En af de bedst kendte transpersoner i det 19. Ã¥rhundrede var dr. James Barry (1795 – 25. juli 1865), der blev født om pige og fik navnet Margaret Ann Bulkley. Hendes forældre var faderen, Jeremiah Bulkley, og moderen, Mary-Ann, hvis broder og dermed Margarets morbroder var en berømt kunstmaler og kunstprofessor ved navn James Barry.
Margaret ville gerne være læge, men på det tidspunkt var det forbudt kvinder at blive uddannet som læge.
Med hjælp fra familien udgav Margaret sig for at være en ung mand. Hun skiftede navn til James Miranda Stuart Barry og begyndte i 1809 at studere medicin på universitetet i Edinburgh og fik afgangseksamen fra Edinburgh Medical College i 1812. Resten af sit liv levede Margaret som manden og lægen James Barry.
Disse informationer om James Barrys tidlige liv forblev en hemmelighed indtil 2001, hvor det blev opdaget gennem nogle dokumenter fra lægen, du Preez. Der var dog i 1950’erne ubekræftede forlydende derom.
I 1813 startede James Barry som læge i den brittiske hær og blev dermed officer.
Han deltog formentlig i slaget ved Waterloo i 1815.
I 1819 blev han som chefkirurg sendt til Kap det gode Håb som medicinsk rådgiver for guvernøren, hvorunder han blev forfremmet til major i 1827 og var indtil 1828, hvorefter han gjorde tjeneste i brittiske besiddelser over det meste af jorden, herunder i Canada i 1831 og på Jamaica omkring 1862.
James Barry havde et heftigt temperement, men var i øvrigt forsigtig og hemmelighedsfuld. Han var spinkel og ikke særlig høj, havde en glat ansigtshud og en skinger, pibende stemme.
Men uanset, hvad der mentes om ham, så var han beundret for sine medicinske evner.
James Barry havde en nærmest meteoragtig karriere inden for hærens lægekorps.
I 1851 blev han således stedfortræder for generalen for lægekorpset.
Formentlig under sin tilstedeværelse i Krim under Krimkrigen gjorde Florence Nightingale tjeneste under ham som sygeplejerske.
Toppen af sin karriere opnåede James Barry i 1858, da han blev forfremmet til general for lægekorpset.
Han tilbragte sine sidste år i London indtil han i 1864 blev pensioneret.
James Barry døde den 25. juli 1865. Først da blev det opdaget, at han faktisk var en kvinde.
I 1999 udkom den historiske roman af Patricia Duncker med baggrund i James Barrys liv: James Miranda Barry.
Den 8. februar 2005 udkom den biografiske bog om James Barry: The Secret Life of Dr. James Miranda Barry
Den 28. september 2007 udkom den biografiske bog om James Barry: The Secret Life of Dr James Barry: Victorian England’s Most Eminent Surgeon.
* * *
Biografisk artikel om James Barry hos A Gender Variance Who’s Who.
Biografisk artikel den 1. august 2014 om James Barry hos Irish Examiner.
Biografisk artikel den 5. marts 2008 om James Barry hos The Telegraph.
Biografisk artikel om James Barry hos Find A Grave.