Arkæologer i Prag, Tjekkiet har i en forstad til Prag udgravet de 5000 år gamle rester af, hvad de tror, kan være skelettet af verdens ældste transkønnede.
Undersøgelser viste, at det var et skelet af en mand og daterede det til mellem 2900 – 2500 før vor tidsregning i den sÃ¥kaldte enkeltgravskultur (engelsk Corded Ware culture) i det kontinentale Nordeuropa i kobberalderen, der begyndte i slutningen af stenalderen og kulminerede i bronzealderen.
I denne kulturperiode blev mænd traditionelt begravet liggende på deres højre side med hovedet vendende mod vest, og kvinder på deres venstre sider med hovedet vendt mod øst. Begge køn blev placeret i en sammenkrøben stilling.
Mændene fik våben, hamre, flinteknive med sig i graven, medens kvinder fik halskæder, ørenringe, kander, krus og lignende med sig i graven.
Denne grav fulgte ikke de normale kulturelle mønstre, idet det mandlige skelet lå på sin venstre side med hovedet vendende mod vest. Sammen med skelettet blev fundet et ovalt ægformet kar, hvilket som regel forbindes med kvindegrave. Der blev ikke fundet nogen af de effekter, der normalt lægges i en mandgrav.
Den ledende arkæolog, Kamila Remisova Vesinova udtalte på en pressekonference den 3. april 2011, at historisk og etnologisk forskning har vist, at menneskerne i denne periode tog begravelsesritualer meget alvorligt, så det var højst usandsynligt, at denne placering var en fejltagelse, hvorfor det var mest sandsynligt, at det var skelettet af en homoseksuel eller transkønnet, og arkæolog Katerina Semradova supplerede med at udtale, at de mente, at det var et af de tidligste tilfælde af, hvad der kan betegnes som en transkønnet grav.
The Telegraph bragte den 6. april 2011 en artikel om skeletfundet.
Mail Online bragte den 8. april 2011 en artikel om skeletfundet.
Tjekkisk Arkæologiske Selskab med omtale af udgravningen. (Tjekkisk).