrere eller kommer fra etnisk eller religiøs minoritetsbaggrund er især sårbare over for forskelsbehandling. COVID-19-krisen har øget denne sårbarhed [21.

1.1 Håndhævelse og forbedring af den juridiske beskyttelse mod diskrimination
EU-lovgivning, der sikrer juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling, er nøglen til at fremme LGBTIQ-ligestilling, ligesom EU-Domstolens retspraksis. En sådan beskyttelse falder ind under forskellige juridiske rammer afhængigt af, om den forskelsbehandling, som LGBTIQ-personer kan opleve, er på grund af seksuel orientering (anti-diskrimineringsramme) eller køn, herunder kønsfordeling [22] (ligestillingsramme).

Direktivet om ligestilling mellem beskæftigelser [23] fastlægger retten til ikke at blive diskrimineret eller udsat for chikane i beskæftigelsessammenhænge på baggrund af seksuel orientering. I en nylig beslutning præciserede EU-Domstolen, at en offentlig erklæring fra en person, der ikke vil ansætte en person med en bestemt seksuel orientering, kan udgøre forbudt forskelsbehandling. [24] Mens dette direktiv fastlægger en stærk basislinje, er virkningen af dets bestemmelser begrænset til to måder: Ved udfordringer i anvendelsen og ved begrænsninger i anvendelsesområdet, da lovgivningen ikke går ud over beskæftigelse.

Kommissionen vil sikre, at medlemsstaterne anvender en streng fortolkning af de rettigheder, der er omfattet af direktivet om ligestilling mellem beskæftigelser, og vil aflægge rapport om direktivets anvendelse i 2021 [25]. Rapporten skal også undersøge, om medlemsstaterne har fulgt Kommissionens henstilling om at overveje at udpege et ligestillingsnævn til behandling af forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering inden for anvendelsesområdet for direktivet [26]. Inden 2022 vil Kommissionen fremsætte den nødvendige lovgivning, som kræves på grund af rapportens resultat, især om ligestillingsorganernes rolle.

Ligestillingsdirektivet [27] fastlægger retten til ikke at blive diskrimineret eller udsat for chikane i adgang til beskæftigelse, arbejdsvilkår (inklusive løn) og erhvervsmæssige sociale sikringsordninger på grundlag af køn, herunder kønsskifte. Princippet om ligebehandling af mænd og kvinder udelukker afskedigelse relateret til kønsskifte [28]. EU-lovgivning som bekræftet af EU-Domstolen (CJEU) foreskriver også muligheden for ikke at blive diskrimineret på grund af køn, igen inklusive kønsskifte i adgang til varer og tjenester, der er tilgængelige for offentligheden [29] og i lovbestemt social sikring [30]. Denne juridiske ramme nævner endnu ikke eksplicit kønskarakteristika som et forbudt grundlag for diskrimination.

I 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til et direktiv om ligebehandling, der udvider den EU-retslige beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af blandt andet seksuel orientering ud over området beskæftigelse og erhvervsuddannelse [31]: Det opfordrer Rådet til at vedtage forslaget for at lukke hullerne i EU-lovgivningens beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Forskning støttet af Kommissionen, Europarådet og civilsamfundet [32] har vist, at medlemsstaterne har forskellige tilgange med hensyn til beskyttelse af LGBTIQ-personer, især ikke-binære, interkønnede og queer personer, mod diskrimination. Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i at forstærke deres udveksling af bedste praksis om retlig beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet/kønsudtryk og kønskarakteristika på forskellige områder. Mens nogle medlemsstater har tilføjet kønskarakteristika som grund til forskelsbehandling i deres nationale lovgivning om ligestilling, har andre brugt en bred fortolkning af “køn” [33]. Tilsvarende findes kønsudtryk kun i få medlemsstaters lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling. Kommissionen undersøger, hvordan ikke-binære, interkøn og queer personer bedre kan beskyttes mod diskrimination.

Nye teknologier giver nye muligheder for at forbedre europæernes liv, men giver også nye udfordringer. Mens kunstig intelligens kan bruges til at løse mange samfundsmæssige problemer, kan det også forværre forskelsbehandling i det virkelige liv – herunder over for LGBTIQ-personer og kønsmæssige uligheder. En nylig gennemgang af Kommissionens politikgennemgang viser, at især et af de nye problemer inden for kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse, er identifikation af transpersoners ansigt, især i deres transitionsperioder [34]. Kommissionen planlægger at fremsætte en lovgivningsmæssig ramme, der specifikt vil adressere forudfattede meninger og/eller fordomme og uberettiget forskelsbehandling, der er forbundet med højrisiko kunstig intelligente systemer, herunder biometriske systemer. Det vil foreslå specifikke krav, herunder til dokumentation, der vedrører kvaliteten af træningsdatasæt og testprocedurer til sporing og korrektion af forudfattede meninger og/eller fordomme. Disse krav vil tjene til tidligt at forhindre negative diskriminerende virkninger og muliggøre løbende overvågning og årvågenhed af overholdelse af eksisterende ligestillingslovgivning hele vejen igennem livet.

1.2 Fremme af inklusion og mangfoldighed på arbejdspladsen
Ud over forbuddet mod forskelsbehandling hjælper forskellige og inkluderende arbejdsmiljøer med at skabe lige muligheder på arbejdsmarkedet og forbedre forretningsresultaterne. Mangfoldighed og inklusion er afgørende for at stimulere nye ideer og fremme et innovativt, blomstrende samfund. For eksempel er der en dokumenteret sammenhæng mellem LGBTIQ-inklusion og afkast på aktiver, innovation og produktivitet [35].

Kommissionen promoverer mangfoldighedsledelse gennem EU-platformen for mangfoldighedscharter [36]. Underskriverne har vedtaget mangfoldigheds- og inklusionspolitikker, etableret interne LGBTIQ-netværk, tilbudt uddannelse af deres personale, fejret den internationale dag mod homofobi, transfobi, bifobi og interfobi (IDAHOT) og deltaget i nationale Pride-begivenheder. LGBTIQ-medarbejdere kan drage fordel af forbedret koordinering mellem EU-platformen, nationale mangfoldighedscharter og individuelle virksomheder. Kommissionen vil fortsat fremme oprettelsen af nationale mangfoldighedscharter og engagere sig i specifikke bestræbelser på at fremme LGBTIQ-lighed gennem dedikeret handling inden for rammerne af EU’s platform for mangfoldighedscharter.

Kommissionen vil fremme brugen af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) [37] til at forbedre den socioøkonomiske stilling for de mest marginaliserede LGBTIQ-personer og udvikle initiativer, der fokuserer på specifikke grupper såsom homoseksuelle, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og interkønnede. Kommissionen vil indsamle beviser vedrørende hindringerne for fuld lighed i beskæftigelse, men også på andre områder, såsom social beskyttelse. Dette arbejde vil indgå i vejledning for medlemsstater og virksomheder om forbedring af transpersoner og interkønnede personers deltagelse på arbejdsmarkedet. Kommissionen vil fremme udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne og levere pålidelige og sammenlignelige data på dette område med FRA-støtte. Kommissionen vil fortsat støtte foranstaltninger under ligestillingsstrategien [38] med det formål at forbedre kvinders socioøkonomiske stilling, herunder dem, der er relevante for LBTIQ-kvinder [39].

Sociale virksomheder og den sociale økonomi som helhed kan være i frontlinjen i kampen mod diskrimination mod LGBTIQ. De kan udvikle specifikke programmer, uddannelse og ordninger, der fører til øget inklusion af LGBTIQ-personer. I 2021 vil Kommissionen offentliggøre en europæisk handlingsplan for social økonomi, der vil fremme udviklingen af disse virksomheder og organisationer og behandle, hvordan man bedre kan inkludere specifikke marginaliserede grupper i samfundet, herunder LGBTIQ-personer.

Kommissionen vil være et godt eksempel som arbejdsgiver. Inden for rammerne af sin nye strategi for menneskelige ressourcer vil den fortsat stræbe efter et fuldt inkluderende arbejdsmiljø, der især giver mere målrettet støtte og vejledning til LGBTIQ-medarbejdere samt forbedrer anvendelsen af kønsinkluderende sprog i al kommunikation. Kommissionen opfordrer de andre EU-institutioner til at tage skridt til at fremme mangfoldighed og inkludering på deres respektive arbejdspladser.

