B 114. Bilag 4. Betænkning af 26. maj 2009 om nedsættelse af et ligestillingsudvalg.

1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2009 og var til 1. behandling den 24. marts 2009. Forslaget blev efter 1. behandlingen henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Søren Laursen på vegne af en række organisationer. Henvendelsen er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.
Flertallet ønsker ikke at foregribe de overordnede drøftelser om udvalgsstrukturen, der er indledt i Præsidiet. Heri indgår overvejelser om antallet af udvalg, de enkelte udvalgs opgaver og antallet af medlemmer i udvalgene. Flertallet står naturligvis inde for, at Folketingets opgaver på ligestillingsområdet også fortsat er sikret varetaget i fremtiden.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller forslaget til vedtagelse ved 2. behandling.
Siden 1999 har de skiftende regeringer – inklusive den nuværende regering – ment, at det var nødvendigt med en ligestillingsminister. Ligestillingsministeren har det overordnede ansvar for at koordinere regeringens ligestillingsarbejde og udstikke rammen for den overordnede ligestillingspolitik for at sikre arbejdet med ligestilling pÃ¥ tværs af ministeromrÃ¥derne.

Før kunne vi være stolte af at være nummer et på ligestilling i verden, men flere undersøgelser viser, at Danmark har mistet sin førerposition, og både nordiske lande og andre europæiske lande udvikler sig nu mere på ligestillingsområdet. Også EU har kritiseret Danmark for ikke at leve op til krav om et uafhængigt organ, der kan vurdere ligestillingen i Danmark. Der er derfor et meget stort behov for, at vi som politikere tager teten ved at etablere et ligestillingsudvalg, for at der kan komme bredt politisk fokus på at fremme ligestillingen og Danmark igen kan blive et foregangsland.

Beslutningsforslaget har til formÃ¥l at tilvejebringe et egnet forum til drøftelse af ligestillingsspørgsmÃ¥l – et forum, som efter mindretallets opfattelse ikke er til stede i dag. I dag er ligestillingsforslag henvist til behandling i diverse udvalg, hvor ligestillingsordførerne ikke nødvendigvis er medlemmer eller stedfortrædere. Hermed bliver der tale om en fragmenteret behandling af ligestillingsspørgsmÃ¥lene, som gør det vanskeligt for de involverede medlemmer at erhverve sig den faglige dybde og indsigt i ligestillingsforholdene sÃ¥vel her i landet som i udlandet. Nedsættelse af udvalget vil derfor give mulighed for at skabe et fokuseret og samlet overblik over ligestillingsomrÃ¥det og dermed give baggrund for en mere kvalificeret indsats pÃ¥ omrÃ¥det.

Heller ikke en lang række mere langsigtede drøftelser af konkrete tiltag i relation til Folketinget er mulige med den nuværende struktur. Mindretallet skal her blot give tre eksempler:

En løbende opfølgning og drøftelse i udvalgsregi af den årlige redegørelse og den perspektiv- og handlingsplan for det kommende ligestillingsarbejde, som ligestillingsministeren hvert år inden den 1. marts afgiver til Folketinget, finder ikke sted i dag. Det reducerer klart betydningen af ministerens og ministeriets arbejde. Det gælder også ligestillingsrelaterede spørgsmål stillet som § 20-spørgsmål.

Endvidere kan nævnes en række tiltag inden for satspuljemidlerne på ligestillingsområdet, som ikke får en samlet behandling og opfølgning.

Endelig kan nævnes implementering af direktiver, aktioner og handlingsplaner m.v. udsprunget fra EU, som selvfølgelig formelt passerer Folketingets Europaudvalg, men som på grund af Europaudvalgets sammensætning og store sagsmængde i realiteten ikke får en særlig grundig behandling. Hertil kommer, at der hverken er en naturlig kontaktmulighed med Europa-Parlamentets eller med andre landes ligestillingsudvalg, hvilket vanskeliggør deltagelse i forskellige netværk. Herved er der megen vigtig information fra udlandet, som ikke naturligt indgår i den danske debat, og det mindsker selvfølgelig også mulighederne for at præge debatten i andre lande.

Et ligestillingsudvalg vil ogsÃ¥ skabe bedre mulighed for en dialog med den danske omverden, hvad enten det er universiteterne, de faglige organisationer eller andre. De mennesker, der arbejder med disse spørgsmÃ¥l, oplever, at de ikke har et sted, hvor de politisk kan fÃ¥ en samlet diskussion af udviklingen. De er i dag tvunget til at henvende sig til de enkelte politiske partier, hvilket netop ikke giver basis for en bredere dialog og under alle omstændigheder er ganske tidkrævende. Frem for alt betyder det, at der ikke bliver en fælles opfattelse og forstÃ¥else af de eksisterende data. En bred fælles indsats pÃ¥ dette omrÃ¥de vanskeliggøres hermed ogsÃ¥, fordi dialogen om problemerne og deres løsningsmuligheder ikke har et forum at udfolde sig i – netop det, der var formÃ¥let med nedsættelse af de stÃ¥ende udvalg tilbage i tiden.

De stÃ¥ende udvalg blev etableret over en længere periode i 1960’erne for at finde deres endelige etablering i begyndelsen af 1970’erne. I et notat fra den 3. december 1964 om ændringer af Folketingets forretningsorden udarbejdet af den daværende formand for Folketinget skrives der om en udvidelse fra 6 til 12 stÃ¥ende udvalg: »Til fordel for en sÃ¥dan ordning taler ikke mindst, at den vil kunne bidrage til, at lovforslagene under deres behandling i folketinget ses i et videre perspektiv, end det kan ventes, nÃ¥r spørgsmÃ¥l af ensartet karakter behandles af forskellige grupper af medlemmer. Skal helhedssynspunkterne kunne trænge igennem, vil det være af stor betydning, at medlemmerne pÃ¥ hver sit felt opnÃ¥r den indsigt og det overblik, der gennem Ã¥rene erhverves ved stadig beskæftigelse med et bestemt, ikke for snævert afgrænset lovgivningsomrÃ¥de.« (Side 3 i beretning afgivet den 10. august 1965).

De stående udvalg har gennem årene været af forskelligt antal og indhold. Der er tale om en løbende justering af forretningsordenen. Der har ikke tidligere været nogen særlig diskussion, når et nyt udvalg skulle etableres, og spørgsmålet har ikke i nævneværdig grad været politiseret.

Mindretallet finder ikke, at de argumenter, der er fremført fra regeringspartiernes side, er særlig underbyggede. Hovedlinjen i regeringspartiernes argumentation er, at ligestillingspolitik skal indgå i alle beslutninger, og at ligestillingen nærmest ville lide under at få et udvalg, for så ville den enkelte politiker ikke længere tænke over det problem, men overlade det til ligestillingsordførerne. Nøjagtig det samme kunne vel siges om miljøpolitikken og andre tværgående områder, men derfor er der alligevel et miljøudvalg i Folketinget, som skal sikre, at der er en overordnet fagdiskussion.

Endelig mener mindretallet, at arbejdsområdet for udvalget også skal omfatte ligebehandling som anført i henvendelsen fra bl.a. Danske Handicaporganisationer, der er optrykt som bilag til betænkningen. (Udeladt i denne gengivelse, da der linkes til bilaget. Tina Thranesen.)

Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Folketingets journal vedrørende betænkningen.
Betænkningen i pdf-format hos Folketinget.