Bilag 606. Spgsm. 1312. LGBT Danmark skrev den 29. juni 2010 til justitsminister, Lars Barfoed om pasbekendtgørelsen. Spgsm. den 5. juli 2010. Svar den 15. juli 2010.

Vibe Grevsen skrev den 29. juni 2010 på vegne af LBGT Danmark til justitsminister, Lars Barfoed med kopi til Karina Lorentzen Dehnhardt, Simon Emil Ammitzbøll og Kamal Qureshi om pasbekendtgørelsen set i forhold til transkønnedes mulighed for i New Zealand at få et X som kønsbetegnelse blot mod afgivelse af en erklæring.
Retsudvalget stillede den 5. juli 2010 spørgsmål 1312 om henvendelsen til justitsministerer, Lars Barfoed, der svarede den 15. juli 2010.

Indhold
Henvendelsen
Spørgsmålet
Svar til Retsudvalget
Svar til Vibe Grevsen
Kildehenvisning

Til indhold] Henvendelsen
Fra: Vibe Grevsen [mailto:vibe@grevsen.dk]
Sendt: 29. juni 2010 14:54
Til: jm@jm.dk
Cc: oss@jm.dk; Karina Lorentzen Dehnhardt; Simon Emil Ammitzbøll; Kamal Qureshi
Emne: Vedr. ændring af pasbekendtgørelsen

Kære Lars Barfoed.

til din information videresendes hermed email fra New Zealand’s Department of Internal Affairs. Det fremgår af følgende videnskabelige artikel

“Prevalence of transsexualism among New Zealand passport holders” by Jaimie Veale, udgivet i Australian & New Zealand Journal of Psychiatry in 2008 (2008 Oct; 42 (10): 887-9, ISSN: 0004-8674 PMID: 18777233.

at New Zealand siden 1995 har givet transkønnede mulighed for at få tildelt pas med kønsbetegnelsen X på baggrund af en erklæring om, at de lever som et andet køn end de er opdraget i og at de har antaget et navn, der er passende for dette køn eller et unisex navn.

Som det fremgår af emailen er ordningen nu blevet udvidet så der ikke længere er krav om et passende navn, ligesom der hverken er aldersgrænser, krav om kirurgiske procedurer eller lægelige vurderinger. Dette må tolkes som, at ordningen har været en succes.

Af artiklen kan udledes, at syv personer efter at have haft et pas med et X senere har valgt at skifte tilbage til deres oprindelige kønsmarkering (1,8% af 393) og en person efter operation senere har valgt at skifte til kønsmarkeringen X (1,3% af 78). Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik har udtalt:

“Sexologisk Klinik møder biologiske mænd og kvinder som primært ønsker kønsskifte med efterfølgende skift af cpr.nr. og navn. Det kan vel ikke udelukkes, at der findes personer, der ville undlade operativt indgreb, hvis de kunne opnå cpr.nr. ændring og navneændring i overensstemmelse med det køn de føler de tilhører.” [URL: https://www.transviden.dk/artikler/TD-20030305_SK_Svar-spgsm.pdf].

I betragtning af denne udtalelse og de meget lave fortrydelsesprocenter i New Zealand kan man med rimelighed antage, at en liberalisering af adgangen til pas med en ændret kønsbetegnelse og ændret civilretslig status i øvrigt kan reducere behovet for operationer hos dem, hvor behovet primært er funderet i sådanne forhold og dermed i sidste ende give en bedre resourceanvendelse og en mere målrettet behandling af de transseksuelle. Det må alt andet lige antages, at dem, der selv føler et behov for kønskorrigerende kirurgi får større gavn af den end dem, hvor ønsket mere afspejler juridisk nødvendighed.

Som Trans-Danmark gjorde opmærksom på i deres henvendelse for nyligt [URL: http://www.ft.dk/samling/20091/almdel/reu/bilag/579/865229.pdf] har USA netop indført mulighed for at antage betegnelsen for det køn, som en person er i gang med at tilslutte sig, hvis blot personen dokumenterer at vedkommende er i et forløb frem mod kønskorrektion. Dette betyder, at der i USA – der jo ellers er
kendt for en særdeles striks flysikkerhed – vil optræde personer med en kønsangivelse på passet, der ikke svarer til deres genitalanatomi endnu. Når et land som USA kan håndtere det og når Sexologisk Klinik udtaler, at der er personer, der ligefrem udtrykker ønske om operation primært på baggrund af lovgivningen kunne det tale for, at Danmark markerede sig som foregangsland på området og åbnede op for, at den enkelte selv får lov at vælge kønsbetegnelse i passet – F, M eller X – uden at der stilles krav om operation eller andre medicinske behandlinger forud herfor. Det er da alt andet lige bedre at de syv personer, der fortrød og ændrede deres kønsbetegnelse
tilbage gjorde det før de havde gennemgået et kirurgisk indgreb, der ikke kan tilbageføres.

