Ankestyrelsen traf den 28. juni 2001 principafgørelse – KEN nr 9245 af 01/08/2001 – om, at en kommune ikke skulle yde økonomisk hjælp til en transseksuels epilering, da en sÃ¥dan ydelse ikke fandtes helbredsmæssigt velbegrundet i lovens forstand.
| Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen |
Afgørelsesdato: | SM uds. dato: | Meddelelsesnr.: |
|---|---|---|---|
| J.nr. 200675-00 | 28-06-2001 | 01-08-2001 | SM A-29-01 |
Meddelelse om: kontanthjælp – behandlingsudgift – epilering – fjernelse af skægvækst – kønsskifte – offentlige behandlingssystem
Ovenfor viste informationer har tidligere været tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside sammen med den herunder gengivne afgørelse. I stedet findes afgørelsen nu på Retsinformation.
Resuméet, som er gengivet herunder sammen med afgørelsen, var ikke med i den oprindelige tekst hos Ankestyrelsen.
Der gøres opmærksom på, at loven, som afgørelsen blev truffet efter, ikke mere er gældende.
* * *
Resume:
Uanset at der ikke længere blev ydet hjælp til fjernelse af skægvækst (epilering) inden for det offentlige behandlingssystem, kunne der ikke ydes hjælp efter aktivlovens regler om sygebehandling, idet udgiften ikke kunne anses for nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet i lovens forstand.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke var overhængende risiko for, at ansøgers psykiske eller fysiske gener udvikledes eller forværredes på grund af skægvæksten.
Love: Lov om aktiv socialpolitik – lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 – § 82 [1]
Resumé: Uanset at der ikke længere blev ydet hjælp til fjernelse af skægvækst (epilering) inden for det offentlige behandlingssystem, kunne der ikke ydes hjælp efter aktivlovens regler om sygebehandling, idet udgiften ikke kunne anses for nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet i lovens forstand.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke var overhængende risiko for, at ansøgers psykiske eller fysiske gener udvikledes eller forværredes på grund af skægvæksten.
Sagsfremstilling:
Ansøger, der havde påbegyndt behandling på sexologisk klinik med henblik på en kønsskifteoperation, ansøgte i forbindelse hermed sin kommune om hjælp til fjernelse af skægvækst. Behandlingen skulle foretages på privathospital og udgiften ved laserbehandlingen udgjorde omkring 60.000 kr.
Egen læge og den sexologiske afdeling havde anbefalet epileringen og anført at ansøger brugte to timer hver morgen på barbering, hvis han skulle ud huset. Ansøger blev generet i huden og fik rødt udslet, formentlig som følge af hormonbehandlingen. Det var desuden anført, at ansøger var svært invalideret af skægvæksten og at denne vanskeliggjorde hans tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det var oplyst i sagen, at transseksuelle patienter ikke længere kunne henvises til behandling i form af epilering i det offentlige behandlingssystem, men var nødsaget til selv at dække udgifterne.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at den konkrete behandling ikke skønnedes at være omfattet af aktivlovens bestemmelser.
Det sociale nævn tiltrådte afgørelsen og lagde herved vægt på, at der kun undtagelsesvis kunne ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem, når der ikke var behandlingsmuligheder indenfor det offentlige behandlingssystem. Der henvistes til, at behandlingen skulle være nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Efter nævnets opfattelse kunne epilering ikke opfattes som en sygebehandling, medmindre der var overhængende fare for, at ansøger udviklede alvorlige psykiske eller fysiske problemer, hvis behandlingen ikke kunne foretages. Nævnet fandt ikke, at det i sagen med tilstrækkelig sikkerhed kunne konstateres, at epilering eller undladelse af epilering ville forværre eller forbedre ansøgers tilstand i meget væsentlig grad.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes hjælp til fjernelse af skægvækst, når behandlingen efter det oplyste ikke længere blev tilbudt indenfor det offentlige behandlingssystem.
Afgørelse:
Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes hjælp til epilering (fjernelse af skægvækst) efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik.
Begrundelsen for afgørelsen var, at behandlingen ikke kunne anses for nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet i lovens forstand.
Ankestyrelsen var opmærksom på, at behandling i form af epilering i forbindelse med kønsskifte ikke længere kan finde sted inden for det offentlige behandlingssystem.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der efter Ankestyrelsens vurdering ikke var overhængende risiko for, at ansøgers psykiske eller fysiske gener udvikledes eller forværredes alene på grund af skægvæksten.
Det forhold, at skægvæksten opfattedes som en betydelig hindring for ansøgers sociale tilpasning, lå udenfor vurderingen af, om epileringen kunne betragtes som behandling, der var nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
Principafgørelsen på Retsinformation.
Note af Tina Thranesen.
- [Retur] Afgørelsen blev truffet på grundlag af:
Lov om aktiv socialpolitik (LBK nr. 614 af 26. juni 2001 – Forældet/ikke gældende).
Erstattet af:
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik – Aktivloven. LBK nr. 241 af 12/02/2021.
§ 82. Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.