Den 12. juni 2007 stillede Sundhedsudvalget under behandling af beslutningsforslag B 142 spørgsmÃ¥l nr. 28 – Alm. del Samling: 2006-07 – om det er korrekt, at der normalt gÃ¥r 2 eller flere Ã¥r før personer, der ønsker kønsskifteoperation, fÃ¥r Sundhedsstyrelsens afgørelse til indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, der svarede den 29. juni 2007.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der er korrekt, at der normalt går 2 eller flere år før personer, der ønsker kønsskifteoperation og som indgår i et behandlingsforløb på Sexologisk Klinik, får Sundhedsstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der gives tilladelse eller afslag på operation (på baggrund af udtalelser fra Sexologisk Klinik)? Hvad er i givet fald begrundelsen for en så lang sagsbehandlingstid, og finder ministeren det rimeligt, at
der skal gå så lang tid?
Svar
Jeg kan bekræfte, at der som regel går to eller flere år fra en person første gang kommer i kontakt med Sexologisk Klinik på Rigshospitalet til Sundhedsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte.
Baggrunden herfor er, at der er tale om et omfattende og irreversibelt indgreb, hvor kønskirtlerne permanent fjernes. Proceduren skal derfor sikre, at ansøgerens ønske om kønsskifte er vedholdende, og at ansøgeren kan overskue konsekvenserne af et kønsskifte. Som jeg tilkendegav ved 1. behandlingen af B 142 er den procedure, der er tilrettelagt for at sikre dette,
efter min mening både menneskeligt og fagligt forsvarlig.
Lars Løkke Rasmussen.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.