L 18. Bilag 7. Betænkningsudkast den 3. december 2021.

Ligestillingsudvalget offentliggjorden den 3. december 2021 et udkast til betænkning vedrørende lovforslag l 18.

Betænkningsudkastet gengives herunder.
* * *

1. Ændringsforslag
Ministeren for ligestilling har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger
<>
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>

<Parti/partier>
<>

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af et <>tal:

1) I det under nr. 6 foreslåede stk. 3 ændres i 1. pkt. »et kriterium« til: »en betingelse«.
[Sproglig præcisering]

2) Nr. 9 affattes således:
»9. I § 3 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3 Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for, at specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedtages.
Stk. 4 Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 3, kan alene opretholdes, indtil formålet med foranstaltningerne er opfyldt.««

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
[Undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling af LGBTI-personer]

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 81, nr. 6, indsættes efter »at gerningen«: »helt eller delvis«.«
[Tydeliggørelse af, at hadforbrydelser kan være delvis motiveret af de i § 81, nr. 6, nævnte forhold]

4) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 2, ændres »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsudtryk, kønskarakteristika«.
[Teknisk ændring]

5) Efter »2022« indsættes », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af det foreslåede ændringsforslag nr. 6]

6) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.«
[Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]

I § 1, nr. 6, i lovforslaget foreslås det at anvende »en betingelse« i stedet for »et kriterium«. Ændringen betyder, at begreberne bestemmelse, betingelse eller praksis anvendes både i ligestillingslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Der er alene tale om en sproglig præcisering.

Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det bemærkes, at det med § 1, nr. 5, i lovforslaget foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Det betyder, at LGBTI-personer også vil være omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling.

Det fremgår af § 1, nr. 6, i lovforslaget, at der foreslås en undtagelse til forbuddet mod indirekte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Beskæftigelsesministeriet finder, at både indirekte og direkte forskelsbehandling af LGBTI-personer skal være muligt såfremt forskelsbehandlingen har et legitimt formål.

Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte et nyt § 3 a, stk. 2, om muligheden for at fravige forbuddet mod forskelsbehandling i forhold til beskyttelsesgrundene seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Den foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører, at det ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen er begrundet i et legitimt mål. Hvad der et legitimt mål, skal afgøres i den konkret situation. Et legitimt mål kan for eksempel være beskyttelse af ofre for kønsrelateret vold, hensynet til privatlivets fred og blufærdighed (for eksempel i tilfælde af indlogering hos en person i en del af denne persons hjem eller omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer med et bestemt fysisk køn), sundhedsfaglige begrundelser (for eksempel homo- eller biseksuelle mænd, der ikke har samme mulighed for at donere blod som andre) samt foreningsfrihed og tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter (for eksempel en sportsklub eller idrætsforening, der ønsker, at konkurrencer kan målrettes deltagelse på baggrund af det fødselstildelte køn uagtet kønsidentitet). Også et formål om økonomisk vinding kan være legitimt, idet både offentlige og private virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økonomisk udbytte.

Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være nødvendig for at opnå formålet. Nødvendigheden af forskelsbehandlingen må vurderes konkret i forhold til, hvilken situation der er tale om. En central overvejelse vil være, om det legitime formål kan sikres på anden måde.

Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold mellem det hensigtsmæssige og nødvendige, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de LGBTI-personer, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes i det enkelte tilfælde, om midlerne er proportionale i forhold til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som en rimelig løsning.

Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering eller lignende. Det bemærkes, at det med § 4, nr. 1, i lovforslaget foreslås, at opregningen af forhold i straffelovens § 81, nr. 6, også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede forhold, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.

Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå udtrykkeligt af lovteksten.

Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte »helt eller delvis« i straffelovens § 81, nr. 6, så det fremgår udtrykkeligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning begås helt eller delvis med baggrund i de i bestemmelsen opregnede forhold.

Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmelse med bestemmelsens forarbejder fortsat sigte på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede forhold.

Med § 6, nr. 1, i lovforslaget foreslås, at opregningen i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika. Med ændringsforslaget foreslås det, at opregningen ændres fra »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsudtryk, kønskarakteristika«. Der er alene tale om en sproglig præcisering.

Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås, at der i lovforslagets § 7 – som konsekvens af det i nr. 6 foreslåede stk. 2 til § 7 – henvises til det foreslåede stk. 2, der er en undtagelse til ikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2022.

Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det fremgår videre af § 1, nr. 10, i lovforslaget, at der indsættes et »jf. dog stk. 2« i den gældende § 3 d, stk. 1. Af ligestillingslovens § 3 d, stk. 2, fremgår det, at manglende overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen blev indsat i ligestillingsloven ved lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn) og skal ses i sammenhæng med ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post om et fælles barn som udgangspunkt skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere.

Det fremgår videre af § 2 i lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), at ministeren for ligestilling fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden.

Det fremgår af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestemmelsen, at det er hensigten, at den foreslåede lovændring skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den nye Digitale Post-løsning. Implementeringsdatoen for den Digitale Post-løsning er ikke endeligt fastlagt, og på den baggrund findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædelsestidspunktet for lovændringen fastsættes på et senere tidspunkt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 57 som fremsat.

Implementeringsdatoen for den nye løsning til Digitale Post er i november 2021 blevet udskudt til første kvartal 2022.

Beskæftigelsesministeriet finder, at § 1, nr. 10, i lovforslaget tidligst kan sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn).

Med ændringsforslaget foreslås det således i § 7 i lovforslaget at indsætte som stk. 2, at ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.

Hensigten hermed er, at ændringen i § 1, nr. 10, i lovforslaget sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn), som forventeligt vil være i første kvartal 2022.

5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til 1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i [2] møder.

Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 6. november 2020 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2020-21) LIU alm. del – bilag 15. Den 6. oktober 2021 sendte ministeren for ligestilling høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

* * *
Folketingets journal vedr. bilag 7, udkast til betænkning til L 18.
Betænkningsudkastet, bilag 7 til L 18 i pdf-format hos Folketinget.