1.3 Bekæmpelse af ulighed inden for uddannelse, sundhed, kultur og sport
Kommissionen vil støtte fremme af udveksling af bedste praksis mellem medlemsstater og eksperter for at sikre en sikker og inkluderende uddannelse for alle børn, unge og voksne. For eksempel vil en ny ekspertgruppe [40], der udvikler forslag til strategier til at skabe støttende læringsmiljøer for grupper med risiko for underpræstation og støtte trivsel i skolen, behandle kønsstereotyper inden for uddannelse, mobning og seksuel chikane. Derudover vil Kommissionens kommende og omfattende strategi for børns rettigheder sikre individuel adgang til rettigheder, beskyttelse og tjenester også for LGBTIQ-børn. At fremme en mere inkluderende uddannelse er i alle studerendes og borgernes interesse, og det hjælper til at bekæmpe stereotyper og at opbygge et mere retfærdigt samfund for alle.

Forskning på tværs af intersektionelle erfaringer fra LGBTIQ-personer, som dem, der er ældre eller handicappede, mangler ofte. Horizon Europe vil støtte kønsstudier og intersektionel forskning, der er relevant for LGBTIQ-personer, herunder om sundhed. Kommissionen vil formidle forskningsresultaterne, inklusiv disses henstillinger og politiske retningslinjer, og organisere en EU-konference via EU’s sundhedspolitiske platform. Kommissionen vil også foreslå, at styringsgruppen for fremme og forebyggelse (SGPP) overvejer valideret sundhedsrelateret god praksis på dette område, som kan gennemføres af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne vil blive opfordret til at tilrettelægge uddannelse af sundhedspersonale for at øge opmærksomheden på bøsser, biseksuelle mænd, lesbiske, biseksuelle kvinder; interkønnede og transpersoner for at undgå diskrimination og stigmatisering i adgangen til sundhedsydelser. Uddannelsesmaterialet fra HEALTH4LGBTI-projektet [41] vil blive videreformidlet og tilbudt medlemsstaterne. Kommissionen vil tilskynde til og lette medlemsstaternes udveksling af bedste praksis for at tackle de mentale sundhedsproblemer, som et betydeligt antal LGBTIQ-personer står over for.

Kønsdysfori og andre kategorier er blandt de vigtigste drivkræfter for negativ eller fjendtlig holdning til LGBTIQ-personer i mange samfund. Især kan de føre til udelukkelse og stigmatisering af enhver, der ikke overholder faste normer/billeder af kvinder og mænd, såsom ikke-binære og queer mennesker. Medie-, kultur- og sportssektoren er stærke værktøjer, der ændrer holdninger og udfordrer kønsdysfori og andre kategorier.

Kommissionen vil støtte projekter, der bruger kulturelle udtryk til at tackle diskrimination, opbygge tillid og accept og fremme fuld inddragelse af LGBTIQ-personer. Kommissionen vil styrke hensynet til LGBTIQ-ligestilling i relevante beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsinitiativer (især dem vedrørende mentale sundhedsinitiativer og HIV/AIDS-forebyggelse) og EU-finansierede programmer (f.eks. EU4Health [b] og Erasmus+ [c]). Det fremtidige Europas kræftplan vil tage højde for situationen for sårbare grupper, herunder LGBTIQ-personer. Projekter, der takler intersektionel diskrimination og ulighed, der opleves af LGBTIQ-personer; personer, der behandles forskelligt på en uretfærdig måde; og andre kønslige stereotyper, kan finansieres gennem programmet “Citizens, Equality, Rights and Values” [42]

Erasmus+ finansierer projekter, der hjælper med at muliggøre og styrke unge mennesker, der står over for diskrimination på grund af deres køn eller seksuelle orientering og andre sociale hindringer. Ligeledes kan the European Solidarity Corps fremme solidaritetsaktiviteter rettet mod tackling af racisme og diskrimination og udvide deltagelsen. I den nye programmeringsperiode vil der blive lagt særlig vægt på inklusion, lighed og mangfoldighed i programmerne Erasmus+ og European Solidarity Corps. Det vil fastlægge en mangesidet tilgang til at gøre programmet mere inkluderende og forbedre opsøgningen af personer med færre muligheder, herunder gennem indførelse af mere fleksible og tilgængelige formater; støtteforanstaltninger for at hjælpe med at forberede og ledsage deltagerne; og økonomiske foranstaltninger til at tackle de barrierer, som underrepræsenterede grupper står over for ved deltagelse i programmerne.

1.4 Opretholdelse af rettighederne for LGBTIQ-ansøgere til international beskyttelse
Det fælles europæiske asylsystem adresserer den specifikke situation og behovene hos sårbare (herunder LGBTIQ), der ansøger om international beskyttelse [43]. Kommissionen har fremsat forslag til reform af det fælles europæiske asylsystem ved at gøre det mere modstandsdygtigt og effektivt under overholdelse af sådanne ansøgeres beskyttelsesbehov [44].

Kommissionen vil fremme udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne om at imødekomme behovene hos LGBTIQ-ansøgere om international beskyttelse med fokus på:

vordan man garanterer sikre og passende modtagelsesforhold, herunder indkvartering, for LGBTIQ-ansøgere om international beskyttelse
beskyttelsesstandarder, der gælder i forbindelse med deres tilbageholdelse (hvor det er relevant) og
hvordan man forhindrer, at behandlingen af deres ansøgninger bliver påvirket af anti-LGBTIQ-diskrimination og/eller stereotyper.

The European Asylum Support Office [d] vil forbedre uddannelsen af myndighedspersoner og tolke for at sikre, at undersøgelsen af LGBTIQ-personers ansøgninger om international beskyttelse ikke påvirkes af stereotyper og er i overensstemmelse med international/EU-lovgivning og andre relevante instrumenter [45].

I drøftelser med medlemsstaterne om asyl- og migrationsfondens finansieringsprioriteter vil Kommissionen fremhæve behovet for at opbygge kapacitet til at opretholde rettighederne for ansøgere om international beskyttelse og andre migranter.

Europa-Kommissionen vil sikre synergi ved gennemførelsen af LGBTIQ-ligestillingsstrategien og EU’s handlingsplan for integration og inklusion. Et af de grundlæggende principper i den nye handlingsplan vil være “Inklusion for alle”. Det vil tage højde for de problemer, der opstår som følge af intersektion mellem indvandrerstatus og andre faktorer af diskrimination såsom seksuel orientering og køn.

Nøgleaktioner fra Europa-Kommissionen:

rnden 2022 at foreslå, at enhver lovgivning, der følger op på den kommende rapport om gennemførelsen af the Employment Equality Directive [e], især for at styrke ligestillingsorganernes rolle,
sikre passende beskyttelse af sårbare (herunder LGBTIQ) ansøgere inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem og dets reform,
sikre støtte til LGBTIQ-lighed i aktion under Asyl- og Migrationsfonden,
støtte sundhedsforskning af relevans for LGBTIQ-personer, herunder transpersoner og interkønnede gennem Horizon Europe [f].

Europa-Kommissionen vil støtte medlemsstaterne til:

at sikre juridisk beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering, kønsidentitet/kønsudtryk og kønskarakteristika på forskellige områder,
at forbedre sikker og inkluderende uddannelse til LGBTIQ-børn og unge,
at forholde sig til LGBTIQ-ansøgeres specifikke behov for international beskyttelse samtidig med, at der sikres sikker modtagelses-, tilbageholdelses- og opholdsbetingelser, og
at forbedre uddannelsen af myndighedspersoner og tolke, der behandler asylansøgninger fra LGBTIQ-personer.

2. SIKRING AF LGBTIQ-PERSONERS SIKKERHED
38 % af LGBTI-personer har oplevet hadmotiveret chikane for at være LGBTI i de sidste 12 måneder forud for undersøgelsen.
22 % af interseksuelle har oplevet et fysisk og/eller seksuelt overgreb for at være interkønnet inden for de sidste 5 år.
Kun 21 % af LGBTI-ofre for hadmotiveret fysisk eller seksuel vold inden for de sidste 5 år anmeldte det til en organisation, herunder politikker og ligestillingsorganer.

Enhver har ret til sikkerhed, det være sig hjemme, offentligt eller online. LGBTIQ-personer lider uforholdsmæssigt meget af hadforbrydelse, hadefuld tale og vold [46]. For at bekæmpe online hadefuld tale indgik Kommissionen i 2016 en aftale med IT-virksomheder om en frivillig adfærdskodeks [47]. Evalueringer af implementeringen af koden viser, at seksuel orientering er den mest rapporterede grund til hadefuld tale (33,1 %) [48]. COVID-19-krisen har ført til endnu højere niveauer af had, vold og diskrimination af LGBTIQ-personer og polariseringen af samfundet som helhed [49].

