Titel | Transmand – Den lange vej |
Forfatter | Simon Gjerløv |
Sprog | Dansk |
Forlag | Forlaget mellemgaard |
Udgivet | 12. januar 2025 |
Antal sider | 370 |
ISBN-13 | ISBN139788776303594 |
Forlagets beskrivelse:
Simon har altid følt sig som en dreng eller mand, selvom han blev født med en pigekrop. Han voksede op, var ung og blev forælder i en tid uden behandlingsmuligheder, og hvor stort set ingen vidste, der også eksisterer transmænd. Transmand er en rystende og unik beretning om en lille overset minoritetsgruppe og om massiv statsdiskrimination med forgreninger ud i lovgivningen og langt ind i udrednings- og behandlingssystemet. Med fokus på det kvarte århundrede, det tog Simon at finde samt at kæmpe sig vej ind i og igennem det uigennemskuelige forhindringsløb, som det restriktive danske udrednings- og behandlingssystem for transkønnede udgjorde. Samtidig blev han som psykolog mødt med fordomme og afstandtagen på sin arbejdsplads, da han stræbte efter at få det, der dengang var en psykiatrisk diagnose – transseksualisme. – for at kunne komme i behandling og som kun den tredje danske transmand at få en falloplastik (peniskonstruktion) på Rigshospitalet.
Uddrag af bogen: Fra jeg var tre år og flere år frem, skete det ofte, at kvarterets børn flokkedes om mig for at udfritte mig om mit køn. Uanset hvad jeg svarede på spørgsmålet: ”Er du en dreng eller en pige?”, og uanset hvor meget jeg strittede imod og forsøgte at kæmpe for min værdighed, endte det som regel med, at nogle store drenge holdt mig fast, medens andre børn trak bukserne af mig. Hvorefter de alle sammen lo og sagde, jeg var en pige. Hvilket ydmygede og sønderknuste mig, fordi jeg var en dreng.
Om forfatteren: Simon Gjerløv (f.1966) er voksenklinisk cand.psych. (1999) med autorisation (2003) og en læreruddannelse (1991). Han har bl.a. arbejdet 14 år som psykolog inden for børneområdet, arbejdet som voksenkliniker og varetog som frivillig i det forhenværende LGBT Danmark (2009-19) henvendelser angående transkønnede børn og unge, oprettede FTM-gruppen[Note 1] og var medlem af Transpolitisk udvalg[Note 2].
* * *
Omtale af bogen hos Saxo, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos William Dam, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Bog&idé, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Plusbog, hvor den også kan købes.
Omtale af bogen hos Bog.nu, hvor den også kan købes.
Noter af Tina Thranesen.
- [Retur] FTM-gruppen: Social gruppe under LGBT Danmark.
- [Retur] Transpolitisk udvalg: Tidligere et medlemsstyret transpolitisk udvalg under LGBT Danmark.