Trans – et nyt socialfagligt videns- og indsatsomrÃ¥de? – En socialkonstruktivistisk analyse af mødet mellem Københavns Kommune og byens transkønnede borgere. 21. december 2011.


Trans - et nyt socialfagligt videns- og indsatsområde
Trans – et nyt socialfagligt videns- og indsatsomrÃ¥de

Titel Trans – et nyt socialfagligt
videns- og indsatsområde?
– En socialkonstruktivistisk
analyse af mødet mellem
Københavns Kommune
og byens transkønnede borgere
Bachelorprojekt af Anne Foged og Jan E. K. Pedersen
Uddannelsesinstitution Sociale Højskole i København
Udgivet 21. december 2011
Sprog Dansk
Antal sider 55

Den 21. december 2011 afleverede Anne Foged og Jan E. K. Pedersen deres balchelorprojekt om “de udfordringer Københavns transkønnede befolkning lever med”.
Herunder gengives starten af afsnit 1 “Indledning”, afsnit 5 “Konklusion” og afsnit 6 “Forslag til social indsats”.

1 Indledning
“Trans, hvad for noget?” Det var en af de mange forskellige uforstÃ¥ende kommentarer vi fik, da vi gav os i kast med at skrive om de udfordringer Københavns transkønnede befolkning lever med. Det kom ikke som en overraskelse, at mange af vores medstuderende pÃ¥ studiet ikke vidste, hvad transkønnet betød, og hvorfor socialrÃ¥dgiverprofessionen skulle være optaget af denne befolkningsgruppe. Længe er deres historier gÃ¥et ufortalt hen, men via dette projekt vil vi give læseren en dybere indsigt i en rig, mangfoldig og til tider hjerteskærende verden i forandring. Med dette projekt vil vi anskueliggøre, hvorfor socialrÃ¥dgiver-professionen ikke har beskæftiget sig med den transkønnede
befolkning, hvorfor det burde være et relevant og hvilke forhindringer der ligger i vejen for at socialrådgiverprofessionen opnår en faglig viden på området.

5 Konklusion
På baggrund af projektets analyse kan vi overordnet konkludere følgende:
  1. At konstruktionen af transkønnethed som værende et patologisk problem er dominerende i Danmark.
  2. At den transkønnede befolkning er overrepræsenteret, hvad angår en lang række sociale og sundhedsmæssige risikofaktorer sammenlignet med den øvrige cis-kønnede og heteroseksuelle befolkning.
  3. At transkønnede borgere i Københavns Kommune risikerer at blive mødt af en heteronormativ praksis i form af diskrimination, overfokusering og usynliggørelse.
  4. At Københavns Kommune, jf. Socialborgmesteren og en transkønnet borger, har en sparsom socialfaglig viden om den transkønnede befolkning.

6 Forslag til social indsats
PÃ¥ baggrund af ovenstÃ¥ende konklusion foreslÃ¥r vi følgende socialfaglige tiltag: Advocacy-kampagnen ‘Køn, seksualitet og diversitet’, et HBTQ-certificeringsprogram og opsøgning pÃ¥ transidentitetsbaserede netværk. Disse forslag til handling udarbejder vi ud fra HBTQ-pressionsgruppernes konstruktion af transkønnethed som et socialt problem, grundet de forhøjede risikofaktorer, som et resultat af at besidde en kønsminoritetsidentitet i et heteronormativt samfund. Vi planlægger disse aktiviteter ud fra trin 4 i Kitsuse og Spectors konstruktion af sociale problemers tilblivelse som parallelle institutioner forstÃ¥et som modsvar til de etablerede patologiske procedure.

Bachelorprojektet i pdf-format på professionshøjskolernes hjemmeside.