Richard von Krafft-Ebing

Richard von Krafft-Ebing (4. august 1840 – 22. december 1902) blev født i Mannheim, Baden i Tyskland og fik sin lægeuddannelse i Pragh og studerede også medicin ved universitetet i Heidelberg. Han specialicerede sig herefter i psykiatri og blev siden professor i Stratsbourg og Vien.

Moderne sexologisk diagnostisering begyndte i Tyskland i 1880’erne.
Krafft-Ebing udgav i 1886 værket Psychopathia Sexualis bl.a. om hvordan homoseksuelle opfattede deres kønsidentitet. Han beskrev, hvad han betegnede som seksuelle “abnormiteter”, specielt homoseksualitet, som han mente var en medfødt mental defekt, som kunne mildnes/kureres gennem hypnose. Han beskrev også andre seksuelle minoriteter, bl.a. sadisme og masochisme. Han blev hermed “fadder” til ordene/begreberne sadisme og masochisme efter henholdsvis Marquis de Sade og Leopold von Sacher-Masoch.

Senere – i 1902 – beskrev han, hvad han kaldte “metamorphosis sexualis paranoia” til beskrivelse af den måde en homoseksuel opfattede sig selv som værende af modsatte køn i forhold til pågældendes biologiske køn.
Selv om Kraftt-Ebing i sine undersøgelser nåede frem til, at mænd og kvinder i forbindelse med homoseksualitet kunne have opfattelsen af at tilhøre det modsatte køn, så betragtede han det som vrangforestillinger og en mental sygdom.

I sin forskning studerede han bl.a. retssager, der sammen med hans grundide gav hans definitioner af seksuelle varationer det fælles træk, at de var begrundet i mentalt sygelige tilstande.

Senere modereredes hans opfattelse, men det forblev temmelig upåagtet, og værket Psychopathia Sexualis blev et videnskabeligt værk med betydning langt ind i det 20. århundrede.