I øvrigt kan jeg oplyse, at hvis erfaringerne fra New Zealand overføres til Danmark så vil 45 personer årligt benytte en ordning svarende til den New Zealandske. I følge Sundhedsstyrelsen er der blevet givet 24 tilladelser til kønskorrigerende operation indenfor de seneste 5 år. Heraf følger, at der er en gruppe mennesker, som kunne have gavn af en sådan ordning og at sandsynligheden for, at de får det i praksis er størst, hvis de får adgang til den uden at skulle vurderes af Sexologisk Klinik forud herfor.

Med venlig hilsen
Vibe Grevsen
Transpolitisk Udvalg
LBGT Danmark

Start på videresendt besked:
Fra: Adrienne Watkin [Adrienne.Watkin@dia.govt.nz]
Dato: 28. jun 2010 1.50.08 GMT+02:00
Til: “grevsen@gmail.com” [grevsen@gmail.com]
Emne: Questions regarding Gender X

Dear Vibe

Thank you for your email dated 14 June 2010 requesting information in relation to the gender recorded in New Zealand passports.

I have received a report from our database administrator which shows that the number of people we have issued passports to showing the gender as ‘X’ or – is 378. Of these, a number have had their gender subsequently changed to M or F.

The Department of Internal Affairs has recently amended its policy so that is no longer a requirement for an applicant to have changed their name by Name Change Declaration to a name more suitable to a member of the opposite sex or have a unisex name.

There are no medical requirements or age restrictions on who can apply to have the gender shown as ‘X’ in their passport. As a person under 16 years of age has to have the written consent of one parent in order for a passport to be issued, this parent would effectively be giving consent to have the passport showing gender as ‘X’. Our records show that we have issued two such passports.

I have been advised by our Births, Deaths & Marriages section, that a child born of indeterminate sex can have their gender recorded as ‘I’ when the birth is registered. The records show that the majority of the births registered with the gender shown as ‘I’ were stillbirths. I have also been advised that in recent years there have been no births registered this way as the gender is more likely to be determined due to medical advances.

New Zealand passports that show the gender recorded as ‘X’ are issued in accordance with the standards set by the International Civil Aviation Organisation (ICAO), which is the United Nations’ agency that sets universally accepted specifications for international travel documents.

I hope this information is of assistance to you.

Adrienne Watkin
Business Support Officer, Passports
The Department of Internal Affairs
Telephone 0800 22 50 50
www.dia.govt.nz

* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. juni 2010 fra LGTB om pasbekendtgørelsen omdelt på REU alm. del – bilag 606, herunder hvilke initiativer henvendelsen giver anledning til fra ministerens side?

[Til indhold] Svar til Retsudvalget
Der henvises til vedlagte kopi af mit svar på den pågældende henvendelse samt kopi af den deri nævnte ændring af pasbekendtgørelsen.

[Til indhold] Svar til Vibe Grevsen

Justitsministeriet
Justitsministeren
Dato: 15. juli 2010
Sagsnr.: 2010-272-0054
Dok: FST40338

Vibe Grevsen
vibe@grevse.dk

Kære Vibe Grevsen

Tak for din e-mail af 29. juni 2010, hvori du på vegne af Transpolitisk Udvalg, LBGT Danmark, foreslår, at kønsbetegnelsen i pas i videre omfang bør ske på baggrund af den enkelte persons egen opfattelse af sit køn.

Du henviser i den forbindelse til en artikel fra New Zealand, hvoraf det efter det oplyste fremgår, at New Zealand siden 1995 har givet transkønnede mulighed for at få tildelt pas med kønsbetegnelsen X på baggrund af en erklæring om, at de lever som et andet køn, end de er opdraget i.

I danske pas er pasindehaverens køn i almindelighed angivet som enten F (female) eller M (male). Kønsangivelsen dannes automatisk på baggrund af cpr-nummeret, så personer med lige endetal betegnes F, og personer med ulige endetal betegnes M.

Kønsangivelsen har i praksis givet anledning til problemer i paskontrollen for transseksuelle personer, der udadtil fremstår som det modsatte køn end det biologisk bestemte. For transseksuelle kan det endvidere være forbundet med ubehag at se det biologiske køn angivet i passet.

På den baggrund udstedte min forgænger Brian Mikkelsen med virkning fra den l. juli 2009 en ændring af pasbekendtgørelsen, hvorefter personer, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, har mulighed for at få udstedt et pas, hvor den pågældendes køn er anført som X i stedet for den sædvanlige kønsbetegnelse.

