Dateret den 6. december 2013 har LGBT Danmark sendt en skrivelse til Retsudvalget vedrørende lovforslag L 76 om ændring af straffeloven med henblik at gennemføre de lovændringer, som er nødvendige, for at Danmark kan ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
Henvendelsen medførte, at Retsudvalget som spørgsmål nr. 4 til justitsministeren bad denne om at kommentere henvendelsen. Justitsminister, Karen Hækkerup svarede den 16. december 2013.
Henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag 4.
SpørgsmÃ¥let til justitsministeren – spørgsmÃ¥l 4.
Svaret fra justitsminister, Karen Hækkerup.
* * *
Henvendelsen fra LGBT Danmark
Folketingets Retsudvalg
Via ft.dk
6. december 2013
L 76: Kønsidentitet som beskyttelsesgrund
Justitsministeren har fremsat 2013-14 L 76, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet).
Allerede i forbindelse med behandlingen af 2012-13 B 120 gjorde LGBT Danmark opmærksom på det problem, at konventionen foretager det meget vigtige skridt at inkludere kønsidentitet (gender identity), mens man i Danmark ignorerer dette og henfører området til andre beskyttelsesområder [1].
Efter artikel 4, stk. 3, skal konventionen, især foranstaltningerne til beskyttelse af ofres rettigheder, gennemføres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn (sex), sociokulturelt køn (gender), race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus eller anden status.
Det er ikke en tilfældighed, at kønsidentitet er kommet med i denne Europaråds-konvention og i øvrigt også i EU direktiver. Det er derimod et udtryk for en bevægelse, hvor kønsidentitet anerkendes som en selvstændig beskyttelsesgrund. Derfor har LGBT Danmark opfordret til, at man reviderer lovgivningen, så kønsidentitet bliver omfattet på lige fod med køn og seksuel orientering. Det er beskæmmende, at regeringen fortsat henviser til og stiller sig tilfreds med den ringe og upræcise retspraksis, der er i gang med at udvikle sig, hvor kønsidentitet nogle gange omfattes af bestemmelser om køn, andre gange omfattes af bestemmelser om seksuel orientering. Begge dele er forkerte, og alene en konsekvens af, at Danmark ikke vil anerkende kønsidentitet som beskyttelsesområde, hvorfor de sager, der kommer til retsinstanserne, behandles under de dele af den eksisterende lovgivning, som man finder ligger nærmest.
LGBT Danmark skal derfor igen opfordre til, at kønsidentitet bliver særskilt omfattet af beskyttelsesbestemmelserne og straffelovens strafskærpelsesbestemmelse. Foreningens notat – note 1 – fra behandlingen af 2012-13 B 120 – vedhæftes.
Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
Talspereson for transpolitik
LGBT Danmark – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
- Retur LGBT Danmarks skrivelse af 16. juli 2013 til Folketingets Ligestillingsudvalg og Retsudvalg – Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 83
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/liu/bilag/83/1269866/index.htm
* * *
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. december 2013 fra LGBT Danmark, jf. L 76 – bilag 4.
Svar
I henvendelsen af 6. december 2013 til Folketingets Retsudvalg opfordrer LGBT Danmark til, at kønsidentitet bliver særksilt omfattet af lovbestemmelser, der forbyder diskrimination og påbyder ligebehandling, og af straffelovens § 81, nr. 6, om gerninger, der har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
LGBT Danmark henviser til konventionens artikel 4, stk. 3, hvorefter konventionen skal gennemføres uden nogen form for diskrimination, det være sig på grund af biologisk køn (sex), sociokulturelt køn (gender), race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilknytning til et nationalt mindretal, ejendom, fødsel, seksuel orientering, kønsidentitet, alder, sundhedstilstand, handicap, ægteskabelig status, indvandrer- eller flygtningestatus eller anden status.
Efter LGBT Danmarks opfattelse er det ikke en tilfældighed, at kønsidentitet er kommet med i konventionens artikel 4, stk. 3. Det er derimod et udtryk for en bevægelse, hvor kønsidentitet anerkendes som en selvstændig beskyttelsesgrund, og LGBT Danmark har derfor opfordret til, at lovgivningen revideres, så kønsidentitet bliver omfattet på lige fod med køn og seksuel orientering.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at konventionen artikel 4, stk. 3, forbyder diskrimination (dvs. usaglig forskelsbehandling) i forbindelse med gennemførelsen af konventionen og indeholder en ikke-udtømmende opregning af diskriminationsgrunde.
Som anført i det notat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af konventionen, som Justitsministeriet den 26. juni 2013 sendte til Retsudvalget (REU, Alm. del – bilag 340), og som der henvises til i pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det er et grundlæggende princip i dansk ret, at alle er lige for loven og således bl.a. har krav på den samme beskyttelse. Endvidere gælder der for den offentlige forvaltning en almindelig lighedsgrundsætning, hvorefter væsentligt lige forhold skal behandles lige i retlig henseende. Desuden er diskrimination forbudt efter artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er inkorporeret i dansk ret ved lov, og efter artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, der med Lissabontraktaktens ikrafttræden blev bindende på traktatniveau og ligeledes er inkorporeret i dansk ret ved lov.
Konventionens artikel 4, stk. 3, er sÃ¥ledes opfyldt i dansk ret i kraft af dels ulovbestemte principper og grundsætninger, dels traktatmæssige regler fastsat i EuroparÃ¥det og EU, som er inkorporeret i dansk ret. Allerede derfor er der ikke grundlag for at ændre dansk lovgivning i anledning af, at konventionens artikel 4, stk. 3, bl.a. nævner “kønsidentitet”.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at konventionens artikel 4, stk. 3, ikke angår straffastsættelse og dermed heller ikke skærpende omstændigheder i forbindelse med straffastsættelse. Derimod indeholder konventionens artikel 46 regler om skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for strafbare handlinger omfattet af konventionen.
Straffelovens § 81, nr. 11, bestemmer, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling.
På denne baggrund giver hverken konventionens artikel 4, stk. 3, eller artikel 46, anledning til at ændre straffelovens § 81 med henblik på i lovteksten særskilt at nævne offerets kønsidentitet som en skærpende omstændighed.
* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra LGBT Danmark – bilag 4.
Henvendelsen fra LGBT Danmark i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Svaret i pdf-format hos Folketinget.