Europaudvalget (EUU) har registreret henvendelsen som: Alm. del. Bilag 700. Samling: 2019-20.
* * *
Europaudvalget
cc. udenrigsminister Jeppe Kofod
Vedr. F 59
30. maj 2020
LGBT komiteen har med interesse fulgt forespørgsel F 59. Under debatten i salen blev der fra flere ordførere sået tvivl om, hvorvidt anerkendelsen af køn overhovedet er beskyttet, og/eller om Folketinget og regeringen overhovedet har ret til at kritisere den ungarske lov, der forhindrer juridisk kønsskifte, når den nu er skabt og vedtaget af en folkevalgt regering og lovgivende forsamling. LGBT komiteen skal her tilbagevise denne tvivl.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en klar retspraksis i forhold til anerkendelse af en persons køn. Siden B. v. Frankrig (1992) har domstolen fundet, at manglende adgang til juridisk kønsskifte – i betydningen af ændring af det offentligt registrerede køn – er en overtrædelse af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (B. v. Frankrig (1992), Christine Goodwin v. Storbritannien (2002), I v. Storbritannien (2002), Van Kück v. Tyskland (2003), Grant v. Storbritannien (2006), L. v. Litauen (2007), A.P., Garçon og Nicot v. Frankrig (2017), S.V. v. Italien (2018)), hvilket fremgår af den domsoversigt og -gennemgang, som domstolen har udgivet[1].
Med Lissabon-Traktaten[2] (Artikel 6, nr. 2) har EU tiltrådt den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Skønt vinklet lidt anderledes har også EU-domstolen en retspraksis, der anerkender en persons køn (P. v. S. og Cornwall City Council (1996), K.B. v. National Health Service Pensions Agency (2004), Sarah Margaret Richards v. Secretary of State for Work and Pensions (2004))[3]
Den ungarske forfatningsdomstol har flere gange behandlet emnet og fundet, at der er en ret til at få anerkendt sit køn af staten efter et kønsskifte (58/2001. (XII. 7.), bestyrket i afgørelse 27/2015. (VII. 21.) og 6/2018. (VI. 27.)[4]. I sine afgørelser henviser domstolen blandt andet til de ovennævnte afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen og EU-domstolen, og domstolen finder, at den indklagede statslige praksis – som forhindrede klager i at skifte navn svarende til modsat køn – er grundlovsstridig, se fx 6/2018 (VI. 27.) sektion [63]. Rent teknisk tager disse sager udgangspunkt i lovgivning om navneskift, og det er blot fordi, spørgsmålet om juridisk kønsskifte i en ungarsk kontekst tager udgangspunkt i navneloven, hvor det i en dansk kontekst tager udgangspunkt i cpr-loven. Det er en teknikalitet, og diskussionens substans er den samme uanset udgangspunktet.
Som det fremgår, har de retlige instrumenter, der er knyttet til EU-lovgivningen, den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den ungarske forfatning alle forholdt sig til juridisk kønsskifte og fundet, at retten til anerkendelse af køn efter kønsskifte er en beskyttet rettighed.
Når det ungarske parlament nu har vedtaget et regeringsforslag, som forhindrer juridisk kønsskifte, er det derfor helt betimeligt at fremføre en kritik fra politisk side. Det er ikke et spørgsmål om at underkende Ungarns folkevalgte lovgivende forsamling retten til at bestemme i eget land, og det er ikke et spørgsmål om at gå domstolene i bedene. Det er alene et spørgsmål om at fastholde, at når vi har traktater, konventioner og grundlove, og når domstolene har fortolket disse, så kan man som lovgiver ikke bare ignorere dette. Derfor er det danske Folketing og den danske regering i sin gode ret til at kritisere denne ungarske lov og stå vagt om internationale retsinstitutioner og respekten for nationale konstitutionelle grundlag.
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
| Martin Iversen Christensen | Søren Laursen | Martin Iversen Christensen |
Noter
- [Retur] Fact sheet Gender identity issues (European Court of Human Rights, Oct. 2019),
https://www.echr.coe.int/Documents/FS_Gender_identity_ENG.pdf - [Retur] https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
- [Retur] Protection against discrimination on grounds of sexual orientation, gender identity and sex characteristics in the EU – Comparative legal analysis (EU Fundamental Rights Agency, 2015)
https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/protection_against_discrimination_legal_update_2015.pdf - [Retur] Constitutional court decision N. 6/2018. (VI. 27.)
http://public.mkab.hu/dev/dontesek.nsf/0/c69d7f599b3ce25dc12580e3005e784b/$FILE/6_2018_EN_final.pdf (Den fulde afgørelse på engelsk. Den relevante afgørelse er en ex officio stillingtagen i sektion [63])
* * *
Folketingets journal om skrivelsen. Europaudvalget (EUU). Alm. del. Bilag 700. Samling: 2019-20.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.