Helene Josefine Aagaard Lykke oprettede den 3. april 2023 borgerforslaget: “Retten til at bære hinandens børn – lovliggørelse af partnerægdonation (vol.2)”.
Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 30. september 2023.
Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister fremsættes det i folketinget som et beslutningsforslag.
Det er ifølge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, som kan fremsætte beslutningsforslag i Folketinget.
* * *
Borgerforslaget: Retten til at bære hinandens børn – lovliggørelse af partnerægdonation (vol.2)
ID: FT-14449
Partnerægdonation skal gøres lovligt i Danmark.
Det skal være muligt, at to kvinder eller personer med livmodere og æggestokke begge to kan bidrage til en graviditet.
Der er mange gode grunde til ønsket om lovliggørelse af partnerægdonation.
- Ved partnerægdonation vil begge parter bidrage til en graviditet, ligesom mange heteroseksuelle gør. Det vil gavne alle parter i den kommende familie.
- Ikke alle kvinder og personer med en livmoder og æggestokke kan se sig selv være gravid, men vil måske gerne have biologiske børn.
- Hvis man fx er sportsudøver og lever i et homoseksuelt forhold, så kan der også være en idé i, at det er den anden som bærer, så sportsudøveren ikke skal lade sig pensionere eller have besværet med et comeback.
- Hvis en kvinde eller person med livmoder og æggestokke får noget medicin, som muligvis vil skade et foster, men æggene ikke fejler noget, og hun ønsker at blive biologisk mor, så ville hendes samlever kunne bære barnet på trods af, at den gravide kvinde selv har gode æg.
- Det vil også gøre det muligt for transmænd at blive biologiske forældre, hvis vedkommende fx har fået frosset æg ned inden sin transition.
I dagens Danmark er fertilitetsbehandlingen: partnerægdonation, også kaldet shared motherhood og gensidig IVF, ikke lovlig, medmindre der er en sundhedsfaglig begrundelse.
Hvis en kvinde og en mand ikke kan få børn, pga. fx dårlig sædkvalitet og fx dårlige æg, så må de gerne modtage BÅDE ægdonation og sæddonation. De får altså et barn, som ikke er biologisk deres, men født og båret af kvinden. Dette kaldes dobbeltdonation og er fuldt lovligt. Det tilbydes både i offentlig- og privatregi.
Eneste krav er, at en af donationerne skal være ikke-anonym (altså at barnet har mulighed for at henvende sig til donoren, når barnet bliver 18 år).
Hvis to kvinder eller personer med livmodere og æggestokke ønsker børn sammen, så SKAL der også være en sundhedsfaglig begrundelse, hvis den ene gerne vil være gravid med den andens æg.
Den sundhedsfaglige begrundelse SKAL ligger hos den gravide, hvis behandlingen skal finde sted herhjemme. Det betyder altså, at hvis den, som ikke skal være gravid fx har en sygdom, så “tæller” den sundhedsfagligebegrundelse ikke.
Det “tæller” altså kun så længe, at den der skal være gravid har en arvelig sygdom eller ikke selv har raske æg.
Konklusionen er altså, at hvis parret ønsker biologiske børn fra begge, så skal de begge to gå gennem en graviditet eller tage til udlandet (Norge, Spanien, England, USA mf.) for at få behandlingen.
Det påtrods af, at der altså er tale om, at den ene “donor“ faktisk er den ene af forældrene og der dermed er et biologiskophav tilstede, og at selve behandlingen allerede finder sted både i offentlig- og privatregi (dobbeltdonation).
I Danmark er vi så privilegerede, at man kan få gratis fertilitetsbehandling, hvis man opfylder nogle krav. Derudover er der en meget stor og dygtig privat fertilitetsbehandlingssektor. Partnerægdonation kunne sagtens gøres lovligt (IKKE nødvendigvis gratis) uden ændringer på klinikkerne, da selve behandlingen allerede finder sted, når der er en sundhedsfaglig begrundelse.
Fakta om behandlingen partnerægdonation (IVF (reagensglasbehandling))
- Den ene kvinde får hormoner, så hun laver mange æg klar i denne cyklus.
- Æggene tages ud og befugtes med donorsæden i et reagensglas.
- Æggene forbliver i et reagensglas nogle dage, for at sikre at det bedste æg lægges op i livmoderen.
- Det bedste æg lægges op i den anden kvinde, og med lidt held så fuldfører hun en graviditet, og kvinderne har et fælles barn 9 måneder senere.
Når selve behandlingen i princippet allerede finder sted i Danmark og der er mange vestlige lande, hvor det er lovligt og helt almindeligt, så er det på tide, at ændre den danske lovgivning, så den følger med tiden.
Etisk råd skrev før 2018, at det ikke længere er givet, at et par består af en kvinde og en mand. Og at den nuværende lovgivning derfor er diskriminerende mod dannelsen af regnbuefamilier. Dette er blot endnu en grund til at ændre lovgivningen.
| Forslag stillet af: Helene Josefine Aagaard Lykke Fredericia |
Kontaktoplysninger: E-mail: helenelykke95@hotmail.com Tlf.nr.: 22930805 |
| Medstillere: Jette Lindberg Fredericia |
Kontaktoplysninger: E-mail: jette_1248@hotmail.com |
| Lone Aagaard Lykke Randers |
E-mail: lone@kritrupmontage.dk Tlf.nr.: 61740026 |
| Lars Peter Lykke Randers |
E-mail: lars@kristrupmontage.dk |
* * *
Borgerforslaget: Retten til at bære hinandens børn – lovliggørelse af partnerægdonation (vol.2) på Folketingets hjemmeside for borgerforslag med mulighed for at underskrive det.