Forhandlingerne startede kl. 2037 og sluttede kl. 2120.
Forud var der 1. behandling af lovforslag L 182 og 1. behandling af lovforslag L 189.
- Venstre: Støtter ikke forslaget.
- Socialdemokraterne: Støtter ikke forslaget.
- Dansk Folkeparti: Støtter ikke forslaget.
- Radikale Venstre: Støtter ikke forslaget.
- SF: Meget positive.
- Enhedslisten: Støtter forslaget.
- Liberal Alliance: Støtter ikke forslaget.
- Konservativt Folkeparti: Støtter ikke forslaget.
* * *
31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:
Forslag til folketingsbeslutning om behandling af transpersoner.
Af Stine Brix (EL) m.fl.
(Fremsættelse 01.04.2014).
Kl. 2037
Forhandling
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ministeren for sundhed og forebyggelse, værsgo.
Kl. 2037
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Tak for det. Der har i de seneste generelt år været fokus på de transkønnedes vilkår, og det er også nævnt i bemærkningerne til forslaget, at det er et område, som regeringen har fokus på. Det er særligt i forhold til juridisk kønsskifte, som vi som bekendt har fremsat lovforslag om. Vi har også haft gode muligheder for at diskutere det, må man sige, så der bliver mulighed for at opnå kønsskifte uden kirurgi eller anden behandling for personer, der oplever et misforhold mellem deres biologiske køn og det køn, som de pågældende oplever at tilhøre og identificerer sig med.
Det beslutningsforslag, vi skal behandle i dag, fokuserer på transseksuelles behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet. Det er et område under udvikling, og Sundhedsstyrelsen er p.t. ved at udarbejde en ny vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer.
Sundhedsstyrelsens kommende vejledning vedrører de situationer, hvor der er uoverensstemmelse imellem den oplevede kønsidentitet og det biologiske køn, og hvor der er et ønske om kønsmodificerende behandling.
For en god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at den sundhedsfaglige udredning af en person med kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når personen ønsker kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration.
Vejledningen, der er på trapperne, vil blive sendt i høring og vil præcisere den omhu og samvittighedsfuldhed, som lægen skal udvise ved udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer, uanset om behandlingen finder sted i offentligt eller privat regi. Den fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.
Derfor er vejledningens udgangspunkt både autorisationsloven og sundhedsloven, selvfølgelig.
Vejledningen vil beskrive, at udredning og behandling af voksne transseksuelle kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Det er væsentligt, for at der kan være den faglige, kompetente og kontinuerlige indsats omkring patienten, så patienten bliver udredt grundigt.
Det er min forventning, at den kommende vejledning fra Sundhedsstyrelsen vil skabe klarhed over samarbejdsmulighederne mellem det højt specialiserede niveau, andre sygehuse og speciallæger, så eksempelvis vedligeholdelsesbehandling kan varetages af en speciallæge på eksempelvis en gynækologisk afdeling eller i speciallægeregi, når først patienten er udredt og er kommet i gang med behandlingen.
Når det så drejer sig om de nærmere forslag i B 85, eksempelvis om, at speciallæger skal spille en større rolle i udredningen og behandlingen, har Sundhedsstyrelsens tidligere vurderet, at det ikke vil være i overensstemmelse med autorisationslovens krav om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvis gynækologer iværksætter en hormonbehandling uden en forudgående grundig udredning, der forudsætter tværfaglige, specialiserede lægefaglige kompetencer.
Når det drejer sig om eksempelvis brystfjernelse, er det ikke et spørgsmål om kirurgisk kompetence, der i første omgang er det afgørende, men det er helt grundlæggende et spørgsmål om at sikre, at patienten er udredt ordentligt, før man går videre med uigenkaldelige indgreb.
I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen og Patientombuddet tidligere vurderet, at det er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed at foretage brystfjernelse på en person med ønske om kønsmodificerende behandling uden forudgående fyldestgørende udredning.
Jeg synes, at den del af det er vigtigt. Der er tale om faglige vurderinger, som har til formål at værne om patientens sikkerhed, og det vigtigste må være at fokusere på patientens sikkerhed, især når der er tale om behandlinger, som jo ikke kan laves om.
Sundhedsstyrelsens kommende vejledning tager udgangspunkt i de rammer, der er for sundhedsvæsenet i almindelighed, og det er min opfattelse, at transkønnede skal behandles på lige fod med andre i sundhedsvæsenet. Det betyder også, at det må være de samme rammevilkår, der skal gøre sig gældende, hvad enten man søger behandling for et brækket ben, en depression eller ønsker hormonbehandling for at fremtræde som et andet køn.
Kl. 2042
Jeg er derfor ikke enig med forslagsstillerne i, at transkønnede skal sikres ret til selv at vælge behandling og behandlingssted, for som patient har man ikke generelt ret til at kræve en bestemt behandling.
Det beror på en sundhedsfaglig vurdering. I den forbindelse skal lægen selvfølgelig også have en indikation for at starte en udredning eller behandling, uanset hvilken regi man behandles i, og det skal ske i overensstemmelse med autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuldhed.
Når man udreder en patient for transseksualitet, er det vigtigt at afklare, om patienten samtidig har ubehandlede legemlige eller psykiske lidelser, der kan tale imod behandlingen. Her kan det også være relevant at se på misbrug eller sociale problemer, så man ved, om det er rigtigt at iværksætte en eventuel behandling. Som en del af et udredningsforløb for transseksualitet må det altså også undersøges, hvorvidt patienten samtidig har psykiske lidelser.
