L 182. Spgsm. 22 af 28. maj 2014 om LGBT Danmarks forslag om transpersoner i fængsler. Svar 28. maj 2014.


Christiansborg
Christiansborg
Ligestillingsudvalget stillede den 26. maj 2014 pÃ¥ foranledning af Charlotte Dyremose (KF) spørgsmÃ¥l 22 – L 182 Samling: 2013-14 – om LGBT Danmarks forslag om transpersoner i fængsler til økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, der svarede den 28. maj 2014.

Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 21 kommentere LGBT´s 5 konkrete forslag til behandling af transpersoner i fængsler, herunder i særdeleshed forslag 3 om at en juridisk kønsskiftet person skal anbringes i en afdeling svarende til den pågældendes juridisk kønsskifte, jf. L 182– bilag 4?

Svar
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 3, skaber lovforslaget ikke nye problemer. Der findes allerede i dag transkønnede, som ikke ønsker eller ikke kan få foretaget et fysisk kønsskifte. Disse personer skal allerede i dag håndtere f.eks. svømmehalsbesøg, besøg i fitnesscentre, hospitalsindlæggelser osv.

Der er ikke i dag regler for, hvordan sÃ¥danne praktiske problemer løses, og lovforslaget ændrer ikke ved, at disse problemer – som i dag – mÃ¥ løses i mindelighed. Jeg mener heller ikke, at forholdet er egnet til at blive reguleret ved lov. Jeg tror pÃ¥, at sÃ¥vel de personer, der vil benytte sig af muligheden for at fÃ¥ juridisk kønsskifte, som omverdenen, har en forstÃ¥else for, at fællesskabet skal fungere under hensyntagen til hinanden.

Som det ogsÃ¥ fremgÃ¥r af min besvarelse af spørgsmÃ¥l 3, er det er min opfattelse, at det – som tilfældet er i dag – i den enkelte situation mÃ¥ vurderes, hvordan man bedst muligt tager hensyn til den transkønnede og andre personer. I min besvarelse af spørgsmÃ¥l 3 fremgÃ¥r det ogsÃ¥, at det samme gør sig gældende i forhold til afsoning af frihedsstraf i danske fængsler, hvor der ogsÃ¥ her mÃ¥ findes en mindelig løsning under hensyntagen til bÃ¥de den transkønnede
og de øvrige indsatte samt de særlige forhold, der gælder inden for dette område.

Jeg vil foreslå, at de spørgsmål, som LGBT rejser, adresseres nærmere i en dialog med Kriminalforsorgen.

Med venlig hilsen
Margrethe Vestager

* * *
Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.