Attitude. 30. maj 2023.


Attitude
Sammen ville vi gøre Attitude til Skandinaviens største og bedste magasin for transpersoner. Vi ønskede at bringe holdninger og synspunkter og medvirke til at sætte dagsordenen for debatten om transpersoner.

           

Jeg havde i 3 år den store fornøjelse at være dansk redaktør for Attitude, og det har været en stor og spændende udfordring at være en aktiv del af.

I maj 2002 indgik den danske transvestitforening TiD et samarbejde med søsterorganisationerne FPE i Danmark, Norge og Sverige.
Formålet var at koncentrere det redaktionelle arbejde og producere et fælles skandinavisk medlemsblad som kunne trykkes i et stort oplag og dermed nå et langt større antal læsere, i stedet for som hidtil at udgive tre selvstændige medlemsblade i meget begrænsede oplag.

Aftalen lød på at producere ti numre i papirudgave. Herefter ville foreningerne tage aftalen op til overvejelse omkring en mulig fortsættelse af bladsamarbejdet; evt. i form af et fælles skandinavisk Online Magasin, en fælles platform for alle transpersoner i Skandinavien.
Som nævnt skortede det ikke på de visionære tanker omkring en fælles fremtid, og det var jo et inspirerende grundlag at arbejde ud fra. Vi fik hurtigt sammensat en kreativ og entusiastisk skandinavisk redaktion med en professionel journalist som ansvarshavende redaktør, og kastede os ud i arbejdet.

Sammen ville vi gøre Attitude til Skandinaviens største og bedste magasin for transpersoner. Vi ønskede at bringe holdninger og synspunkter og medvirke til at sætte dagsordenen for debatten om transpersoner.
Attitude havde i
perioden maj 2002 til maj 2005 status som officielt medlemsblad for de tre skandinaviske foreninger FPE-N, FPE-S og TiD og bragte en lang række velskrevne og debatterende artikler pÃ¥ norsk, svensk og dansk med det formÃ¥l for øje at afspejle samtiden for transpersoner i Skandinavien. 

Da aftalen løb ud i maj 2005 besluttede foreningerne alligevel at indstille det skandinaviske samarbejde og igen fokusere på egne foreningsinitiativer.
Selv om den oprindelige tanke om et fælles skandinavisk Online Magasin dermed blev opgivet havde idéen pÃ¥ en positiv mÃ¥de sat gang i en helt ny udvikling. I dag har alle tre foreninger udviklet deres eget Online Magasin, eller et elektronisk Nyhedsbrev, som udsendes en gang om mÃ¥neden, for pÃ¥ den mÃ¥de at styrke kontakten til medlemmerne.

Jeg havde i 3 år den store fornøjelse at være dansk redaktør for Attitude, og det har været en stor og spændende udfordring at være en aktiv del af.

SÃ¥ enkelt var det
Min begejstring var stor, da vore skandinaviske søsterforeninger i maj 2002 blev enige om at indgå i et fælles skandinavisk bladprojekt. Fra de første idéer udsprang, var jeg sikker på, at her skete noget nyt og fremsynet.
Attitude så jeg som et dejligt udtryk for nytænkning, et konkret samarbejde jeg med stor glæde har taget del i.
I redaktionen har vi været glade og stolte over at have haft denne unikke mulighed for at formidle dette spændende foreningssamarbejde ud til læserne.
Der har været tale om en stor og interessant udfordring. Et fælles magasin som på én og samme gang skulle henvende sig til alle transpersoner i hele Skandinavien.
Vi bestræbte os på at bringe aktuelle artikler, at kikke ud i verden for at opfange tidens strømninger, formidle nye tanker og idéer til glæde, inspiration, provokation og eftertanke.

Attitude har bragt artikler skrevet på henholdsvis dansk, norsk og svensk, hvilket har været noget af en sproglig udfordring for alle parter; men når artiklerne blot var velskrevne og relevante blev de nærlæst og diskuteret med stor interesse, uanset sproget, i de 3 år Attitude fungerede som vores fælles magasin for alle transpersoner i hele Skandinavien.

Attitude nr. 10 blev publiceret som en officiel udgave
Det blev besluttet at runde samarbejdet af med at gøre dette nummer til et officielt nummer, som i Ã¥rene fremover kan benyttes af foreningerne i deres udadvendte informationsarbejde. 

Lederartikel i Attitude nr. 10

Med denne officielle udgave af Attitude ønsker de skandinaviske transvestitforeninger i Danmark, Norge og Sverige at nå ud til nye læsere for at informere om transvestisme, at inspirere til en åben dialog og belyse de mange aspekter i vores liv som transvestitter.
Vejen frem mod en større forståelse fra omgivelserne, er at stå frem og informere om vores måde at leve tilværelsen på, altså information, information og atter information.
For at nå frem til et harmonisk liv som transvestit kan der ligge en stor udfordring i at søge større selvforståelse, en søgen der rummer mange udfordringer.
Først og fremmest er det for den enkelte en meget personlig stillingtagen til tilværelsen, en måde at leve et godt liv på. Og ved at vælge retten til at leve vores liv på egne præmisser, har vi også aktivt valgt at sætte spørgsmålstegn ved den alt for begrænsende opfattelse af begrebet køn. En opfattelse som kun kan rumme det mandlige og kvindelige som to fastlagte, modsatrettede poler.
Jo mere bevidst vi bliver om, at vi som transvestitter bevæger os i grænselandet for de givne forestillinger om kønnet, des lettere bliver det for os selv at forstå og bearbejde vor egen rolle i dette fængslende og yderst komplicerede spil, at styrke selvopfattelsen og finde vores egen balance i tilværelsen.

Venlig hilsen Rebecca Holm
Dansk redaktør på Attitude

Attitude nr. 10 kan rekvireres ved henvendelse til de respektive foreninger.
Attitude nr. 10 udkom 1. maj 2005

Attitudes skandinaviske redaktion

Dansk redaktør:  

Rebecca Holm gogirl.dk@gmail.com

Norsk redaktør:  

Aase Aurora aaseauro@online.no

Svensk redaktør:  

Sara Lund sara.lund@usa.net

Art Director:  

Heléne Chantal chantalgirrl@yahoo.com 

Ansvarshavende redaktør:  

Lena Edenbrink Lena.Edenbrink@adm.luth.se