I beslutningsforslagets bemærkninger er der referencer til, at dette tilsyneladende opfattes som kritisabelt, og at det opleves krænkende. Det synspunkt synes jeg der er grund til at anholde og stille sig uforstÃ¥ende over for, og jeg tager afstand fra den stigmatisering det indebærer af psykisk sygdom. Set fra mit synspunkt er det relevant at sikre sig, at der ikke er sygdomme, der taler imod behandlingen, hvad enten de er somatiske – det var det, som jeg indtil for ganske fÃ¥ mÃ¥neder siden kaldte fysiske – eller psykiske.
Det giver mig samtidig anledning til at understrege, at transseksualitet hverken er en somatisk eller psykisk lidelse, og at sundhedsvæsenet ikke betragter transkønnede som syge. Men der er tale om en situation, hvor en person oplever uoverensstemmelse mellem den oplevede kønsidentitet og det biologiske køn, og derfor søger kønsmodificerende behandling i sundhedsvæsenet.
Når det drejer sig om det offentlige sundhedsvæsens tilbud til transkønnede, er det mit udgangspunkt, at transkønnede skal have ret til behandling af høj kvalitet, præcis som enhver anden patient i vores offentlige sundhedsvæsen. Derfor synes jeg heller ikke, at der er grund til at slække på de kvalitetskrav, man stiller på området for udredning og behandling af transseksualitet, ved at fravige reglerne om specialplanlægning på det her område. Netop for at sikre høj faglig kvalitet i behandlingen, helhed i patientforløbet og den bedste udnyttelse af ressourcerne har vi jo regler om specialeplanlægning i sygehusvæsenet.
Specialeplanlægningen handler om at samle planlægningen af det offentlige sygehusvæsen og opgavefordelingen mellem forskellige specialeniveauer. Det er helt grundlæggende i den sammenhæng, at der er sammenhæng med den sundhedsfaglige erfaring, kvalitet og volumen på individ-, på enheds- og på sygehusniveau.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastsætter kravene til specialeplanlægningen.
Det er Sundhedsstyrelsen, der godkender specialfunktionerne.
Det gør styrelsen ud fra faglige betragtninger, som fokuserer på kvaliteten i behandlingen og sammenhæng i patientforløbene.
Når Sundhedsstyrelsen overvejer, at et område skal være højt specialiseret, lægger styrelsen vægt på, hvorvidt der er tilstrækkelig kapacitet, aktivitet, erfaring og ekspertise, kompetencer og muligheder for assistance, samarbejde og faciliteter. En helt grundlæggende præmis for specialeplanlægningen er derfor, at øvelse gør mester, så lægerne får den nødvendige erfaring til at udrede og behandle, og det forudsætter jo bl.a., at der er en vis kapacitet og et tilstrækkeligt patientgrundlag, ligesom der også skal være et fagligt miljø med erfaring og ekspertise.
På området for udredning af transseksualitet er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at det er af en sådan karakter, at det er højt specialiseret, fordi udredning af transseksuelle kræver særlig ekspertise, forankret i et fast multidiciplinært team, så patienten udredes kompetent og grundigt. Udredningen foregår i dag på Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden. Specialeplanen er altså udtryk for en faglig vurdering inden for reglerne, og jeg hverken kan eller vil ændre på de sundhedsfaglige vurderinger, der ligger bag.
Patienter, der søger udredning og behandling i sundhedsvæsenet for kønsidentitetsproblemer, skal mødes med åbenhed, med værdighed og respekt, præcis som alle andre patienter, og præcis som alle andre patienter skal de have mulighed for at modtage behandling af høj kvalitet.
På den baggrund kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget, men regeringen har naturligvis fortsat fokus på området for transkønnedes vilkår også i forhold til sundhedsvæsenet.
Kl. 2047
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål, og det er fra fru Stine Brix fra Enhedslisten. Værsgo.
Kl. 2047
Stine Brix (EL):
Først vil jeg hamre en pæl igennem en misforståelse. Jeg er enig i, at der selvfølgelig skal være en vurdering af, om der er nogen kontraindikationer for behandling. Det kan være psykiatriske lidelser, der medfører en kontraindikation, men det kan også være somatiske lidelser.
Det, vi skriver om i beslutningsforslaget, er ikke det, men det, at der foregÃ¥r en psykiatrisering af patienterne, altsÃ¥ at man gør dem psykisk syge – sÃ¥dan opleves det pÃ¥ klinikken. Bare sÃ¥ det er slÃ¥et fast.
Det er jo vanskeligt at diskutere en vejledning på det her område, som vi andre ikke kender, men det er så vilkåret for debatten. Vi har til gengæld hørt en hel del om det i forbindelse med, at vi havde en lukket eksperthøring her i sidste uge. Noget af det, som vi foreløbig hører, må jeg sige bekymrer mig temmelig meget. Det er jo sådan, at man i dag faktisk har flere speciallæger, typisk gynækologer, som udreder og behandler transpersoner. Mange af dem ser flere, end man gør på Sexologisk Klinik, altså øvelse gør mester-princippet lever de i den grad op til. Men det, vi hører, er altså, at man med vejledningen lukker ned for mulighederne for, at de kan fortsætte, og det vil jeg gerne høre ministerens kommentar til.