Samtidig er underrapportering af hadforbrydelser til politiet eller andre organisationer fortsat et alvorligt problem, der skyldes manglende tillid til retshåndhævelse, frygt for LGBTIQ-fobiske reaktioner [50], eller når et offer for en forbrydelse eller et overgreb holdes helt eller delvist ansvarlig, for det de har været udsat for, og den krænkelse der er begået mod dem, tidligere negative erfaringer i kontakter med politiet eller forventning om, at de ikke foretager sig noget.

Rettigheder forkæmpere står over for trusler, og fredelige marcher mødes med had. Alt for ofte bliver LGBTIQ-personer misbrugt som syndebukker i politisk diskurs, inklusiv under valgkampagner. Beslutninger om en “LGBT-fri zone” sigter mod at nægte LGBTIQ-samfundet grundlæggende rettigheder og friheder. Mærkning af LGBTIQ som en “ideologi” spredes i online og offline kommunikationer [51], og det samme gælder for løbende kampagne mod den såkaldte “kønsideologi”. LGBTIQ-fri zoner er meneskefrie zoner, og de har ingen plads i vores Union.

2.1 Styrkelse af den juridiske beskyttelse af LGBTIQ-personer mod hadkriminalitet, hadefuld tale og vold
Juridisk beskyttelse mod anti-LGBTIQ hadforbrydelse og hadefuld tale varierer betydeligt mellem medlemsstaterne [52]. Gennem EU’s højtstående gruppe om bekæmpelse af racisme fremmedhad og andre former for intolerance [g] vil Kommissionen organisere målrettede drøftelser med nationale myndigheder og civilsamfundet for at udveksle bedste praksis med hensyn til gennemførelse af national lovgivning på disse områder.

EU har vedtaget lovgivning, der kriminaliserer hadkriminalitet og hadefuld tale baseret på racisme og fremmedhad [53], men der er ingen specifik sanktion på EU-niveau for anti-LGBTIQ-hadefuld tale og hadkriminalitet. Som et første vigtigt skridt i 2021 vil Kommissionen forelægge et initiativ til at udvide listen over ”EU-forbrydelser” i artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til at omfatte hadforbrydelse og hadefuld tale, herunder når de er målrettet mod LGBTIQ-personer.

Kommissionen vil også tage skridt til at tackle kønsbaseret vold, som annonceret i ligestillingsstrategien. Programmet ‘Citizens, Equality, Rights and Values’ forventes at finansiere projekter, der har til formål at forebygge og bekæmpe anti-LGBTIQ-hadforbrydelse, hadefuld tale og vold, mens Justice-programmet vil give finansieringsmuligheder til at fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer.

2.2 Styrkelse af foranstaltninger til bekæmpelse af anti-LGBTIQ online hadefuld tale, falsk information
Kommissionen vil foreslå en lov om digitale tjenester inden udgangen af 2020. Selv om forslaget ikke vil definerer, hvad der betragtes som ulovlig tale, sigter det mod at handle mere effektivt mod alle typer af ulovligt indhold, der bringes på forskellige typer platforme, og sikre respekt for grundlæggende rettigheder, herunder ytringsfrihed. Kommissionen vil også udvide sit engagement og samarbejde med it-virksomheder og platforme, herunder i forbindelse med gennemførelsen af adfærdskodeksen.

Kommissionen vil sikre den korrekte gennemførelse og en streng anvendelse af det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester [h], som styrker beskyttelsen mod indhold, der tilskynder til had eller vold, og forbyder audiovisuel kommerciel kommunikation, der inkluderer eller fremmer enhver forskelsbehandling, herunder på grund af køn og seksuel orientering. I 2020 vil Kommissionen vedtage en europæisk handlingsplan for demokrati for at tackle centrale problemer, herunder bekæmpelse af falsk information, beskyttelse mod ekstern indblanding og manipulation ved valg, mediefrihed og pluralisme.

2.3 Rapportering af anti-LGBTIQ hadkriminalitet og udveksling af god praksis
Kommissionen vil fortsætte med at fremme et sikkert miljø, hvor LGBTIQ-ofre kan rapportere kriminalitet og bedre beskyttelse og støtte til ofre for kønsbaseret vold, vold i hjemmet og anti-LGBTIQ-hadkriminalitet. EU-strategien om ofres rettigheder (2020-2025) [54] vil hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at offerstøttetjenester, herunder sikre huse, er ledige og tilgængelige for LGBTIQ-personer. Kommissionen vil også fremme integreret og målrettet støtte til ofre med særlige behov, herunder LGBTIQ-ofre for hadkriminalitet, gennem EU-finansieringsmuligheder.

Kommissionen vil fortsætte med at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre fuld og korrekt gennemførelse af direktivet om ofrenes rettigheder efter opfølgning på gennemførelsesrapporten fra maj 2020 [55]. Kommissionen vil øge opmærksomheden på ofrenes rettigheder gennem en EU-dækkende kommunikationskampagne og lette udvekslingen af god praksis (såsom oprettelse af “regnbue-lokaler” på lokale politistationer [56]).

Gennem tættere samarbejde med EU-agenturet for uddannelse i retshåndhævelse (CEPOL) og med Europarådet, medlemsstaterne og civilsamfundet i en ny arbejdsgruppe om uddannelse i hadkriminalitet og kapacitetsopbygning til retshåndhævelse vil Kommissionen støtte træning for at hjælpe retshåndhævende personale med at identificere og registrere LGBTIQ-fobisk partiskhed og øge rapportering af kriminalitet.

2.4 Beskyttelse og fremme af LGBTIQ-personers kropslige og mentale sundhed
Skadelig praksis såsom ikke-vital kirurgi og medicinsk indgreb på interkønnede spædbørn og unge uden deres personlige og fuldt informerede samtykke (interkønnet kønslemlæstelse) [57], tvunget medicinsk behandling af transpersoner og konverteringsmetoder rettet mod LGBTIQ-personer [58] kan have alvorlige kropslige og mentale sundhedsmæssige konsekvenser. Kommissionen vil fremme medlemsstaternes udveksling af god praksis for at afslutte denne praksis. Tvungen abort og tvungen sterilisering og anden skadelig praksis mod kvinder og piger er former for kønsbaseret vold og alvorlige krænkelser af kvinders og børns rettigheder. Kommissionen vil også medtage et intersektionelt perspektiv i henstillingen om skadelig praksis mod kvinder og piger, der blev omtalt i “Gender equality strategy 2020-2025”.

Nøgleaktioner fra Europa-Kommissionen:

forelægge et initiativ i 2021 om at udvide listen over “EU-forbrydelser” (artikel 83 i TEUF) til også at omfatte hadforbrydelse og hadefuld tale herunder, når de er målrettet mod LGBTIQ-personer,
give finansieringsmuligheder for initiativer, der sigter mod at bekæmpe hadforbrydelse, hadefuld tale, vold og skadelig praksis mod LGBTIQ-personer (programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”) og fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer (‘Justice ‘program),give finansieringsmuligheder for initiativer, der sigter mod at bekæmpe hadforbrydelse, hadefuld tale, vold og skadelig praksis mod LGBTIQ-personer (programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”) og fremme rettighederne for ofre for kriminalitet, herunder LGBTIQ-personer (‘Justice ‘program),
fremlægge en anbefaling om forebyggelse af skadelig praksis mod kvinder og piger.

Europa-Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i at:

udveksle bedste praksis for beskyttelse mod hadefuld tale og hadforbrydelse mod LGBTIQ-personer,
forbedre uddannelse og kapacitetsopbygning til retshåndhævelse for bedre at identificere og registrere LGBTIQ-fobiske partiskhed og øge anmeldelse af kriminalitet.

3. Bygge LGBTIQ INKLUSIVE SAMFUND
53 % af LGBTI-personer er næsten aldrig eller sjældent åbne for at være LGBTI.
21 medlemsstaterne anerkender par af par af samme køn, mens 15 medlemsstater tillader par af samme køn at adoptere
Juridisk kønsskifte baseret på eget valg gælder i 4 medlemslande.

Charteret om grundlæggende rettigheder nedfælder retten til respekt for privatliv og familieliv såvel som børns ret til beskyttelse og omsorg, som er nødvendigt for deres velbefindende. Der er en bred vifte af familiemodeller i EU, inklusiv regnbuefamilier med et eller flere LGBTIQ-medlemmer. På grund af forskelle i familieretten i medlemsstaterne kan familiebånd muligvis ophøre med at blive anerkendt, når regnbuefamilier krydser EU’s indre grænser. Denne situation er blevet forværret af COVID-19-restriktionerne. Nogle regnbuefamilies vanskeligheder med at få deres dokumenter og forhold anerkendt juridisk har ført til yderligere problemer under pandemien, da lande lukkede deres grænser. I nogle tilfælde er folk på grund af restriktionerne blevet afvist ved grænserne og dermed forhindret i at slutte sig til deres familier under indespærring [59].

