Retsudvalget stillede den 16. november 2021 pÃ¥ foranledning af Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) spørgsmÃ¥l nr. 5 – Samling: 2021-22 – om regeringen agter at spørge Grønlands Selvstyre, om de, hvis beslutningsforslag B 10 vedtages, ønsker, at ændringen af straffeloven ogsÃ¥ skal gælde for Grønland, til justitsminister Nick Hækkerup, der svarede den 25. november 2021.
* * *
Spørgsmål
Under forudsætning af at forslaget i tiljusteret form vedtages og regeringen som følge heraf tager de fornødne tilpasninger af straffeloven for at implementere det endelige forslag, vil ministeren da oplyse, om regeringen agter at spørge Grønlands Selvstyre, om de ønsker, at den kommende ændring af straffeloven også skal gælde for Grønland?
* * *
Svar
1. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at kriminallov for Grønland – i modsætning til § 81 i den danske straffelov – ikke indeholder en bestemmelse, som opregner forhold, der i almindelighed skal indgå som skærpende omstændigheder.
Det følger i stedet af kriminallovens § 121, at der ved valget og udmålingen af en foranstaltning skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser.
2. Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder anbefalede i 2019 i en statusrapport om ligebehandling i Grønland, at Rådet for Grønlands Retsvæsen overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre kriminalloven, således at hadforbrydelser bliver en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af foranstaltninger.
Rådet drøftede anbefalingen på et rådsmøde i 2019 og tiltrådte i den forbindelse Justitsministeriets indstilling om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en skærpelsesbestemmelse alene for hadmotiver, og at spørgsmålet i stedet bør indgå i en bredere overvejelse om revision af kriminallovens udmålingsregler, herunder overvejelser om indførelse af en skærpelsesbestemmelse svarende til straffelovens § 81.
Justitsministeriet lagde i forbindelse med vurderingen vægt på, at Grønlands Politi havde oplyst, at det vil indgå som en skærpende omstændighed i anklagemyndighedens foranstaltningspåstand, hvis en lovovertrædelse har baggrund i offerets etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. Grønlands Politi vurderede desuden, at de grønlandske domstole i vidt omfang allerede inddrager de forhold, der er anført i straffelovens § 81, ved valget og udmålingen af foranstaltninger, og at det vil indgå som en skærpende omstændighed i rettens vurdering, at en lovovertrædelse har baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
3. Justitsministeriet finder fortsat, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en skærpelsesbestemmelse alene for hadmotiver med et indhold svarende til § 81, nr. 6, og at spørgsmålet om indførelsen af en sådan bestemmelse bør indgå i en eventuel bredere overvejelse om revision af kriminallovens udmålingsregler, herunder overvejelser om indførelse af en skærpelsesbestemmelse svarende til straffelovens § 81.
Dette vil være et politisk spørgsmål, som i givet fald vil skulle drøftes med Naalakkersuisut. Justitsministeriet vil derfor sende nærværende besvarelse til Departementet for Råstoffer og Justitsområdet til orientering.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 2 til beslutningsforlag B 10 og svaret.
Spørgsmål 5 til beslutningsforlag B 10 og svaret i pdf-format hos Folketinget.