Kl. 2049
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.
Kl. 2049
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det er frisk spurgt, men jeg kan jo ikke kommentere på en vejledning, som alene foreligger internt, og som ikke engang er sendt i høring endnu. Men systemet og netop derfor kan jeg berolige fru Stine Brix med, at vejledningen, når den foreligger, vil blive sendt i høring, og at der vil blive lejlighed til at forholde sig til indholdet af den.
Kl. 2049
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang. (Stine Brix (EL): Nej).
Tak. Så er vi nået til næste spørger, og det er fru Charlotte Dyremose.
Værsgo.
Kl. 2049
Charlotte Dyremose (KF):
Ministeren taler i den grad om, at man skal have lov til at leve sit liv, som man gerne vil, men så synes jeg, det er lidt grotesk, at man så oplever, at han her reelt vil byde transpersoner, at de ganske ofte skal rejse hele vejen til København, og at man ikke vil give dem mulighed for at kunne få den her behandling tæt på, hvor de er. Det er jo en dagsrejse fra mange steder i Jylland, det er meget svært at have mulighed for at passe sit almindelige job, når man skal være så mange timer væk. Så hvis man reelt skal have mulighed for at leve et liv på linje med os andre, er det da nødvendigt, at man har mulighed for at få den her behandling andre steder end kun på Rigshospitalet.
Kl. 2050
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.
Kl. 2050
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Det rejser jo det modspørgsmål, om Det Konservative Folkeparti virkelig vil gøre op med den specialeplanlægning, som der sker i øjeblikket, altså om man på det her alter vil ofre, kompromittere den faglige kvalitet, den helhed i behandlingen og den effektivitet i ressourceanvendelsen, som vores specialeplanlægning er udtryk for.
Skal jeg forstå Det Konservative Folkeparti sådan, at det vil man gå på kompromis med?
Kl. 2050
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.
Kl. 2050
Charlotte Dyremose (KF):
Sagen er jo den, at man faktisk i dag går ganske meget på kompromis med sikkerheden, fordi der er rigtig mange ulovlige kønshormoner, der florerer, og dermed er det fuldstændig ude af kontrol. De her mennesker tyr derfor for at få deres liv og praktiske hverdag til at hænge sammen til ulovlige hormoner frem for en koordineret styret behandling, som man f.eks. kunne lave ved at have en jysk filial af Sexologisk Klinik og dermed give dem lidt lettere praktisk adgang til at få den her behandling, som tidsmæssigt jo er ganske omfattende, hvis man skal fra den ene ende af landet til den anden.
Kl. 2051
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ministeren.
Kl. 2051
Ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup):
Med al respekt: Vil man virkelig gøre op med specialeplanlægningen i Danmark? Er det virkelig det, der er Det Konservative Folkepartis synspunkt? Er det virkelig den pris, man er klar til at betale?
Vi har jo andre eksempler på specialer, som er så specialiserede, at vi siger, at for at sikre den nødvendige kvalitet, for at sikre den nødvendige helhed i behandlingen, kan man kun gøre det ét sted i landet.
Det er klart, at uanset hvor det sted ligger, øst eller vest, vil der være nogle, der skal rejse til det. Det kan jo ikke ligge tæt på os alle sammen, selv om vi er et lille land, guderne skal vide det. Sådan må det jo være.
Når det er sagt, må vi jo sige, at noget af det, som jeg synes der er grund til at kigge på, er, at når diagnosen er givet, når udredningen er gennemført og der skal laves vedligeholdelsesbehandling osv., kan man da godt se på, om det kunne foregå andre steder.
Kl. 2052
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål til ministeren. Så går vi til ordførerne. Det er først Venstres ordfører, fru Jane Heitmann.
Værsgo.
Kl. 2052
(Ordfører)
Jane Heitmann (V):
I dag førstebehandler vi B 85, som er et beslutningsforslag fra Enhedslisten om behandling af transpersoner. Beslutningsforslaget er fremsat på baggrund af en kritik fra Amnesty International, som bl.a. kritiserer Sexologisk Kliniks behandlingsformer og psykiatriseringen af transpersoner. Det ligger i forlængelse af L 182 og L 189 om juridisk kønsskifte og deraf følgende konsekvensændringer af sundhedsloven, som vi netop har behandlet her i Folketingssalen.
Enhedslisten foreslÃ¥r med beslutningsforslaget her at bryde med Sexologisk Kliniks monopol. Lad mig understrege, at uanset hvem man er, hvilket køn man har, hvilken seksuel orientering man har eller hvilket tøj man gÃ¥r i, har man krav pÃ¥ en værdig behandling. Fra Venstres side har vi stor sympati for forslaget. Det afspejler en reel problematik, som mange af os her i Folketinget jo arbejder med i det daglige, nemlig hvordan vi sikrer, at alle grupper i Danmark – bÃ¥de det store flertal og de helt smÃ¥ minoriteter – fÃ¥r den bedste behandling i det danske sundhedsvæsen.
Angående det nævnte monopol er der for mig at se to ting i det.
For det første har der ifølge Sundhedsstyrelsen aldrig været andre klinikker, som har søgt om tilladelse til behandling af transpersoner.
Jeg finder det derfor i udgangspunktet svært at tale om et monopol.
