Ligebehandlingsnævnet afgjorde den 12. september 2022, at det var i strid med ligestillingsloven, at en frisørsalon afslog klagers anmodning om en ”herreklip”, selvom klager ønskede en maskulin frisure. Klager er genderfluid og er født i en kvindekrop. Da klager lyder som en kvinde, var det klagers opfattelse, at afslagene på en ”herreklip” under telefonsamtalerne var begrundet i klagers køn.
Klager tilkendtes en godtgørelse på 5.000 kr.
* * *
Ligebehandlingsnævnets omtale af sagen.
| J.nr. 22-4395 Klager, der er genderfluid og er født i en kvindekrop, klagede over forskelsbehandling i forbindelse med, at den indklagede frisørsalon ved to separate telefonhenvendelser afslog klagers anmodning om en ”herreklip”, selvom klager ønskede en maskulin frisure. Da klager lyder som en kvinde, var det klagers opfattelse, at afslagene på en ”herreklip” under telefonsamtalerne var begrundet i klagers køn. Frisørsalonen havde ikke bestridt klagers præcise oplysninger om, at salonen to gange havde givet klager afslag på en ”herreklipning”. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at der var sket forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Ved fastsættelsen af godtgørelsen indgik det, at klager ved to særskilte lejligheder blev nægtet en ”herreklip”. Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab. |
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i forbindelse med, at klager to gange fik afslag på at få en ”herreklip” hos den indklagede frisørsalon.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at klager ved to lejligheder blev nægtet en ”herreklip”.
Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 13. april 2022, hvor der blev nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til dette beløb.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager, der er født i en kvindekrop, er efter det oplyste genderfluid.
Klager fik i 2020 en ”elevdameklip” hos den indklagede frisørsalon.
Klager har oplyst, at indklagede ved to efterfølgende lejligheder, herunder senest den 14. december 2021, har nægtet klager en ”herreklip”.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. januar 2022.
Klager fremsatte den 13. april 2022 en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.
Klager har flere gange været i kontakt med indklagede. Første gang ville klager have rettet et sidecut til. Indklagede brugte en trimmer, og klipningen blev registreret som en ”dameklipning”. Klager fik bagefter at vide, at håret efterfølgende kunne tilrettes til prisen for en ”herreklipning”, da indklagede ville kunne bruge en trimmer til tilretningen.
På et senere tidspunkt ringede klager til indklagede. Klager havde på dette tidspunkt helt kort hår. Klager fik afslag på at få en ”herreklip”. Indklagede oplyste, at klager skulle betale for en ”dameklip”.
Klager talte senest med indklagede den 14. december 2021. Det fremgik på dette tidspunkt af Google, at indklagede var ”LGBTQ+-friendly”, og klager antog derfor, at de enten havde fået ny ejer, eller at de havde fået mere kendskab til LGBTQ+, efter at de tidligere havde givet klager afslag på en ”herreklip”.
Indklagede havde dog under samtalen ingen idé om, hvad LGBTQ+ betyder, og klager fik på ny afslag på en ”herreklipning”, selvom klager gerne ville have en maskulin frisure. Indklagede oplyste, at de sætter ekstra tid af til kvinder, uanset hvor langt ens hår er. Klager foreslog indklagede, at de kun satte tid af til en ”herreklipning”, men det blev blankt afvist.
Klager er genderfluid og er født i en kvindekrop. Klager er ikke på hormoner, og klager antager, at indklagede udelukkende ville tilbyde en ”dameklip”, fordi klager lyder som en kvinde. Klager ville klippes som en mand, men fik afslag på dette. Klager kunne udelukkende få tid til en ”dameklip”, selvom klager sagde, at de bare kunne sætte tid af til en ”herreklip. ” Klager har under begge samtaler fået at vide, at indklagede sætter 30 minutter af til ”herreklip” og 45 minutter af til ”dameklip”.
En ciskønnet mand med samme frisure som klager ville få en ”herreklipning” og skulle kun betale herfor. Prisen bør komme an på selve klipningen, dvs. håret og frisuren, og ikke på kundens køn. Klager føler sig diskrimineret.
Indklagede bad ikke klager om at komme forbi salonen. Klager fik blot afslag på at få en ”herreklipning”, selvom indklagede under samtalen blev oplyst, at klager er genderfluid.
Det undrer klager, at indklagede ikke kan huske samtalerne, da indklagede under begge samtaler sagde, at de aldrig havde fået spørgsmål om, hvorfor der er forskel på prisen på ”herreklip” og ”dameklip”. Indklagede oplyste, at de aldrig havde tænkt over hvorfor, men de troede, at det var fordi, der bliver sat mere tid af til en ”dameklip” end en ”herreklip”.
Det forhold, at klager tidligere har betalt for en ”dameklip”, ændrer ikke ved, at klager nu ønskede en ”herreklip”, og to gange fik afslag herpå.
Indklagede har anført, at det aldrig har været indklagedes hensigt at diskriminere nogen, og at indklagede derfor er meget ked af denne sag.