Ofte anerkendes transpersoner, ikke-binære og interkønnede personer ikke i love eller i praksis, hvilket resulterer i juridiske vanskeligheder for både deres privatliv og familieliv, herunder situationer i forbindelse med krydsningen af grænser.

3.1 Sikring af rettigheder for LGBTIQ-personer ved krydsning af grænser
EU-lovgivningen om fri bevægelighed, især direktivet om fri bevægelighed [60], anerkender alle EU-borgeres og deres familiemedlemmer herunder registrerede partnere og regnbuefamiliers ret til frit at bevæge sig og opholde sig i EU [61].

Kommissionen vil fortsat sikre en korrekt anvendelse af lovgivningen om fri bevægelighed, herunder at adressere specifikke vanskeligheder, der forhindrer LGBTIQ-personer og deres familier i at nyde deres rettigheder. Dette inkluderer dedikerede dialoger med medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af Coman-dommen, hvor EU-Domstolen præciserede, at udtrykket “ægtefælle” som anvendt i direktivet om fri bevægelighed gælder også for partnere af samme køn [62]. Om nødvendigt vil Kommissionen tage retslige skridt.

For at forbedre retssikkerheden for EU-borgere, der gør brug af deres ret til fri bevægelighed, og for at sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af lovgivningen om fri bevægelighed i hele EU, vil Kommissionen gennemgå retningslinjerne fra 2009 om fri bevægelighed i 2022. De reviderede retningslinjer vil afspejle familiernes mangfoldighed og dermed bidrage til at lette udøvelsen af fri bevægelsesrettigheder for alle familier, herunder regnbuefamilier [60]. Kommissionen vil fortsat indsamle beviser for de problemer, der i virkeligheden opleves af LGBTIQ-personer og deres familier i grænsekrydsende situationer.

Materiel familieret hører under medlemsstaternes kompetence. EU-lovgivning om familieret gælder i sager om grænsekrydsning eller sager med problemer under grænsekrydsning, og det dækker LGBTIQ-personer. Det inkluderer regler, der letter medlemsstaternes anerkendelse af hinandens domme om skilsmisse, forældremyndighedsindehaveres ansvar og rettigheder (herunder forældremyndighed og samværsret), underhold (for par og børn), ejendom, der ejes i forbindelse med ægteskab og registrerede partnerskaber og arvespørgsmål (for par og børn).

Kommissionen vil sikre den strenge familieret over for regnbuefamilier i forbindelse med grænsekrydsning ved at styrke sit fokus på denne gruppe i overvågningen af dens gennemførelse.

3.2 Forbedring af den juridiske beskyttelse af regnbuefamilier i grænsekrydsende situationer
Den nationale lovgivning i over halvdelen af medlemsstaterne indeholder bestemmelser, der gælder for regnbueforældre. På trods af gældende EU-lovgivning, som fortolket af Domstolen, er der undertiden alligevel risiko for, at børn skilles fra deres LGBTIQ-forældre, kan det have indvirkning på børnenes rettigheder [64]. Gifte og registrerede partnere kan også opleve vanskeligheder ved at rejse og flytte til en anden medlemsstat.

Kommissionen vil presse på for gensidig anerkendelse af familieforhold i EU. Hvis man er forælder i et land, er man forælder i alle lande. I 2022 vil Kommissionen foreslå et horisontalt lovgivningsinitiativ til støtte for medlemsstaternes gensidige anerkendelse af forældreskab, f.eks. at anerkendelse af forældreskab i en medlemsstat, anerkendes som gyldigt i en anden medlemsstat.

Derudover vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaternes bestræbelser på at opretholde respekten for regnbuefamiliens rettigheder som nedfældet i EU-charteret om grundlæggende rettigheder (især retten til privatliv og familieliv og barnets rettigheder), som gælder ved implementering af EU-lovgivning. Kommissionen vil undersøge mulige foranstaltninger til støtte for gensidig anerkendelse af ægtefæller af samme køn og registrerede partneres juridiske status i grænsekrydsende situationer.

3.3 Forbedring af anerkendelse af transpersoner, ikke-binære og interkønnedes identiteter
Krav, der gælder for enkeltpersoner, der ønsker at ændre deres lovlige køn, varierer væsentligt fra medlemsstat til medlemsstat. I de senere år har et stigende antal medlemsstater markant ændret deres lovgivning om kønsanerkendelse i retning af en model med personlig selvbestemmelse. Andre opretholder en række krav at anerkende af transpersoner og ikke-binære personers køn. Disse krav er muligvis ikke forholdsmæssige og kan i tilfælde af kirurgi [65] og sterilisering [66].være en krænkelse af de menneskerettighedsstandarder, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har besluttet.

Kommissionen vil fremme udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne om, hvordan man indfører tilgængelig, lovlig kønsanerkendelse og -procedurer baseret på selvbestemmelsesprincippet og uden aldersbegrænsninger.

Kommissionen vil indlede en tværsektoriel dialog med forskellige interessenter, herunder medlemsstater, virksomheder og sundhedspersonale for at øge opmærksomheden på transidentiteter og ikke-binære identiteter og interkønnede personer og tilskynde til inklusion i alle relevante handlinger og procedurer, inklusiv inden for Kommissionen.

3.4 Fremme af et aktivt miljø for civilsamfundet
Kommissionen vil yde støtte til at fremme et befordrende og bæredygtigt miljø for LGBTIQ-civilsamfundsorganisationer. Denne strategi henviser til de relevante EU-finansieringsprogrammer og deres finansieringsprioriteter for LGBTIQ-lighed. Det projektbaserede finansierede program “Citizens, Equality, Rights and Values” [i] i 2021-2027 vil øge små og mellemstore organisations finansieringsmuligheder og stille operationelle tilskud til rådighed for netværk, der fremmer LGBTIQ-lighed. EU-midlerne skal bidrage til opbygningen af et ikke-diskriminerende samfund og støtte Kommissionens bestræbelser på at sikre en union med ligestilling.

Derudover vil Kommissionen opretholde og tilskynde til en struktureret, åben dialog og høring af civilsamfundet inden for lovgivning og politikudformning, især for at drøfte gennemførelsen af strategien. Kommissionen vil fremme en dialog med medlemsstaterne, EU-agenturer, arbejdsmarkedets parter og den private sektor for at hjælpe med at informere om den videre udvikling af politikker til bekæmpelse af diskrimination af LGBTIQ-personer. Kommissionen vil fortsat øge opmærksomheden på behovet for LGBTIQ-lighed og ikke-diskrimination og deltage i offentlige begivenheder, der udgør milepæle for LGBTIQ-samfundet.

Unge spiller en kritisk rolle i opbygningen af inkluderende samfund. Sammen med medlemsstaterne indsamlede Kommissionen deres udtalelse gennem EU-ungdomsdialogprocessen, hvilket førte til 11 europæiske ungdomsmål [67], der (blandt andet) kalder på ligestilling mellem alle køn og på inkluderende samfund. Disse ungdomsmål afspejler unge europæers synspunkter og præsenterer en vision for et Europa, der sætter dem i stand til at udnytte deres fulde potentiale, samtidig med, at de hjælper med at reducere de hindringer, der forhindrer dem med færre muligheder i at deltage i det sociale og økonomiske liv.

Nøgleaktioner fra Europa-Kommissionen:

gennemgå 2009-retningslinjerne for fri bevægelighed i 2022 for at afspejle familiens mangfoldighed og bidrage til at lette udøvelsen af fri bevægelsesrettigheder for alle familier, herunder regnbuefamilier,
foreslå et horisontalt lovgivningsinitiativ om gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne,
undersøge mulige foranstaltninger til støtte for gensidig anerkendelse medlemsstaterne imellem af registreret partnerskab,
stille finansieringsmuligheder til rådighed, især gennem programmet “Citizens, Equality, Rights and Values”.

b>Europa-Kommissionen vil støtte medlemsstaterne i:

at indføre lovgivning og tilgængelige procedurer for kønsanerkendelse,
at forbedre inddragelsen af transpersoner, ikke-binære og interkønnede personer i relevant dokumentation, applikationer, undersøgelser og processer.
en streng anvendelse af retten til fri bevægelighed og EU-regler om familieret.

4. VÆRE LEDENDE I KRAVET OM LGBTIQ LIGESTILLING RUNDT I VERDEN
LGBTIQ-rettigheder er menneskerettigheder, og LGBTIQ-personer skal være i stand til til enhver tid fuldt ud at nyde deres rettigheder overalt.