Når det er sagt, vil jeg gerne gøre det klart, at Venstre bakker op om Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
For det andet efterlyser Enhedslisten den vejledning, som Sundhedsstyrelsen i november 2012 annoncerede at man arbejdede på. Så vidt jeg er orienteret, kommer Sundhedsstyrelsen inden for få uger med en ny vejledning. Beslutningsforslaget her tager derfor afsæt i en problematik, som Sundhedsstyrelsen reelt allerede har sat i proces.
Fra Venstres side vil jeg gerne gøre det klart, at transpersoner såvel som andre patientgrupper skal mødes med behandlingstilbud af høj kvalitet, og det gælder i særdeleshed, fordi behandlingen ofte er irreversibel. Vi kan fra Venstres side ikke støtte forslaget her, fordi vi ønsker at afvente den kommende vejledning fra Sundhedsstyrelsen, som forventeligt sendes i høring ultimo maj.
Kl. 2055
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo.
Kl. 2055
(Ordfører)
Flemming Møller Mortensen (S):
Mange tak, formand. Man må sandelig sige, at denne eftermiddag er i de transkønnedes tegn. Som Socialdemokraternes sundhedsordfører synes jeg, det er glædeligt, det er rigtig godt. Vi har netop behandlet to lovforslag fremsat af regeringen, som markant skulle forbedre de transkønnedes vilkår og rettigheder i Danmark. De viser, at regeringen har sat de transkønnedes vilkår og rettigheder højt på dagsordenen. Det afspejler også, at det, der er skrevet i regeringsgrundlaget, bliver der fokuseret på, og det bliver der handlet på grundlag af.
Enhedslistens beslutningsforslag her vil sikre transkønnedes ret til selv at vælge behandling, og Enhedslistens forslag vil også sikre transkønnedes ret til selv at vælge behandlingssted. Jeg vil blot sige, at det altså er en ret, som ingen andre patienter og borgere har, når det drejer sig om behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Jeg kan måske komme i tanke om nogle enkelte grupper, der har rettighederne, men det er de borgere, som selv betaler kosmetiske operationer.
De kan tillade sig at stille de her krav.
Det er grunden til, at Socialdemokraterne ikke støtter det her beslutningsforslag.
I det offentlige sundhedsvæsen skal der lægges vægt på faglige vurderinger. Det skal være sådan, at den faglige vurdering sker i et samarbejde med og en dialog med patienten, også når det gælder udredning og behandling af transkønnede. Sundhedsstyrelsen anser vejledning og rådgivning af transkønnede som en højt specialiseret funktion. Det har jeg ikke lyst til at kritisere Sundhedsstyrelsen for. Sundhedsstyrelsen siger, at der skal være især tre kompetencer til stede, når man rådgiver og vejleder transkønnede:
Det skal være psykiatrisk erfaring, gynækologisk erfaring og plastikkirurgisk erfaring.
Jeg vil gerne anerkende Enhedslistens synspunkt om, at det godt kunne være ønskeligt med flere behandlingssteder. Men som sagt vil jeg ikke kritisere Sundhedsstyrelsen og specialeplanlægningen for, at det ikke er andre steder. Men vores land udvikler sig. Jeg er selv bekendt med som nordjyde, at Aalborg Universitet har fået det eneste sexologiske institut ved et universitet. Det kunne jo godt give muligheden for, at man der kunne have de højt specialiserede funktioner, men det afhænger selvfølgelig af, om de indgiver en ansøgning om det. Det kunne være godt.
Vi, der har engageret sig meget i det her område med transkønnede, har i årevis hørt om dårlig omtale og dårlige oplevelser på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Jeg tror ikke, det er så galt, som det bliver omtalt, men jeg tror, det kunne være godt alene af den grund, hvis man kunne få en faglig sparring med et andet sted med en højt specialiseret funktion i det vestlige Danmark, men det må ikke gå ud over kvaliteten.
Socialdemokraterne støtter ikke det her forslag, men vi drøfter meget gerne med Enhedslisten og andre partier de fælles synspunkter og ønsker, der måtte være for at sætte en endnu bedre ramme for behandlingen af transkønnede i Danmark.
Kl. 2058
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren. Der er spørgsmål fra Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.
Kl. 2059
Stine Brix (EL):
Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, hvorfor der skal være plastikkirurgisk kompetence til stede, hvis man alene ønsker hormonbehandling.
Kl. 2059
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.
Kl. 2059
Flemming Møller Mortensen (S):
Jeg refererer blot det, der er givet udtryk for. Men det kan Enhedslistens ordfører jo have fuldstændig ret i, hvis ikke det er en del af behandlingen.
Men det er jo det, en del transkønnede personer gerne vil have råd og vejledning om, så det viser jo bare, hvilken mangfoldighed og forskellighed også transkønnede kommer til råd og vejledning med.
Kl. 2059
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.
Kl. 2059
Stine Brix (EL):
Grunden til, at jeg spørger, er jo, at det er velkendt, at der i dag findes flere gynækologer, som med succes behandler mange transpersoner, og meldingen fra de patienter er, at de er overordentlig tilfredse med kvaliteten, langt mere tilfredse end med den kvalitet, som de oplever på Sexologisk Klinik. Så kunne det ikke være rimeligt, at man i den her snak om kvalitet af behandling af transkønnede også inddrog patienternes erfaring og dermed også fastholdt den mulighed, der har været hidtil, for, at de alene kunne få hormonbehandling, f.eks. hos en speciallæge i gynækologi og f.eks. i samarbejde med en psykiater eller en psykolog?
