Nicolaj Laue Juhl oprettede den 18. august 2023 borgerforslaget: “Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!".
Sidste frist for at underskrive borgerforslaget er den 14. november 2024.
* * *
15. Februar 2024. Borgerforslaget fik 7.9958 støtter og kan dermed ikke fremsættes i Folketinget.
* * *
Hvis borgerforslaget opnår 50.000 underskrifter, bliver det behandlet i Folketinget, hvis et folketingsmedlem eller en minister fremsættes det i Folketinget.
Det er ifølge grundloven kun folketingsmedlemmer og ministre, som kan fremsætte beslutningsforslag i Folketinget.
* * *
Borgerforslaget: Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!
ID: FT-15594
I Danmark bliver minoriteter dagligt udsat for vold, hærværk, chikane, trusler og hadefulde ytringer. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse oplever op mod 38.000 personer årligt at blive udsat for en hadforbrydelse i Danmark. Desværre bliver ekstremt få af disse forbrydelser anmeldt og registreret som en hadforbrydelse hos politiet. I 2021 blev der kun registeret 521 hadforbrydelser hos politiet.
Når du skriver under på dette borgerforslag, giver du din støtte til at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser ved, at der bl.a. bliver indført en mere systematisk registrering af hadforbrydelser hos politiet i Danmark. Det sikrer et bedre anmeldelsessystem for minoriteter, der udsættes for hadforbrydelser. Det er vigtigt at anmelde hadforbrydelser, så omfanget bliver kendt, og problemerne kan bekæmpes og forebygges.
Dette borgerforslag stiller konkret krav om vedtagelse af følgende tre punkter:
1. Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
2. Rigspolitiet sikrer, at det i anmeldelseskvitteringen fremgår, at den forurettede har anmeldt en forbrydelse som en hadforbrydelse.
3. Justitsministeriet skal undersøge mødet mellem politiet og ofre for hadforbrydelser med henblik på at øge viden om hadforbrydelser og styrke ofrenes retssikkerhed.
Minoriteter i Danmark er beskyttet mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer i straffelovens § 81, nr. 6 og § 266 b, stk. 1 (også kendt som racismeparagraffen). Hadforbrydelser kan komme til udtryk som blandt andet vold, hærværk, tyveri og hadefulde ytringer. Det er kriminelle handlinger, der er motiveret af fordomme eller had mod personer på grund af ofrets religion, etnicitet, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap, og det er det såkaldte hadmotiv, der kendetegner en hadforbrydelse.
Hadforbrydelser registreres ikke hos politiet, hvis hverken politiet eller ofrene selv ved, at der eksisterer en særlig beskyttelse i straffeloven. Inden for de seneste år er lovgivningen på området blevet udvidet til også at beskytte mennesker med handicap (gældende pr. 1. maj 2021) og omfatte hadmotiverede forbrydelser, der er målrettet en persons kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika (gældende pr. 1. januar 2022). Kendskab til lovgivning og rettigheder blandt politifolk og minoritetspersoner er imidlertid en forudsætning for, at lovgivningen kan få effekt og få flere til at anmelde hadforbrydelser.
Hadforbrydelser, jf. § 81, nr. 6: ”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.”
Hadefulde ytringer, jf. § 266 b, stk. 1: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
Justitsministeriets årlige offerundersøgelse viser, at i perioden 2020-2021 oplyste en femtedel af ofrene for vold, at voldsepisoden – efter offerets egen opfattelse – helt sikkert skyldtes racisme, offerets (formodede) seksuelle orientering, kønsidentitet eller religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 8.000-12.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for had motiveret vold af en eller flere af de nævnte årsager.
Offerundersøgelsen viser også, at 18.200-25.700 personer i befolkningen i alderen 16-74 år årligt oplever at blive udsat for hadefulde ytringer på internettet.
I 2021 blev der kun registreret 521 hadforbrydelser hos politiet. Det fremgår af Rigspolitiets seneste årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Det viser, at vi har et stort mørketal af hadforbrydelser, som ikke bliver anmeldt og registeret hos politiet. I Danmark er politiet ikke forpligtet til at registrere, hvorvidt offeret selv vurderer, om forbrydelsen har et hadmotiv. Det er demotiverende for den enkelte og skaber usikkerhed om sagen er registeret som en hadforbrydelse. Det skal laves om ved at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser.
Ifølge Institut for Menneskerettigheders udgivelse fra 2022 ”Had mod minoriteter – Fortællinger om had i hverdagen” er en del af forklaringen på, hvorfor flere ikke anmelder hadforbrydelser, at der er en manglende tro på, at en anmeldelse vil nytte og at det som minoritet kan være med til at bringe en i en mere sårbar situation samt at det kan være forbundet med skam.
For en del af ofrene for hadforbrydelser skyldes den manglende anmeldelse af en hadforbrydelse også en manglende tillid til politiet, og derfor anmelder de ikke. Mørketallet tyder på problemer med praksis for at håndtere anmeldelser af hadforbrydelser. Tallene viser også, at de ofre, der anmelder en hadforbrydelse, risikerer, at deres anmeldelse kun bliver registreret som f.eks. en voldshandling og ikke også en hadforbrydelse – trods der var et hadefuldt motiv bag volden. Det bidrager til store mørketal på området.
I England registreres en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis ofret eller enhver anden oplever, at de selv eller en anden er blevet udsat for en forbrydelse på grund af had eller fjendtlighed, som skyldes ofrets race, religion, seksuelle orientering, handicap eller kønsidentitet. Forbrydelsen registreres eller markeres herefter som en hadforbrydelse i politiets systemer.
I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse, angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301 sager registreret som en hadforbrydelse, og efterfølgende blev der i 54 procent af sagerne identificeret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes størrelse, registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark.
| Forslag stillet af: Nicolaj Laue Juhl København |
Kontaktoplysninger: E-mail:nlauejuhl@gmail.com Tlf.nr.: 22417400 |
| Medstillere: Emily Olander Christiansen Danmark |
Kontaktoplysninger: E-mail: emilyolander@outlook.com |
| Sia Seidler Berro København |
E-mail: siaberro@gmail.com Tlf.nr.: 30470545 |
| Oliver Anton Lunow Nielsen København |
E-mail: oliveranton@live.dk |
| Michael Bjerring København |
E-mail: michael-bjerring@hotmail.com |
| Peter Hove København |
E-mail: peterrhove2002@gmail.com |
* * *
Borgerforslaget: "Styrk politiets indsats mod hadforbrydelser!" på Folketingets hjemmeside for borgerforslag med mulighed for at underskrive det.