Ikke desto mindre forbliver LGBTIQ-personers situation i forskellige dele af verden meget usikre, da de oplever alvorlige overtrædelser af deres rettigheder og misbrug uden adgang til domstolene. Mange møder diskrimination, chikane, forfølgelse, fængsling eller endda mord eller dødsstraf [68] – simpelthen for at være den, de er. Kommissionen og European External Action Service (EEAS) [j] er forpligtet til at beskytte dem og sætte dem i stand til at hævde deres rettigheder. LGBTIQ-personers situation varierer også betydeligt mellem landene. En skræddersyet tilgang er nødvendig for at maksimere virkningen af EU-støtte ved hjælp af alle vores værktøjer. EU fører politiske dialoger med partnerlande for at adressere diskriminerende love, politikker og praksis mod LGBTIQ-personer og afkriminalisere forhold mellem personer af samme køn og transidentiteter. Det vil være et godt eksempel at vise solidaritet og opbygge modstandsdygtighed i beskyttelsen og fremme af LGBTIQ-personers rettigheder rundt om i verden og bidrager til et globalt opsving, der giver alle mulighed for at trives socialt, økonomisk og politisk og efterlader ingen bagved.

Menneskerettighedsforkæmpere risikerer i stigende grad deres liv for at fremme LGBTIQ-lighed. Fjendtlige eller livstruende situationer tvinger ofte LGBTIQ-personer til at flygte fra deres oprindelseslande. Et stærkt engagement i at fremme og beskytte menneskerettighederne er kernen i alle EU’s aktiviteter. Det er vigtigt, at EU’s interne og eksterne aktioner på dette område er konsistente og gensidigt forstærkende. EU vil fremme sit globale lederskab inden for beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed for alle, herunder LGBTIQ-personer.

Uanset motiverne for deres asylansøgning udsættes LGBTIQ-asylansøgere ofte for yderligere farer ved ankomsten til EU og har behov, der kan afvige fra andre asylansøgeres [69].

4.1 Styrkelse af EU’s engagement i LGBTIQ-forhold i alle dets eksterne forbindelser
EU vil styrke sit engagement i LGBTIQ-forhold i sine eksterne forbindelser på både politisk og teknisk niveau. Det vil gøre en særlig indsats for at bekæmpe vold, had og diskrimination og sikre, at LGBTIQ-rettigheder opretholdes i partnerlande.

Med hensyn til kandidatlande og potentielle kandidater, herunder i forbindelse med tiltrædelsesforhandlinger og stabiliserings- og associeringsprocessen, vil Kommissionen presse på for LGBTIQ-lighed i den politiske dialog og støtte foranstaltninger til at tackle vold, had og diskrimination mod LGBTIQ-personer, herunder støtte til civile samfundsorganisationer gennem “Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA)” [k]. Kommissionen vil også støtte overvågning og dataindsamling af LGBTIQ-personers situation i regionen og fortsat overvåge og rapportere om deres situation i den årlige udvidelsespakke med landerapporter.

Kommissionen vil dele bedste praksis for at tackle diskrimination og fremme LGBTIQ-rettigheder uden for EU’s grænser gennem sit samarbejde og engagement med Europarådet, De Forenede Nationer og andre relevante internationale og regionale organer.

Handlingsplanen “2020-2024 Action Plan on human rights and democrac” om menneskerettigheder og demokrati [70] fornyer EU’s forpligtelse og opfordrer til handling til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling med et specifikt fokus på flere og krydsende former for forskelsbehandling. Handlingsplanen fordømmer diskriminerende love, politikker og praksis, herunder kriminalisering af forhold mellem personer af samme køn. EU vil tage skridt til LGBTIQ-lighed i internationale fora, opbygge internationale partnerskaber baseret på principperne om lighed og ikke-diskrimination og regelmæssigt indgå med partnerlande i politiske og menneskerettighedsdialoger i tråd med sine retningslinjer for at fremme og beskytte LGBTI-personers menneskerettigheder [71] i tråd med dets menneskerettighedsretningslinjer for ikke-diskrimination i forbindelse med eksterne handlinger [72].

Lokale civilsamfundsorganisationer, der arbejder på frontlinjen for at fremme og beskytte LGBTIQ-rettigheder, støttes af EU-finansiering

Kommissionen vil fortsat støtte nationale, regionale og globale programmer til fordel for LGBTIQ-personerettighedsforkæmpere og deres organisationer. F.eks. ydes der støtte til at øge kapaciteten til:

at opbygge stærke bevægelser over hele kloden,
at styrke lokale, nationale og regionale menneskerettighedsinitiativer og
at danne regionale alliancer i lokale regioner, Afrika, Asien og Stillehavet, Latinamerika og Caribien.

EU vil fortsat tilbyde en hurtig reaktion for at beskytte individuelle LGBTIQ-rettighedsforkæmpere. Kommissionen vil fortsat bestræbe sig på at sikre, at humanitær bistand forbliver køns- og aldersfølsom tilpasses forskellige køn- og aldersgruppers behov (inklusive LGBTIQ-samfund/enkeltpersoner) og er i overensstemmelse med humanitære principper, herunder upartiskhed ( ikke-forskelsbehandling). Endelig vil EU’s handlingsplan 2021-2025 om ligestilling mellem kønnene og kvinders bemyndigelse i eksterne forbindelser (2021-2025 Action Plan on gender equality and women’s empowerment in external relations (GAP III) blandt andet bygge på princippet om intersektionalitet og fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i al deres mangfoldighed.

COVID-19-krisen har også forstærket diskrimination og vold mod LGBTIQ-personer uden for Europas grænser. I sit ‘Team Europe’ globale svar på COVID-19 af 8. april 2020 tog EU en menneskerettighedsbaseret tilgang med det formål at “opbygge bedre” og støtte mere retfærdige, mere inkluderende og bæredygtige samfund og gennemføre Agenda 2030 i princippet om at efterlade ingen [73]. EU prioriterer sundhedsmæssige og socioøkonomiske foranstaltninger, f.eks. at sikre, at støtte og vigtige sociale tjenester forbliver tilgængelige for alle og fortsat vil fremme og opretholde menneskerettigheder, lighed og ikke-diskrimination, anstændige arbejdsforhold, bekæmpelse af vold samt grundlæggende værdier i denne sammenhæng.

Nøgleaktioner fra Europa-Kommissionen:

gennemføre aktioner, der understøtter LGBTIQ-rettigheder i tråd med “2020-2024 Action Plan on human rights and democracy” [l] og med EU-retningslinjerne for at fremme og beskytte LGBTI-personers nydelse af alle menneskerettigheder,
sikre støtte til LGBTIQ-lighed i aktion under NDICI [m] og IPA [n]-fondene.

5. LEVERING AF STRATEGIEN: FULD BRUG AF EU-INITIATIVER
For at nå de mål, der er fastlagt i strategien, vil Kommissionen kombinere de målrettede aktioner, der er skitseret ovenfor, med forbedret ligestillingsintegrering. Kommissionen vil sikre, at bekæmpelse af forskelsbehandling, der påvirker LGBTIQ-personer, og fremme af lighed, integreres i alle EU-politikker, lovgivning og finansieringsprogrammer, både interne og eksterne. Dette vil blive lettet af EU’s allerførste ligestillingskommissær [o] og den dedikerede Task Force for Equality. [p]

Strategien vil blive implementeret ved hjælp af intersektionalitet som et tværgående princip: seksuel orientering, kønsidentitet kønsudtryk og/eller kønskarakteristika vil blive betragtet sammen med andre personlige egenskaber eller identiteter, såsom køn, race/etnisk oprindelse, religion/tro, handicap og alder. Dette princip tjener til at forklare den rolle, som intersektionalitet spiller i individers oplevelser af diskrimination og sårbarhed. LBTIQ kvinder kan opleve forskelsbehandling både som kvinder og som en LBTIQ-person. LGBTIQ-personer med handicap kan have yderligere vanskeligheder med at få støtte og information og med at deltage fuldt ud i LGBTIQ-samfundet og samfundet som helhed på grund af manglende tilgængelighed, som således forstærker deres eksklusion [74]. LGBTIQ-personer med handicap har brug for adgang til information om støtte og rettigheder i tilgængelige og alternative former og adgang til af LGBTIQ-mødesteder og støttende netværk.