Kl. 2100
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.
Kl. 2100
Flemming Møller Mortensen (S):
Jo, det er jeg bestemt lydhør over for, og det håber jeg også man har været fra Sundhedsstyrelsens side i forbindelse med den vejledning, der er blevet nævnt flere gange, og som bliver sendt i høring. Jeg vil meget gerne også indgå i en tæt dialog og drøftelse med Enhedslisten fremover i forhold til at få forbedret de her vilkår, for der er ingen tvivl om, og det har jeg tydeligt signaleret under den lange drøftelse at transkønnedes vilkår i dag, at fællesmængden af holdninger hos Enhedslisten og Socialdemokraterne er stor på det punkt.
Kl. 2100
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren. Så er vi nået til Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen. Værsgo.
Kl. 2101
(Ordfører)
Pia Adelsteen (DF):
Tak for det. Jeg vil gøre det meget kort, for på mange punkter er vi i Dansk Folkeparti meget enige med Venstres ordfører, som jo udtrykte det så fint.
Jeg mÃ¥ indrømme, at da jeg sad og læste beslutningsforslaget – nu er jeg normalt ikke sundhedsordfører, men ligestillingsordfører, sÃ¥ sundhedsomrÃ¥det er ikke mit speciale, vil jeg skynde mig at sige – var noget af det, jeg studsede over, at der pÃ¥ forsiden stÃ¥r, at man som transperson skal have ret til selv at vælge behandling og behandlingssted.
Mig bekendt har jeg aldrig, i hvert fald som privatperson, været hos en læge, hvor jeg kunne fortælle lægen, hvordan jeg ville behandles. Men det er jo også lægen, der er uddannet, og alt andet lige må det jo være lægen, der som fagperson fortæller mig, at hvis jeg fejler noget, er det den og den måde her, behandlingen skal foregå på. Det er vel egentlig derfor, at lægen har taget en uddannelse og det ikke er mig, der sidder på den anden side af skrivebordet.
Som det blev nævnt tidligere, tror jeg, at det eneste sted, hvor man kan have ret til selv at vælge behandling og behandlingssted, er der, hvor man ogsÃ¥ selv betaler, og sÃ¥ er det typisk nogle skønhedsoperationer – hvilket jeg ikke har fÃ¥et, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl.
Så er der en anden ting, jeg studser lidt over. Det er i bemærkningerne til forslaget, hvor der står, at Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet i dag har kompetence til at udrede transpersoner og vurdere, om kønskorrigerende behandling kan iværksættes, eller om ønsket om behandling skal afslås. Og så står der:
“SÃ¥ledes afviser klinikken hvert Ã¥r patienter, som klinikken vurderer, ikke vil have gavn af behandling.”
Alt andet lige må man igen sige, at der jo må sidde nogle fagpersoner.
Det er, som vi har hørt i forbindelse med de to sidste forslag, ikke smaddermange mennesker, der kommer på Sexologisk Klinik og gerne vil udredes og have en operation og igennem alt det her.
Det er ikke så forfærdelig mange mennesker, og som det er mig oplyst i hvert fald, er der andre sygdomme, hvor det også er så specialiseret, at der kun er ét sted i landet, hvor man kan få behandlingen.
Og ja, så er det selvfølgelig lidt besværligt at komme frem og tilbage, og der kan godt gå en hel dag.
SÃ¥ i Dansk Folkeparti siger vi nej til forslaget.
Kl. 2103
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og så er vi nået til ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Sanne Bjørn. Værsgo.
Kl. 2103
(Ordfører)
Sanne Bjørn (RV):
Tak for det. Jeg kan forstå, at Enhedslisten med beslutningsforslaget ønsker, at transpersoner selv skal have lov til at bestemme deres behandling og deres behandlingssted, samt at man vil gøre op med Sexologisk Kliniks eneret på at udbyde udredning og behandling.
Til at begynde med vil jeg gerne fastslå, at vi fra Radikale Venstres og regeringens side blandt mange andre ting har fokus rettet mod mulighederne for dem for at leve, som de er, og med den lovgivning og det system, der omgiver dem. Når det gælder transkønnedes behandling i sundhedssektoren er det således også et punkt, der er kommet under luppen.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at producere en ny vejledning i forhold til udredning og behandling, hvor der naturligvis kigges pÃ¥ de udfordringer, som transkønnede møder – som de rent faktisk møder.
Vejledningen vil selvfølgelig tage udgangspunkt i, at der skal være en særlig omhyggelig ekspertise på området, før en kønsskifteoperation kan foregå ordentlig. Dertil vil vejledningen give et overblik over, hvilke muligheder der er for at etablere samarbejde mellem speciallæger og gynækologer og det højt specialiserede niveau.
I Radikale Venstre mener vi, at transkønnede skal indgå på lige vilkår med alle andre. Vi kan således ikke støtte Enhedslistens forslag, fordi man som patient grundlæggende ikke selv vælger hverken sin behandling eller sit behandlingssted. Det er noget, lægen skal være med til at vurdere i den specifikke situation. Og det bærende må være kvalitet.
Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi overhovedet kan for, at de transkønnede sikres ordentlige betingelser. Det er også derfor, at vi netop har førstebehandlet ændringerne i både cpr-lovgivningen og sundhedsloven for at sikre ret til juridisk kønsskifte, noget, som helt sikkert vil være med til at bløde op i et system, som også vi medgiver kan virke rigidt. Netop også derfor er dette system med den nye vejledning under lup.
Vi er med andre ord med på at kigge på transområdet, ja, vi er faktisk i gang. Vi mener dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at fravige den specialeplan, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet, hvor det fremgår, at udredning af transseksualitet er af højt specialiseret karakter, hvorfor det varetages på Sexologisk Klinik. Det er simpelt hen her, ekspertisen er størst. Det Radikale Venstre kan således ikke støtte forslaget.
Kl. 2105
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren. Der er spørgsmål fra fru Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.
Kl. 2106
Stine Brix (EL):
Jeg kunne godt tænke mig at spørge Det Radikale Venstres ordfører, om det er Det Radikale Venstres holdning, at transkønnethed er noget, man selv definerer, eller om Det Radikale Venstres holdning er, at transseksualisme ikke er noget, man selv definerer; det er noget, en læge kan diagnosticere på vegne af en.
Kl. 2106
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.
Kl. 2106
Sanne Bjørn (RV):
AltsÃ¥, jeg gÃ¥r ud fra, at fru Stine Brix henviser til det her med, om det betragtes som en psykisk sygdom. Det gør det ikke. Det er jo hverken en somatisk eller psykiatrisk lidelse – det vil vi gerne slÃ¥ fast.
Kl. 2106
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Spørgeren for anden gang.
Kl. 2106
Stine Brix (EL):
Nej, det er slet ikke det, jeg henviser til. Jeg henviser til, at i den debat, vi lige har haft, var partierne i rød blok helt enige om, at det er ens egen identitet, der afgør, om man er transkønnet, men nÃ¥r det gælder behandlingen, fastholder regeringen, at det ikke er ens egen identitet – det er en læge, en psykiater sammen med andre specialer, der kan afgøre, hvorvidt man er transseksuel, og hvorvidt man skal have adgang til behandling. SÃ¥ derfor spørger jeg: Hvad mener man egentlig? Er det ens egen identitet, der afgør, om man er transkønnet, eller er det noget, andre skal bestemme?
Kl. 2107
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.
Kl. 2107
Sanne Bjørn (RV):
Altså, vi har meget klart givet udtryk for, at transkønnethed handler om ens egen oplevelse. Når det handler om behandling, må vi bare stadig væk fastholde, at der er lægelig vurdering og ekspertise på det her område, som skal være til stede, og som det er i dag, er der et højt specialiseret område for det på Sexologisk Klinik. Men vi er optaget af at kigge på den vejledning, der kommer, for at se, om man kan lave samarbejde med andre steder.
Kl. 2107
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren for Det Radikale Venstre. Der er ikke flere spørgsmÃ¥l, og sÃ¥ gÃ¥r vi til SF’s ordfører, fru Özlem Sara Cekic. Værsgo.
Kl. 2108
(Ordfører)
Özlem Sara Cekic (SF):
Tak. Beslutningsforslaget fra Enhedslisten er meget kort, og ordlyden er, at “Folketinget opfordrer regeringen til at sikre transpersoners ret til selv at vælge behandling og behandlingssted, herunder at bryde Sexologisk Kliniks monopol pÃ¥ at tilbyde udredning og behandling”.
Jeg vil gerne starte med at sige, det er rigtig positivt, at Enhedslisten med dette beslutningsforslag vil bryde med Sexologisk Kliniks monopol på behandling af transkønnede. Vi finder det yderst vigtigt, at transkønnede har mulighed for at søge behandling andetsteds end på Sexologisk Klinik. Når det kommer til behandling af transkønnede i form af hormonbehandling eller operationer, er det selvfølgelig vigtigt, at de transkønnede får kvalificeret behandling. Derfor er det også vigtigt, at de, der ud over Sexologisk Klinik vil kunne give behandling til transkønnede, bliver kvalificeret gennem Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde en vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer og tilladelser til kønsskifte. Vi håber, at denne vejledning vil give mulighed for, at andre behandlingssteder kan søge om godkendelse. Det lyder også på vandrørene, som om det er det, man lidt lægger op til.
Derudover støtter vi også ønsket om et nordisk samarbejde, da vi håber, at dette kan være med til at styrke behandlingen og især sikre, at der leveres kirurgiske indgreb af høj kvalitet. På nuværende tidspunkt henvises der allerede patienter til Belgien til kirurgisk indgreb på kønsdelene, hvilket kan tyde på, at den danske behandling ikke er tilstrækkelig, når det kommer til kirurgisk indgreb på kønsdelene.
Jeg har bare en sidste bemærkning. Jeg forstår faktisk ikke det der med, at der står, at man skal sikre ret til at vælge behandling selv. I dag er det jo sådan i sundhedsvæsenet, at det altid er en læge, der vurderer, hvilken behandling man skal have, så det går jeg også ud fra er det, man fortsat mener, og at det går mere på, hvor det skal være.
Men alt i alt er vi faktisk meget positive.
Kl. 2110
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren. Der er spørgsmål fra Stine Brix fra Enhedslisten.
Værsgo.
Kl. 2110
Stine Brix (EL):
Jeg vil bare svare på ordførerens spørgsmål, selv om det er lidt bagvendt.
