Den 7. februar 2008 skrev Trans-Danmark til Sundhedsudvalget og bad udvalget om at fremskaffe endeligt svar på spørgsmål nr. 13, 15 og 30 vedr. beslutningsforslag B 142 (2006/2007), som blev stillet af Sundhedsudvalget til daværende Indenrigs- og Sundhedsminister under behandlingen af beslutningsforslag B 142, men som ikke blev besvaret inden folketingssamlingen sluttede, og beslutningsforslaget dermed bortfaldt.
Sundhedsudvalget bad den 15. februar 2008 efter ønske fra Per Clausen (EL) foranlediget af henvendelsen fra Trans-Danmark som spørgsmål 227 om endeligt svar på de tre spørgsmål til sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, som svarede den 2. april 2008.
Den 10. april 2008 indgik spørgsmål 227 og svaret derpå i beslutningsforslag B 65 om transseksuelles/transkønnedes rettigheder som bilag 1.
* * *
Indhold
Henvendelsen fra Trans-Danmark
Spørgsmål nr. 227 af 15. februar 2008
Svar af 2. april 2008
Kilder
* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Henvendelsen fra Trans-Danmark
Sundhedsudvalget
Christiansborg,
1240 København K.
7. februar 2008
Vedr.: Manglende svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l til ministeren i relation til “Forslag til folketingsbeslutning (2006-07 – B 142) om transseksuelles/transkønnedes rettigheder”.
Under Sundhedsudvalgets behandling af beslutningsforslaget stillede udvalget en række spørgsmål til den daværende Indenrigs- og Sundhedsminister.
Ministeren nåede at besvare de fleste spørgsmål inden folketingssamlingen sluttede og beslutningsforslaget dermed bortfaldt.
Imidlertid er der tre spørgsmål, hvor ministeren gav et foreløbigt svar om, at han havde bedt Udenrigsministeriet om hjælp til indhentning af oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien, og at han ville vende tilbage, når oplysningerne foreligger.
Netop svarene på disse tre spørgsmål om lovgivningsforhold, sagsbehandling og antal operationer i de nævnte lande er foreningen meget interesseret i at få kendskab til, hvorfor vi anmoder udvalget om hjælp til at fremskaffe svarene på spørgsmålene.
I og med, at den daværende Indenrigs- og Sundhedsminister i sine foreløbige svar anfører, at han har bedt Udenrigsministeriet om hjælp til besvarelsen, må det formodes, at Udenrigsministeriet har taget visse skridt til at få indhentet de fornødne oplysninger til besvarelsen, og at disse oplysninger måske oven i købet helt eller delvist allerede er indhentet.
De i spørgsmålene omhandlede informationer er væsentlige at få kendskab til for foreningen i foreningens arbejde for forbedring af transseksuelles forhold.
Foreningen anmoder derfor venligst udvalget om hjælp til at fremskaffe svarene på de omhandlede spørgsmål.
Herunder vises først link til Folketingets oversigt over og derefter de tre spørgsmål, som henvendelsen drejer sig om.
- Spørgsmål 13 af 24. maj 2007.
“Ministeren bedes redegøre for lovgivningen og sagsbehandling i forhold til transseksuelles/transkønnedes mulighed for at fÃ¥ en kønsskifteoperation i de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.”
Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande,England, Tyskland, Holland og Belgien.
Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger. - Spørgsmål 15 af 24. maj 2007.
Spgsm. om fordele og ulemper ved den nuværende sagsbehandling på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i forhold til GID-klinikken på Rikshospitalet i Oslo.
Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.
Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger. - Spørgsmål 30 af 12. juni 2007.
“Vil ministeren oplyse, hvor mange kønsskifteoperationer der foretages i andre lande, og hvilke lande der mÃ¥ antages at have den største erfaring i udførelse af kønsskifteoperationer?”
Ministerens foreløbige svar af 29. juni 2007:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmÃ¥lene nr. 13, 15 og 30 (alm. del – B 142) anmodet Udenrigsministeriet om bistand til at indhente oplysninger fra de øvrige nordiske lande, England, Tyskland, Holland og Belgien.
Jeg vender tilbage, når oplysningerne foreligger.
Med venlig hilsen.
Karin Astrup, formand.
* * *
[Til indholdsfortegnelsen] Spørgsmål nr. 227
Ministeren bedes fremsende de endelige besvarelser på spørgsmål nr. 13, 15 og 30 vedr. B 142 (2006/2007).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på elpecl@ft.dk og til udvalg@ft.dk.
PÃ¥ udvalgets vegne
Preben Rudiengaard
formand
[Til indholdsfortegnelsen] Svar
Jeg sender vedlagt endelige besvarelser af de omhandlede spørgsmål.
Svarene på de tre spørgsmål var vedhæftet som pdf-filer. De er indskrevet som endelige svar i:
- Spørgsmål 13 den 24. maj 2007 om transseksuelles mulighed for kønsskifteoperation i de øvrige nordiske lande.
- Spørgsmål 15 den 24. maj 2007 om sagsbehandling af transseksuelle/transkønnede i Danmark i forhold til i Norge.
- Spørgsmål 30 den 12. juni 2007 om antal kønsskifteoperation og erfaring i andre lande.
[Til indholdsfortegnelsen] Kildehenvisninger
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Trans-Danmark.
Henvendelsen fra Trans-Danmark i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret hos Sundhedsudvalget samt link til pdf-filerne med svarene på de 3 spørgsmål.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedrørende bilag 1 under beslutningsforslag B 65.