Strategien adresserer også de uligheder, der er fremhævet af COVID-19-krisen uforholdsmæssigt har påvirket sårbare LGBTIQ-personer. Som en del af dette arbejde vil Kommissionen tilskynde medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som Next Generation EU [q] tilbyder for at afbøde den uforholdsmæssige virkning af krisen og fremme LGBTIQ-lighed. Derudover vil Europa-Kommissionen være parat til at hjælpe medlemsstaterne med at integrere ligestilling i udformningen og gennemførelsen af reformer gennem det tekniske supportinstrument. [75]

EU-finansiering er nøglen til at støtte gennemførelsen af EU-politikker i medlemsstaterne. EU-midler, der forvaltes af medlemsstaterne, skal være til gavn for alle EU-borgere uden nogen form for diskrimination på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. Gennem streng overvågning skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at EU-midler bidrager til ligestilling, og at alle EU-finansierede projekter overholder EU-lovgivningen, herunder traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder. Hvis projekter overtræder EU’s antidiskrimineringsregler, kan finansieringen suspenderes eller trækkes tilbage. Kommissionens forslag til en ny forordning om fælles bestemmelser [76] om regler for programmeringsperioden 2021-2027 indeholder en “aktiveringstilstand” [77] vedrørende chartret. Derudover skal medlemsstaterne opstille og anvende kriterier og procedurer for udvælgelse af projekter, der ikke er diskriminerende og tager hensyn til chartret.

Pålidelige og sammenlignelige ligestillingsdata vil være afgørende for at vurdere LGBTIQ-personers situation og effektivt tackle uligheder. Kommissionen vil opfordre Fundamental Right agency (FRA) og Institute for Gender Equality (EIGE) til fortsat at yde medlemsstaterne teknisk bistand og metodologisk støtte til udformning og gennemførelse af dataindsamlingsøvelser om LGBTIQ-personer, både om enkelte og flere samtidige grunde. Kommissionen vil også støtte FRA, EIGE og medlemsstaternes indsamling af detaljerede intersektionelle data, især ligestillingsdata fra undergruppen med højt niveau af ikke-forskelsbehandling, lighed og mangfoldighed.

Derudover vil Kommissionen tilrettelægge en rundbordsmøde nøglepersoner for at undersøge forhindringer i indsamling af data, der vedrører race eller etnisk oprindelse, og identificere stier til en mere harmoniseret tilgang, herunder til intersektionelle data for eksempel med hensyn til race eller etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Kommissionen (Eurostat) vil fortsætte sit arbejde med ligestillingsdata generelt ved, når det er relevant, at drøfte problemet direkte med medlemsstaterne på tekniske møder med nationale statistikere. Eurostat vil yde Kommissionens bistand med metodologisk støtte til at vurdere muligheden for at indsamle statistiske data om LGBTIQ-personer, der stilles til rådighed på frivillig basis af medlemsstaterne.

Et nyt Eurobarometer om forskelsbehandling i EU offentliggøres i 2023. Kommissionen vil også tilskynde FRA til at gennemføre en omfattende LGBTIQ-undersøgelse i 2024.

Medlemsstaterne opfordres til at bygge videre på eksisterende bedste praksis [78] og udvikle deres egne handlingsplaner for LGBTIQ-lighed. Målet er at øge beskyttelsen mod anti-LGBTIQ diskrimination, at sikre opfølgning på nationalt plan af de mål og aktioner, der er fastlagt i denne strategi, og at supplere dem med foranstaltninger til at fremme LGBTIQ-lighed inden for medlemsstaternes kompetenceområders. Kommissionen vil også fortsætte med at støtte og synliggøre byers bestræbelser på at indføre robuste inklusionspolitikker på lokalt plan, herunder gennem den årlige udpegelse af europæiske hovedstad med inklusion og mangfoldighed.

Ud over at gennemføre de nøgleaktioner, der er beskrevet i denne strategi, vil Kommissionen nedsætte en LGBTIQ-undergruppe for ligestilling under højt niveau gruppen om ikke-diskrimination, lighed og mangfoldighed for at støtte og overvåge fremskridt i medlemsstaterne, herunder med hensyn til udviklingen af nationale handlingsplaner for LGBTIQ-lighed. Kommissionen organiserer regelmæssige møder på politisk og ekspertniveau med civilsamfundet og medlemsstaterne og vil deltage Europa-Rådets arbejdet med regeringsnetværk for LGBTI-kontaktpunkter. Kommissionen vil regelmæssigt overvåge gennemførelsen af de aktioner, der præsenteres i denne strategi, og forelægge en midtvejsevaluering i 2023.

Nøgleaktioner fra Europa-Kommissionen:

vurdere og overvåge opfyldelsen af den aktivering betingelse relateret til chartret om grundlæggende rettigheder, som beskrevet i Kommissionens forslag til en ny Common Provisions Regulation (CPR),
overvåge gennemførelsen af EU-finansierede programmer for at sikre, at de respekterer ligestillingsprincipper og overholder EU-lovgivningen, herunder traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder, og
opfordrer FRA og EIGE til fortsat at yde medlemsstaterne teknisk bistand og metodologisk støtte til udformning og gennemførelse af dataindsamlingsøvelser om LGBTIQ-personer.

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne til:

at udvikle nationale planer for LGBTIQ-lighed.

6. KONKLUSION: SAMARBEJDE OM LGBTIQ-LIGESTILLING
Denne strategi er baseret på en vision om et Europa, hvor personer i al deres mangfoldighed er lige – hvor de er frie til at forfølge deres liv uanset deres seksuelle orientering, kønsidentitet, udtryk eller kønskarakteristika.

Mens Europa har gjort fremskridt trin for trin de seneste år, markerer denne LGBTIQ-ligestillingsstrategi en ny fase i vores bestræbelser på at fremme lighed for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner, ikke-binære, interkønnede og queer personer med fortsat fokus på prioriterede områder. Derudover understreger strategien behovet for at integrere et LGBTIQ-ligestillingsperspektiv i alle EU-politikker såvel som i EU-finansieringsprogrammer.

Bekæmpelse af ulighed i EU er et fælles ansvar, det kræver fælles indsats og handling på alle niveauer. EU-institutioner og agenturer, medlemsstater, herunder regionale og lokale myndigheder, ligestillingsorganer, civilsamfundet og virksomheder skal styrke deres engagement for at nå strategiens mål.

Alle institutioner bør opstille en klar forpligtelse til at forfølge en fælles strategi. Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet til at forny sit tilsagn og støtte gennemførelsen af strategien og Rådet til at vedtage konklusionerne som opfølgning på strategien. Kommissionen opfordrer Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at fremme dialogen med lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, om hvordan man kan fremme LGBTIQ-lighed. Gennem regelmæssige undersøgelser, teknisk bistand og metodologisk støtte til medlemsstaterne vil Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling fortsat støtte LGBTIQ-lighed.

Diskrimination, vold og had mod LGBTIQ-personer er i modstrid med de grundlæggende værdier i Den Europæiske Union og skal fjernes. Sammen kan vi nedbryde barrierer for LGBTIQ-lighed og gøre klare fremskridt inden 2025 mod et EU, hvor LGBTIQ-personer i al deres mangfoldighed er sikre og har lige muligheder for at deltage fuldt ud i samfundet og dermed nå deres fulde potentiale.