Det er helt rigtigt, at selvfølgelig vil det være sÃ¥dan, at for at fÃ¥ adgang til en behandling er der en læge, der skal give adgang til den. Det, som der sÃ¥ skal være – hvad skal man sige – lægens opgave, er jo at sikre, at der ikke er nogen kontrolindikationer for at fÃ¥ en behandling, altsÃ¥ at det ikke er en psykiatrisk lidelse, der er baggrunden for ønsket om behandling, eller at det ikke er et spørgsmÃ¥l om, at man har en hormonforstyrrelse eller en hjertesygdom eller en nyresygdom, der gør, at man ikke kan tÃ¥le hormonbehandlinger. Selvfølgelig skal en læge tage stilling til det. SÃ¥ det, vi gerne vil gøre op med, er, at det er en læge, der skal definere, at man er transseksuel, før man kan fÃ¥ lov til at fÃ¥ behandling.
Kl. 2110
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Ordføreren.
Kl. 2110
Özlem Sara Cekic (SF):
Det er vi fuldstændig enige i, og det er også derfor, vi er meget, meget positive over for beslutningsforslaget.
Kl. 2111
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Der var ikke opfølgende spørgsmål, så vidt jeg kan se. Tak til ordføreren, og så er vi kommet til Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen.
Kl. 2111
(Ordfører)
Joachim B. Olsen (LA):
Jeg skal på vegne af hr. Simon Emil Ammitzbøll holde følgende tale:
Forslaget, vi behandler nu, er intet mindre end et sandt liberaliseringsforslag fremsat af liberalismens måske fremmeste modstandere, selve Enhedslisten. Det er værd at glæde sig over. Som bekendt betyder dette forslag, at regeringen opfordres til at sikre, at transpersoner får ret til og langt bedre muligheder for selv at vælge behandling og behandlingssted. Helt konkret tages der derved et stort skridt hen imod en nedbrydning af Sexologisk Kliniks monopol på at tilbyde udredning og behandling.
Som det også fremgår af bemærkningerne til dette forslag, fremgår det nemlig i dag af specialeplanen, at behandlingen af transpersoner er en højt specialiseret funktion, som varetages af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet. Det betyder, at klinikken har kompetence til at udrede transpersoner og til at vurdere, om kønskorrigerende behandling kan iværksættes, eller om ønsket om behandling skal afslås.
Ligesom forslagsstillerne har vi i Liberal Alliance også noteret os Amnesty Internationals rapport om transkønnedes vilkår i Danmark, herunder kritikken af Sexologisk Kliniks behandlingsformer og psykiatriseringen at transpersoner, som mange patienter beskriver som krænkende.
På samme måde anerkender vi også, at der er et problem med adgangen til behandling, når der kun eksisterer et behandlingssted i hele landet. Sikring af, at transpersoner kan søge behandling hos speciallæger uden for Sexologisk Klinik, er derfor vigtig, og vi kan til fulde tilslutte os ambitionen om, at psykologer og speciallæger skal have gode muligheder for at foretage udredning og varetage mindre specialiserede dele af behandlingen af transpersoner, samtidig med at det vurderes, om kompetencen til at foretage mastektomier eller med et mere muntert ord brystfjernelser også findes andre steder end ved Sexologisk
Klinik, og om udredningsforløbet ved privatpraktiserende psykologer og hormonbehandling ved gynækologer kan suppleres af henvisning til mastektomi.
Endelig mener vi også, at det bør overvejes, om mere specialiseret kirurgisk behandling skal indgå i et internationalt samarbejde, således at det er muligt at hæve kvaliteten på dette område.
Der skal således ikke være nogen som helst tvivl om, at vi gerne vil være med til at sikre individets frihed også på dette område, ligesom vi naturligvis til fulde tilslutter os princippet om, at Sexologisk Kliniks monopol ophæves, og at deres opgavevaretagelse udfordres af andre dygtige specialister.
Liberal Alliance støtter således dette gode liberale forslag.
Kl. 2114
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ingen spørgsmål. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Charlotte Dyremose.
Værsgo.
Kl. 2114
(Ordfører)
Charlotte Dyremose (KF):
Tak for det. Enhedslisten foreslår, at transpersoner får ret til selv at vælge behandling og behandlingssted, herunder at bryde Sexologisk Kliniks monopol på udredning og behandling. Eksperthøringen i sidste uge gjorde et stort indtryk på os, netop fordi det der viste sig, at det her med let tilgængelighed i sundhedsvæsenet er ret afgørende.
Det er vigtigt, at flere transpersoner kan få let og uhindret adgang til behandling, for en af ulemperne ved, at Sexologisk Klinik er placeret på Rigshospitalet, er et meget stort salg af ulovlige kønshormoner uden for sundhedssystemet. Det er problematisk, og vi vil gerne minimere brugen af ulovlige hormoner.
Derudover blev der også gjort opmærksom på, hvor svært det er at skulle få tingene til at hænge sammen i hverdagen, hvis man skal transportere sig meget langt og bruge en fuld arbejdsdag og ganske meget mere til for at få de her forholdsvis korte samtaler. Så det betyder rigtig meget med tilgængeligheden på det her område.
Derfor støtter vi Enhedslistens tanker om at skabe mulighed for at tilbyde behandling andetsteds i landet. Men i stedet for at lægge den kompetence, som Sexologisk Klinik besidder, ud til speciallæger, ønsker vi at se nærmere på, om ikke vi kunne lave en tilsvarende afdeling på et af de jyske sygehuse og dermed begrænse transportproblematikken for de her personer.
