Ligebehandlingsnævnets afgørelse nr. 156 / 2011
Truffet den 14. oktober 2011
J.nr. 2500034-11
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde forskellige fordelagtige tilbud til deres kvindelige gæster, heriblandt gratis entré og en gratis drink.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek gav deres kvindelige gæster forskellige tilbud, heriblandt en gratis drink og gratis entré, uden at de samme tilbud blev givet til mænd.
Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrenter fra den 9. februar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.
Sagsfremstilling
Der er klaget over, at et diskotek ved et koncept, de kaldte Ladies Night, gav deres kvindelige gæster særlige fordelagtige tilbud.
Diskoteket havde blandt andet tilbudt kvinderne gratis entré og en gratis drink.
Tilbuddene fremgik af plakater uden for diskoteket samt af facebook og diskotekets egen hjemmeside.
Diskoteket ændrede efterfølgende deres koncept, så tilbuddene i stedet var gældende for alle, der kom i dametøj.
Klager havde besøgt diskoteket i forbindelse med klagen.
Parternes bemærkninger
Klager mener, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn, ved at han ikke kunne gøre brug af de fordelagtige tilbud, alene fordi han er mand.
Klager påstår, at alle diskotekets tilbud kun var gældende for kvinder.
Klager henviser til, at der ikke er ændret i konceptet, da det stadig fremgÃ¥r af tilbuddet, at det er Ladies Party Night, og at der er “ALT TIL DAMERNE”.
Indklagede påstår, at deres koncept ikke længere er i strid med lovgivningen.
Indklagede mener, at konceptet nu er kønsneutralt, efter at de har ændret det til “en gratis drink til alle der kommer i dametøj”.
Indklagede henviser til, at de ikke ønsker at bryde lovgivningen i deres markedsføring.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har udsat klager for direkte forskelsbehandling, ved ikke at have samme tilbud til mænd, som de havde til kvinder.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har udøvet indirekte forskelsbehandling ved, at tilbuddene efterfølgende var gældende for alle der kommer i dametøj.
Nævnet har herved lagt vægt på, at det overvejende er kvinder, der er iført dametøj sammenholdt med tilbuddets ordlyd.
Indklagede har ikke meddelt nævnet oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af, om tilbuddet kan være begrundet i et legitimt formål m.v.
Indklagede har derfor overtrådt ligestillingsloven
Godtgørelse
Det fremgÃ¥r af RÃ¥dets direktiv 2004/113/EF, artikel 14 om sanktion, at: “Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. De iværksatte sanktioner, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stÃ¥ i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.”
Ligebehandlingsnævnet finder, at der i en situation som den foreliggende, hvor klageren var mødt op hos indklagede og ikke kunne benytte sig af de samme tilbud som diskotekets kvindelige gæster, foreligger en krænkelse, som berettiger klager til en godtgørelse. Dette er også nødvendigt af hensyn til effektiv overholdelse af reglerne om ligestilling af kvinder og mænd.
Nævnet tilkender derfor klager en godtgørelse, der fastsættes til 2.500 kr.
Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrenter fra den 9. februar 2011, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. om nævnets kompetence
- § 9, stk. 1, om klagebehandling
- § 12, stk. 2, om klagebehandling
- § 1a, stk. 1, nr. 1, om lovens anvendelsesområde
- § 2, stk. 1 og stk. 2, om forbud mod direkte forskelsbehandling
- § 2, stk. 4, om delt bevisbyrde
- § 3c om godtgørelse
Afgørelsen hos Retsinformation.