* * *
Noter

[Retur] See in particular Article 2 of the Treaty on European Union and Article 23 of the Charter of Fundamental Rights. The latter was the first international human-rights charter to explicitly prohibit discrimination on the grounds of ‘sexual orientation’.
[Retur] LGBTIQ people are people:
-who are attracted to others of their own gender (lesbian, gay) or any gender (bisexual);
-whose gender identity and/or expression does not correspond to the sex they were assigned at birth (trans, non-binary);
-who are born with sex characteristics that do not fit the typical definition of male or female (intersex); and
-whose identity does not fit into a binary classification of sexuality and/or gender (queer).
[Retur] European Commission, Final Report 2015-2019 on the List of actions to advance LGBTI equality (15 May 2020).
[Retur] Austria, Belgium, Croatia, Cyprus, Czechia, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Luxembourg, Malta, the Netherlands, Portugal, Slovenia, Spain, Sweden.
[Retur] Denmark, Ireland, Luxembourg, Malta.
[Retur] FRA, EU-LGBTI II – A long way to go for LGBTI equality (14 May 2020) (FRA, second LGBTI survey).
[Retur] ILGA-Europe found that confinement measures put LGBTIQ people at a higher risk of domestic violence or abuse, and the precarious job and housing situation and lower health outcomes of many LGBTIQ people make them more vulnerable to COVID-19 and its socioeconomic impact (COVID-19 and specific impact on LGBTI people and what authorities should be doing to mitigate impact, 2020)
[Retur] United Nations Office of the High Commissioner for Human Rights, COVID-19 and the human rights of LGBTI people.
[Retur] Special Eurobarometer 493: Discrimination in the European Union, October 2019.
[Retur] FRA, Challenges facing civil society organisations working on human rights in the EU (29 January 2018).
[Retur] According to Article 10 of the Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU), when ‘defining and implementing its policies and activities, the Union shall aim to combat discrimination based on sex, racial or ethnic origin, religion or belief, disability, age or sexual orientation’. The European Institute for Gender Equality defines ‘intersectionality’ as an ‘analytical tool for studying, understanding and responding to the ways in which sex and gender intersect with other personal characteristics/identities, and how these intersections contribute to unique experiences of discrimination’. This definition applies equally to any form of discrimination.
[Retur] Joint Non-Paper of 19 Member States (December 2018).
[Retur] Report on the EU Roadmap against homophobia and discrimination on grounds of sexual orientation and gender identity (2013/2183(INI)) (8 January 2014).
[Retur] These initiatives include: the EU Strategy on victims’ rights (COM(2020)258), the Gender equality strategy 2020-2025 (COM(2020)152), the Strategic EU Framework for Roma equality inclusion and participation (COM(620)2020), the European Pillar of Social Rights ; the EU anti-racism action plan 2020-2025 (COM(2020)565), the Strategy on the rights of persons with disabilities (planned for Q1 2021), the Strategy on the rights of the child (planned for Q1 2021) and the Strategy on combating antisemitism (planned for Q4 2021).
[Retur] UNESCO, Out in the open: education sector responses to violence based on sexual orientation and gender identity/expression (2016); NESET II, How to prevent and tackle bullying and school violence (2016).
[Retur] European Commission, Legal gender recognition in the EU: The journeys of trans people towards full equality (June 2020).
[Retur] LGBTI people are particularly at risk of encountering homelessness, as 4% of trans and intersex respondents indicated that they slept rough or in a public space at least once (FRA, second LGBTI survey).
[Retur] See for example: https://www.feantsa.org/en/newsletter/2017/09/28/autumn-2017?bcParent=27.
[Retur] https://www.ilga-europe.org/sites/default/files/COVID19%20_Impact%20LGBTI%20people.pdf
[Retur] LGBTIQ people are at a higher risk of developing certain types of cancer at a younger age or of experiencing mental distress, including suicidal ideation and suicide, and are more likely to be dissatisfied with the healthcare they receive (European Commission, June 2017)
[Retur] For instance, as compared with the population as a whole, higher proportions of LGBTIQ people are unemployed and in precarious jobs, and have access to very limited and unstable financial resources. The crisis has exacerbated the situation, shedding light on the vulnerability of people in precarious jobs and housing conditions. Due to discrimination, stigma and this lower socio economic status, LGBTIQ people have significantly lower health outcomes, often linked with lower access to comprehensive health insurance, and are therefore more vulnerable to the virus (ILGA-Europe, COVID-19 impact).
[Retur] Gender reassignment’ is the term that was in use at the time that the decisions in P., Richards , and Case C-117/01, K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health, 07.01.2004, ECLI:EU:C:2004:7 were communicated by the CJEU.
[Retur] Council Directive 2000/78/EC of 27 November 2000 establishing a general framework for equal treatment in employment and occupation (OJ L 303, 2.12.2000, p. 16).
[Retur] CJEU Case C 507/18, NH v Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI – Rete Lenford, 23.04.2020, ECLI:EU:C:2020:289.
[Retur] This report will be presented jointly with the report on Council Directive 2000/43/EC of 29 June 2000 implementing the principle of equal treatment between persons irrespective of racial or ethnic origin.
[Retur] Commission Recommendation (EU) 2018/951 on standards for equality bodies (OJ L 167, 04.07.2018, p. 28).
[Retur] Directive 2006/54/EC on the implementation of the principle of equal opportunities and equal treatment of men and women in matters of employment and occupation (OJ L 204, 26.7.2006, p. 23).
[Retur] CJEU Case C 13/94, P v S and Cornwall County Council, 30.04.1996, ECLI:EU:C:1996:170.
[Retur] Council Directive 2004/113/EC implementing the principle of equal treatment between men and women in the access to and supply of goods and services (L 373, 21.12.2004, p. 37).
[Retur] CJEU Case C-423/04, Sarah Margaret Richards v Secretary of State for Work and Pensions, 27.04.2006, ECLI:EU:C:2006:256.
[Retur] Proposal for a Council Directive on implementing the principle of equal treatment between persons irrespective of religion or belief, disability, age or sexual orientation, COM/2008/0426 final.
[Retur] See ILGA-Europe Rainbow Map and Index 2020.
[Retur] European Commission, Trans and intersex equality rights in Europe – a comparative analysis (November 2018); Council of Europe Commissioner for Human Rights, Human rights and intersex people (April 2015).
[Retur] Keyes, O. (2018), ‘The misgendering machines: trans/HCI implications of automatic gender recognition’, Proceedings of the ACM on Human-Computer Interaction, 2(CSCW), 88. https://doi.org/10.1145/3274357 , as cited in upcoming publication: European Commission, Directorate General for Research and Innovation (2020) Gendered Innovations: How inclusive analysis contributes to research and innovation
[Retur] See, for example, Li, F., Nagar, V. (2013), ‘Diversity and performance’, Management Science 59, pp. 529 544; Shan, L., Fu, S., Zheng, L. (2016), ‘Corporate sexual equality and firm performance’, Strategic Management Journal 38(9), pp. 1812-1826; and Gao, H., & Zhang, W. (2016), ‘Employment non discrimination acts and corporate innovation’, Management Science 63(9), pp. 2982-2999.
[Retur] It is currently composed of 26 national diversity charters representing a network of around 12,000 organisations with over 16 million employees.
[Retur] Equal opportunities and non-discrimination have to be promoted under the European Social Fund Plus throughout the preparation, implementation, monitoring and evaluation of the programmes. Member States shall also support specific targeted actions to promote these principles.
[Retur] European Commission, A Union of Equality: Gender Equality Strategy 2020-2025, 5.3.2020, COM(2020) 152 final.
[Retur] Action to tackle the gender pay gap may be particularly relevant for LBTIQ households.
[Retur] This expert group is an initiative included in the Communication on Achieving the European Education Area by 2025 (COM(2020)625 final).
[Retur] https://ec.europa.eu/health/social_determinants/projects/ep_funded_projects_en#fragment2.
[Retur] Other EU programmes, such as the Aid Programme for the Turkish Cypriot community, are also actively supporting projects tackling discrimination and exploitation of LGBTIQ people.
[Retur] Directive 2011/95/EU of the European Parliament and of the Council of 13 December 2011 on standards for the qualification of third-country nationals or stateless persons as beneficiaries of international protection, for a uniform status for refugees or for persons eligible for subsidiary protection, and for the content of the protection granted (OJ L 337, 20.12.2011, p. 9); Directive 2013/32/EU of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 on common procedures for granting and withdrawing international protection (OJ L 180, 29.6.2013, p. 60); and Directive 2013/33/EU of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 laying down standards for the reception of applicants for international protection (OJ L 180, 29.6.2013, p. 96).
[Retur] Communication from the Commission on a New Pact On Migration and Asylum, COM(2020) 609.
[Retur] In many parts of the world, individuals experience serious human rights abuses and other forms of persecution due to their actual or perceived sexual orientation and/or gender identity. While persecution of [LGBTI] individuals and those perceived to be LGBTI is not a new phenomenon, there is greater awareness in many countries of asylum that people fleeing persecution for reasons of their sexual orientation and/or gender identity can qualify as refugees under Article 1A(2) of the [1951 Convention] and/or its 1967 Protocol … Nevertheless, the application of the refugee definition remains inconsistent in this area”. (UNHCR, Guidelines on international protection No 9: Claims to refugee status based on sexual orientation and/or gender identity within the context of Article 1A(2) of the 1951 Convention and/or its 1967 Protocol relating to the status of refugees, HCR/GIP/12/09, 23 October 2012).
[Retur] FRA, second LGBTI survey. See footnote 6.
[Retur] Code of conduct on countering illegal hate speech online, 30 June 2016.
[Retur] European Commission, Countering illegal hate speech online: 5th evaluation of the Code of Conduct, 22 June 2020.
[Retur] In recent years, hateful rhetoric in public discourse has been on the rise, translating into real hate on the street, including against LGBTIQ people. For instance, ILGA-Europe received reports of religious leaders blaming LGBTI communities for the pandemic from at least four EU Member States. (ILGA-Europe, COVID-19 impacts on LGBTI communities in Europe and Central Asia: A rapid assessment report, June 2020).
[Retur] FRA, second LGBTI survey, p. 49. See footnote 6.
[Retur] See, for example, FRA, Fundamental rights report 2019 (29 May 2019) and ILGA-Europe, Annual review of the human rights situation of lesbian, gay, bisexual, trans and intersex people 2019 (February 2019).
[Retur] At present, seven Member States do not expressly include sexual orientation in hate speech and/or crime legislation as an aggravating factor, 15 do not include gender identity and 25 do not cover sex characteristics.
[Retur] The Council Framework Decision 2008/913/JHA of 28 November 2008 on combating certain forms and expressions of racism and xenophobia by means of criminal law does not explicitly cover anti LGBTIQ hate crime and hate speech, and does not include targeting sexual orientation or gender identity among the defining characteristics of hate crime and hate speech. (OJ L 328, 6.12.2008, p. 55).
[Retur] European Commission, EU Strategy on victims’ rights (2020-2025), 24.6.2020, COM(2020) 258 final
[Retur] Report from the Commission to the European Parliament and the Council on the implementation of Directive 2012/29/EU of the European Parliament and of the Council of 25 October 2012 establishing minimum standards on the rights, support and protection of victims of crime, and replacing Council Framework Decision 2001/220/JHA, (COM(2020) 188 final), 11 May 2020.
[Retur] The setting-up of rainbow desks’ is proposed in the framework of the implementation of the Victims’ rights strategy (COM(2020)258 final).
[Retur] 62% of intersex people who had undergone a surgery said neither they nor their parents gave fully informed consent before first medical treatment or intervention to modify their sex characteristics (FRA, second LGBTI survey, p. 54).
[Retur] Conversion practices “are deeply harmful interventions that rely on the medically false idea that LGBT and other gender diverse people are sick, in?icting severe pain and suffering, and resulting in long-lasting psychological and physical damage”; (United Nations Independent Expert on protection against violence and discrimination based on Sexual Orientation and Gender Identity, Report on conversion therapy, 1 May 2020.
[Retur] ILGA-Europe, COVID-19 impact.
[Retur] Directive 2004/38/EC of the European Parliament and of the Council of 29 April 2004 on the right of citizens of the Union and their family members to move and reside freely within the territory of the Member States amending Regulation (EEC) No 1612/68 and repealing Directives 64/221/EEC, 68/360/EEC, 72/194/EEC, 73/148/EEC, 75/34/EEC, 75/35/EEC, 90/364/EEC, 90/365/EEC and 93/96/EEC (OJ L 158, 30.4.2004, p. 77).
[Retur] Subject to the terms of the Treaties and the measures adopted to give them effect.
[Retur] CJEU Case C 673/16, Coman, 5.6.2018, ECLI:EU:C:2018:385. In this judgment, the Court of Justice ruled that the term ‘spouse’ (as used in the Free Movement Directive) also applies to a person of the same sex as an EU citizen to whom he or she is married.
[Retur] More details will be anounced in the upcoming Citizenship Report.
[Retur] Lack of mutual recognition of child-parent relationships may lead to children being denied citizenship, a name or inheritance rights. Moreover, unrecognised parents may be unable to act as their children’s legal representatives, travel alone with them, enrol them in schools, provide health insurance, open a bank account or consent to medical interventions.
[Retur]) S.V. v. Italy, Application no. 55216/08, 11 October 2018.
[Retur] A.P., Garçon and Nicot v. France, Applications nos. 79885/12, 52471/13 and 52596/13, 6 April 2017.
[Retur] https://ec.europa.eu/youth/policy/youth-strategy/youthgoals_en ; these are included in the EU’s youth strategy 2019-2027.
[Retur] Same-gender relationships are still criminalised in 72 countries. (Human Rights Council, Report of the Independent Expert on protection against violence and discrimination based on sexual orientation and gender identity, 11 May 2018).
[Retur] LGBTIQ asylum seekers are at particular risk of discrimination, exclusion, harassment and violence, including sexual violence, in reception and detention centres, and when being interviewed. They may be deprived of appropriate legal assistance or vital healthcare, such as ongoing hormone treatment. See, for example, UNCHR, Protecting persons with diverse sexual orientations and gender identities: a global report on UNHCR’s efforts to protect lesbian, gay, bisexual, transgender, and intersex asylum-seekers and refugees, (December 2015).
[Retur] EU Action Plan on Human Rights and Democracy 2020-2024, JOIN(2020) 5 final.
[Retur] Council, Guidelines to promote and protect the enjoyment of all human rights by lesbian, gay, bisexual, transgender and intersex (LGBTI) persons (24 June 2013).
[Retur] Council, EU human rights guidelines on non-discrimination in external action (6337/19, 18 March 2019).
[Retur] European Commission, Communication on the Global EU response to COVID-19, 8.4.2020, JOIN(2020) 11 final: https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/joint-comm-2020-eu-global-response_en.pdf
[Retur] The UN Convention on the Rights of Persons with Disabilities, to which the EU and all Member States are party, establishes general principles that include the rights of people with disabilities to respect for their inherent dignity, individual autonomy (including the freedom to make one’s own choices), accessibility, full and effective participation and inclusion in society.
[Retur] The establishment of the Technical Support Instrument is subject to the agreement of the European Parliament and of the Council on the proposal for a Regulation establishing a Technical Support Instrument, COM(2020) 409 final.
[Retur] COM(2018)375 final.
[Retur] In Annex III of the CPR.
[Retur] As reflected in the annual reports of the 2015-2019 List of actions by the Commission to advance LGBTI equality, Member States have reported on the development of their own national LGBTIQ equality action plans. Such action plans are valuable as they constitute a political commitment to address anti-LGBTIQ discrimination, accompanied by concrete actions to advance equality.

