Piratpigerne Mary Read og Anne Bonny



Piratpigerne Mary Read og Anne Bonny
Piratpigerne Mary Read og Anne Bonny.
Tegning cirka 1724.
Signeringen menes at stå for Benjamin Cole.
Mary Read
Mary Read blev født i London omkring 1685.
Hun blev på Jamaica dømt til døden ved hængning for pirateri, men døde af feber den 28. april 1721.

Som 13-Ã¥rig begyndte hun at arbejde hos en rig fransk kvinde, men løb fra sin plads og kom ombord pÃ¥ et flÃ¥defartøj – formentlig ved at udgive sig for at være en ung mand.
Få år efter gik hun i land og lod sig indrullere i et fodfolksregiment og derefter et hesteregiment, hvor hun blev forelsket i en soldat.
Hun fortalte ham, at hun var kvinde, og de blev gift.
De åbnede et værtshus kaldet Three Horseshoes nær the Castle Breda.
Marys ægtemand døde formentlig, og igen i mandetøj forsøgte hun uden held at komme ind i hæren.
Hun tog derfor hyre på et skib til Vestindien.
PÃ¥ turen blev skibet erobret af piraten Calico Jack Rackham.

Om bord på skiber var en kvindelig pirat ved navn Anne Bonny. Hun var en del af Calico Jack Rackhams mandskab.
Anne sÃ¥ blandt de tilfangetagne den unge sømand, Mary Read og besluttede, at hun ville “have” ham.
Stor var derfor Annes overraskelse, da Mary, da de blev alene, åbnede sin bluse og dermed viste, at hun var en kvinde.

Mary besluttede, at hun hellere ville tilslutte sig Rackham og Anne end leve det kedelige liv som kvinde, og blev derfor en af Calico Jack Rackhams pirater.

* * * * *
Anne Bonny
Anne blev født den 8. marts 1702 i County Cork som resultatet af en gift advokats eventyr med sin kones stuepige.
Hendes dødsdag er ukendt, men muligvis den 22. april 1782.
Forholdet adstedkom så stor skandale, at de sammen rejste bort til kolonien South Carolina og startede en plantage.

Anne var et vildt barn, som red og skød lige så godt eller bedre end drengene på hendes alder.
Så blev hun forelsket i en fattig sømand ved navn Bonny og løb bort sammen med ham. De endte i New Providence, Bahamas, der dengang var en piratfæstning, og blev gift.

Medens de opholdt sig i New Providence, ankom Calico Jack Rackham.

Der er nogen uklarhed, men noget tyder på, at Calico Jack Rackham betalte Bonny for at lade sig skille fra Anne.

Nogen tid efter forlod Anne sammen med Calico Jack Rackham øen og blev pirat.
Som pirat var Anne altid klædt som mand. Hun var en ekspert med pistol og kårde og ledte mange bordinger af andre skibe.

Mary Read var på et af de skibe, de erobrede. Hun tilsluttede sig Calico Jack Rackhams besætning.
Efter nogen tid opdagede Anne, at hun var gravid, men forblev på skibet indtil tre måneder før fødslen. Uheldigvis døde hendes barn blot en time efter fødslen.

* * * * *
Fælles om Mary Read og Anne Bonny
Calico Jack Rackham var en ganske succesfuld pirat, og han og hans mandskab erobrede mange skibe.

Mary blev forelsket i en af de unge sømænd, som blev taget til fange.
Den unge sømand kom en nat i et skænderi med en ældre pirat. De aftalte en duel næste dag i dagslys.
Mary var klar over, at hendes elskede ikke kunne klare den erfarne pirat. Hun begyndte derfor inden det fastsatte tidspunkt for duellen et skænderi med piraten, hvilket resulterede i, at piraten og Mary begyndte at duellere.
Mary var tæt ved at tabe. Pludselig rev hun sin bluse åben, piraten blev helt paf over synet, men Mary svang sit sværd og dræbte piraten ved næsten at hugge hans hovede af.
Marys unge elskede var ikke nogen kujon, men da han på det aftalte tidspunkt indfandt for at duellere, måtte han blot konstatere, at det kun kunne blive med en død mand.

Mary og hendes elskede sømand blev gift.

Calico Jack Rackham og hans besætning blev fanget af den brittiske marine i 1721 og bragt til Spanishtown på Jamaica og dømt til døden ved hængning.
BÃ¥de Mary og Anne var stadig klædt som mænd. Da dommen var afsagt, stod de frem og udtalte “Sir, We plead our bellies”, hvilket betød, at de var gravide.
Der blev stor tumult i retten.

En tilkaldt læge bekræftede, at både Mary og Anne var gravide.
Brittisk ret forbød hængning af gravide kvinder (forbud mod at tage et ufødt barns liv).
Retten kom til det resultat, at når Mary og Anne havde født, så skulle børnene bortadopteres, hvorefter dødsdommen kunne eksekveres.
Mary Read døde nogle få måneder senere af feber.

Calico Jack Rackham og hele den dødsdømte besætning blev hængt.
Anne Bonny forsvandt ud af historien. Hun er måske blevet hængt et år senere, men det er også muligt, at hun blev benådet eller blot forsvandt.
Der er adskillige og forskellige rygter om, hvad der skete med hende.

* * *
Biografiske oplysninger om Mary Read på Wikipedia.
Biografiske oplysninger om Anne Bonny på Wikipedia.
Biografisk artikel om Mary Read og anne Bonny hos Jan Kronsell.