Ved tvivl skal kunderne komme forbi salonen, så indklagede kan foretage en vurdering af klippemetoden.
Indklagede husker ikke den konkrete samtale med klager. Når kunder ringer, slår indklagede dem altid op i deres system. Det fremgår af indklagedes system, at klager har været klippet i salonen en enkelt gang i 2020, hvor klager betalte for en ”elevdameklip”. Det må derfor være dét, der er gået ud fra, i samtalen med klager.
Indklagede betjener både transkønnede og homoseksuelle, uden at det giver anledning til problemer.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika efter ligestillingsloven.
Overtrædelser af ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika, som har fundet sted efter den 1. januar 2022, kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet.
Det fremgår af Ligebehandlingsnævnet kønsidentitet og kønsudtryk som beskyttelseskriterium i ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn.
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Af Østre Landsrets dom af 10. november 2014 (trykt i UfR 2015.709Ø) fremgår om ydelserne ”dameklip” og ”herreklip” følgende:
”… at betegnelserne »dameklipning«/»dameklip« henholdsvis »herreklipning«/»herreklip« i frisørbranchen generelt anvendes til at betegne to forskellige ydelser, som adskiller sig fra hinanden ved navnlig betydeligt større tekniske krav til klippeteknikken i »dameklip« som følge af de ønskede runde former og feminine udtryk, mens »herreklip« betegner en mere simpel klippeteknik, herunder maskinklipning. Ved »dameklip« anvendes desuden langt flere produkter til styling mv. end ved »herreklip«, og der ydes i højere grad råd og vejledning til kunden. »Dameklip« tager som følge af den større tekniske kompleksitet længere tid at udføre end »herreklip«. Forskellen er gennemsnitligt i hvert fald 15 minutter ved klipning med saks og noget større, hvis herreklipningen udføres med maskine.” [1]
På denne baggrund fastslog landsretten, at prisforskel på ydelserne ikke var udtryk for forskelsbehandling, som strider mod ligebehandlingsprincipperne i ligestillingsloven.
Af dommens præmisser fremgår videre,
”… at der hverken i ligestillingslovens definition af, hvad der skal forstås ved forskelsbehandling på grund af køn, lovens forarbejder, direktiv 2004/113/EF eller i national eller EU-Domstolens retspraksis er holdepunkter for, at alene det forhold, at to indholdsmæssigt forskellige ydelser, der ud fra en historisk begrundet og fortsat i kundeflertallets valg af ydelse begrundet tradition benævnes og dermed identificeres ved en henvisning til den typiske købers køn, udgør kønsdiskrimination. Der er således ikke grundlag for at statuere, at benævnelserne »dameklip« og »herreklip« i sig selv udgør kønsdiskrimination. (…)
Der ville imidlertid være tale om kønsdiskrimination, såfremt [de to sagsøgte kvinder] var blevet nægtet eller ville blive nægtet ydelsen »herreklip« med den begrundelse, at ydelsen ikke udbydes til kvinder.”
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager har for nævnet oplyst, at den indklagede frisørsalon ved klagers to separate telefonhenvendelser, senest den 14. december 2021, afslog klagers anmodning om en ”herreklip”, selvom klager ønskede en maskulin frisure.
Klager er genderfluid og er født i en kvindekrop. Da klager lyder som en kvinde, var det klagers opfattelse, at afslagene på en ”herreklip” under telefonsamtalerne var begrundet i klagers køn.
Indklagede har ikke bestridt klagers præcise oplysninger om, at indklagede under begge samtaler gav klager afslag på en ”herreklipning”.
Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager ved afslagene på ydelsen ”herreklip” er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.
Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede har oplyst, at de ikke husker samtalerne med klager. Når en kunde ringer, slår indklagede altid kunden op i deres system. Ved samtalerne med klager må indklagede derfor være gået ud fra oplysningerne i deres system om, at klager tidligere har betalt for en ”elevdameklip”.
Nævnet vurderer, at indklagede ikke herved har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager får derfor medhold.
Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i sagsnr. 2016-6811-32832 og sagsnr. 21-16075.
Godtgørelse
Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse. Det er herunder indgået, at klager ved to særskilte lejligheder blev nægtet en ”herreklip”.
Om godtgørelsens størrelse i lignende sager henvises der til nævnets faste praksis som udtrykt i 2016-6811-32832 og sagsnr. 21-16075. Om betydningen af flere overtrædelser til samtidig påkendelse henvises der til nævnets faste praksis som udtrykt i sagsnr. 2500050-10.
Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. april 2022, hvor klager nedlagde påstand om en godtgørelse svarende til dette beløb. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 2, om klagebehandling
Ligestillingsloven
• § 1 a, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1-2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
• § 3 c, om godtgørelse
* * *
Afgørelsen på Retsinformation.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Østre Landsrets dom af 10. november 2014 er i større omfang omtalt i Ligebehandlingsnævnets afgørelse den 27. februar 2017: “Herreklip må ikke nægtes en person med kvindeligt personnummer. Ligebehandlingsnævnet afgørelse – KEN nr 9179 af 27/02/2017“.