Ordningen omfatter den gruppe af transseksuelle, der også havde ret til at tage et fornavn, der betegner det modsatte køn, jf. § 13, stk. 2, i den daværende navnelov [1] og § 13, stk. l og 2, i den daværende navnebekendtgørelse [2].

Efter forarbejderne til navnelovens § 13, stk. 2, omfatter bestemmelsen to persongrupper: l) transseksuelle, der går i observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og som er blevet henvist til kønshormonbehandling, og 2) transseksuelle, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, og ønsket om at leve som det andet køn er stabilt, og ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.

Affattelsen af navneloven [3] og navnebekendtgørelsen [4] er efterfølgende ændret i efteråret 2009, så adgangen til at benytte et fornavn, der betegner det modsatte køn, nu er udvidet til også at omfatte personer, der ganske må ligestilles med transseksuelle. Det fremgår af forarbejderne til navneloven, at udvidelsen af persongruppen af Rigshospitalets Sexologiske Klinik er defineret som:

“Personer, der igennem en længere årrække jævnligt har klædt sig som det modsatte køn, og som efter lange overvejelser giver efter for et basalt behov for permanent at klæde sig som og i det hele taget leve som det modsatte køn. De omhandlede personer fremtræder således som transseksuelle, dvs. som det andet køn, såvel over for sig selv som andre, men kan ikke fra Sexologisk Kliniks side opnå en egentlig betegnelse som transseksuel eller tilladelse til en kønsskifteoperation. Et typisk eksempel på en person i denne persongruppe er ifølge Sexologisk Klinik en mand på 50-60 år, som hele sit voksenliv har haft glæde af at klæde sig i kvindetøj. Vedkommende har i de seneste år i stigende omfang givet efter for trangen til at klæde sig som kvinde for til sidst fuldtids at fremtræde som sådan over for omverdenen. Dog har personen på det seksuelle plan lejlighedsvis fortsat glæde af sit mandlige kønsorgan. Derfor kan personen ikke i psykiatrisk forstand betegnes som transseksuel, selv om han over for omverdenen fremtræder som sådan. Den persongruppe, der er omfattet af forslaget, adskiller sig væsentligt fra gruppen af transvestitter, der er kendetegnet ved ønsket om kun lejlighedsvis at iføre sig det modsatte køns tøj for at kunne føle sig som det modsatte køn. Ifølge et skøn fra Sexologisk Klinik vil en udvidelse af muligheden for at få et navn, der betegner det modsatte køn til også at omfatte denne persongruppe, omfatte ca. 10-20 personer årligt.”

Justitsministeriet sendte i foråret et udkast til ændring af pasbekendtgørelsen [5] i høring. Efter udkastet vil ikke alene transseksuelle, men også personer, der ganske må ligestilles hermed, få mulighed for, at kønnet markeres med et X i passet frem for et F eller M. Med den foreslåede ændring vil reglerne i pasbekendtgørelsen svare til de nugældende regler i navnebekendtgørelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at anvendelse af undtagelsen fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn efter navnebekendtgørelsens § 13, stk. l, kræver en vurdering fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik. Tilsvarende finder jeg det mest hensigtsmæssigt fortsat at inddrage Rigshospitalets Sexologiske Klinik som sagkyndig instans i sager, hvor der søges om, at kønnet markeres med et X i passet.

Jeg vil i tilknytning hertil gerne understrege, at det forhold, at sagen skal forelægges for Rigshospitalets Sexologiske Klinik, imidlertid ikke indebærer, at der nødvendigvis stilles krav om, at den pågældende skal have påbegyndt forberedende kønshormonbehandling med henblik på kønsskifteoperation. Således finder de gældende regler i pasbekendtgørelsen i visse tilfælde også anvendelse på transseksuelle, som ikke ønsker at gennemgå kønsskifte, ligesom den foreslåede udvidelse af persongruppen, der kan få kønnet markeret med et X i passet, netop tager sigte på personer, som ikke ønsker at skifte køn.

Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg forventer at udstede den nye ændring af pasbekendtgørelsen med virkning fra l. august 2010.

Med venlig hilsen
Lars Barfoed

Noter

[Retur] Lov nr. 524 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 435 af 14. maj 2007.
[Retur] Bekendtgørelse nr. 438 af 11. maj 2007.
[Retur] Lov nr. 350 af 6. maj 2009.
[Retur] Bekendtgørelse nr. 923 af 29. september 2009.
[Retur] Bekendtgørelse nr. 357 af 4. maj 2009.

* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Vibe Grevsen – bilag nr. 606.
Henvendelsen fra Vibe Grevsen i pdf-format hos Folketinget – bilag nr. 606.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 1312 og svaret.
Spørgsmål 1312 og svaret til Retsudvalget i pdf-format hos Folketinget.
Svaret til Vibe Grevsen i pdf-format hos Folketinget.