Kl. 2115
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Det er slut på ordførerrækken, og så er det forslagsstilleren til et svar. Værsgo.
Kl. 2115
(Ordfører for forslagstillerne)
Stine Brix (EL):
Tak for det. Med det her forslag ønsker vi at lette adgangen til behandling for transkønnede, og jeg kan høre på debatten, og det er givetvis også selvforskyldt, at vores formuleringer har givet anledning til nogle misforståelser. Det vil vi selvfølgelig gerne præcisere igennem et ændringsforslag.
Det er klart, at det altid i sidste ende vil være en læge, der tager stilling til, om man indleder en behandling. Det, vi gerne vil gøre op med, er, at det i dag er sådan, at man skal have stillet diagnosen transseksualisme, før man kan få behandling. Det, man i stedet for skal hen til, er, at det er det, at man selv oplever sig som transkønnet, som skal give adgang til behandling, kombineret med, at der selvfølgelig ikke skal være nogen kontraindikationer i form af f.eks. psykiatriske lidelser, der er årsagen til ønsket om kønsskifte, eller nogen somatiske lidelser.
Hvorfor vil vi så det? Jo, det vil vi jo, fordi der skal være sammenhæng mellem det, vi siger, når vi giver mulighed for juridisk kønsskifte, og så den behandling, man tilbyder. Alle, der beskæftiger sig med det her område, er jo enige om, at når vi taler om transkønnede, er der tale om et subjektivt oplevet anliggende, netop at man har en anden kønsidentitet end den, man er født med. Som Aalborg Universitet har skrevet til os i sit høringssvar til den lov, vi behandlede lige før, så kan man aldrig opnå en eksakt objektiv lægefaglig diagnostik, vedrørende hvad det vil sige at være transkønnet. Det vil altid være personens eget ønske eller egen oplevelse, der afgør det.
Det er jo derfor, vi ser, at man på Sexologisk Klinik kommer ud i nogle meget, meget mærkværdige øvelser, hvor man prøver at finde ud af, om folk nu også er transkønnede. Det er derfor, vi hører personer, der er transkønnede, fortælle om, at de, selv om de er langt over 18 år, selv skal medbringe deres forældre til en samtale, og de skal så fortælle, hvordan den transkønnede var som barn. Det er derfor, vi hører om, at man bliver spurgt til, hvilket undertøj man går i eller ligefrem skal vise det. Det er derfor, vi hører om, at man skal vise børnebilleder og alt mulig andet, som sådan set ikke vedrører nogen læger.
Der konstrueres altså en diagnose, transseksualisme, som man skal leve op til som transkønnet for at få adgang til behandling. Det er jo også derfor, ministeriet svarer, at der vil være nogle transkønnede, som ikke kan leve op til kriterierne for transseksualisme. Det så bare ærgerligt. De kan ikke få behandling. Det hænger jo ikke sammen.
For mig at se har den måde, vi har indrettet vores system på nu, ikke særlig meget med kvalitet at gøre. Det er jo også derfor, at systemet bliver kritiseret skarpt i Amnesty Internationals rapport. Det er derfor, professor i sexologi Christian Gros-Gren har været ude at kritisere det flere gange, LGBT Danmark ligeså.
Så fylder den nye og kommende og indtil videre hemmelige vejledning fra Sundhedsstyrelsen en del i debatten. Der er åbenbart nogle, der kender den, og der er os andre, der ikke gør det. Jeg vil bare sige, at jeg ikke håber, at de rygter, som vi har hørt indtil videre, taler sandt. For hvis det er rigtigt, at den vejledning, man lægger op til, betyder, at man nu gør op med det, der hidtil har været praksis, nemlig at en række gynækologer i samarbejde med en psykolog har kunnet stå for udredning og behandling, så synes jeg, at det er et virkelig alvorligt kvalitetstab for behandlingen på det her område.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er et fagligt grundlag for at gøre op med det. Har der været nogen problemer? Har der været nogen klager? Hvad siger patienttilfredsheden? Det eneste, jeg har hørt, er, at man betragter behandlingen hos de gynækologer som langt, langt bedre og langt, langt mere værdig og langt, langt mere respektfuld end den behandling, som opleves på Sexologisk Klinik.
De Konservatives ordfører var også inde på problemstillingen om tilgængelighed. Den er jeg enig i, og det er klart, at det også er en del af baggrunden for forslaget. Hvis Sexologisk Klinik i København, Rigshospitalet, er det eneste sted, man kan komme til udredning og behandling, så er det meget, meget vanskeligt for dem, der bor i Thisted eller i Skagen eller i Sønderjylland.
Som jeg startede med at sige, vil vi gerne stille et ændringsforslag, der præciserer, hvad det er, vi mener. Jeg har også forsøgt at gøre det klart i løbet af debatten. Men jeg håber, at vi i udvalget kan samles om en beretning, eller at vi i hvert fald kan samle et flertal om en beretning, som sikrer, at den praksis, der har været hidtil, hvor gynækologer som speciallæger har kunnet agere på det område, fortsat kan være gældende.
Kl. 2120
Fjerde næstformand (Steen Gade):
Tak til ordføreren for forslagsstillerne.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.
Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.
Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.
Det er vedtaget.
Referatet i Folketingstidende F – start på side 85.