* * *
Noter af Tina Thranesen

[Retur] Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
[Retur] EU4Health er et af EU’s svar på coronavirusudbruddet.
[Retur] Erasmus+ er EU’s program til støtte for uddannelse, ungdom og sport. Ud over at give tilskud støtter Erasmus+ også undervisning, forskning, netværk og politisk debat om EU-emner. Idrætsdelen støtter græsrodsaktiviteter inden for sport.
1. 2021 Erasmus+ programme guide. (Engelsk).
2. Om finansiering under Erasmus+. (Dansk).
[Retur] European Union Agency For Asylum.
“Det Europæiske Asylstøttekontor” på dansk,
[Retur] The Employment Equality Directive – Direktiv 2000/78/EF – eller ligestillingsdirektivet – forbyder forskelsbehandling på grund af religion og tro, alder, handicap og seksuel orientering.
(Engelsksproget).
[Retur] Horisont Europa
[Retur] EU’s højtstående gruppe til bekæmpelse af racisme fremmedhad og andre former for intolerance.
Engelsk titel: EU High-Level Group on combating racism, xenophobia and other forms of intolerance.
[Retur] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (orektiv om audiovisuelle medietjenester).
[Retur] Citizens, Equality, Rights and Values
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for rettigheder og værdier (COM(2018)0383 – C8-0234/2018 – 2018/0207(COD))
[Retur] European External Action Service (EEAS).
Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
[Retur] Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA).
(Engelsk titel: Instrument for Pre-Accession Assistance).
[Retur] 2020-2024 EU Action Plan on Human Rights and Democracy.
På dansk: EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024
[Retur] NDICI = Neighbourhood, Development and International Cooperation Instrument.
På dansk: På dansk: Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.
[Retur] IPA = Instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA). (På engelsk: Instrument for Pre-Accession Assistance)
[Retur] Ligestillingskommissær, Helena Dalli. (På engelsk).
4. marts 2020: Statement by Commissioner Dalli: "A Union of Equality".
[Retur] “Task Force for Equality” blev den 20. november 2019 etableret af ligestillingskommissær, Helena Dalli.
[Retur] Pressemeddelelse den 27. maj 2020 fra Europa-Kommisionen: Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation.
Europa-Kommissionen har i dag fremlagt sit forslag til en omfattende genopretningsplan. For at sikre, at genopretningen er holdbar, jævn, inklusiv og retfærdig for alle medlemsstaterne har Europa-Kommissionen foreslået, at der etableres et nyt genopretningsinstrument, “Next Generation EU”, som skal indgå i et stærkt, moderne og ajourført langsigtet EU-budget. […]

* * *
Ligestillingsstrategien i pdf-format hos Europa-Kommissionen.
Ligestillingsstrategien i html-format hos Europa-Kommissionen.
Faktaark om ligestillingsstrategien hos Europa-Kommissionen.
Pressemeddelelse om ligestillingsstrategien fra Europa-Kommissionen den 12. november 2020: “En Union med lige muligheder: Kommissionen fremlægger for første gang en strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer i EU”.